Samling

Spørgsmål til Landsstyret: Betyder vedtagelsen af dyreværnsloven i december 2003, herunder Grønlands/Danmarks forpligtelser via IWC samt Grønlands medlemskab af NAMMCO, at Landsstyret vil begrænse/forbyde riffelfangst af vågehvaler?

(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst)

 

Hr. Palle Christiansen har stillet spørgsmål til Landsstyret om konsekvenserne af Dyreværnsloven for riffelfangst på vågehvaler.

 

Til spørgsmål 1:

Indledningsvis kan jeg oplyse, at formålet med Landstingsloven om dyreværn er at sikre dyr en ”forsvarlig behandling og bedst mulig beskyttelse mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe” som formuleret i lovens § 1.

 

Dyreværnsloven fastsætter således ikke, at fangst af vågehvaler med riffel er forbudt. Loven fastsætter derimod, at den der vil aflive et dyr skal gøre det så hurtigt og smertefrit som muligt.

 

Til spørgsmål 2-3)

Regler for fangst af store hvaler, inklusiv fællesfangst af vågehvaler med riffel, er fastsat i hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 12 af 3. april 1998 om fangst af store hvaler. Landsstyret mener, at disse regler opfylder bestemmelserne i § 13, stk. 2 i dyreværnsloven.

 

Landsstyrets besvarelse bedes konkret følges af en faglig vurdering fra Hjemmestyrets veterinærafdeling, herunder NAMMCO’s tilknyttede eksperter omkring aflivning af store hvaler. Til det kan jeg på vegne af Landsstyret meddele, at en faglig vurdering af aflivning af store hvaler kræver meget længere tid end den tid der har været til vores disposition. Derudover kræver en faglig undersøgelse mange ressourcer. Direktoratet har diskuteret en eventuel undersøgelse af riffelfangst allerede 1990’erne med IWC og NAMMCO aflivningsekspert. Denne anslog at en undersøgelse af den karakter kunne koste op mod 1 mio. kr. eller mere, idet den kræver involvering af forskellige fagekspertise, herunder fysiologer, dyrlæger og våbeneksperter samt tæt samarbejde med fangerne. En undersøgelse af aflivning af store hvaler vil desuden kræve flere års sammenlignelige undersøgelser.

 

Henset at der kun er en begrænset fangst af vågehvaler med rifler i Grønland, er det ikke Landsstyrets intention at få foretaget faglig vurdering af riffelfangst på vågehvaler, idet der allerede foreligger anbefalinger fra NAMMCO og IWC.

Hjemmestyrets veterinærafdeling har fået svarnotatet til høring, og havde ingen kommentarer til svarnotatet.

 

Til spørgsmål 4:

NAMMCO har gennemført en række seminarer om aflivning af blandt andet store hvaler, herunder vurdering af riffelfangst. NAMMCO’s eksperter har anbefalet, at Hjemmestyret arbejder for at begrænse fangsten af vågehvaler med rifler samt at de enkelte udøvere af fangsten arbejder for at forbedre fangstrutiner, således fangsttab og aflivningstid begrænses så meget som muligt. Den Internationale Hvalfangstkommission har ligeledes anbefalet begrænsning af riffelfangstmetoden i forhold til vågehvaler.

 

Hvert år fastsættes en begrænset kvote for riffelfangsten på vågehvaler. I 2003 var riffelkvoten på 57 vågehvaler, mens den i 2004 er på 51 efter genfordeling.

 

Blandt andet på baggrund af anbefalinger både fra IWC og NAMMCO samt bestemmelserne i dyreværnsloven, har Grønland, som nævnt ovenfor, sat kvoten ned for riffelfangst af vågehvaler i 2004. Landsstyret forventer, at kvoten i fremtiden sættes yderligere ned, men Landsstyret har også et ønske om at afsætte riffelfangstkvoter til byer og bygder, hvor der ikke findes fartøjer påmonteret harpunkanon af hensyn til forsyning af frisk hvalkød, ligesom fordelingspolitiske hensyn i forbindelse med kvoteringer også spiller ind. Landsstyret har ingen planer om at forbyde riffelfangst på vågehvaler af sidstnævnte årsager.

