Samling
INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT/ LANDSTINGSGRUPPEN
FM 2002/69
29. april 2002
Beslutningsforslag om revurdering af fuglebekendtgørelsen
(Landstingsmedlem Godmand Jensen)
1. behandling.
Fra Siumut skal vi knytte følgende bemærkninger til landstingsmedlem Godmand Jensens forslag om ændring af § 3, stk. 2 i Hjemmetyrets fulglebekendtgørelse nr. 38, af 6. december 2001.
Det er svært at modsige forslagsstilleren, når man forstår hans forslag, idet han siger, at bekendtgørelse nr. 38 i praksis betyder total fredning af omhandlede fugle i Upernavik kommune.
Fra Siumut mener vi imidlertid, at Landsstyrets svar om bæredygtig fangst og jagt er svær at komme udenom, når Landsstyret siger, at dette må man regne med, men gennem mange år har man foretaget udersøgelser af lomvibestanden i Upernavik kommune, og disse undersøgelser viser nedgang af bestanden. Som resultat af landstingets drøftelser fremlagde landstingets frednings- og miljøudvalg ved EM 1996, hvorefter fredning blev vedtaget af landstinget. Men på trods af dette, har det ikke været muligt at løse problemerne i Upernavik kommune og hele islægsområdet.
Fra Siumut mener vi , at det er svært komme udenom Landsstyrets oplysninger om, at undersøgelserne i Ililulissat kommune, Uumannaq kommune og Upernavik kommune viser en bestandsnedgang af edderfugle på 80%.
Men fra Siumut er vi enig med Landsstyret, når de siger, at de er igang med høringer med henblik på løsninger i bestemte lokalområder.
Fra Siumut er støtter vi dette initiativ fra landsstyret. Vi ønsker, at biologerne arbejder tættere sammen med kommunerne og ikke mindst med fangerne for at undgå unødige tvistigheder.
Til slut skal vi opfordre Lansdsstyret til at fastlægge simidigere fredningsbestemmelser med udgangspunkt i vort land og ikke andre lande, bestemmelser, som er nemmere at efterleve for at undgå unødvendige tvistigheder og konfrontationer. Eksempelvis er det nemt at vedtage bestemmelser i vore nabolande Island, Færøerne og Danmark. Man kan hurtigt komme rundt i disse lande med båd, eller også kan man spadsere gennem landet . Men sådan er det ikke heropppe. Vi må huske på, at naturen selv beskytter en stor del af vort land og fangstdyrene. Eksempelvis betyder bekendtgørelse nr. 38, at man kun kan jage tejst og lomvier højst to uger. Resten af fuglene er total fredet hele året.
Efter at have sagt dette skal vi fra Siumut understrege, at vi forsvarer at bæredygtig fangst af fugle og andre dyr praktiseres, og vi agter at blive ved med det.
Vi støtter Lansdsstyrets initiativ med oplysningskampagne her i landet og andre lande. Vi ønsker samarbejde med folk i andre lande, som forståelse for forholdene her i landet og som støtter os.
Fra Siumut finder vi det vigtigt, at omverdenen forstår klart, at vi medvirker til at passe godt på naturen, og at vi medvirker bl.a. gennem vores lovgivning med henblik på bevarelse af fugle og andre levende ressourcer.
Dette er vore bemærkninger fra Siumut til landstingsmedlem Godmand Jensens beslutningsforslag, og vi indstiller, at forslaget undergår udvalgsbehandling i fredningsudvalget forinden 2. behandlingen.
Vittus Mikaelsen
Siumut
INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT/ LANDSTINGSGRUPPEN
UPA 2002/69
29. april 2002
Timmissat pillugit peqqussutip naliliiffigineqaqqinnissaa pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Godmand Jensen)
Siullermeernera
Inatsisartuni ilaasortaq Godmand Jensen, Atassut, siunnersuuteqarpoq timmissat illersorneqarnissaat pillugu Namminersornerullutik Oqartussat Nalunaarutaanni nr. 38, 6. december 2001-imeersumi § 3, imm. 2-p allanngortinneqarnissaanik siunnersuut Siumumit misissorluareerlugu imatut oqaaseqarfigissavarput:
Siunnersuuteqartup saqqummiussaa paasillugu assortoruminaappoq siunnersuuteqartoq oqarmat timmissat pillugu nalunaarut nr. 38 malillugu Upernaviup kommuniani timmissat pineqartut eqqissisitaalluinnartutut oqaatigineqarsinnaammata.
