Samling
6. september 2004 EM 2004/139
Spørgsmål til Landsstyret: Har landsstyret planer om at ændre loven om regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland? I bekræftende fald, hvilke ændringsforslag kan Landstinget vente?
(Atassut´s Landstingsgruppe: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen)
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked)
Jeg er glad for, at Atassut´s Landstingsgruppe fremsætter dette spørgsmål, som kan give mig anledning til at fortælle om hvilke hensyn lovgivningen på nuværende tidspunkt tager til hjemmehørende arbejdskraft, hvilke planer Landsstyret har for at begrænse behovet for tilkaldt arbejdskraft, samt hvilke overvejelser Landsstyret generelt har til lovgivningen på området.
Området er reguleret ved landstingslov nr. 27 af 30. oktober 1992 om regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland, der har til formål at sikre den grønlandske arbejdskraft førsteret til arbejde i Grønland.
Atassut´s Landstingsgruppe spørger om de i loven benævnte stillingskategorier er dækkende i forhold til den faktiske arbejdsstyrke.
Hvis loven skal virke efter hensigten, bør de stillingskategorier der er omfattet af loven udvælges efter det faktiske udbud af arbejdskraft sammenholdt med den faktiske efterspørgsel. Ingen betvivler fordelene ved at ansætte grønlandsk arbejdskraft, hvis den har de nødvendige kvalifikationer.
Problemet opstår når virksomhederne efterspørger en arbejdskraft med faglige, uddannelsesmæssige og personlige kvalifikationer, der ikke udbydes blandt den grønlandske arbejdskraft.
I sådanne situationer tillader Grønland at tilkalde kvalificeret arbejdskraft.
Atassut´s Landstingsgruppe spørger endvidere, om kravene om, hvornår man betragtes som hjemmehørende arbejdskraft er tidssvarende. Denne problematik har Selvstyrekommissionen behandlet i sin betænkning.
Jeg citerer :
”Arbejdsgruppen finder det betænkeligt at have en restriktiv lovgivning om regulering af arbejdskrafttilgangen på et tidspunkt, hvor et kommende selvstyrende Grønland skal udvikle sig i et stadigt mere integreret verdenssamfund.
Arbejdsgruppen finder det uhensigtsmæssigt at have en restriktiv lovgivning om regulering af arbejdskrafttilgangen på et tidspunkt, hvor et kommende selvstyrende Grønland skal udvikle sig i et til stadighed mere integreret verdenssamfund.
Arbejdsgruppen anbefaler reguleringen af arbejdskrafttilgangen i Grønland afskaffet og erstattet af en tostrenget indsats, hvor der på den ene side udvikles en integrationspolitik for udefrakommende og på den anden side gennemføres en mere målrettet opkvalificering af den herboende arbejdskraft.
Arbejdsgruppen finder det vigtigt ved ansættelsesbetingelser så vidt muligt at få opdelt gruppen af udefrakommende i personer, der forventes at ville slå sig ned i landet i længere tid, måske resten af deres levetid, og tilkaldte, som kun vil opholde sig i landet i få måneder eller år. Den offentlige sektor må gå forrest i udviklingen af arbejdspladser på basis af grønlandsk mentalitet og sprog i centrum. Dette sikres bl.a. ved, at der gennemføres aktiviteter i forbindelse med integration af tilkaldt arbejdskraft på de offentlige arbejdspladser.
Den målrettede opkvalificering af den herboende arbejdskraft skal både omfatte uddannelsestilbud til de unge i form af ungdomsuddannelser og kompetencegivende uddannelse af den øvrige del af gruppen af personer i arbejdsdygtig alder.
Arbejdsgruppen ser det som nødvendigt at politikere og myndigheder gennemfører realistiske behovsanalyser for uddannet personale til strategiske jobs her i landet. F.eks. folkeskolelærere og læger/tandlæger.” Citat slut.
