Samling

20120913 09:27:21
1. beh 06-05-2002

16. april 2002                                                                                                          FM 2002 / 55

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at udarbejde regler med henblik på fuld offentlig dækning af udgifter i forbindelse med transport til hjembyen af pårørende, der er afgået ved døden, mens de var patienter enten i det grønlandske sund­hedsvæsen eller på Rigshospitalet.

(Landstingsmedlem Olga Poulsen)

             

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Sundhed)

1. behandling

Landsstyret havde helst set, at den debat, som Landstingsmedlem Olga Poulsen søger at rejse med sit beslutningsforlag, var kommet på et lidt senere tidspunkt, når en række relevante spørgsmål foreligger bedre belyst. Der skal dog ikke herske tvivl om, at Landsstyret til enhver tid er villig til at stille op til en debat om gældende regler og muligheder for forbedringer.

Landsstyret kan endvidere oplyse, at Direktoratet for Sundhed har foretaget beregninger, der viser, hvilke merudgifter der ville være forbundet for Hjemmestyret, hvis man ville gennemføre regler som foreslået i beslutningsforslaget.

Uden at ville komme nærmere ind på de tal, som er indeholdt i Landstingsmedlem Olga Poul­sens forslag, anslår Landsstyret det samlede merbevillingsbehov til cirka 800.000 kr årligt. Dette skøn bygger på en række forudsætninger, herunder at der i gennemsnit pr. år opstår et behov på 11 ligtransporter fra Nuuk og 25 transporter fra Danmark. Ingen kan dog sige, om de familier, der i dag får begravet deres pårørende nær det sted, hvor de dør, fremover vil ønske lig­trans­port over store afstande, når først det offentlige har åbnet sine kasser.

__________________


FM 2002/55

PEQQIP Jr.nr. 45.33.03/09


Socialreformkommissionen, hvis anbefalinger fra 1997 ikke er nævnt i Landstingsmedlem Olga Poulsens forslag, har valgt at anskue ligtransportproblematikken i et bredere perspektiv.

Socialreformkommissionen fandt, at det ville være ønskeligt med en bestemmelse, hvorefter det offent­li­ge betaler for kistetransport, når en person afgår ved døden uden for den by eller bygd, hvor personen senest havde bopæl. Men kommissionen ville ikke forbeholde denne forbedring en snæver personkreds alene.

Kommissionens tanke var, at forbedringer skulle komme alle borgere ligeligt til gode, idet vi alle sammen i dette store land risikerer at stå med samme sorg over et kært familiemedlem, der dør langt fra slægtninge.

Socialreformkommissionen fandt endvidere, at tildeling af hjælp til begravelsesudgifter fortsat skal ske efter en trangsvurdering. Dermed undgår man den situation, at de knappe offentlige mid­ler deles ud til dem, der på grund af en større arv, en arbejdsretlig overenskomst, pensionsretlige regler eller gode ind­komster slet ikke har problemer med at få deres afdøde begravet på det sted, som de ønsker.

Alt i alt er der gode grunde for at holde inde og tænke sig grundigt om. Landsstyret kan ikke støtte Landstingsmedlem Olga Poulsens forslag om at skaffe en hurtig og bekvem løsning for een bestemt samfundsgruppe, mens den resterende befolkning må afvente resultaterne af den igangværende revision af sociallovgivningen.

Landsstyret kan oplyse, at man i forbindelse med en kommende revision af landstingsforordning om offentlig hjælp, vil komme ind på reglerne om ydelse af trangsvurderet begravelseshjælp, herunder ligtransport. Til den tid vil den eksisterende arbejdsgruppes overvejelser om transport af af­døde patienter ligeledes foreligge. Således kan der skabes en samlet og velovervejet løsning.

Landsstyret vil vende tilbage til spørgsmålet på et senere tidspunkt og bede Landstinget om tilslutning hertil.

1. beh 06-05-2002

Ulloq 16. april 2002                                                                                                   UPA 2002/55


Qanigisat nunatsinni peqqinnissaqarfimmi Rigshospitalimiluunniit uninngatillutik toquk­kut qimagussimasut illoqarfigisaminnut assartorneqarneranni aningaasartuutaasartut pisortanit tamakkiisumik akilerneqartalernissaat siunertaralugu Naalakkersuisut malit­tarisassioqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.


(Inatsisartunut ilaasortaq Olga Poulsen)





Akissuteqaat


(Peqqinnissamut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq)



Siullermeerneqarnera



Inatsisartuni ilaasortap Olga Poulsenip aalajangiiffigisassatut siunnersuuteqarnermigut oqallitsitsiniarnerata kingusinnerulaartukkut takkussimanissaa Naalakkersuisut pitsaanerutissimagaluarpaat, tassa apeqqutit pingaaruteqartut pitsaanerusumik qulaajarne­qareerpata. Taamaattorli Naalakker­suisut qanoq ilisukkulluunniit malittarisassat atuuttut aammalu pitsanngorsaanissamut periarfiu­sinnaasut pillugit oqallinnissamut piareersimanerat qularutigineqassanngilaq.



