Samling
Kattusseqatigiit
Kandidatforbundet 29. april 2002
Anthon Frederiksen
UPA 2002 / 69 - 01
Beslutningsforslag fra landstingsmedlem Godman Jensen om at Landsstyret pålægges til at ændre § 3 stk. 2 i Grønlands Hjemmestyres bekendtgørelse nr. 38 af den 6. december 2001 om bevaring af fugle, således, at borgerne i Upernavik Kommune fra 1. september til 31. maj får mulighed for at skyde alke og edderfugle.
Kattusseqatgiit har med interesse undersøgt beslutningsforslaget fra landstingsmedlem Godman Jensen om at Landsstyret pålægges til at ændre § 3 stk. 2 i Grønlands Hjemmestyres bekendtgørelse nr. 38 af den 6. december 2001 om bevaring af fugle, således, at borgerne i Upernavik Kommune fra 1. september til 31. maj får mulighed for at skyde alke og edderfugle, og har følgende bemærkninger:
Vi skal til at starte med gøre opmærksom på, at Kattusseqatigiits målsætning er; at man videst muligt skal ændre på gældende regler vedrørende natur, dyr på baggrund af de realistiske forhold og i tæt samarbejde med borgerne på stederne.
Vi støtter derfor forslagsstilleren når han siger; at det ikke er hensigtsmæssigt med regelsæt der gælder ens for hele lande. Vi er jo bekendt med eller ved, at vejr, is og naturforhold samt livsvilkår er meget uens i vort land, verdens største ø.
Vi skal dog gøre opmærksom på, at vi foreløbigt i Kattusseqatigiit endnu ikke kan tage stilling til om vi vil sige ja eller nej til forslaget, idet vi i Kattusseqatigiit anser det for vigtigt; at træffe beslutninger med respekt for ytringsfriheden og da vi finder det vigtigt, at man forhører sig hos de relevante grupper for at nå frem til den bedst egnede beslutning for alle.
Realiteterne kan jo være særdeles forskellige; eksempelvis når visse fugle til islægområderne for at yngle på et tidspunkt hvor det er forbudt at jage dem, de tager så sypå igen umiddelbart efter, det er blevet tilladt at skyde dem.
Vi anser det naturligt i Kattusseqatigiit for vigtigt, at fugle skal fredes i yngletiden, men vi skal også huske på vigtigheden af, at fastholde vores kulturelle baggrund med at have bevaringsrelateret udnyttelse af de levende ressourcer og det er derfor også vigtigt at fastsætte regler med respekt for vilkårene i de respektive steder og og ikke mindst vil Kattusseqatigiit anbefale, at kommunernes kompentencer omkring udnyttelse af de fangstdyr og fiskeressourcer så vidt muligt øges.
Kattusseqatigiit kan ikke acceptere at Landsstyret træffer beslutninger om restriktioner udenom kommunerne og anrdre relevante grupper.
Vi kan ligeledes heller ej acceptere, at fangerne alene får skylden for reduktionen af fangstdyr eller udhuling af fugle- og fangstdyrbestandene.
Det forholder sig jo sådan at reduktion eller udhuling af bestandene ikke alene skyldes fangst, det er jo blevet blandt andet blevet bevidst. Helikoptere ikke mindst i 70´erne, da larmende helikoptere blev benyttet og da passagerskibe brugte horn ved alkenes ynglesteder for at give turisterne en oplevelse, disse forhold har været med til at få alkene til at flygte fra deres ynglesteder, Kattusseqatigiit mener derfor at fangerne alene ikke har skyld i fuglenes forsvinden.
VI skal også huske på, at laksefiskeri tilbage i 60´erne og 70´erne også har været med til i stor stil at udhule bestandene af fugle og andre pattedyr.
Vi mener derfor i Kattusseqatigiit, at man i betragtning af de forskelligartede realiteter i vort store land og i forståelse med befolkningen omkring forskellighederne i erhvervslivet og mulighederne, må give kommunerne større kompetence til at administrere fangstdyrene ikke mindst på baggrund af forskelligheder i behove og naturomgivelserne, borgerne rundt omkring i kommunerne har jo også bedre føling med de realistiske forhold.