 

Afslutningsvis kan Landsstyret til orientering meddele at hvalfangsten vil blive taget op på næste Fangstrådsmøde, hvor også riffelfangsten vil blive taget op.

Naalakkersuisunut apeqqut: Uumasunik illersuineq pillugu inatsisip december 2003-mi akuersissutigineqarneratigut, tassunga ilanngullugit Kalaallit Nunaata Danmarkillu IWC-mut pisussaaffiisigut kiisalu Kalaallit Nunaata NAMMCO-mut ilaasortaaneratigut qoorortuut atorlugit tikaagullinniartarneq Naalakkersuisunit killiliiviginiarneqarpa inerteqqutiginiarneqarpaluunniit?

(Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit)

 

Akissuteqaat

(Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq)

 

Qoorortuut atorlugit tikaagullinniartarnermut Uumasunikillersuineq pillugu inatsisip kingunissai pillugit Hr. Palle Christiansen Naalakkersuisunut apeqquteqarpoq.

 

Apeqqut 1-imut:

Aallaqqaasiullugu ilisimatitsissutigisinnaavara uumasunik illersuineq pillugu Inatsisartut inatsisaanni siunertarineqarmat ”uumasut illersorneqarsinnaasumik pineqartarnissaasa isumannaarinniffigineqarnissaat sapinngisamillu anniartinneqarnissaannut, naalliutsinneqarnissaannut, ersiortinneqarnissaannut, kingunipiloqartitsisumik ajoqutissarsinissaannut annertuumillu ajoqutissarsinissaannut illersorneqarnissaat”, soorlu inatsimmi § 1-imi taamatut oqaatigineqartoq.

 

Uumasunik illersuineq pillugu inatsimmi taamaalilluni aalajangersaasoqanngilaq qoorortuut atorlugit tikaagullinniarneq inerteqqutaassasoq. Akerlianilli inatsimmi aalajangersarneqarpoq uumasunik toqutsiniartoq sukkasuumik sapinngisamillu anniartitsinani toqutsigasuassasoq.

 

Apeqqut 2 aamma 3-mut:

Arfernik angisuunik piniarneq pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaanni nr. 12, 3. april 1998-imeersumi arfernik angisuunik piniartarneq pillugu, qoorortoorsorluni ataatsimoorluni tikaagullinniartarneq ilanngullugu, pillugu malittarisassat aalajangersarneqarput. Naalakkersuisut isumaqarput uumasunik illersuineq pillugu inatsimmi § 13, imm. 1-imi aalajangersakkat malittarisassanut naammassinnittut.

 

Naalakkersuisut akissuteqaataat Namminersornerullutik Oqartussat uumasut misissorneqartarnerannut immikkoortortaqarfiannit, taamatullu aamma arfernik angisuunik toqutsisarneq pillugu NAMMCO-p immikkut ilisimasalittaanit, naliliinermik ilaqaqquneqarpoq. Tassunga atatillugu Naalakkersuisut sinnerlugit nalunaarutigisinnaavara arfernik toqutsisarneq immikkut ilisimasalinnut nalilertinneqassappat piffissaq akissuteqaateqarnissamut piffissaliunneqartumit sivisunerujussuaq atorneqartariaqarmat. Tamatuma saniatigut  immikkut ilisimasalinnit misissuisitsineq nukissanik annertuunik pisariaqartitsivoq. Qoorortuut atorlugit piniarnermik misissuisitsisinnaaneq pillugu IWC-p NAMMCO-llu toqutsisarneq pillugu immikkut ilisimasalittaat 1990-ikkunnili Pisortaqarfiup oqaloqatigisareerpaa. Taassuma taamatut misissuisitsinerup 1 mio. kr.-inik amerlanerusunilluunniit akeqarsinnaanera missingerpaa, immikkut ilisimasallit assigiinngitsut, tassunga ilanngullugit fysiologit, nersutit nakorsaat aammalu sakkunik immikkut ilisimasallit peqataatinneqarnissaat pisariaqarmat aammalu piniartut qanimut suleqatigineqartariaqarmata. Aammattaaq arfernik angisuunik toqutsisarnermik misissuinermi ukiuni arlalinni assersuunneqarsinnaasunik misissuinissat pisariaqassammata.