Taamaakkaluartoq Siumumiit isumaqarpugut piujuaannartitsinissaq eqqarsaatigalugu Naalakkersuisut akissuteqaataat saneqqukkuminaatsoq, Naalakkersuisut oqarmata tamanna naatsorsuutigineqarsinnaavoq, kisianni timmisssat pineqartut tassa appat Upernaviup kommuniani ukiorpassuarni misissorneqarsimapput, misissuisarnernilu paasineqarpoq timmissat piaqqiortut ikiliartortut tamannalu Inatsisartut timmissat pillugit oqallittarnerisa kingunerisaani 1996-imi ukiakkut Inatsisartut ataatsimiinneranni Inatsisartut Eqqissimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliamiit isumaliutissiissummi saqqummiussinerisa kingunerisaani eqqissisimatitsinissaq Inatsisartuni akuersissutigineqarpoq. Taammaakkaluartoq Upernavimmi sikusartoqarfiusullu sinnerani tamarmi pissutsit aaqqinneqarsinnaasimanngillat.
Siumumiit kissaatigaarput kommunit tusarniarneqareerpata aamma apeqqut taanna uterfigineqassasoq.
Siumumiit isumaqarpugut Naalakkersuisut saqqummiussaat saneqqukkuminaatsut mitit pillugit misissuinermi Ilulissaniit Uummannaq Upernavillu komuniini 80 %-imik ikileriarsimasut.
Taamaakkaluartoq Siumumit Naalakkersuisut isumaqatigaagut komunini sikusartoqarfiusuni suli ataasiarlutik piffinni ataasiakkaani aaqqeeriarnissaminni tusarniaallutik oqarmata.
Siumumit Naalakkersuisut taamaasiorniarnerat isumaqatigaarput kissaateqarfigissavarput piniagassani killilersukkanik ilisimatuut (biologit) piffinni assigiinngitsuni kommunit minnerunngitsumik piniartut suli annerusumik ammasumik suleqatigisalissagaat pisariaqanngikkaluamik assortuunnerit pinaveersimatinneqassappata.
Siumumit Naalakkersuisut kaammattorumavagut nunatsinni uumasunik sunilluunniit killilersukkanik maleruagassiuleraangamik nunat allat periusii atornagit silarsuarmi qeqertat annersaat eqqaamallugu eqaannerusumik malikkuminarnerusunillu suliaqartaleqqullugit pisariaqanngitsumik assortuunnerit aporaattarnerit pinaveersimatinneqassapata assersuutigalugu nunat saniligut Island Savalimmiut Qallunaat Nunaat imaaliallaannaq ajornanngivissumik malittarisassiorneqarsinnaapput, imaaliallaannaq kaajallanneqarsinnaapput imaluunniit piumagunik nunakkut angalaarfigisinnaavaat kisianni Kalaallit Nunarput taamaanngilaq eqqaamasariaqarpoq silarsuup nammineq nunatta annersaa piniagassallu illersoreermagit assersuutigalugu timmissat illersorneqarnissaat pillugu nalunaarut nr. 38 malillugu Tunumi Ammassallup kommuniani taamaallaat pisarineqarsinnaapput serfaq kiisalu appa sivisunerpaamik sapaatip akunneri marluk sinneri timmissat ilaasa pisarineqarnissaat ukioq kaajallallugu inerteqqutaapput.
Taamatut oqareerluta Siumumit erseqqissassavarput, uagut nunatsinni timmissanik allanillu nungusaataanngitsumik atuineq illersoratsigu, taamaaliortuarniarlutalu.
Naalakkersuisut iliuserisaat nunatsinni paasisitsiniaaneq aammalu nunani allani taamaaliorniarnerat tapersersorpavut. Suleqatigiilluni nunani allani nunatsinni pissutsinik paasinnillutik uatsinnik tapersersuisut suleqatiginiarnissaat kissaatigaarput.
Siumumi pingaartipparput avatitsinni aamma erseqqissumik paasineqassasoq uagut nammineq peqataagatta pinngortitap paarilluarniarnerani, tamakkulu aamma inatsisitigut iliuusivut aqqutigalugit suleqataaffigigipput, pinngortitami uumasut timmissallu allallu uumassusillit atajuaqqullugit piujuaqqullugillu.
Siumumit taamatut Inatsisartunut ilaasortap Godman Jensenip aalajangiiffigissassatut siunnersuutaa oqaaseqarfigaarput, aappassaanillu suliarineqannginnerani eqqissisimatitsinermut ataatsimiititaliami nalilersorneqarnissaa kissaatigalugu.
Vittus Mikaelsen
Siumut