Samling
15. april 2002 FM 2002/47
Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at søge Landstingsforordning nr. 3 af 31. maj 2001 om boligsikring i lejeboliger ophævet, således at det forud gældende regelsæt om boligsikring atter ikraftsættes.
(Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold)
Svarnotat
(Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked)
Landstingsforordning nr. 3 af 31. maj 2001 om boligsikring i lejeboliger trådte i kraft pr. 1. januar 2002 og hermed virket i nogle få måneder.
I forbindelse med vedtagelse af forordningen har Landstingets Socialudvalg ønsket, at der efter et år fra forordningens ikrafttrædelse, foretages en vurdering af den samlede effekt af forordningen eller en vurdering af den samlede effekt af Landstingsforordningen om boligsikring i lejeboliger samt Landstingsforordning om lejeboliger, for at vurdere om de målgrupper som ordningen skal tilgodese virkelig er blevet tilgodeset, og om der er faldgruber. Det agter Landsstyret at efterkomme med orientering til Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg og Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg i efteråret 2002.
Efter vedtagelse af forordningen om boligsikring i lejeboliger, har Landsstyret fastsat grænsebeløb, egenandel m.v. Direktoratet har udarbejdet vejledning til brug for sagsbehandlere i kommunen, ligesom der er afholdt kursus for kommunale sagsbehandlere samt der er udarbejdet en informationsfolder til borgere. Endvidere er lavet en særskilt hjemmeside om boligsikring, hvor der er mulighed for, at borgere kan beregne sin egen boligsikring, hente ansøgningsskema, læse i forordningen og bekendtgørelsen samt oplysninger om borgernes rettigheder. Hjemmesiden indeholder også redskaber for kommunale sagsbehandlere, der skal medvirke til sikring af forordningens administration i kommunen.
Direktoratet har indtil nu i forbindelse med tilsynsbesøg i 4 kommuner konstateret, at ordningen om boligsikring i lejeboliger fungerer upåklageligt.
På efterårsmødet 2001 blev vedtaget ændring af Landstingsforordning om støtte til boligbyggeri, med det formål, at ejere af boligstøttehuse får mulighed for eftergivelse af deres lån og
______________________
FM 2002/47
DSA j.nr. 1-04-00-00 / 66-02-01
restance fra 1. maj 2002. Det betyder, at ejere af boligstøttehuse som indtil 30. april 2002 har modtaget boligsikring samt andre i samme indkomstgruppe kan få eftergivelse af deres lån og evt. restance. Herved sikres, at ejere af boligstøttehuse som hidtil har fået boligsikring eller haft mulighed for at modtage boligsikring, ikke rammes.
Landsstyret er opmærksomme på udviklingen i den nye ordning og administration og virkninger vil følges så vidt muligt, indtil ordningen skal vurderes.
Landsstyret har bemyndigelse til at fastsætte grænsebeløb, egenandel og minimums- og maksimumbeløb for boligsikring. Såfremt vurderingen efter et år viser, at lav- og mellemindkomstgrupper, som med de nye regler jo skulle tilgodeses, ikke i rimelig grad er blevet tilgodeset, har Landsstyret mulighed for at justere ordningen.
Det er Landsstyrets vurdering, at der minimum skal gå et boligsikringsår, før man kan begynde at måle den reelle og samlede virkning og konsekvenser for borgerne. Erfaringerne viser nemlig, at en ny ordning skal virke mindst et år, for at kunne begynde at virke optimalt. Både administrationen og borgere skal have mulighed for at blive fortrolige med den nye ordning. Eventuelle mangler samt fordele og ulemper kan normalt først herefter måles og vejes.
Ophævelse af forordningen om boligsikring i lejeboliger og i stedet ikraftsætte det forud gældende regelsæt om boligsikring vil få meget uheldige konsekvenser for borgerne. Det vil bl.a. betyde, at grænsen for modtagelse af boligsikring atter bliver kr. 128.000 for husstandene og det vil betyde, at f.eks. pensionistægtepar ikke længere kan modtage boligsikring, ligesom højere indkomstgrupper end kr. 128.000 heller ikke længere vil kunne modtage boligsikring.
I forbindelse med indførelse af de nye regler om boligsikring i lejeboliger, blev ordningen om boligbørnetilskud i lejeboliger ophævet. Det betyder, at der ikke længere sker reduktion i huslejen pr. barn. Derfor vil mellemindkomstgrupper blive hårdt ramt, hvis de nye regler bare ophæves og de forud gældende regler atter ikraftsættes. Den gruppe får nemlig højere kompensation pr. barn i de nye regler om boligsikring i lejeboliger, end den reduktion i huslejen pr. barn i den ophævede ordning om boligbørnetilskud. Som eksempel kan nævnes, at indkomstgrupper mellem kr. 180.000 til 343.999 med 2 børn modtager 28% af deres husleje som boligsikrig i den nuværende ordning, mens reduktionen i huslejen kun var 20% i den ophævede ordning om boligbørnetilskud.