 

Qoorortuut atorlugit Kalaallit Nunaanni tikaagullinniartarnerup annikitsuinnaanera eqqarsaatigalugu aammalu NAMMCO-mit IWC-millu kaammattuutit pigineqareermata qoorortuut atorlugit tikaagullinniartarnerup immikkut ilisimasalinnit naliliiffigineqarnissaa Naalakkersuisunit pilersaarutigineqanngilaq.

 

Akissuteqaatissaq Namminersornerullutik Oqartussat uumasut misissorneqartarnerannut immikkoortortaqarfiannut tusarniaatigineqarpoq, taakkulu akissuteqaammut oqaaseqaatissaqaratik nalunaarput.

 

Apeqqut 4-mut:

NAMMCO, ilaatigut arfernik angisuunik toqutsigasuartarnissaq siunertaralugu, piniariaatsit pillugit isumasioqatigiissitsisarpoq, tamatumanilu qoorortoorsorluni tikaagullinniartarneq aamma nalinerneqarluni. NAMMCO-mi immikkut ilisimasallit qoorortoorsorluni tikaagullinniartarnerup annikillisinneqarnissaanik Namminersornerullutik Oqartussat sulissuteqassasut kiisalu qoorortoorsorluni tikaagullinniartartut sapinngisamik annaasaqartarneq annikillisinniarlugu toqusaasarnerlu sivikillisarniarlugu piniariaatsiminnik pitsanngorsaaniarlutik sulissuteqassasut kaammattuutigaat. Arfanniartarneq pillugu Ataatsimiititaluarsuup, IWC-p, taamatuttaaq qoorortoorsorluni tikaagullinniartarnerup annikillineqarnissaa kaammattuutigaa.

 

Ukiut tamaasa qoorortoorsorluni piniarnissamut pisassiissutit aalajangersarneqartarput. 2003-mi qooroortoorsortunut pisassiissutit 57-iupput ukioq mannalu agguaasseqqittoqareernerata kingorna 51-iullutik.

 

Ilaatigut NAMMCO-mi IWC-millu kaammattuutit kiisalu uumasut illersorneqarnissaannut inatsimmi aalajangersakkat tunngavigalugit siuliani oqaatigineqareersutut 2004-mi qoorortoorsorluni tikaagullittassat ikilisinneqarput. Naalakkersuisut naatsorsuutigaat siunissami qoorortoorsortunut pisassiissutaasartussat suli ikilisinneqarumaartut, naalakkersuisulli aamma kissaatigaat illoqarfiit nunaqarfiillu qamutililinnik angallateqarfiunngitsut neqissaqarniarneq eqqarsaatigalugu qoorortoorsorlutik tikaagullinniarsinnaanissaminnut periarfissaqassasut, soorlu aamma piniagassanik assigiinngitsunik killilersuisoqartillugu inuiaqatigiinni pisuussutinik agguataarineq eqqarsaatigalugu isiginiagassat aamma eqqarsaatigineqartariaqartut. Taaneqartut kingulliit pissutigalugit qoorortoorsorluni tikaagullinniartarnerup inerteqqutiginissaanik Naalakkersuisut pilersaaruteqanngillat.

 

Naggasiullugu Naalakkersuisut ilisimatitsissutigisinnaavaat nunatsinni arfanniartarneq qoorortoorsorluni tikaagullinniartarneq ilanngullugu Piniarneq pillugu Siunnersuisooqatigiit tullianik ataatsimiinnissaanni oqaluuserineqassammat.