Samling

20120913 09:26:37
04EM/01.25.01-93 Betyder vedtagelsen af dyreværnsloven i december 2003, herunder Grønlands/Danmarks forpligtelser via IWC samt... (Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)


28. juli 2004    EM 2004/93


 


 


I medfør af § 36, stk. 2 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende spørgsmål til Landsstyret.


 


 


Spørgsmål til Landsstyret: Betyder vedtagelsen af dyreværnsloven i december 2003, herunder Grønlands/Danmarks forpligtelser via IWC samt Grønlands medlemskab af NAMMCO, at Landsstyret vil begrænse/forbyde riffelfangst af vågehvaler?


(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)


 


 


Begrundelse:


Det ønskes afklaret, om den grønlandske dyrebeskyttelseslov samt lovens mulighed for en nærmere regulering har eller vil betyde noget for den riffelfangst af vågehvaler, der foregår i Grønland. Riffelfangsten i Grønland af vågehvaler har i flere år været genstand for international kritik. Dette med henvisning til at det er dyrplageri, og at den mest skånsomme aflivning af vågehvaler skal ske med harpunkanon.


 


Landstinget vedtog den 18. december 2003 dyreværnsloven. I lovens kapitel 5 omkring aflivning, operative indgreb og lignende er § 13 udformet som følger:


 


§ 13. Den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og smertefrit som muligt. Aflivning ved kvælning og hængning er forbudt. Aflivning ved drukning af andre dyr end havpattedyr er tillige forbudt.


 Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte regler om aflivning af dyr, herunder regler om slagtning, fangst af dyr, forbud mod eller begrænsning af visse aflivningsformer samt, at aflivning af dyr visse dyr kun må foretages af en dyrlæge eller en anden autoriseret person.


 


1.      Er aflivning af vågehvaler med riffel i overensstemmelse med dyrebeskyttelsesbestemmelsen i ovennævnte § 13, stk. 1, 1 pkt? Landsstyrets besvarelse bedes konkret følges af en faglig vurdering fra Hjemmestyrets veterinærafdeling, herunder NAMMCO´s tilknyttede eksperter omkring aflivning af store hvaler.


  1. Har Landsstyret udfærdiget nærmere regler i medfør af § 13, stk. 2? 
  2. Hvis ikke, hvornår vil dette i givet fald ske?

4.      Betyder Grønlands/Danmarks forpligtelser via IWC samt Grønlands medlemskab af NAMMCO og/eller vedtagelsen af dyrebeskyttelsesloven, at Landsstyret vil begrænse/forbyde riffelfangst af vågehvaler?


 

Inatsisartuts samlinger

Efterårssamling 2004

Dagsordenspunkter og behandlingsdato

Spørgsmål til Landsstyret 04 EM

04EM/01.25.01-93 Betyder vedtagelsen af dyreværnsloven i december 2003, herunder Grønlands/Danmarks forpligtelser via IWC samt... (Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)

Svarnotat

04EM/01.25.01-93 Uumasunik illersuineq pillugu inatsisip december 2003-mi akuersissutigineqarneratigut, tassungalu ilanngullugit... (Palle Christiansen, Demokraatit)

28. juli 2004 UKA 2004/93


 


 


Inatsisartut Suleriaasianni § 36, imm. 2 naapertorlugu Naalakkersuisunut apeqqut imaattoq matumuuna saqqummiuppara.


 


 


Naalakkersuisunut apeqqut: Uumasunik illersuineq pillugu inatsisip december 2003-mi akuersissutigineqarneratigut, tassungalu ilanngullugit Kalaallit Nunaata Danmarkillu IWC-mut pisussaaffiisigut kiisalu Kalaallit Nunaata NAMMCO-mut ilaasortaaneratigut qoorortuut atorlugit tikaagullinniartarneq Naalakkersuisunit killiliiviginiarneqarpa inerteqqutiginiarneqarpaluunniit?


(Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit)


 


 


Tunngavilersuut:


Tikaagullinnik qoorortuumik Kalaallit Nunaanni piniartarnermut atatillugu kalaallit uumasut illersorneqarnerat pillugu inatsisaat kiisalu inatsimmi ersarinnerusunik maleruagassiorfigineqarnissaanik periarfissaq qulaajaaffigineqassasoq kissaatiginarpoq. Kalaallit Nunaanni tikaagullinnik qoorortuumik piniartarneq ukiuni arlaqalersuni nunarsuarmioqataasut tungaannit isornartorsiorneqartarpoq. Tamanna uumasunik naalliutsitsinertut taaneqartarpoq, tikaagullinnillu naalliunnannginnerpaamik toqutsisarneq qamutiliit atorlugit pisartussatut tikkuarneqarluni.


 


Uumasut illersorneqarnerat pillugu inatsit 18. december 2003 Inatsisartunit akuersissutigineqarpoq. Inatsisip kapitaliani 5-imi toqutitsineq, pilattaalluni passussinerit taamaaqataallu pillugit § 13-iani ima allassimasoqarpoq:


 


§ 13. Uumasumik toqutitsiniartup uumasup sapinngisamik piaarnerpaamik naalliunnan-ngitsumillu toqutinneqarnissaa qularnaassavaa.


Qimitsinikkut nivinngaanikkulluunniit toqutitsineq inerteqqutaavoq. Uumasunik imamiuun-ngitsunik ipititsinikkut toqutitsineq aamma inerteqqutaavoq.


Imm. 2. Uumasut toqutinneqarnissaat, matumanittaaq toqoraaneq, uumasut pisarineqarnissaat, toqutitseriaatsit ilaasa inerteqqutigineqarnissaat imaluunniit killiliivigineqarnissaat kiisalu uumasut anginerit ilaasa toqutinneqarnissaat uumasut nakorsaannit imaluunniit inummit allamit piginnaatitaasumit isumagineqarnissaat, pillugit maleruagassanik Naalakkersuisut aalajangersaasinnaapput.


 


1)     Tikaagulliit qoorortuut atorlugit toqunneqartarnerat uumasut illersorneqarnerat pillugu inatsimmi § 13-imi immikkoortup 1-ip immikkoortuanut 1-imut naapertuuppa? Namminersornerullutik Oqartussat uumasut misissorneqartarnerannut immikkoortortaqarfiannit suliamut paasisimasaqartumit piviusorsiortumik, matumani ilanngullugu NAMMCO-p arfernik angisuunik toqutsisarneq pillugu immikkut ilisimasaqartuinit matitsilerlugu Naalakkersuisut akissuteqarnissaat kissaatigineqarpoq.


2)                   § 13-imi imm. 2 naapertorlugu naleruagassanik ersarinnerusunik Naalakkersuisut inaarsaasimappat?


3)                      Taamaattoqarsimanngippat tamanna qaqugu pissava?


4)     Kalaallit Nunaata/Danmarkip IWC aqqutigalugu pisussaaffii taamatullu Kalaallit Nunaata NAMMCO-mut ilaasortaaneratigut Naalakkersuisut tikaagullinnik qoorortuut atorlugit piniartarnerup annikillinerneqarnissaannik/inerteqqutigineqalernissaannik kinguneqassanerluni?

Ataatsimiinnerit

Ukiakkut ataatsimiinneq 2004

Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat

Naalakkersuisunut apeqqutit UKA 04

04EM/01.25.01-93 Uumasunik illersuineq pillugu inatsisip december 2003-mi akuersissutigineqarneratigut, tassungalu ilanngullugit... (Palle Christiansen, Demokraatit)

Akissuteqaat