Samling
12. august 2004 EM 2004/110
I medfør til § 36, stk. 2 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende spørgsmål til Landsstyret.
Spørgsmål til Landsstyret: Agter Landsstyret at arbejde for, at de unge tilbydes at udføre arbejde på land og til vands vedr. kontrolopgaver, forskønnelse, renligholdelse, vejarbejde og lignende?
(Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut)
Begrundelse:
Hvad er status på tidligere fremsatte og drøftede forslag i Landstinget om etablering af en ungdomstjeneste, som tinget gav sin støtte til?
Jeg mener, at tiden er inde til at etablere initiativer med en sådan målsætning for de unge. Kontrolopgaver på land vedr. jagt udføres af jagtbetjente, men vi ved dog, at jagtbetjente, så få som de er, er overbebyrdede med opgaver og har svært ved at følge op på alle opgaver, kyststrækningens størrelse taget i betragtning.
Etablering af et supplerende kontrolsystem til lands og til vands har været drøftet, og jeg tror, at unge mennesker kan have interesse i det, såfremt de tilbydes sådan en mulighed.
Efter at fisken forsvandt, er det et almindeligt syn, at de unge er arbejdsløse i sommerperioden, og under skoleferien ønsker de at spare op eller ønsker at opleve noget, i stedet for at slentre rundt på gaden uden penge eller arbejde.
Der er forskønnelsesopgaver: Veje, der trænger til at blive gjort noget ved, naturen, der trænger til at blive rengjort, fiskere og fangere, der mangler medhjælp på fangstpladser, tilholdspladser, der skal rengøres, skolelejrpladser, der trænger til at blive malet og mange andre ting, der kunne remses op.
Man kan derfor roligt regne med, at området ikke kommer til at mangle indhold, lad der blive etableret en ungdomstjeneste, der måske til at begynde med kan gennemføres som et forsøgsprojekt i sommerperioden.
Ser vi på forholdene på Island, udfører ungdommen meget sommerarbejde for at spare op til en kommende uddannelse, og vi bør afprøve tilpassede tiltag i vores land. De bliver gennemført som succeshistorier i andre lande, og lad os ikke blot tale om dem.
Det vil have en opdragelsesmæssig effekt for vores ungdom, det vil være en måde at lære ansvar på, som på længere sigt vil være til gavn, også for vores lands værn.
Jeg fremsætter dette spørgsmål med henblik på, at tanken realiseres.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
12. august 2004 UKA 2004/110
Inatsisartut suleriaasianni § 36, imm. 2, naaapertorlugu Naalakkersuisunut apeqqut imaattoq matumuuna saqqummiuppara.
Naalakkersuisunut apeqqut: Inuusuttut nunamik imaanillu nakkutilliinikkut suliassanik, kusassaanernik, saliginernik, aammalu aqqusinniornernik assigisaannilluunniit ingerlatsisarnissamik neqeroorfigineqarnissaannik Naalakkersuisut suliniuteqalersaarpat?
(Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut)
Tunngavilersuut:
Inuusuttunik nunaminnik kiffartuussisunik pilersitsisoqarnissaannik siusinnerusukkulli inatsisartuni siunnersuutigineqartarlunilu oqallisigineqartartoq taperserneqartarlunilu sumummita suliaq tamanna killiffeqartinneqarpa?
Isumaqarpunga piffissanngortoq taamatut siunertaqartunik inuusuttunik suliniartunik aallartitsisoqarnissaa.Nunamik piniagassanillu nakkutilliineq jagtbetjentit ingerlappaat, nalunngilarpulli sineriassuaq annertoqimmat piniarnermik nakkutilliisut taamatut ikitsigigamik suliassalerujussuusartut angummanniapiloorlutillu.
Taamatut tapertaasumik nunamik imaanillu nakkutiginnittunik pilersitsinissamik eqqartuisoqartarpoq, isumaqarpungalu inuusuttut tamanna soqutigisinnaagaat periarfissinneqarunik.
Aalisakkat tammakarnerisigut ullumikkut aasaanerani inuusuttut suffissaaleqisut takussaasaqaat aasaanerani atuanngiffimminni oorinnguamik katerserusukkaluartut imaluunniit aqqusinermiiginnaratik arlaannik misigisaqarusukkaluartut, akissaqaratillu aamma suliffissaqartan-ngitsut.
Illuatungaagulli nunatsinni suliassat kusassagassat,aqquserngit suliassat pinngortitaq salitassaq aalisartut aammalu piniartut asimi ikiortissaaleqisut immaqalu nunakut qimatat salinneqartussat,illut atuartut asiliartarfii qalipagassat ilami sorpassuusinnaapput taaguiniaraanni.
Taamaattumik pisariaqartinneqartoq imassaaleqissunnissaa ilimagisariaqanngilaq,inuusuttut nunaminnik kiffartuussisut aallartinneqarniarlik immaqalu misi-ligutaasumik aallaqqaammut aasaanerani ingerlakkallarlugu.
Islande takuinnartigu inuusuttut aasaanerani sulisaqaat ilinniarnissaminnut akiliutissaminnik aningaasannguanik pissarsiniarlutik aamma nunat allat iliuuserisartagaat torrallatatut eqqartuinnarnagit aamma nunatsinnut tulluarsakkamik iluaqutigineqarsinnaanerat piviusunngortinneqarsinnaanerallu misilinneqarniarli.
Inuusuttortatsinnut perorsaataassaaq akisussaaffimmik ilinniarnerussaaq kingusinnerusumut iluaqutaasussaq aamma nunatta nakkutigilluarneqarneranut.
Taamatut siunnersuuteqarpunga piviusunngortitsinissaq siunertaralugu.