Samling
5. september 2004 EM 2004/110
Spørgsmål til Landsstyret: Agter Landsstyret at arbejde for, at de unge tilbydes at udføre arbejde på land og til vands vedr. kontrolopgaver, forskønnelse, renligholdelse, vejarbejde og lignende?
(Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut)
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked)
Jeg er glad for, at Ruth Heilmann fremsætter dette spørgsmål. Landsstyret er principielt enig med spørgeren om det gavnlige i at ungdommen skal have mulighed for at tage et samfundsmæssigt ansvar, både for deres egen skyld og også, som Ruth Heilmann udtrykker det af hensyn til vores lands værn.
Selvstyrekommissionens betænkning, som Landstinget har tilsluttet sig, peger netop også på vigtigheden af en aktiv indsats overfor den unge generation. Jeg citerer :
· ¿Det er vigtigt at få både de unge ved indgangen til arbejdslivet og de øvrige i arbejdsstyrken til at forstå nødvendigheden af at investere i sig selv, hvad angår uddannelse og fortløbende opkvalificering ¿
Selvstyrekommissionen påpeger ligeledes at den unge efter endt folkeskoleuddannelse står i en valgsituation, hvor det er vigtigt, at alle informationer om mulighederne på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet er let tilgængelige.
Selvstyrekommissionen anbefaler , og jeg citerer :
· For den samlede ledighedsbekæmpelse og bekæmpelse af marginalisering og udstødelse fra arbejdsmarkedet anbefaler arbejdsgruppen, at de ordninger for uddannelse og aktivering, der etableres, på forhånd indrettes til at være målrettet på den enkelte persons samlede situation og samtidig sikre, at indsatsen ikke institutionaliseres til en varig foranstaltning, således at det vanskeliggøres at skrue op og ned for indsatsen i forhold til ledigheden og marginaliseringens omfang. (p.409)
Desuden peger Selvstyrekommissionen på eksempler på indsatsområder i arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitikken, hvor blandt andet ungeindsatsen og indsatsen på ungdomsuddannelsesområdet nævnes specifikt, som vigtige indsatsområder.
Mange af de indsatsområder, som Selvstyrekommissionen har foreslået, er Landsstyret allerede i gang med at følge op, og det som giver mig anledning til at fortælle hvilke planer Landsstyret har med de kommunale ungdomstjenester, som Landstingsmedlemmet omtaler.
Ungdomstjenesterne har til formål at give unge ledige et opkvalificerende beskæftigelsestilbud. De kommunale ungdomstjenesters målgruppe er unge i aldersgruppen 15-24 år, som efter afsluttet skolegang mangler forudsætninger for at kunne integreres på arbejdsmarkedet eller optages på en uddannelse, samt andre unge uden et arbejde.
I Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 37 af 29.december 1995 om tilskud til kommunale ungdomstjenester, fremgår det i kap.3 §10, at ungdomstjenesterne skal tilbyde hver enkelt deltager et kontinuerligt forløb på mindst 20- højst 40 timer om ugen og mindst 10 ¿ højst 13 måneders varighed.
Landsstyret kan yde tilskud til :
- Aflønning af projektleder
- Aflønning af ungdomstjenestens deltagere ( med maksimalt 50% af gældende grundløn)
- Ekstern undervisningsbistand
Med den nye Landstingsforordning nr. 10 af 18.december 2003 om arbejdsformidling m.v.
Som tidligere drøftet på landstingssamlingen?, er det målet, at ungdomstjenesterne skal omstruktureres ved etablering af vejlednings- og introduktionscentreneiorsaaviit, hvor dette er muligt og hensigtsmæssigt.
Men der er også andre muligheder for de unge, som i en sommerferieperiode har lyst til at tjene lidt ekstra penge.
De initiativer, som Landstingsmedlemmet efterlyser i sit spørgsmål, har kommunerne mulighed for at igangsætte, i henhold til Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 42 af 28.september 1994 om tilskud til kommunale beskæftigelsesforanstaltninger.
