Samling
UPA 2002/69.2
13. maj 2002
Malînánguaq M. Mølgaard
Forslag til landstingsbeslutning efter § 32 i Landstinget Forretningsorden, hvorefter Landsstyret tilpligtes til at ændre § 3, stk. 2 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 38 af 6. december 2001, om beskyttelse af fugle, således at borgerne i Upernavik Kommune kan udøve jagt på polarlomvie og edderfugl i perioden 1. september - 31.maj.
(Landstingsmedlem Godmand Rasmussen)
Vi skal fra Inuit Ataqatigiit meddele, at vi med hensyn til 2. behandlingen af Landstingsmedlem Godmand Rasmussens forslag om ændring af Hjemmestyrets bekendtgørelse om beskyttelse af fugle støtter Frednings og Miljø udvalget betænkning.
Spørgsmålet om fredning af fugle, har sat sindene i kog, og er blevet debatteret kraftigt i samfundet. Og ikke mindst efter at biologerne i flere år har fremsat advarsler om, at Polarlomvie- og edderfuglebestandene er nedadgående. Og fra den anden side har fangerne og fritidsjægerne været imod begrænsningerne af fangsten, idet jagten i visse distrikter ikke længere bliver muligt.
Vi mener i Inuit Ataqatigiit at bæredygtighed er absolut vigtigt. For vi må tænke på vore efterkommere, selv om tidsbegrænsningerne er anstrengende for de, der er ramt af fredningen, må vi huske på, at det resulterer i at bestanden stiger, og det må vi betragte som en opsparing.
Som vi allerede har sagt, har spørgsmålet sat sindene i kog og en gensidig forståelse i samfundet er absolut vigtigt, og dermed er Inuit Ataqatigiit tilfreds med, atder langs kysten bliver arrangeret en rejse med det formål at lave en oplysningskampagne og høring om problematikken.
Da vi mener, at den danske forfatter Kjeld Hansens bog har skadet vores omdømme fra omverdenen, mener i Inuit Ataqatigiit, at det er vigtigt at lave en oplysningskampagne overfor udlandet, og vil hermed spørge Landstinget, hvad de har tænkt sig at gøre, med hensyn til det?
Vi forstår udmærket forargelsen over begrænsningerne, da fuglefangst i visse distrikter har været en del af kulturen i mange år. Derfor er det nødvendigt, at løsningen af dette spørgsmål tilrettelægges med henblik på en generel men også en forsigtig løsning. Derfor mener Inuit Ataqatigiit, at det er vigtigt at få gensidig forståelse mellem kommunerne og fangerforeningerne i stand i de forskellige distrikter.
Idet forholdene for mennesker og fangstdyr i de isfrie og islægningsområderne er forskellige, er det i forhold til vurderingen nødvendigt at være vågen overfor disse forskelligartede forhold.
For efter hvad vi erfarer, er det ikke kun fangsten, der er skyld i nedgangen i bestandene, men vi må huske på, at tilstanden af naturen, trafikken og mange andre årsager kan være nogle af årsagerne.
Derfor mener Inuit Ataqatigiit, at vi for fremtiden ikke kun skal frede for fredningens skyld, men at vi ved revurderingen også må se på disse forhold.Vi skal derfor i den forbindelse spørge Landsstyret, om man har fundet årsagen til sidste års fund af mange døde lomvier fra Paamiut og sydover?
Og i den forbindelse skal vi gøre opmærksom på, at der er forskelle i den grønlandske og danske udgave af Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 38, af 6. dec. 2001 § 6, idet tidspunkterne for forbuddet i visse lokaliliteter om ilandsstigning og færdsel er forskellieg. I den grønlandske udgave står der, at tidpunkterne er fra 1. juni til 31. august, mens der i den danske står fra den 1. maj til den 31. august. Vi skal hermed spørge, hvilken af datoerne, der er gældende?
Med disse ord, støtter Inuit Ataqatigiit Fredning og Miljøudvalgets betænkning, og ønsker at de berørte instanser bliver løbende informeret på nært hold fra udvalget.
UPA 2002/69.2
13. maj 2002
Malînánguaq M. Mølgaard
Upernaviup kommuniani innutaasut piffissami septemberip aallaqqaataaniit maajip 31-ianut appanik miternillu aallaaniarsinnaalersillugit Timmissat illersorneqarnerat pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaanni nr.38-mi, 6.dec 2001-imeersumi §3, imm. 2-p allanngortinneqarnissaanik Naalakkersuisut pisussaaffilerneqarnissaannik Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu Inatsisartut aalajangiifigisassaattut siunnersuut.
