Samling
BETÆNKNING
Afgivet af Landstingets Frednings- og Miljøudvalg
vedrørende
forslag til landstingsbeslutning efter § 32 i Landstingets Forretningsorden, hvorefter Landsstyret tilpligtes til at ændre § 3, stk. 2 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 38 af 6. december 2001 om beskyttelse af fugle, således at borgerne i Upernavik Kommune kan udøve jagt på polarlomvie og edderfugl i perioden 1. september - 31. maj.
Af Landstingsmedlem Godmand Jensen
(Forslagsstiller)
Afgivet til 2. behandling af beslutningsforslaget
Landstingets Frednings- og Miljøudvalg har under behandlingen bestået af:
Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut, Formand
Landstingsmedlem Godmand Jensen, Atassut, Suppleant
Landstingsmedlem Vittus Mikaelsen, Siumut
Landstingsmedlem Malînánguaq M. Mølgaard, Inuit Ataqatigiit
Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet
Landstingets Frednings- og Miljøudvalg har efter 1. behandlingen af forslaget den 29. april 2002 under FM 2002 gennemgået beslutningsforslaget og bemærker følgende:
Siden Landsstyrets vedtagelse af Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 38 af 6. december 2001 om beskyttelse af fugle har der været ført en livlig debat omkring restriktionerne i bekendtgørelsen.
Debatten er mundet ud i, at Landsstyret har tilkendegivet, at bekendtgørelsen må justeres og genovervejes på visse områder og for visse fuglearter ud fra saglige kriterier. Udvalget finder det vigtigt, at lovgivningen tager udgangspunkt i de faktiske forhold i Grønland.
For Landstingets Frednings- og Miljøudvalg er det vigtigt at fremhæve, at udvalget fuldt ud støtter op omkring de bærende principper, der ligger til grund for den nye bekendtgørelse om beskyttelse af fugle. Herefter skal følgende principper iagttages:
Bæredygtig udnyttelse lokalt og nationalt.
Sikring af den bedst mulige succes for fuglenes yngledygtighed.
Forsigtighedsprincippet.
Det præcise indhold af principperne skal være genstand for løbende overvejelser og diskussion, idet udvalget ikke kan fremkomme med endegyldige og entydige definitioner på principperne. Udvalget finder det imidlertid vigtigt, at disse overvejelser og diskussioner løbende pågår.
Udvalget har gennemgået de seneste biologiske undersøgelser om polarlomvie Uria Lomvia, edderfugl Somateria Molissima og kongeedderfugl Somateria Spectabilis i Grønland. Dette både hvad angår ynglende fugle og fugle, der i kortere eller længere tid, opholder sig i Grønland. Udvalget har derudover været på besøg på Grønlands Naturinstitut, hvor udvalget har forhørt sig nærmere om de pågældende undersøgelser.
Undersøgelserne påviser en meget voldsom tilbagegang af ynglende polarlomvier og edderfugle i Nordgrønland og i mindre omfang i Vestgrønland. Dette må nødvendigvis afstedkomme nødvendige tiltag, således at vi får vendt tilbagegang til fremgang.
Skal de nævnte bærende principper omsættes til praksis og reel handling, er der ingen tvivl om, at der er behov for en målrettet indsats. En målrettet indsats, der om nødvendigt må betyde et brud med hidtidige traditioner om udnyttelse af de pågældende fuglearter i Nord- og Vestgrønland. Det er vigtigt, at hele Landstinget, Landsstyret og befolkningen på en ansvarlig måde støtter op om de bærende principper, og om nødvendige tiltag.
Som følge heraf skal Frednings- og Miljøudvalget tilskynde Landsstyret til at forsætte arbejdet med bekendtgørelsen om beskyttelse af fugle, således at principperne til stadighed efterleves. Landsstyret skal i arbejdet omkring bekendtgørelsen arbejde for, at reglerne i videst mulig omfang bliver tilpasset lokale og regionale forhold, dog således at de bærende principper ikke fraviges. I det omfang, der kan skabes mulighed for kommunal egenforvaltning under hensyntagen til de bærende principper, skal der arbejdes for dette. Derudover skal Landsstyret og de enkelte kommuner være meget opmærksom på øvrige tiltag til fremme af de pågældende fugle i Grønland.
Udvalget støtter Landsstyrets igangsatte arbejde med en intensiv oplysningskampagne om bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer i Grønland, herunder en konkret handlingsplan, der skal sikre bæredygtig udnyttelse af alle levende ressourcer i Grønland.