Med disse ord indstiller Landsstyret at forslaget fra Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold ikke imødekommes.
15. april 2002 UPA 2002/47
Ineqarnermut tapiissutit pillugit malittarisassat siusinnerusukkut atuuttut atuutilerseqqinneqarsinnaaqqullugit inissiani attartortittakkani ineqarnermut tapiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaata nr. 3-p, 31. maj 2001-meersup atorunnaarsinniarneqarnissaanik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Mads Peter Grønvold)
Akissuteqaat
(Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq)
Inissiani attartortittakkani ineqarnermut tapiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 3, 31. maj 2001-imeersoq 1. januar 2002 aallarnerfigalugu atuutilerpoq taamalu qaammataalunnguani atuussimalluni.
Peqqussutip akuersissutigineqarnerani Inatsisartut Isumaginninnermut Ataatsimiititaliaata peqqussutip atortuulersinneqarnerata kingorna ukiup ataatsip qaangiunnerani peqqussutip tamarmiusumik sunniutaata naliliivigineqarnissaa imaluunniit Inissiani attartortittakkani i-neqarnermut tapiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaata kiisalu Inissianik attartorneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata ataatsimut isigalugu kinguneqaataasa naliliivigineqarnissaat kissaatigaa, taamaalilluni nalilerneqassammat aaqqissuussinermi iluaqutissiniarneqartut ilumut iluaqutissinneqarsimanersut imaluunniit putoqqutaarisoqarsinnaanersoq. Tamanna Naalakkersuisut malinniarpaat Inatsisartut Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Ataatsimiititaliaanut aamma Inatsisartut Attaveqarnermut Pilersuinermut aamma Ineqarnermut Ataatsimiititaliaanut 2002-imi ukiakkut ilisimatitsissuteqarlutik.
Inissiani attartortittakkani ineqarnermut tapiissutit pillugit peqqussutip akuersissutigineqarnerata kingorna Naalakkersuisut aningaasanut killiliussanik, nammineq akilee-qataassutissanik il.il. aalajangersaapput. Pisortaqarfiup ilitsersuut kommunini sulianik ingerlatsisartunut atugassanngorlugu suliaraa, taamatullu kommunini sulianik ingerlatsisartut pikkorissartinneqarlutik kiisalu innuttaasunut paasissutissiissummik quppersagaliortoqarsimalluni. Tamatuma saniatigut ineqarnermut tapiissutit pillugit internettimi immikkut nittarta-galiortoqarpoq, tassanilu innuttaasut namminneerlutik ineqarnermut tapiissutinik naatsorsui-sinnaanerat, qinnuteqarnermi immersuivissamik aallersinnaanerat, aammalu peqqussutip nalunaarutillu kiisalu pisinnaatitaaffitik pillugit paasissutissat atuarnissaannut periarfissaqarluni.
____________________________
UPA 2002/47
ISP J.nr. 1-04-00-00/66-02-01
Nittartagaq aammattaaq kommunini sulianik ingerlatsisartut sakkussaannik peqqussutip kommunimi allaffissornikkut aqunneqarnerani qulakkeereqataasussanik imaqarpoq.
Pisortaqarfiup maannamut kommunini sisamani nakkutilliiartorluni takusaasarnerminut atasumik paasivaa inissiani attartortittakkani ineqarnermut tapiissutinik aaqqissuussineq ajunngitsumik ingerlasoq.
2001-imi ukiakkut ataatsimiinnermi Inissialiornermut tapersiissuteqartarneq pillugu Inatsisartut peqqutaata allanngortinneqarnissaa akuersissutigineqarpoq, BSU-p illuutaanni najugallit 2002-mi maajip ulluisa aallaqqaataata kingornatigut taarsigassarsiaminnut akiligassaasa ki-nguaattoorutaasalu isumakkeerfigineqarsinnaanerat periarfissinniarlugu. Tassa imaappoq BSU-p illuutaanni najugallit 30. april 2002 tikillugu ineqarnermut tapiissutisisarsimasut kiisa-lu allat taamaaqataanik isertitaqartartut taarsigassarsiaminnik immaqalu akiligassanut ki-nguaattoorutiminnik isumakkeerfigineqarsinnaalerput. Tamatumuuna BSU-p illuutaanni najugallit manna tikillugu ineqarnermut tapiissutinik pissarsisartut imaluunniit tapiissutinik pissarsinissaminnut periarfissaqarsimasut eqqorneqannginnissaat qulakkeerneqarpoq.
Naalakkersuisut aaqqissuussinermi nutaami ineriartorneq alaatsinaappaat aammalu allaffissornikkut aqutsineq sunniutaalu sapinngisamik malittarineqassallutik, aaqqissuussinerup naliliivigineqarnissaata tungaanut.
Aningaasanut killiliussat, nammineq akileeqataassutissat kiisalu ineqarnermut tapiissutit ani-ngaasartaasa minnerpaaffissaat annerpaaffissaallu pillugit aalajangersaanissamik Naalakkersuisut piginnaatinneqarput. Ukiup ataatsip qaangiunnerani naliliinermi paasinarsippat isertitakitsut akunnattunillu isertitaqartartut malittarissassani nutaani iluaqutissinniarneqartut naammaginartumik iluaqutissinneqarsimanngitsut, aaqqissuussap iluarsineqarnissaanut Naalakkersuisut periarfissaqarput.
Naalakkersuisut naliliipput minnerpaamik ineqarnermut tapiissutit ukiuat ataaseq ingerlareerneratigut aatsaat tutsuiginartumik tamarmiusumillu kiisalu innuttaasunut sunniutinik uuttortaasoqarsinnaalissasoq. Misilittakkammi takutippaat aaqqissuussineq nutaaq sunaluunniit pitsaanerpaamik sunniuteqassaguni sivikinnerpaamik ukioq ataaseq atuuteqqaartariaqartoq. Allaffissornikkut aqutsinermi innuttaasunilu aaqqissuussinerup nutaap sungiunneqarnissaa periarfissaqartariaqarpoq. Amigaataasinnaasut kiisalu pitsaaqutit pitsaanngequtillu nali-nginnaasumik aatsaat tamatuma kingorna uuttorneqarlutillu oqimaalutarneqarsinnaalertarput.
Inissiani attartortittakkani ineqarnermut tapiissutit pillugit peqqussutip atorunnaarsinneqarnissaanut taarsiullugulu ineqarnermut tapiissutit pillugit malittarisat siornatigut atuuttut atortuu-lersissagaanni tamanna innuttaasunut annertuumik kinguneqarnerluttussaavoq. Tamatuma ilaatigut kingunerisussavaa ineqarnermut tapiissutinik pissarsisinnaanermut killigitinneqartoq inoqutigiinnut kingumut 128.000 kr.-iulissasoq tamatumalu aamma kingunerissallugu assersuutigalugu aappariit utoqqalinersiallit ineqarnermut tapiissutinik pissarsisinnaajunnaarnerat, taamatullu 128.000 kr.-init amerlanerusunik isertitaqartartut aammattaaq ineqarnermut tapiissutinik pissarsisinnaajunnaassallutik.
Inissiani attartortittakkani ineqarnermut tapiissutit pillugit malittarisassat nutaat eqqunneqarnerannut atasumik inissiani attartortittakkani ineqarnermut meeqqanut tapiissutit pillugit aaqqissuussineq atorunnaarsinneqarpoq. Tamanna kinguneqarpoq ineqarnermut akiliutissat meqqat ataasiakkaarlugit annikillineqartarunnaarmata. Taamaattumik malittarisassat nutaat atorunnaarsiinnarnerisigut malittarisassallu atuutereersimasut atulerseqqiinnarnerisigut aningaasarsiatigut akunnattunik isertitaqartartut annertuumik eqqugaassapput. Taakkuami inissiani attartortittakkani ineqarnermut tapiissutit pillugit malittarisassani nutaani ineqarnermi meeqqanut tapiissutit pillugit aaqqissuussinermi atorunnaarsimasumi meeqqat ataasiakkaarlugit ineqarnermi akiliutitigut annikilliliivigineqartarsimanerannit meeqqamut ataatsimut amerla-nerusunik pissarsisarput. Assersuutitut taaneqarsinnaavoq 180.000 kr.-it 343.999 kr.-illu akornanni isertitaqartartut marlunnik meerallit aaqqissuussinermi nutaami ineqarnermut akiliutimik 28 %-iat ineqarnermut tapiissutitut tigusarmassuk, ineqarnermilu meeqqanut tapiissutit pillugit aaqqissuussinermi atorunnaarsinneqartumi ineqarnermut akiliutit annikillissutaat taamaallaat 20 %-iulluni.
Taamatut oqaaseqarlutik Naalakkersuisut Inatsisartunut ilaasortap Mads Peter Grønvoldip siunnersuutaata akuersissutigineqannginnissaa inassutigaat.