Timmissat illersorneqarnerat pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaanni allannguinissamik inatsisartuni ilaasortap Godmand Jensen-ip siunnersuutaata maanna appassaaneerneranut atatillugu Inuit Ataqatigiinniit eqqissisimatitsinermut Avatangiisunullu ataatsimiititap isumaliutissiissutaa tapersersoratsigu oqaatigissavarput.
Timmissat illersorneqarnissaanut apeqqut misigissutsinik mikinngitsumik eqquivoq, inuiaqatigiinnilu oqallisaaqaluni. Pingaartumik appat mitillu eqqarsaatigalugit uumasunik ilisimatuut ukiuni arlaqalersuni erseqqissartuarpaat timmissat taakku ikiliartormata mianersortariaqartugut. Illuatungaaniillu piniartut pinialuttartullu killilersuineq akerleraat ilaatigut sumiiffiit ilaanni timmissanik taakkuninnga piniartoqarsinnaajunnaassammat.
Inuit Ataqatigiinniit piujuaannartitsinissaq pingaaruteqarluinnartutut isigaarput. Tassami kinguaassagut eqqarsaatigisariaqarpagut, killilersuisoqarneralu piffissap killilersuinerup iluani eqqorneqartunut ilungersunaraluartoq, kingusinnerusukkut tamanna piniagassat amerlineranik kinguneqartussaammat eqqaamasariaqarparput Taamatummi iliorneq ileqqaarnertut isigisariaqarpoq.
Oqareernitsitullu apeqqut manna misigissutsinik attuisuummat inuiaqatigiinni paaseqatigiilluarnissaq pingaaruteqarpoq, taamaattumillu maanna sinerissami paasititsiniaanernik tusarniaanernillu siunertalimmik angalaartoqarniarnera Inuit Ataqatigiinniit iluarisimaarparput.
Maanna danskip atuakkiortup Kjeld Hansen-ip atukkiaata avataaniit isigineqarnitsinnik innarliisup illuatungilernissaa pisariaqartoq isumaqaratta, nunatta avataani paasisitsiniaanissaq aamma pingaaruteqarluinnartoq Inuit Ataqatigiinniit isumaqarpugut, tamatumanilu naalakkersuisut qanoq iliuuseqalersaarnersut apeqqutigerusullugu.
Paasisinnaalluarparput sumiiffiit ilaanni ukiorpassuarni kulturimut ilaatillugu timmiarniarneq ilaammat, killilersuineq mamiagineqarmat. Taamaattumik apeqqutip matuma ataatsimut isiginnittumik mianersortumilli aaqqiivigineqarnissaa nalilersoqqinnissaalu pisariaqarpoq. Tamatumani komuunit sumiiffinnilu piniartut peqatigiiffiisa paaseqatiginiarnissaat pingaaruteqartutut Inuit Ataqatigiinniit isumaqarfigaarput.
Sikusartumiinneq imaluunniit kujasinnerusumi sikusartumiinnginnermi inunnut piniagassanullu atugassarititaasut assigiinngisitaarsinnaaneri aallaavigalugit, tamatumap nalilersuinermi eqqumaaffigineqarnissaa pisariaqarsoraarput.
Tassami paasisagut malillugit timmissat pineqartut ikiliartorneranut patsisaasut piniarnerinnarmik pinngimmata, pinngortitap pissusaanut, angallannermut, allarpassuarnillu pissutaaqataanerat eqqaamasariaqarparput,.
Taamaattumik siunissami killilersuiniarneq kisiat pinnagu tamakku aamma nalilersueqqinnermi avaqqunneqarsinnaanngitsut Inuit Ataqatigiinniit isumaqarpugut. Mannalu iluatsillugu naalakkersuisunut apeqqutigerusupparput ilisimaneqarnersoq siorna Paamiuniit kujammut apparpassuit toqorarsimasut sumik patsiseqarnersut ilisimaneqarnersoq?
Mannalu iluatsillugu timmissat illersorneqarnerat pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaanni nr.38, 6.dec 2001-imeersumi § 6-ip kalaallisuaata qallunaatuaatalu assigiinnginneri uparuarusuppagut, tassami sumiiffinni tikeqqusaanatillu angallaffigeqqusaanngitsuni piffissaliussat assigiinngimmata. Kalaallisuaani 1.juni-miit 31.aug allassimasoq qallunaatuuani 1.maj.imiit 31.aug. allassimammat. Tassani sorleq atussanersoq matumuuna apeqqutigerusupparput ?
Taamatut oqaaseqarluta Inuit Ataqatigiinniit Avatangiisinut Eqqissisimatitsinermullu ataatsimiititap isumaliutissiissutaa tapersersorparput, taakkununngalu attuumassueqartunik ataatsimiititap qanimut malinnaatinneqarnissaa kissaatigalugu.