Der er flere eksempler eksempelvis omkring nar- og hvidhvalsfangst, hellefiskefiskeri m.v. Vi skal derfor fra Kattusseqatigiit anbefale, at kommunernes selvstændighed søges øget, da vi jo også ved på baggrund af vores viden, at man politisk ikke finder det korrekt, kun at benytte sig af den midterste vej.
Vi skal derfor fra Kattusseqatigiit anbefale, at man søger at øge kommunernes kompetence omkring fangstdyr og fisk på baggrund af den landsdækkende lovgivning.
Med disse bemærkninger skal Kattusseqatigiit anbefale, at kommunerne, KNAPK og andre relevante instanser høres inden andenbehandlingen.
| |
ATTAVIITTUT KATTUSSEQATIGIIT
| |
| Anthon Frederiksen .UPA-2002/69-01 | ulloq, 29. April 2002 | |
Upernaviup kommuniani innuttaasut piffissami septembarip aallaqqaataanniit maj-ip 31-ianut appanik miternillu aallaaniarsinnaalersillugit timmissat illersorneqarnerat pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaanni nr. 38-mi, 6. December 2001-imeersumi § 3, imm. 2-p allanngortinneqarnissaanik naalakkersuisut pisussaaffilerneqarnissaannik inatsisartunut ilaasortap Godmand Jensen-ip aalajangiiffigisassatut siunnersuutaa.
Inatsisartunut ilaasortap Godmand Jensen-ip Upernaviup kommune-ani appat meqqillu september-ip aallaqqaataaniit maj-ip 31-anut Qaanaap kommune-anituulli piniangaasalernissaat pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaata nr. 38-ip 6. december 2001-imeersup inatsisartuni nalilersoqqinneqartariaqarneranik siunnersuutaa Kattusseqatigiinniit soqutigalugu misissorsimavarput imaattumillu oqaaseqarfigissallugu.
Siullermik erseqqissaatigissuarput Kattusseqatigiit anguniakkatta ilagimmassuk; suulluunniit aalajangersakkat sapinngisamik pissutsit piviusut tunngavigalugit aammalu pinngortitaq, uumasut, minnerunngitsumillu inuit sumiiffinni assigiinngitsuni najungallit peqatigalugit aalajangersarneqartarnissaat anguniassallugu.
Taamaattumik siunnersuuteqartoq taperserparput oqarmat; Nunarput tamaat ataatsimut timmissat pillugit maleruagassaqartissallugu tulluartuunngitsoq. Tassa Nunarsuatsinni qeqertat annersaanni silap, sikut, pinngortitap inuuniarnikkullu atungassarititaasut ilaatigut assigiinnginnerujussuat naluneqanngimmat, imaluunniit ilisimaneqartariaqarmat.
Taamaakkaluartoq erseqqissaqqissuarput siunnersuut maannakkut aappimik naggamilluunniit Kattusseqatigiinniit akissanngikkallaratsigu, tassami Kattusseqatigiinni pingaartipparput; inuit tamat oqartussaaqataanerat ataqqillugu aalajangiisarnissaq, tassa susassaqartut tamarmik tusarniaavigineqareernerisigut sapinngisamik tamanut naammaginartumik isumatuumillu aalajangertarnissaq pisariaqarmat.
Tassami pissutsit piviusut ima assigiinngitsingaat; assersuutigalugu Avannaani sikusartumi timmissat pingaartumik appat meqqillu ilaatigut taavunga tikerartarput piniaqqusaajunnaareerlutik, tassalu aamma piniarneqarsinnaalersimatsiarlutik kujammut aallaqqittarlutik.