At oplysningskampagnen rettes mod befolkningen i Grønland er naturligt. Det er samtidig nødvendigt, at det rettes en sober og saglig informationskampagne udadtil, således at der redegøres for fangstens betydning for den grønlandske befolkningen og kultur, og at Grønlands Hjemmestyre ansvarligt og målrettet griber ind overfor ikke bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer.
Med disse bemærkninger skal udvalget anmode Landsstyret om at arbejde videre med sagligt begrundede justeringer i bekendtgørelsen om beskyttelse af fugle. Udvalget skal opfordre Landsstyret til at tilsikre, at alle relevante interessenter bliver hørt i forbindelse med ændringer af bekendtgørelsen om beskyttelse af fugle, og at oplysningskampagnen sker i dialog med den grønlandske befolkning. Dette kunne ske med afvikling af lokale høringer og ved at fremme lokalt engagement om bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer.
Suppleant i udvalget og forslagsstiller, Godmand Jensen, bemærker, at han støtter nødvendige tiltag fra Landsstyrets side, men at han ved at fremsætte forslaget har sat fokus på situationen i islægsområderne. Forslagsstilleren har herefter gjort opmærksom på, at jagt på polarlomvie og edderfugl, således som fastsat i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr 38 af 6. december 2001 om beskyttelse af fugle, herefter betyder, at de pågældende fuglearter ikke længere kan jages i Upernavik kommune, idet jagttiden forlængst er ophørt, når fuglene ankommer til kommunen, og at fuglene er trukket bort fra kommunen, når jagttiden indtræder. Forslagsstilleren håber hermed, at Landsstyret i forbindelse med udarbejdelse af regler om jagt og fangst vil arbejde for en mere solidarisk fordelingsnøgle mellem islægsområderne og det øvrige Vestgrønland ved en bæredygtig udnyttelse af de pågældende fuglearter.
Den nærmere fordeling af en given fangst mellem grupper af fangere og mellem de enkelte kommuner er imidlertid et forhold, der falder udenfor udvalgets fagområde. Omkring kommunerne finder udvalget, at der skal arbejdes for, at kommunerne i videst mulig omfang selv får mulighed for at udfærdige vedtægter omkring forvaltningen af de levende ressourcer.
Udvalget skal fremhæve, at en ansvarlig og langsigtet forvaltning af de levende ressourcer i Grønland er en nødvendig forudsætning for, at vi i Grønland til stadighed skal kunne udnytte de levende ressourcer. At det på grund af klimaændringer, og andre forhold af betydning for de levende ressourcer, kan vise sig ikke at være en tilstrækkelig forudsætning, er et forhold man fremtidigt skal være opmærksom på. Udvalget skal derfor pege på, at kommende undersøgelser af de levende ressourcer i Grønland tillige bør suppleres af undersøgelser, der belyser andre forhold end jagt og fangst, og som kan have betydning for de levende ressourcer i Grønland.
Af hensyn til Landsstyrets igangværende arbejde med bekendtgørelsen om beskyttelse af fugle, og af hensyn til Landsstyrets igangværende arbejde med en informationskampagne har udvalget fundet det af afgørende betydning, at 2. behandlingen af nærværende beslutningsforslag gennemføres i forbindelse med Landstingets forårssamling 2002, således at informationskampagnen bliver båret af en ansvarlig beslutning og udmelding fra Landstinget.
Eftersom det synes åbenbart, at udnyttelsen af de i forslaget nævnte fuglearter ikke er bæredygtig, må udvalget som en konsekvens heraf afvise det fremsatte forslag, idet forslaget isoleret set ikke imødekommer de fremhævede principper, og anmode Landsstyret om at fremkomme med konkret forslag til reguleringer, således at de i forslaget nævnte fugle udnyttes bæredygtigt i Upernavik og i øvrige områder i Nord- og Vestgrønland samt i Østgrønland.
Afslutningsvis skal udvalget anmode Landsstyret om at lade denne betænkning indgå som bilag til udkast til ny bekendtgørelse om beskyttelse af fugle i forbindelse med høringsrunden.
Landstingets Frednings- og Miljøudvalg skal opfordre Landsstyret til at fremlægge bekendtgørelsen for Landstingets Frednings- og Miljøudvalg forud for den endelige vedtagelse i Landsstyret, og efter at høringsrunden er overstået og alle høringspligtige interessenter er hørt.
Udvalget skal afslutningsvis bemærke, at alle politiske partier og Kandidatforbundet bakkede op om Landsstyrets svarnotat til 1. behandlingen.