Naalakkersuisut aammattaaq oqaatigisinnaavaat, aalajangiiffigisassatut siunnersuummi malittarisassat siunnersuutigineqartutut ingerlanneqalissagaluar­pata, Namminersornerullutik Oqartussanut aningaasartuutaanerulersussanut attuumassuteqartut Peqqinnissamut Pisortaqarfiup naatsorsorsimammagit.



Kisitsisit Inatsisartunut ilaasortap Olga Poulsenip siunnersuutaaniittut annertunerusumik  tikinngikkaluarlugit Naalakkersuisut naatsorsukannerpaat ukiumoortumik katillugit 800.000 kr.-t missaanni aningaasaleeqqittoqarnissaa pisariaqartinneqassasoq. Missiliuinermi tassani eqqumaffigisariaqartut arlaqartut tunngavigineqarput, tamatumani ilanngullugit ukiumi ataatsimi toqusut timaannik angallassisariaqartarnerit agguaqatigiissillugit Nuumminngaanniit aqqanillit Danmarkiminn­gaanniillu 25-t. Taamaattorli kialuunniit oqaatigisinnaann­gilaa ilaqutaasut massakkut qaniginerusamik toquffiani sumiikkaluartumiluunniit ilisisartut, pisortat aningaasivitik



ammaraluarpatigik, toqusup toquffianit ungasissorujus­suarminngaanniit toqusortamik siunissami angallanneqarnissaannik kissaateqartalissanersut.


Inatsisartunut ilaasortap Olga Poulsenip siunnersuummini Isumaginninnermi iluarsaaqqinnermut ataatsimiititaliarsuarmit 1997-imi innersuussutigineqartut taangilai, tassaasut toqusut timaannik angallassinermi ajornartorsiutit annertunerusumik piffissaq ungasinnerusoq eqqarsaati­galugu naliliiffigineqarnissaannut innersuussutit.



Isumaginninnermi iluarsaaqqinnermut ataatsimiititaliarsuup aalajangersakkamik peqartariaqar­soraa, tamannalu naapertorlugu inuk illoqarfiup nunaqarfiulluunniit kingullerpaamik  najukkami avataani toquppat, taassuma illerfata angallanneranut pisortat akiliuteqartussanngorlugit. Ataatsi­miititaliarsuarli pitsanngorsaaniarnermi taamaattumi inunnut ikittuinnarnut taamaallaat taamatut piumasaqaateqarusunngilaq.



Taamanikkut ataatsimiititaliarsuup pitsanngorsaaniarnerit innuttaasunut tamanut naligiimmik iluaqutaanissaat eqqarsaatigaa, tassami tamatta nunami angeqisumi maani ilaquttat arlaat qanigisaminit ungaseqaluni toquppat taamatut aliasuuteqaleriataarsinnaagatta.




Isumaginninnermi iluarsaaqqinnermut ataatsimiititaliarsuaq aammattaaq isumaqarpoq ilisinermut aningaasartuutinut ikiorsiisarneq pisariaqartitsinerup naliliivigineqareerneratigut pisarnera ingerlanneqaan­nassasoq. Tamatumuuna pisortat aningaasaataat amerlanngereeqisut inunnut aningaasatigut ajornartorsiuteqanngilluinnartut aningaasaliisalernissaq pinngitsoorne­qassaaq. Uani eqqarsaatigineqarput inuit annertuumik kingor­nussassarsisimasut, sulisoqarnermi inatsisitigut isumaqatigiissutit naapertorlugit aammalu pensionisianut inatsisitigut malittarisassat naapertorlugit pissaqarluartut imaluunniit isertitaqqortuut. Taaneqartut taakku toqusortarmik sumi ilineqarnissaannut aalajangerniarnerminni aningaasigut ajornartorsiuteqanngillat.



Tamakku tamaasa tunngavigalugit eqqarsarluarnissaq pisariaqarpoq. Inatsisartunut ilaasortap Olga Poulsenip inuiaqatigiinni innuttaasunut aalajangersimasumik aqqusaagaqartunut massakkorluinnaq naammagineqarsinnaasumik aaqqiissuteqarnissaq pillugu siunnersuutaa Naalak­kersuisut tapersersorsinnaanngilaat, uffali inuiaqatigiit sinneri inunnik isumaginninnermi inatsiseqarnerup iluarsaateqqinneranik aallartinneqareersumik utaqqisariaqartut.



Naalakkersuisut oqaatigisinnaavaat pisortanit ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaata siunissami nutarternissaanut atatillugu­ ilisinermi pisariaqartitsineq malillugu ikiorsiissuteqar­tarnermut malittarisassat tikinneqarumaartut, tamatumani ilanngullugu toqusut timaannik angallassisarneq. Taamanikkussamut napparsimallutik toqusut angallanneqartarnerat pillugu suleqatigiissitap isumaliutersuutai pissarsiarineqarumaarput. Taamaalilluni ataatsi­moortumik isumaliutigilluakkamillu aaqqiissuteqartoqarumaarpoq.



Naalakkersuisut kingusinnerusukkut apeqqut taanna uterfigiumaarpaat Inatsisartut ilaliinissaat kissaatigalugu.