Men et andet væsentligt mål er desuden at uddanne grønlandsk arbejdskraft således, at den til enhver tid er mobil og konkurrencedygtig med den øvrige arbejdskraft i Norden. Arbejdskraftens frie bevægelighed i Norden skal opretholdes og mulighederne for at udnytte hele Norden som arbejdsplads også for grønlandsk arbejdskraft skal understøttes.
Med hensyn til håndhævelse og tilsyn af lovens praktisering, er det arbejdsmarkedskontoret i de enkelte kommuner, som registrerer ansøgninger og tildelinger af tilladelse, samt anmeldelse af arbejdskraftens til- og fratræden. Endvidere skal arbejdsmarkedskontoret, ud fra sit kendskab til arbejdsmarkedet og gennem et samarbejde med andre offentlige forvaltninger, være opmærksomme på, om lovens bestemmelser bliver overholdt.
Det er således kommunerne, som har tilsynspligten.
Med hensyn til spørgsmålet om hvorvidt data om anvendelse af loven om udefrakommende arbejdskraft systematiseres med henblik på at skabe overblik over behovet for arbejdskraft, vil disse oplysninger lokalt indgå i kommunernes samarbejde med det lokale erhvervsliv.
Dette samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og den offentlige forvaltning skal sikre, at der skabes initiativer til arbejdskraftens udvikling, tilpasset erhvervslivets behov på såvel kortere og længere sigt og kommunens erhvervsudviklingsmuligheder.
Resultaterne af kommunernes erhvervs- og uddannelsesvejledning samt arbejdsanvisning skal ifølge den nye Landstingsforordning nr. 10 af 18.december 2003 om arbejdsformidling m.v. indberettes til Landsstyret, som efterfølgende vil kunne udnytte disse oplysninger til løbende evaluering af den arbejdsmarkedspolitiske indsats.
Til sidst spørger Atassut om nødvendigheden af at ændre lovgivningen om regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland.
Loven er naturligvis baseret på de erfaringer og behov, der var tilstede, da loven blev udarbejdet. Derfor er Landsstyret i øjeblikket i fuld gang med en undersøgelse af dette spørgsmål, herunder en undersøgelse af hvorvidt loven er i strid med bl.a Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Den Nordiske Samarbejdsoverenskomst. Her vil jeg igen påpege, at Den Nordiske Samarbejdskonvention i højere grad også bør udnyttes som en mulighed for konkurrencedygtig grønlandsk arbejdskraft.
Resultaterne af denne igangværende undersøgelse, som vil være afsluttet indenfor det nærmeste år, vil danne baggrund for Landstyrets vurdering af en eventuel revision af lovgivningen i overensstemmelse med Selvstyrekommissiones anbefalinger på dette område.
Det er mit håb, at spørgsmålene hermed på tilfredsstillende vis er blevet besvaret.
Naalakkersuisunut apeqqut: Kalaallit Nunaannut suliffissarsiortut killilersimaarnissaat pillugu Inatsisartut inatsisaat allanngortissallugu Naalakkersuisut pilersaaruteqarpat? Taamaassimassappat allannguutissatut siunnersuutit suut Inatsisartut naatsorsuutigisinnaavaat?
(Atassutip Inatsisartunut ilaasortaatitai: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen)
Akissuteqaat
(Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq)
Atassutip Inatsisartunut ilaasortaatitai taamatut apeqquteqarmata nuannaarutigaara, sulisussat nunatsinneersut inatsisikkut maannakkut sutigut eqqarsaatigineqarnersut, sulisussanik tikisitanik pisariaqartitsinerup killilersimaarnissaa pillugu Naalakkersuisut qanoq pilersaaruteqarnersut kiisalu suliassaqarfimmi inatsimmut ataatsimut isigalugu Naalakkersuisut qanoq isumaliuuteqarnersut oqaluttuarinissaannut periarfissimmannga.