Opgaver i kommunen, som har en samfundsmæssig værdi, men som ikke varetages af private virksomheder, kan igangsættes på kommunens initiativ og med tilskud fra Landsstyret, således at Landsstyret dækker 50% af udgifterne til den til enhver tid gældende timeløn incl. feriepenge for ufaglærte arbejdere.
Som Ruth Heilmann påpeger, er der arbejde, der skal udføres og egentlig er det kun fantasien, som sætter grænser.
Landsstyret er enige i, at igangsættelse af sådanne initiativer vil være til glæde både for samfundet og for de unge selv, som igennem en sådan proces aktivt deltager i det samfundsmæssige arbejdsliv.
Det skal blot sikres, at sådanne initiativer ikke bliver perspektivløse opbevaringssteder for unge, men netop benyttes i perioder, hvor de unge venter på at gå i gang med en egentlig uddannelse eller et introduktionsforløb under de kommende vejlednings- og introduktionscentre.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
5. september 2004 UKA 2004/110
Naalakkersuisunut apeqqut: Inuusuttut nunamik imaanillu nakkutilliinikkut suliassanik, kusassaanernik, saliginernik, aammalu aqqusinniornernik assigisaannilluunniit ingerlatsisarnissamik neqeroorfigineqarnissaannik Naalakkersuisut suliniuteqalersaarpat?
(Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut)
Akissuteqaat
(Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq)
Nuannaarutigaara Ruth Heilmann taamatut apeqquteqarmat. Naalakkersuisut apeqquteqartoq tun-ngaviatigut isumaqatigaat inuusuttut inuiaqatigiinni akisussaaffimmik tigusinissaminnut periarfissaqartinissaasa iluaqutaasinnaanera, inuusuttunut iluaqutaasussamik aamma Ruth Heilmannip oqarneratut Nunatta nakkutigilluarneqarneranut iluaqutaasussamik.
Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaanni inatsisartuni akuerineqartumi aamma inuusuttut eqeersimaartumik suliniutigineqarnissaasa pingaaruteqarnera tikkuarneqarpoq. Issuaavunga :
· ¿Inuusuttut suliffittaalernerminni aammalu allat sulisuusut paasisariaqarpaat siunissartik pillugu kingornamut iluaqutissaminnik iliuuseqartariaqaramik aammalu pikkorissartuartariaqaramik¿
Aammattaaq Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat tikkuarpaat inuusuttut meeqqat atuarfiat naammassereeraangamikku qinersisussanngortartut tamatumanilu paasissutissat suliffeqarnermi ilinniartitaanermilu periarfissanut tunngassuteqartut ajornanngitsumik pissarsiarineqarsinnaanissaat pingaaruteqarluinnartoq.
Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat kaammattuutigaat, issuaavungalu :
· Suliffissaarusimaneq tamarmiusoq akiorniarlugu aammalu atorfissaarutsitaasarneq kiisalu suliffeqarnermit ajattugaasarneq akiorniarlugu suleqatigiissitap kaammattuutigaa ilinniartitaanikkut sulinermut utertitsiniarnikkut iliuusaasut aallaqqaammulli ima ilusilersorneqassasut inuit ataasiakkaat ataatsimut inissisimanerat toqqammavigalugu, aammalu taamaaqataanik qularnaarlugu suliniutit allanngorsinnaajunnaarlugit ataavartuutinneqassanngitsut suliffissaarusimanermut atorfissaarutsitsinermullu naleqqussarlugit annikillineqarsinnaajunnaarlugit annertusineqarsinnaajunnaarlugillu. (qupp.489)
Aammattaaq Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat suliffeqarneq ilinniartitaanerillu pillugit naalakkersuinikkut suliniutini assersuutinik tikkuaavoq, tamatumani ilaatigut inuusuttut iliuuseqarfigineri inuusuttullu ilinniarfiinut tunngasut pingaarutilittut suliniuteqarfiginissaat immikkut taaneqarluni.
Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat suliniuteqarfissatut siunnersuutaasa ilarpassui Naalakkersuisut malitseqartillugit aallartereerpai, tamannalu aallaavigalugu oqaluttuarissavara kommunini inuusuttut sullivii Inatsisartunut ilaasortamit eqqaaneqartut Naalakkersuisunit qanoq pilersaaruteqarfigineqarnersut.
Inuussuttut sulliviini siunertarineqarpoq inuusuttut suliffissaaleqisut piginnaassutsikkut qaffassaataasumik suliassaqarnissamik neqeroorfigineqarnissaat. Kommunini inuusuttut sulliviisigut inuusuttut 15-init 24-nut ukiullit, meeqqat atuarfiannit aninermik kingorna sulisinneqarnissamut imaluunniit ilinniartitaanermut tiguneqarnissamut piumasaqaataasunik amigaatillit, kiisalu inuusuttut allat suliffeqanngitsut sullinniarneqarput.
Kommunini inuusuttut sulliviinut tapiissutit pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaani nr. 37-mi, 29. december 1995-imeersumi kap. 3 § 10-mi allassimavoq inuusuttut sulliviini peqataasut ataasiakkaat sivikinnerpaamik sap. akunneranut nal. ak. 20-nik sivisunerpaamillu nal. ak. 40-nik aamma sivikinnerpaamik qaammatinik qulinik kiisalu sivisunerpaamik qaammatinik 13-inik sivisussusilimmik ataavartumik ingerlatsinissamik neqeroorfigineqassasut.
Naalakkersuisut makkununnga tapiissuteqarsinnaapput :
- Ingerlatani pisortat aningaasarsiaannut
- Inuusuttut sulliviini peqataasut aningaasarsiaqartitaanerannut (Tunngaviusumik aningaasarsiat atuuttut annertunerpaamik 50%-iannik)
- Ilinniartitsinermi avataaneersunik ikiorteqarnermut
Suliffeqarnermi innersuussisarneq il.il. pillugit Inatsisartut peqqussutaatigut nutaakkut nr. 10-kkut, 18. december 2003-meersukkut siunertarineqarpoqSom tidligere drøftet på landstingssamlingen?, inuusuttut sullivii iluasartuuteqqinneqassasut periarfissaqartillugu tulluartillugulu qitiusumik ilitsersuisarfiit suliffeqalernissamullu piareersarfiit pilersinnerisigutiorsaaviit.
Aammali inuusuttunut aasaanerani atuanngiffeqarnerminni aningaasarsiorusuttunut allanik periarfissaqarpoq.
Suliniutinik Inatsisartunut ilaasortap apeqqummini ujartugaanik kommunit aallartitsissallutik periarfissaqarput Kommunini suliffissaqartitsiniutinut tapiissutit pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 42, 28. september 1994-imeersoq naapertorlugu.
Kommunini suliassat inuiaqatigiinnut pingaaruteqartut namminersortuniilli ingerlanneqanngitsut kommunip aallarniineratigut Naalakkersuisullu tapiissuteqarnerisigut aallartinneqarsinnaapput, taamaalillutik Naalakkersuisut sulisartut ilinniagaqarsimanngitsut nalunaaquttap akunnermusiaannut feriarnerminnilu aningaasarsiaannut sukkulluunniit atuuttunut aningaasartuutit 50%-iinik akiliisinnaallutik.
Ruth Heilmannip tikkuaaneratut suliassaqarpoq aammalu takorluuisinnaassuseq kisimi killiliivoq.
Naalakkersuisut isumaqataapput suliniutit taamaattut aallartinnerisigut inuiaqatigiinnut inuusuttunullu tamanna iluaqutaassasoq, inuusuttut taamatut eqeersimaartumik sulinermikkut inuiaqatigiinni sulinermut peqataallutik.
Taamaallaat qulakkeerneqassaaq taamatut suliniutit inuusuttunik siunissaqanngitsumik toqqorsiviussanngitsut, piffissanili inuusuttut ilinniagaqalernissamut imaluunniit qitiusumik ilitsersuisarfiit suliffeqalernissamullu piareersarfiit ataanni piareersarnissamut utaqqineranni atorneqassallutik.
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat