Samling
17. februar 2002 FM 2002/47
Forslag i henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden:
Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at søge Landstingsforordning nr. 3 af 31 .maj 2001 om boligsikring i lejeboliger ophævet, således at det forud gældende regelsæt om boligsikring atter ikraftsættes.
(Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold)
Baggrunden for dette forslag er, at boliglejernes betalingsevne blev forøvet skade på ved sidste lovrevision af boligfordningen.
F.eks. blev lejernes betalingsevne i udlejningsejendomme og huse forøvet skade på ved denne forordningsrevision, ligesom det gennem debatten i medierne fremgik, at den månedlige husleje for lejerne i udlejningsejendomme i nogle tilfælde blev hævet op mod 25%-40%.
På samme måde blev BSU-husejere ramt, og det er min holdning, at dette bør ændres.
Ser man på levefoden for det grønlandske folk i de senere år, kan man se, at omkostningerne i hverdagen fortsat er stigende, selvom der ikke er foregået stigning på visse af borgneres indtægter, ligedom der ikke er sket forøgelse af overførselsindtægter om måneden, selvom leveomkostningerne i hverdagen fortsat bliver højere.
Jeg mener, at der politisk bør foretages modsvar af leveomkostningernes fortsatte stigning, ligesom indtægter og overførselsindtægter proportianalt med de fortsat stigende omkostninger bør stige, ligesom der forøves skade på lejernes betalingsevne, bl.a. fordi overførselsindkomster ne fra det offentlige ikke følger omkostningernes fortsatte stigning.
Når jeg siger dette, tænker jeg på førtidspensionister, de ældre samt andre, der ikke har mulighed for at følge med i resultaterne af lønoverenskomsterne med de offentlige myndigheder i de senere år.
Hvad angår lønforhandlinger i vort land er der nogle lønmodtagerorganisationer, der indgår to-årige overenskomster, således at der kompenseres for stigning af huslejer, el-forbrug samt varmeforbrug.
Med hensyn til mine tidligere udtalelser mener jeg, at boligsikring fra det offentlige til lejerne af udlejningsboliger og BSU-husejere bør genindføres, idet forordningen har fået uheldige konsekvenser for brugerne.
Som følge af forordningsændringen kan man se at f.eks. ældre, der boede i udlejningsejendomme og huse, har måttet flytte til boliger af mindre attraktiv karakter, idet deres betalingsevne er blevet bebyrdet, ligesom der er tale om at de nævnte grupper har måttet flytte til boliger af ringere kvalitet, idet boligerne prismæssigt har ringere konkkurenceevne.
Endvidere har ældre, der boede i huse, måttet flytte som følge af denne forordningsændring, hvorfor jeg mener, at denne ændring af forordningen bør ændres, idet hensigten med ændringen af forordningen var at beskytte de mindrebemidlede, men hvorfor rammer man ved denne ændring de mindrebemidlede på denne måde?
Med disse ord håber jeg, at Landstingsmedlemmer og Landsstyret kan tilslutte sig ændring af den gældende forordning.
17. februar 2002 UPA 2002/47
Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut:
Ineqarnermut tapiissutit pillugit malittarisassat siusinnerusukkut atuuttut atuutsilerseqqinneqarsinnaaqqullugit inissiani attartortittakkani ineqarnermut tapiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaata nr. 3-p, 31. maj 2002-meersup atorunnaarsinniarneqarnissaanik Naalakkersuisut peqquneqarnissat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartuni ilaasortaq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)
Taamatut siunnersuuteqarninnut tunngavigaara kingullermi ineqarnermut inatsit allanngortinneqarmat ineqartut akiliisinnaanerat innarlerneqartut ilaatigut oqartoqarsinnaammat.
Soolumi inatsit taamatut allanngortinneqarmat inissiani, illuinnarnilu najugaqartut akiliisinnaanerat ilaatigut innarlerneqarsimasoq, soorlumi tusagassiuutitigut eqqartorneqartoq inissiani najugaqartut ilaasa qaammammut ineqarnermut akiliutaat 25 %‑imik 40 %‑ip tungaanut ilaatigut qaffanneqartut.
Soorlumi aamma BSU‑p illuutaani najugaqartut tamanut eqqorneqartut, isumaqarpunga taamatut iliorsimaneq allanngortinneqartariaqartoq.
Ukiuni kingullerni inuiaat Kalaallit nunatsinni najugaqartut inuuniarnerat qiviaraanni takuneqarsinnaavoq ulluinnarni inuuniarnermi aningaasartuutit qaffakkaluttuinnartut, naak illuatigut innuttaasut ilaasa aningaasarsiat amerliartunngitsut, soorlumi aamma qaammammut aningaasanik tigusartagaqartut aningaasat tigusartagaat qaffakkiartortinneqanngitsut, naak illuatigut ulluinnarni inuuniarnermi aningaasartuutit qaffakkiartuinnartut.
Ulluinnarni inuuniarnermi aningaasartuutit qaffakkiartuinnarnerat isumaqarpunga Naalakkersuinikkut illuatungilerneqartariaqalersoq, soorlumi aningaasartuutit qaffakkiartortinneqarnerat malillugu aningaasarsiat, aammalu aningaasat pisortanit tunniunneqartartut eqqarsaatigalugit aningaasartuutit qaffakkiartornerat malillugu aningaasat tunniunneqartartut amerliartortinneqartariaqartut, soolumi ineqartut ineqarnermut akiliisinnaanerat innarlerneqartartoq ilaatigut aningaasat pisortanit tunniunneqartartut aningaasartuutit qaffakkiartorneranut malinnaatinneqartanngimmata.
Taarnatut oqaaseqarama ilaatigut pivakka, siusinaarlutik sulisinnaajunnaarnersiutillit, utoqqaat allallu taaneqarsinnaasut ukiuni kingullerni ilaatigut aningaasarsiat pillugit Pisortanut isumaqatigiinniartarnerni malinnaatinneqartarsimanngitsut eqqarsaatigalugit.
Nunatsinni aningaasarsiat pillugit isumaqatigiinniartarnermi Sulisartut assigiinngitsut Kattuffiisa ilaatigut ukiut marlukkaarlugit aningaasarsiat Pisortanut isumaqatigiinniutigineqartarput, taamaaliornikkut ineqarnermut, kallerup inneranut, kiassarnermullu akit ilaatigut qaffakkiartortinneqartarnerat aningaasarsiatigut malinnaavigitinneqartarmata.
Siusinnerusukkut oqaaserisakka eqqarsaatigalugit isumaqarpunga ineqarnermut, BSU‑llu, illuutaani najugaqartut pisortanit aningaasatigut tapiiffigineqartarnerat eqquteqqinneqartariaqartoq, malunnarmat inatsit atuisunut pitsanngitsumik kinguneqartitsilersimasoq.
Soorlumi inatsisip allanngortinneqarnerata kinguneranik takuneqarsinnaasoq assersuutigalugu Utoqqaat inissiani aammalu illuinnarni najugaqartut, inissianut naleqqutinnginnerusunut nuuttariaqalersimasut, ilaatigut ineqarnermut akiliisinnaanerat artukkerneqarmat, soorlumi aamma taamaaliornikkut ininut pitsaannginnerusunut pineqartut nuuttariaqalersimasut, ilaatigut inissiat pitsannginnerusumik akitigut unammillerneqarsinnaammata.
Soorlumi aamma Utoqqaat illuinnarni najugaqartut taamatut nuuttariaqalersimasut inatsisip allanngortinneqarnerata kingorna, isumaqarpunga taamatut inatsisip allanngortinneqarsimanera
iluarsineqartariaqartoq, tassani inatsit pineqartoq allanngortinniarneqarmat anguniarneqarpoq ilaatigut inuit akissakinnerusut illersorneqarnissaat, kisiannili sooq ilaatigut inuit pissakinnerusut taamatut maannakkut eqqorneqarpat?.
Taamatut oqaarseqarlunga neriuutigaara inatsit maannakkut atuuttoq Inatsisartunit ilaasortanit aammalu Naalakkersuisunit allanngortinneqarnissaa taperserneqarumaartoq.