Suliassaqarfik Kalaallit Nunaannut suliffissarsiortut killilersimaarnissaat pillugu Inatsisartut inatsisaatigut nr. 27-kkut, 30. oktober 1992-imeersukkut malittarisassiuunneqarsimavoq, taassuma siunertaraa kalaallit nunaqavissut suliffissarsiortarnermi salliutinneqarnissaasa qulakkeerneqarnissaa.
Atassutip Inatsisartunut ilaasortaatitai aperipput atorfiit inatsimmi eqqartorneqartut ullumikkut sulisinnaasut ilinniarsimasaannut naapertuunnersut.
Inatsit siunertarisatut atorneqassappat atorfiit inatsimmi pineqartunut ilaatinneqartut sulisinnaasutut neqeroorutigineqarsinnaasuiit sulisussatullu pissarsiariumaneqartunut naleqquttunngorlugit toqqarneqartariaqarput. Kalaallimik atorfinitsitsinerup iluaqutissartai piginnaasassat pisariaqartinneqartut taassuma pigippagit nalornissutigineqassanngillat.
Sulisussanik, sulinikkut ilinniagaqarnikkut inuttullu piginnaasanik pigisalinnik kalaallit sulisinnaasut akornanni pigineqanngitsunik suliffeqarfiit ujartuileraangata ajornartorsiut pinngortarpoq.
Pisuni taamaattuni sulisussanik piukkunnaatilinnik tikisitsinissaq Kalaallit Nunaanni ajornanngilaq.
Atassutip ilaasortaatitai aammattaaq aperipput piumasaqaatit nunaqavissutut imminut taasinnaanissamut tunngasut ullumikkut pissutsinut naapertuunnersut. Ajornartorsiut taanna Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutimini sammisimavaa.
Issuaavunga :
”Kalaallit Nunaata namminersortup suli silarsuarmioqatigiinnut akulerunnerulerfiata nalaani suliartortut pillugit sukanganerusumik inatsiseqarnissaa suleqatigiissitap tulluartuutinngilaa.
Suleqatigiissitap kaammattuutigaa Kalaallit Nunaannut suliartortunik killilersimaarineq atorunnaarsinneqassasoq suliniummillu marloqiusaasumik taarserneqassasoq, tassa illuatungaani avataaneersut akulerutsinneqarnissaat ilungersuunneqarnerulissasoq illuatungaanilu sulisinnaasut nunaqavissut siunertaqarnerusumik piginnaanngorsarneqassasut.
Suleqatigiissitap pingaartippaa atorfinitsitsinermi atugassarititaasuni avataaneersut avinneqartassasut nunami maani sivisunerusumik, immaqalu inuunermik sinnera najugaqartussatut naatsorsuutigineqarsinnaasunut aammalu qaammataaluinnarni ukiualuinnarniluunniit maaniissangatinneqartunut. Kalaallit eqqarsartaasiat oqaasiilu qitiutillugit suliffeqarfinnik ineriartortitsinermi pisortat sallersaasariaqarput. Tamanna qularnaarneqassaaq pisortat suliffeqarfiutaanni tikisitanik akulerutsitsiniarnikkut suliniuteqarneq aqqutigalugu.
Sulisinnaasut nunatsinniittut piginnaanngorsarnissaannik anguniakkap imarissavaa inuusuttut ilinniagaqarnissaannik neqeroorut aamma suliffeqalissutaasinnaasumik ilinniarnerit kiisalu inuit sulisinnaasut allat akornanni nangittumik ilinniartitsinerit.
Suleqatigiissitap pisariaqarsoraa naalakkersuisut oqartussaasullu allat nunami maani suliffinnut aalajangersimasunut sulisussanik ilinniarsimasunik pisariaqartitsineq pillugu misissuisitsissasut. Assersuutigalugu meeqqat atuarfiini ilinniartitsisut aamma nakorsat/kigutit nakorsaat.” Issuaaneq naavoq.