Soorunami Kattusseqatigiinni pingaartipparput timmissat piaqqiornerisa nalaanni eqqissisimatilluinnarneqarnissaat, kisianni aamma eqqaamasariaqarparput piniagassat suulluunniit nungusaataanngitsumik iluaqutiginissaat qangarsuarli kalaallit inuusaasitsinni piorsarsimassutsikkut pingaaruteqarluinnarmat, taamaattumik inuit inuunerminni atugarisaat ataqqillugit aalajangersaasarnissat, minnerunngitsumillu aamma kommune-t piniagassanut, aalisakkanullu eqqissisimatitsinernut tunngasunik pisinnaatitaaffiisa oqartussaaqataanerisalu annertusarneqarnissaat Kattusseqatigiinniit kaammattuutigaarput.
Tassami Kattusseqatigiinni akuersaarsinnaanngilarput Naalakkersuinikkut kommune-t susassaqartullu allat qulaatiinnarlugit aalajangersakkanik; eqqissisimatitsinernut killissarititaasunik aalajangersaasarnerat.
Aamma Kattusseqatigiinniit akuersaaruminaatsipparput timmissat piniakkallu allat ikiliartornerannut imaluunniit nujussimanerannut piniartut kisimik pisuutinniarneqartarnerat.
Tassami timmissat assersuutigissagutsigit sinerissap ilaaniit nujussimanerat ikileriarsimanerallu piniarnerinnarmik patsiseqanngitsoq nalunngilarput, tassami naluneqanngitsutut arlalinnik uppernarsarneqartarpoq; ilaatigut helikopter-it, pingaartumik 1970-ikkunnik helikopteriaqqat nipitoorujussuit atorneqarnerisa aammalu umiarsuit ilaasortaatit ilaasa appat erniorfiisa saaralaannguini siggartaat atorlugu appat teqqaatsittarsimammatigit, tassagooq takornarissat alutorsartinniarlugit, tamakku tamarmik aamma appat nujunnerannut pisooqataanngitsuunngillat, taamaattumik piniartut kisimik pisuutinniarneqarnerat Kattusseqatigiinniit akuersaarsinnaanngilarput.
Aamma 1960-ikkunni 70-ikkunnilu kapisilinniat aamma Nunatta avataaniit peqataaffigineqartut apparpassuarnik timmissanillumi allanik aamma uumasunik allanik miluumasunik annertuumik nungusaaqataasimanerat eqqaamaneqartariaqarpoq.
Taamaammat Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut Nunarujussuatsinni pissutsit piviusut inuillu qanimut paaseqatigalugit kommune-qarfinni pissutsit ilaatigut assigiinnginnerujussuisa, inuutissarsiornikkullu pissutsit periarfissallu assigiinnginnerat eqqarsaatigalugit Nunarput tamaat ataatsimut assigiinnik malittarisassiorneqartarnera ilaatigut pissutsinut piviusunut aammalu sumiiffinni assigiinngitsunik pinngortitap pissusai aallaavigalugit kommune-t nammineerlutik aalajangersaasinnaanerat periarfissinneqartariaqartut, tassami kommune-risami pissutsit najungaqartunit ilisimaneqarnerpaajusarmata.
Assersuutigineqarsinnaasut arlaqarput, soorlu qilalugarniartarnermut tunngasut, qaleralinniarnermut tunngasut il.il., taamaattumik Kattusseqatigiinniit kaammattuutigissuarput kommune-t nammineersinnaatitaanerisa tamatumuunakkut aamma annertusarneqarnissaat periarfissarsiuunneqassasoq, tassami ilisimasavut naapertorlugit qeqqaniit aqutsineq qangali aamma naalakkersuinikkut iluarineqanngitsoq oqaatigineqartareermat.
Taamaattumik Kattusseqatigiinniit kaammattuutigissuarput Nunamut tamarmut inatsiseqartitsineq tunngavigalugu kommune-t nammineersinnaatitaanerisa piniakkanut aalisakkanullu tunngatillugu nammineerlutik aalajangiisinnaatitaanerisa periarfissinneqarnissaat anguniaqqullugu.
Taamatut oqaaseqarluta suliap aappassaanneerneqannginnerani kommune-qarfinnut KNAPK-mut susassaqartunullu allanut tusarniaanissaq inassutigaarput.