Med disse bemærkninger skal Landstingets Frednings- og Miljøudvalg overgive beslutningsforslaget til dets 2. behandling i Landstinget.
|
Ruth Heilmann, Formand |
||
|
Godmand Jensen , suppleant |
Vittus Mikaelsen |
|
|
Malînánguaq M. Mølgaard |
Mads Peter Grønvold |
10. maj 2002 UPA 2002/69
Upernaviup Kommuniani innuttaasut piffissami septembarip aallaqqaataaniit maajip 31-ianut appanik miternillu aallaaniarsinnaalersillugit Timmissat illersorneqarnerat pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaanni nr. 38-mi, 6. december 2001-imeersumi § 3, imm. 2-p allanngortinneqarnissaanik Naalakkersuisut pisussaaffilerneqarnissaannik Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu
Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut
Inatsisartuni ilaasortamit Godmand Jensenimit
(siunnersuuteqartoq)
pillugu
Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaata
ISUMALIUTISSIISSUTAA
aalajangiiffigisassatut siunnersuutip
aappaassaaneerneqarneranut saqqummiunneqartoq
Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:
Inatsisartuni ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut, siulittaasoq
Inatsisartuni ilaasortaq Godmand Jensen, Atassut, sinniisussaq
Inatsisartuni ilaasortaqVittus Mikaelsen, Siumut
Inatsisartuni ilaasortaq Malînánguaq M. Mølgaard, Inuit Ataqatigiit
Inatsisartuni ilaasortaq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit
Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaat ulloq 29. april 2002 UPA 2002-mi siunnersuut siullermeerneqarmat siunnersuut misissuataarpaa, imalu oqaaseqarfigissallugu:
Timmissat illersorneqarnerat pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 38, 6. december 2001-imeersoq, Naalakkersuisunit akuersissutigineqarmalli nalunaarutikkut killilersuinerit pillugit eqiingasumik oqallittoqarsimavoq.
Oqallinneq uunga killippoq, Naalakkersuisunit oqaatigineqarluni nalunaarut assigiinngitsut ilaasigut aamma timmissat ilaat pillugit suliamut toqqammavissat atorlugit iluarsiivigineqartariaqartoq isumaliutigineqaqqittariaqartorlu. Ataatsimiititaliamit pingaartinneqarpoq inatsisiliornermi Kalaallit Nunaanni pissusiviusut aallaavigineqarnissaat.
Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaannut pingaaruteqarpoq erseqqissassallugu, timmissat pillugit nalunaarummut nutaamut aallaavissatut tunngaviit pingaarnerit ataatsimiititaliamit tamakkiisumik tapersersorneqarnerisa erseqqissarnissaa. Tulliani tunngavissat maluginiarneqartariaqarput:
Sumiiffinni inuiannilu kalaallini nungusaataanngitsumik iluaquteqarniarnissaq.
Timmissat manniliorsinnaassuseqarnerisa iluatsilluarnerpaamik qulakkeerniarneqarnissaa.
Mianersortumik periuseqarnissaq.
Tunngavissat imarisaasa sorpiaaneri isumaliutigineqarlutillu oqallisigineqartuartariaqarput, tunngavissammi naammassisutut ilillugit ataasiinnaasumillu nassuiaatitaannik ataatsimiititaliaq saqqummiussaqarsinnaanngimmat. Ataatsimiititaliamilli pingaartutut isumaqarfigineqarpoq isumaliutersuutit oqallinnerillu taamaattut ingerlajuartariaqartut.
Ataatsimiititaliap uumasunik ilisimatuut Kalaallit Nunaanni appamik Uria Lomviamik, mitermik Somateria Molissimamik aamma miteq siorakitsumik Somateria Spectabilisimik misissuisimaneri kingulliit misissuataarpai. Tamatumani pineqarput timmissat manniliortut aamma timmissat piffissami sivikitsumi sivisunerusumiluunniit Kalaallit Nunaanniittartut. Tamatuma saniatigut ataatsimiititaliaq Kalaallit Nunaata Pinngortitaleriffianiissimavoq, tassanilu misissuinerit taaneqartut pillugit erseqqinnerusumik tusarniaalluni.
Mississuinerit takutippaat Kalaallit Nunaata Avannaani appat meqqillu manniliortut ikileriarujussuarsimasut, Kalaallillu Nunaata Kitaani annikinnerusumik kinguariarsimasut. Tamatuma iliuuseqarnissaq pisariaqalersissavaa, iliuuseqarnikkummi ikileriarneq mumillugu amerleriarninngortinniartariaqaratsigu.
