Samling
9. april 2002 FM 2002/56
Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at fremsætte et forslag om, at der oprettes en grønlandsk højskole i Danmark.
(Landstingsmedlem Olga Poulsen)
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)
1. behandling
Landstingsmedlem Olga Poulsen har fremsendt et beslutningsforslag om, at Landstinget skal pålægge Landsstyret at fremsætte et forslag om, at der oprettes en grønlandsk højskole i Danmark, med det formål, at grønlændere i Danmark får mulighed for, at få undervisning i kultur og sprog, i modersmål og i det danske sprog. Endvidere skulle tilkaldte have mulighed for at modtage et intensivt introkursus i grønlandsk sprog og kultur, forud for ansættelse i Grønland.
Jeg skal på vegne af Landsstyret fremkomme med følgende besvarelse.
Relevante institutioner i den forbindelse; de to højskoler i Grønland og de fire grønlandske huse i Danmark er blevet hørt og deres kommentarer er indarbejdet i besvarelsen.
Højskolerne i Grønland bliver reguleret efter Landstingsforordning nr. 1 af 16. oktober 1980 om folkehøjskoler. Denne forordning er udarbejdet i henhold til Lov om folkehøjskoler i Grønland.
Denne lov og forordning kan ikke bruges som lovgrundlag, hvis der skal oprettes en grønlandsk højskole i Danmark.
Forordningen er som bekendt under revision og bliver behandlet under denne samling.
I Danmark bliver folkehøjskolerne reguleret efter en lov fælles med efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), hvor der i loven i øvrigt også er præciseret, at loven ikke gælder for Grønland og Færøerne. Hvis der skal oprettes en grønlandsk højskole i Danmark, skal denne lov således være lovgrundlaget og bestemmelserne i loven være opfyldt.
I lovens kapitel 2 er de grundlæggende betingelser for oprettelse af f.eks. højskoler beskrevet, hvor de vigtigste er, at:
skolen skal være privat og selvejende institution,
skolen skal i sit virke som selvejende undervisningsinstitution være uafhængig,
skolen skal have en skolekreds eller et repræsentantskab, der står bag skolens oprettelse og virksomhed.
Som det fremgår er principperne, omkring oprettelse af højskoler i Danmark “uafhængighed og selvstændighed”. Landsstyret har den holdning, at såfremt der skal oprettes en grønlandsk højskole i Danmark, skal disse principper naturligvis også følges.
Landsstyret er opmærksom på, at der blandt grønlændere i Danmark, er behov for aktiviteter, der kan betegnes som højskoleaktiviteter. Det viser meget gode erfaringer med den rejsende højskole, som Knud Rasmussenip Højskolia har arrangeret to gange, i første omgang i samarbejde med Lyngby - Tårbæk kommune og senest på Bornholm i forbindelse med arrangementer og festligheder omkring vores nationaldag.
Derudover arrangerer de grønlandske huse i Danmark mange aktiviteter, som kan sidestilles med højskoleaktiviteter. Disse arrangementer er meget værdsatte, ikke kun blandt grønlændere i Danmark, men også generelt i lokalområderne. Det er bl.a. kulturelle arrangementer, informationer om Grønland, foredrag mm., og ikke mindst sprogundervisning i flere niveauer, afhængig af efterspørgsel.
Mht. sprogundervisning i grønlandsk for tilkaldte er det sådan, at KANUKOKA årligt arrangerer kurser for kommende lærere. Det kan meget vel tænkes, at fremtidige kurser kan koordineres med Oqaatsinik Pikkorissarfik og KANUKOKA, og selvfølgelig med de faglige organisationer.
Jeg skal tilsidst foreslå, at Landsstyret igennem de af Landsstyret udpegede repræsentanter i bestyrelserne på højskolerne i Grønland samt på Oqaatsinik Pikkorissarfik, undersøger mulighederne for hvorledes der kan udbydes aktiviteter for grønlændere i Danmark. Endelig vil Landsstyret påtage sig at orientere de to grønlandske folketingsmedlemmer samt Højskolernes sekretariat i Danmark om hensigterne.
9. april 2002 UPA 2002/56
Danmarkimi kalaallit højskoliannik pilersitsinissaq pillugu siunnersuummik saqqummiussinissaannik Inatsisartunit Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inastisartuni ilaasortaq Olga Poulsen)
Akissuteqaatitut allakkiaq
(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)
Siullermeerineq
Danmarkimi kalaallit højskoleqalernissaat pillugu siunnersuummik saqqummiussinissamut Inatsisartunit Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiinissaannik inatsisartunut ilaasortaq Olga Poulsen siunnersuuteqarpoq. Siunnersuummi siunertaritinneqarpoq kalaallit Danmarkimiittut kulturimik oqaatsinillu, kalaallit oqaasiinik qallunaallu oqaasiinik, atuartinneqartarnissamut periarfissinneqarnissaat. Aammattaaq taamaaliornikkut tikisitat Kalaallit Nunaanni atorfinitsinneqarnissartik sioqqullugu kalaallit oqaasiinik kulturiannillu ilungersuussamik paasissutissiivigineqarlutik pikkorissartinneqartalernissaat periarfissiiviginiarneqarpoq.
Naalakkersuisut sinnerlugit imaattumik akissuteqaateqassaanga.
Apeqqummut tassunga atatillugu sullissiviit tamatumunnga attuumassuteqartut, tassalu nunatsinni højskolit marluusut Danmarkimilu kalaallit illui sisamaasut tusarniaavigineqarsimapput, taakkualu oqaaseqaataat akissuteqaasiornermi ilanngunneqarput.
Folkehøjskolit pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 1, 16. oktober 1980-imeersoq malillugu Kalaallit Nunaanni højskolit inatsisitigut tunngavissaqartinneqarput. Peqqussut taanna suliarineqarsimavoq Kalaallit Nunaanni folkehøjskolit pillugit Inatsit naapertorlugu. Danmarkimi kalaallit højskoleqalissappata inatsit taanna peqqussullu pineqartoq inatsisitut tunngavissaritinneqarsinnaanngillat.
Naluneqanngitsutut peqqussut maanna nutarteriffiginiarneqarpoq ataatsimiinnermilu matumani oqaluuserineqartussaalluni.
Danmarkimi folkehøjskolit efterskolit, husholdningsskolit håndarbejdsskolillu (atuarfiit najugaqarfiusut namminersortut) ataatsimoortillugit inatsisitigut tunngavissaqartinneqarput, aammattaarlu inatsimmi tassani erseqqissarneqarsimalluni inatsit Kalaallit Nunaannut Savalimmiunullu atuutinngitsoq. Tassalu taamaalilluni kalaallit Danmarkimi højskoleqalissappata inatsit taanna inatsisitut tunngavigineqartussaassaaq aammalu inatsimmi aalajangersakkat eqqortinneqarsimasussaallutik.
Inatsisip kapitaliata aappaani højskolinik pilersitsisarnissamut tunngaviusumik piumasaqaataasut allaaserineqarsimapput, pingaarnerpaallu tassaallutik:
atuarfik namminersortuussasoq aammalu nammineq pigisutut ingerlattuussalluni,
atuarfik nammineq pigaluni atuartitsivittut arlaannaannulluunniit atasuussanngitsoq,
atuarfik atuarfiup pilersinneqarnissaanut ingerlanneqarnissaanullu tunuliaqutaasussamik tapersersuisoqassaaq imaluunniit sinniisoqarfeqassalluni.
Soorlu ersersinneqartoq Danmarkimi højskoliliornissamut tunngaviusussat tassaapput ”qilersorsimanngissuseq nammineersinnaassuseqarnissarlu”. Naalakkersuisut isumaqarput Danmarkimi kalaallit højskoleqalissappata tunngavissarititaasut taakku soorunami malinneqartariaqartut.
Naalakkersuisut eqqumaffigaat Danmarkimi kalaallit akornanni sammisassanik højskolit suliaannut assersuunneqarsinnaasunik pisariaqartitsisoqarnera. Tamanna Knud Rasmussenip Højskoliata marloriarluni højskoli angalasumik taallugu højskolertitsisarsimanerani misilittagaqarfigineqarlualersimavoq, tassa siullermik taamatut aaqqissuussineqarsimammat Lyngby – Tårbæk kommuni suleqatigalugu, kingullermillu ullorsiornitsinnut atatillugu Bornholmimi aaqqissuussinertigut nalliuttorsiualaartitsinertigullu.
Tamatuma saniatigut Danmarkimi kalaallit illui amerlasuunik højskolit suliaannut assingusunik sammisassaqartitsisarput. Aaqqissuussinerit tamakku soqutigineqartorujussuusarput, Danmarkimiittunit kalaallinit piinnarani aammali najugaqartunit allanit. Aaqqissuussat ilaatigut tassaasarput kulturimut tunngassuteqartut, Kalaallit Nunaat pillugu paasissutissiinerit, oqalugiarnerit allallu, aammalu minnerunngitsumik piumasoqarnera apeqqutaatillugu oqaatsitigut assigiinngitsunik qaffasissusilinnik atuartitsisarnerit.
Tikisitanut kalaallisut atuartitsisarneq KANUKOKA-p ilinniartitsisutut atorfinittussanut pikkorissartitsilluni ukiut tamaasa ingerlattarpaa. Eqqarsaatigineqarluarsinnaavoq siunissami pikkorissartitsisarnissat Oqaatsinik Pikkorissarfiup KANUKOKA-llu suleqatigiiffigilersinnaassagaat, soorunalimi aamma sulisut kattuffii suleqatigalugit.
Naggataatigut siunnersuutigissavara Naalakkersuisut nunatsinni højskolit aamma Oqaatsinik Pikkorissarfiup siulersuisuinut sinniisigisatik aqqutigalugit kalaallinut Danmarkimiittunut sammisassaqartitsisarsinnaanissat periarfissiuunneqarnissaat misissuiffigissagaat. Kiisalu Naalakkersuisut isumagiumavaat siunnerfiit pillugit kalaallit folketingimut ilaasortaatitaasa marluusut Danmarkimilu Højskolit allattoqarfiata ilisimatinneqarnissaat.