Samling

02FM/01.25.01-89 Beslutningsforslag om forlængelse af barselsorlov, samt om forbedrede orlovsmuligheder for forældre til for tidligt fødte barn. Fra Tommy Marø

05. marts 2002 FM 2002/89

I henhold til § 32 i Forretningsorden for Grønlands Landsting fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag:

Forslag til landstingsbeslutning om at forlænge barselsorlovsperioden fra 15 uger til 30 uger efter fødslen, samt indføre en yderligere forlængelse af barselsorlovsperioden i forbindelse med for tidlig fødsel og ved fødsel at et handicappet barn.

(Landstingsmedlem Tommy Marø, Siumut)

Årsagerne til, at jeg fremsætter et forslag om forlængelse af barselsorlovsperioden i forbindelse med en fødsel, er flere.

For det første skal jeg pege på, at såfremt forældrene skal kunne udføre deres forældreansvar forsvarligt, kan det ikke anses for hensigtsmæssigt, at et lille barn, der stadig ammer hos moderen, skal afleveres til en daginstitution. Barnet skal jo efter sin fødsel bruge adskillige måneder på at lære forældrene at kende.

I de senere år har vi fulgt med i, at de nordiske lande har indført lovgivningsmæssige forbedringer af de vordende forældres vilkår, ligesom den danske stat på det seneste har gennemført fornyelser på dette område.

Efter at revisionen af lovgivningen har været gældende i 16 måneder, skal det nævnes, at det er tydeligt, at der er behov for en længere barselsorlovsperiode end de nuværende 15 måneder. I den forbindelse skal det siges, at forældrene i de første måneder enten skiftevis eller på samme tid er nødt til at have tilsyn med det lille barn. Man kan selvfølgelig sige, at det at få et barn blot hører med som en af forpligtelserne i livet. Men man skal huske på at de nuværende livsbetingelser, der til tider kan være hårde, bl.a. kræver, at begge forældre skal være arbejdende. Dette forhold rammer ikke mindst moderen hårdt og belaster hende.

Et af de forhold, som vi lovgivere vist nok har overset, er, at forældres barselsorlov i forbindelse med en for tidlig fødsel eller ved fødsel af et handicappet barn, ikke er længere end ved almindelig fødsel. Vi bør vide, at et for tidligt født barn eller et barn født med et handicap i de første adskillige måneder af sit liv, har stærkt behov for sine forældre.

Afslutningsvis håber jeg, at Landstinget vil støtte ovennævnte, således at man på denne måde kan sikre, at Grønland kan følge med lovgivningen i de nordiske lande på barselsorlovsområdet, ligesom vi vil give forældrene mulighed for at bruge lidt længere tid på barnet i dets første levetid.

02FM/01.25.01-89 Erninermi sulinngiff. sivitsorneqarnissaa aammalu meeqqanut inunngujaartunut angajoqqaat sulinngiffeqarsinnaanermut periarfissaasa pitsanngorsarneqarnissaat pillugit... Tommy Marø

5. marts 2002 UPA 2002/89

Kalaallit Nunaanni Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuupara:

Erninermi sulinngiffeqartarnerup erninerup kingorna sapaatit akunnerinit 15-init sapaatit akunnerinut 30-inut sivitsorneqarnissaanik kiisalu siusinaartumik imaluunniit innarluutilimmik ernisimanermi sulinngiffeqartarnerup suli sivitsuiffigeqqinneqarnissaanik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartuni ilaasortaq Tommy Marø)

Ernereernerup kingorna sulinngiffeqartarnerup sivitsorneqarnissaanik siunnersuuteqarninnut

tunngaviit arlaqarput.

Siullermik oqartariaqarpunga angajoqqaatut akisussaaffiit angajoqqaanit pitsaasumik isumagineqassappata tulluartutut isigineqarsinnaangitsoq meerannguaq arnaminit suli miluttoq meeqqerivimmut tunniutissallugu. Meeqqammi inunngornerminiit qaammatit arlallit atortussaavai angajoqqaani ilisariniassallugit.

Ukiuni kingulliunerusuni malinnaavigaarput nunani avannarlerni angajoqqaangortunut inatsisitigut angajoqqaatut atukkanut pitsanngorsaateqartuartut. Soorlu aamma kingullertut danskit naalagaaffiata tamanna nutaamik aaqqissuussimagaa.

Aammattaaq taasariaqarpoq qaammatini 16-ni inatsisip nutarterlugu atuutereernerani malunnartoq ernereernerup kingorna sapaatit akunnerinik 15-niniit suli annertunerusumik pisariaqartitsineq annertunerusoq. Tassami taasariaqarpoq angajoqqaangortut qaammatit siulliit ulloq unnuarlu

paarlakaattumik imaluunniit ataatsikkut meerannguamik nakkutiginnittariaqartartut. Soorunami oqartoqarsinnaagaluarpoq inuunermi meerartaarsimagaanni pisussaaffiit ilagiinnaraat. Kisiannili eqqaamasariaqarpoq ullutsinni inuuniarnerup oqimaassinnaasup piumasaasa ilagigaat angajoqqaat tamarmiullutik sulisariaqarnerat. Taamaattoqartillugulu annertoqisumik minnerpaamik anaanaasumut oqimaatsumik ilungersunartumillu eqquisarluni.

Aammattaaq uagut inatsisiliortut arajutsisimasatsinnut ilaagunarpoq sjusinaartumik imaluunnmiit innarluutilimmik meerartaartartut ullumikkut naliginnaasumik ernisimasuttulli sulinngiffeqartarnerat aaqqissuussimagatsigu. Ilisimassavarpummi siusinaartumik imaluunniit innarluutilimmik meerartaarsimasoq meeqqap qaammataalli siullerni arlalinni annertuumik angajoqqaaminik pisariaqartitsisarmat.

Naggataatigut neriuutigaara Inatsisartut qulaani taakkartorneqartut taperserumaaraat taamaasilluta nunarput nunanut avannarlernut erninermi inatsisip malinnaatinniarnera qulakkeersinnaassagatsigu aammalu angajoqqaat meeqqamik inuunera siulleq annertunerulaami tamakkiisumik utornissaannut periarfississagatsigit.