Aallaavissatut tunngaviit pingaarnerit periarninngortillugillu piviusumik tunngavilimmik iliuusinngortinneqassappata qularutigineqassanngilaq anguniagaqarfiusumik iliuuseqarnissamik pi-sariaqartitsisoqartoq. Pingaartuuvoq Inatsisartut, Naalakkersuisut innuttaasullu tamakkerlutik aallaavissatut tunngavinnik pingaarnernik akisussaassuseqartumik iliuuseqartarnissaat.
Tamatuma malitsigisaatut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliap Naalakkersuisut tinnersarumavai timmissat illersorneqarnissaat pillugu nalunaarummik suliaqarnerminnik nangitseqqullugit, taamaaliornikkummi tunngavissat ingerlaavartumik malinneqarsinnaassammata. Naalakkersuisut nalunaarummik suliaqarnerminnut atatillugu maleruaqqusat sumiiffinni nunallu immikkoortuini pissutsinut sapinngisamik annertunerpaamik naleqqussagaasimanissaat sulissutigisariaqarpaat, imaalilluguli, aallaavissatut tunngaviit pingaarnerit sanioqqunneqassanngitsut. Aallaavissatut tunngaviit pingaarnerit periarfissaqartoqarnera malillugu kommuninut namminernut ingerlatsivinngortinneqarsinnaappata, tamanna sulissutigineqartariaqarpoq. Tamatuma saniatigut Naalakkersuisut kommunillu ataasiakkaat Kalaallit Nunaanni timmissat pineqartut atugarisaasa allatigut pitsanngorsaavigineqarnissaat eqqumaffigeqqissaartariaqarpaat.
Kalaallit Nunaanni uumassusilinnik isumalluutit nungusaataanngitsumik iluaqutigineqarnissaat pillugu sakkortuumik qaammarsaaniarnissamik Naalakkersuisut sulillutik aallartinnerat, tassungalu ilanngullugu iliuuseqarnissamut aalajangersimasumik pilersaarusiornissaq, Kalaallit Nunaanni uumassusilinnik tamanik nungusaataanngitsumik iluaquteqarnissamik qulakkeerisussaq, ataatsimiititaliap taperserpai.
Qaammarsaaniarnermik suliassaq Kalaallit Nunaanni innuttanut sammitinniarneqarmat pissusissamisoortuuvoq. Tamatuma peqatigisaanik pisariaqarpoq piniarnerup nunatsinni innuttaasunut kulturikkullu pingaaruteqarneranut tunngasumik qaammarsaaniummik unneqarissumik sammisamullu tunngatitamik avammut ingerlatsisoqarnissaa, aamma, uumassusilinnik isumalluutit nungusaataanngitsumik atorneqanngippata Namminersornerullutik Oqartussat akisussaassuseqartumik pimoorussamillu akuleruttarnissaat pissusissamisoormat.
Taamatut oqaaseqarluni ataatsimiititaliap Naalakkersuisut qinnuigissavai timmissat illersorneqarnissaat pillugu nalunaarutip tunngavissaqarluartumik iluarsiiviginissaanik sulinertik nangillugu ingerlatissagaat. Ataatsimiititaliap Naalakkersuisut kaammattussavai, timmissat illersorneqarnissaat pillugu nalunaarummi allannguutissanut tunngatillugu soqutigisaqartutut inissisimasut tamarmik tusarniaavigineqarnissaat qulakkeerniassagaat, qaammarsaaniarnermillu suliaq nunatsinni innuttat paaseqatigalugit pissasoq. Tamanna pisinnaavoq sumiiffinni tusarniaanernik ingerlatsinikkut, aamma uumassusilinnik isumalluutit nungusaataanngitsumik iluaqutigineqarnerisa sumiiffinni ataasiakkaani peqataaffigineqarnerata siuarsaavigineratigut.
Ataatsimiititaliami sinniisussap siunnersuuteqartullu Godmand Jensenip oqaatigaa Naalakkersuisut iliuusissaat pisariaqartut tapersersorini, siunnersuummili saqqummiunneratigut sikusartuni pissutsit immikkut sammigini. Siunnersuuteqartup uparuaavigaa Timmissat illersorneqarnerat pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 38, 6. december 2001-imeersoq ima kinguneqartoq, timmissat pineqartut Upernaviup Kommuniani aallaaniarneqarsinnaajunnaartut, timmissammi kommunimut anngukkaangata piffissaq aallaaniarfissaq qaangiuteriikatassimasarmat, piffissarlu aallaaniarfissaq aallartikkaangat timmissat kommuni qimareersimasarmassuk. Taamaaliornermigut siunnersuuteqartup neriuutigaa aallaaniarneq piniarnerlu pillugit Naalakkersuisut maleruaqqusanik suliarinninnerminni timmissat pineqartut nungusaataanngitsumik iluaqutigineqarneranni sikusartuniittut Kalaallillu Nunaata Kitaata sinneraniittut nammaqatigiiffiunerusumik avitseqatigiissinnaanerat sulissutigissagaat.
