Samling
|
ATTAVIITTUT KATTUSSEQATIGIIT KANDIDATFORBUNDET |
||
|
Loritha Henriksen UPA 2002/55-1 |
Den, 24. april 2002 |
|
Beslutningsforslag om dækning af omkostninger ved afdødes hjemtransport til Grønland.
Til landstingsmedlem Olga Poulsens beslutningsforslag har Kattusseqatigiit følgende be-mærkninger.
Dette vigtige og klare forslag og som rammer efterladte familiemedlemmer hårdt, støtter vi Kattusseqatigiit fuldt ud.
Det er korrekt at en person, der bliver sendt til rigshospitalet til rekreation, når afsted med uomtvistelig håb om helbredelse eller klar oplysning om sygdommens art.
Vi må være klar over, at når man bliver sendt afsted til rekreation fra sin by er det som regel arrangørens ansvar at sørge for tilbagekomst uanset resultatet. Enhver må være sig bevidst, at det er et hårdt slag for familine, når familiemedlemmet kommer retur i en kiste.
Ovenpå sorgen modtager familien så en regning for hjemtransport, i betragtningaf pengene ringe værdi, til stor belastning for familien og hvor størrelsen afhænger hvor man i landet er afrejst fra.
Vi mener ikke i Kattusseqatigiit det er passende, at loven tilsiger denne behandling af familier, da en dødsfald under rekreationen kun berettiger til betaling af selve returbilletten for den afdøde, der bliver så udskrevet faktura til familien for de resterende udgifter.
Denne praksis kan ikke accepteres af politikerne og ikke mindst af familiemedlemmerne.
Vi skal endvidere meddele, at lignende forslag har været debatteret her i salen tidligere, og vi husker tydeligt, at man besluttede at ville undersøge omstændigheder i sådanne tilfælde.
Vi skal derfor på baggrund af det i Kattusseqatigiit efterlyse hvor langt man er nået i disse lovede undersøgelser eller om de bare er blevet sat ind i syltekrukken.
VI skal fra Kattusseqatigiit meddele, at vi anser som noget meget nødvendigt, at forholdene som afstedkommer problemer for familier bliver rettet op hurtigst muligt.
Det er højst nødvendigt, at man lovmæssigt placerer ansvaret for hvem der skal sørge for hjemtransporten.
Med disse ord, ønsker vi og finder det naturligt, at alle relevante kommer med i bestræbelserne for at finde den bedst mulige løsninig af problemstillingen ikke mindst sammen med KANUKOKA, da organisationen har nær tilknytning til kommunerne.
Med henvisning til vores ovennævnte bemærkninger, skal vi meddele, at vi støtter forslaget
fuldt ud.
Attaviittut Kattusseqatigiit
Politik-ikkut suliniaqatigiiffik
|
Loritha Henriksen UPA 2002/ 55 - 1. |
Nuuk ulloq 24. April 2002.
|
Toqukkut qimaguttut Kalaallit Nunaannut assartorneqartarneranni aningaasartuutit akilerneqartarnissaat pillugu aaliangiiffigisassatut siunnersuut.
Inatsisartunut ilaasortap Olga Poulsen-ip aaliangiiffigisassatut siunnersuutaa Kattusseqatigiinniik imatut oqaaseqarfigissavarput.
Siunnersuut pingaaruteqarluinnartoq minnerunngitsumillu annertuumik ilaqutaasunut eqqor-neqaataasartoq siunnersuuteqartup saqqumiussaa ersarissoq paasinartorlu Kattusseqatigiinnik tamakkiisumik taperserparput.
Ilumoorluinnarpormi inuk peqqissariartorluni Rigshospital-imut aallartinneqaraangami soorunami piqqissilluni imaluunniit nappaatimi sukumiisumik paasitinneqarnissaq neriuu-tigalugu neriulluarlunilu aallartarmat.
Eqqarsaatigisariaqarparpummi illoqarfimmiit peqqissariartorluni aallartinneqarsimagaanni aamma angalatitsisup akisussaaffigisariaqarmagu najugarisamut utertinneqarnissaq atukkat qanorluunniit ittuussagaluarpata.
Kialluunniimmi naatsorsuutigisinnaavaa ilaqutaasut annertuumik attorneqaatigisarmassuk illerfik kisimi tikiunneqaraangat.
Ilaqutaasullu aliasuuteqarnerisa aamma qaavisigut akiligassamik piumaffigineqartarput ilaatigut annertusinnaasumik sumi najugaqarneq akiligassamut aallaaviusarmat ilaquta-riinnullu annertuumik nammagassiisarluni pingaartumik aningaaasat ullumikkut taama naleqanngitsigitillugit ilaqutariinnguit iluanni.
Kattuseqatingiinniillu tulluartuusorinngilarput ullumikkut inatsisitigut ilaqutaasunut taa-matut atugassaqartitsineq, inummi peqqissariarluni aallartoq peqqissarnermi nalaani toqukkut qimagussimappat utimut Billet-tiata nalinga kisiat matussuserneqartarmat sinneralu ilaqutasunut nammagassanngortinneqartarluni.
Tamannalu politik-keriniit, minnerunngitsumillu ilaqutaasunut kikkunniluuniit akuerine-qarsinnaanngilaq.
Ilanngullugu oqaatigerusuppara oqallisissiap asserpiaa siornatigut aamma maani oqalut-tarfimiit saqqummiunneqartarsimasoq nalunngilarput, aammalumi piaartumik misissuiffigineqarnissaa isummerfigineqarnikuusoq eqqaamallugu.
Taamaattumik Kattusseqatigiiniit ujartorparput apeqqutigalugulu siornatigut misissuinissamik neriorsuutit sumut killinnersuut imaluunniit puumut ikiinnarneqarsimanersut-aasiit.
Taamaattumik tamakku ilaqutaasunut ajornartorsiutaalersartut aaqqiivigineqarnissaat piaartumik Kattusseqatigiinniik kissaatigilluinnaratsigit oqaatigerusupparput.
Ersarissumimmi inatsisitigut aaqqiivigineqartariaqarpoq siunissami pisussaaffik akisus-saaffillu kiap isumagissanerai imaluunniit tigummissaneraa.
Tamakkulu tamaasa eqqartoreerlugit kissaatigissavarput tulluartuutillugulu oqallisigisamut pingaarutilimmut pisariaqarluinnartoq susassareqatigiit tamarmik ataatsimoortumik suliamut aaqqiissutaasinaasumik suleqatigiittariaqarnerat qanoq pingaaruteqartigisoq, minnerunngitsumik KANUKOKA peqataatillugu, KANUKOKA-mi annertuumik kommune-nut attuumassuteqartuummat sullisisuullunilu.
Taamatut oqaseqarluta siunnersuuteqartoq tamakkiisumik taperserparput innersuussutigisagullu innersuutigalugit.