Anguniagassaq pingaarutilik alla aamma tassaavoq nunatsinni sulisinnaasut ima ilinniartinneqassasut qaqugukkulluunniit nuttarsinnaallutik aammalu Nunani avannarlerni sulisinnaasunut allanut unammillersinnaallutik. Sulisinnaasut Nunani Avannarlerni pituttorneqaratik nuttarsinnaanerat attatiinnarneqassaaq, aammalu kalaallit sulisinnaasut Nunani Avannarlerni tamani aamma sulinissamut periarfissaat tapersersorneqassapput.
Inatsisip atortinneqarnera atortinneqarneratalu nakkutigineqarnera eqqarsaatigalugit kommunini suliffissarsiuussisarfiit qinnuteqaatinik nalunaarsuisuupput akuersissutinillu tunniussisartuullutik kiisalu sulisussat atorfinittarnerannik atorfeqarunnaartarnerannillu nalunaarutiginnittartuullutik.
Aammattaaq suliffissarsiuussisarfiit suliffeqarnermik ilisimasatik aallaavigalugit aammalu pisortat ingerlatsiviisa allat suleqatiginerisigut nakkutigisassaraat inatsimmi aalajangersakkat malinneqarnersut.
Taamaalillutik kommunit nakkutilliisussaatitaapput.
Inatsisip atuunneratigut paasissutissat pissarsiarineqartartut ataqatigiissaarneqartarnersut, taamaalillunilu sumiiffinni ataasiakkaani sulisussanik pisariaqartitsineq pillugu ilisimasat imaaliallaannaq qularnaarneqarsinnaanerat pillugu apeqqummut atatillugu paasissutissat taakku najukkani kommunit inuussutissarsiutinik ingerlataqartunik suleqateqarnerannut ilaatinneqassapput.
.
Suliffeqarnermi illuatungiliuttut pisortallu ingerlatsiviisa akornanni suleqatigiinnerup taassuma qulakkiissavaa sulisussat ineriartortinneqarnissaannut suliniutinik pilersitsisoqarnissaa, siunissaq qaninnerusoq ungasinnerusorlu isigalugit inuussutissarsiutinik ingerlataqartut aammalu kommunit inuussutissarsiutinik ineriartortitsinissamut periarfissaannut naleqqussakkanik.
Inuussutissarsiutit ilinniartitaanerillu pillugit kommunit ilitsersuinerisa kiisalu suliffinnik innersuussisarnerisa inerneri Suliffeqarnermi innersuussisarneq il.il. pillugit Inatsisartut peqqussutaat nutaaq nr. 10, 18. december 2003-meersoq naapertorlugu Naalakkersuisunut nalunaarutigineqartassapput, tamatumalu kingorna suliffeqarnermi naalakkersuinikkut ingerlatsinermi suliniutinik ingerlaavartumik Naalakkersuisut naliliisarnerminni paasissutissat taakku atussavaat.
Naggataatigut Atassut aperivoq Kalaallit Nunaannut suliffissarsiortut killilersimaarnissaat pillugu inatsisip allanngortinnissaa pisariaqarnersoq.
Soorngunami misilittakkat pisariaqartitallu inatsisip suliarineqarnerani pigineqartut inatsimmi tunngavigineqarput. Taamaattumik Naalakkersuisut apeqqut taanna maanna misissorpaat, tassunga ilanngullugu assersuutigalugu inatsit Den Europæiske Menneskerettighedskonventionimut aammalu Nunat Avannarliit Suleqatigiinnissamut isumaqatigiissutaannut akerliunersoq misissorlugu. Tassani aamma tikkuassavara Nunat Avannarliit Suleqatigiinnissamik isumaqatigiissutaat kalaallit sulisussat unammillersinnaanerannut aamma atorluarnerunerusariaqarmat.
Maanna misissuinerit ukiut qaninnerit iluanni naammassineqartussat inerneri Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat suliassaqarfimmi tassani kaammattuutaat naapertorlugit inatsisip iluarsineqarnissaa pillugu Naalakkersuisut naliliineranni tunngavigineqassapput.
Neriuppunga apeqqutit taamaalillutik naammaginartumik akineqartut.