Piniartulli ilaasa kommunillu ataasiakkaat akornanni pisassat ima imalu amerlatigisut qanorpiaq agguataarneqarnissaat suliassaavoq ataatsimiititaliap susassaqarfiata avataaniittoq. Kommuninut tun-ngatillugu ataatsimiititaliaq isumaqarpoq kommunit sapinngisamik annertunerpaamik uumassusilinnik isumalluutit iluaqutigineqarnerannut namminneerlutik maleruagassiorsinnaanissamut periarfissikkumallugit sulisoqartariaqartoq.
Ataatsimiititaliap erseqqissassavaa Kalaallit Nunaanni uumassusilinnik akisussaassuseqartumik siunissamullu sammititamik iluaquteqarnissaq aallaaviusariaqartoq Kalaallit Nunaanni uumassusilinnik isumalluutigisanik iluaquteqartuaannarnissamut. Silaannaap pissusaata allanngorarneri pissutsillu allat uumassusilinnik isumalluutigisanut sunniutillit aallaavissatut naammanngitsutut malunniussinnaammata siunissami eqqumaffigisariaqarpoq. Taamaammat ataatsimiititaliap tik-kuassavaa Kalaallit Nunaanni uumassusilinnik piffissami aggersumi misissuinerit, aallaaniarnerunngitsumit piniarnerunngitsumillu pissutsinik allanik qulaajaasuusunik, Kalaallit Nunaanni uumassusilinnik isumalluutigisanut pingaaruteqarsinnaasunik, misissuinernik ilaqartinneqartariaqartut.
Timmissat illersorneqarnissaat pillugu Naalakkersuisut maannakkut nalunaarusiamik suliaqarnerat, aammalu Naalakkersuisut qaammarsaaniarnermik suliaqarnerat ingerlasoq pissutigalugit, ataatsimiititaliap pingaarluinnartutut nalilerpaa aalajangiiffigisassatut siunnersuutip matumani pineqartup aappassaaneerneqarnera, 2002-mi Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinneranni naammassineqassasoq, taamaalilluni qaammarsaaniarnermik suliaqarneq Inatsisartut akisussaassuseqartumik aalajangernerannik oqariartuuteqarnerannillu tunngaveqartinneqassammat.
Erseqqissutut takuneqarsinnaasutut immat timmissat siunnersuutikkut taaneqartut iluaqutiginiarneqarnerat nungusaataanngitsumik ingerlanneqarsinnaanngitsoq, siunnersuummi taannaanaatillugu qiviarlugu tunngavissatut erseqqissaatigineqartut malinngimmagit, Naalakkersuisullu qinnuigalugit iluarsiissutissatut siunnersuutinik aalajangersimasunik saqqummiusseqqullugit, taamaalilluni timmissat siunnersuummi taaneqartut Upernavimmi aamma Kalaallit Nunaata Avannaani Kitaanilu kiisalu Tunumi sumiiffiit sinneriniittut nungusaataanngitsumik iluaqutigineqaqqullugit.
Naggataatigut ataatsimiititaliap Naalakkersuisut qinnuigissavai timmissat illersorneqarnerat pillugu nalunaarutissatut missiliuusiamut nutaamut isumaliutissiissut una tusarniaanermut atatillugu ilanngutissagaat.
Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaata Naalakkersuisut kaammattussavai nalunaarutip Naalakkersuisuni inaarutaasumik akuersissutigineqalinnginnerani Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaannut, tusarniaassutigineqareerpat susassaqartullu tamarmik tusarniaavigineqareerpata, saqqummiuteqqullugu.
Ataatsimiititaliap naggataatigut oqaatigissavaa naalakkersuinikkut partiit Kattusseqatigiillu tamarmik siullermeerinninnermi Naalakkersuisut akissuteqaataat tapersiivigigaat.
Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaata taama oqaaseqarluni aalajangiiffigisassatut siunnersuut Inatsisartuni appassaaniigassanngortippaa.
______________________________
Ruth Heilmann, Siumut, siulittaasoq
_______________________________ ______________________________
Godmand Jensen, Atassut, sinniisussaq Vittus Mikaelsen, Siumut
___________________________________ ______________________________
Malînánguaq M. Mølgaard, Inuit Ataqatigiit Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit