Samling

19. november 2003                                                                                                      EM 2003/36

Spørgsmål til Landsstyret: Vil Landsstyret arbejde for indførelse af et fag i folkeskolen om forvaltning af egen privatøkonomi eller for at styrke denne disciplin, evt. i faget matematik.

(Landstingsmedlem Otto Jeremiassen, Atassut)

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

Som svar på spørgsmålet skal Landsstyret anføre følgende:

I Landstingsforordning nr. 1 af 6. juni 1997 om folkeskolen er forvaltningen af egen privatøkono­mi indeholdt i de vejledende læseplaner for faget regning/matematik og for faget regnskabsføring. Regning/matematik er obligatorisk i hele skoleforløbet, hvorimod regnskabsføring er et valgfag, der kan tilbydes eleverne fra 10. til 12. klasse.

Forvaltningen af egen privatøkonomi er et særdeles vigtigt område for landets borgere, der i højere grad end tidligere bør være fokus på, så levevilkårene bliver bedre. Der stilles f.eks. krav om, at iværksættere og mindre virksomheder har så god indsigt i deres økonomi, at igangsatte og planlagte aktiviteter kan gennemføres. Ligeledes stilles der krav til både borgernes og virksomhedernes selvfinansiering af investeringer i f.eks. boliger og erhvervsaktiviteter. I den forbindelse er den private opsparing af afgørende betydning for låntagningsmulighederne. Derfor er der i den nye Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen sket en klar opprioritering af området.

Landsstyret fastsætter de overordnede formål for undervisningen på de enkelte trin og formålet for undervisningen i de enkelte fag og fagområder. Det er udmøntet i Hjemmestyrets bekendt­gørelse nr. 16 af 24. juni 2003 om trinformål, samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag. I denne bekendtgørelse er forvaltningen af egen privatøkonomi klart inddraget i læringsmålene for faget matematik. På alle 3 trin skal der undervises i faget matematik.

Af bekendtgørelsen fremgår det, at ved afslutningen af de enkelte trin forventes det, at eleverne opfylder følgende læringsmål.

         På yngstetrinnet skal eleverne kunne vælge og bruge regningsarter i forskellige praktiske sammenhænge, og de skal have viden om, hvordan tal kan forbindes med begivenheder i dagligdagen.

         På mellemtrinnet skal eleverne have viden om anvendelse af faglige redskaber, f.eks. tal, grafiske afbildning og statistik, til løsning af matematiske problemstillinger fra dagligliv, familieliv og det nære samfund.

         På ældstetrinnet skal eleverne kende til eksempler på problemstillinger knyttet til samfunds­mæssig udvikling, fx økonomi, teknologi, natur, miljø, kultur, fritid og sundhed. De skal kunne regne med rente og renteberegninger, bl.a. i tilknytning til opsparing, simpel låntagning og kreditkøb, og de skal kunne foretage økonomiske overvejelser vedrørende dagligdagens indkøb, transport, boligforhold, lønopgørelse og skatteberegninger.

Ligeledes fremgår det af bekendtgørelsen om læringsmålene at for fagområdet personlig udvikling skal eleverne have indsigt i hvordan økonomi og erhvervsarbejde påvirker familiens dagligdag, herunder de særlige problemstillinger for børnefamilier.

Bekendtgørelsen om læringsmålene ligger til grund for de udarbejdede lærerplaner for  folkeskolen. Lærerplanerne indeholder, ud over de obligatoriske læringsmål fra bekendtgørelsen, vejledninger til undervisningen og evalueringen af den samt forslag til, hvilke undervisningsma­terialer, der kan anvendes. Lærerplanerne er et redskab til at sikre og forbedre kvaliteten af undervisningen i folkeskolen for alle elever.

Den nye landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen vil være fuldt gennemført for alle klassetrin i folkeskolen med udgangen af skoleåret 2007/2008. Forvaltning af egen privatøkonomi er således allerede styrket i den nye forordning, idet det klart af bekendtgørelsen fremgår hvilke mål indenfor området, der skal nås for eleverne i folkeskolen. Der er derfor ingen grund til yderligere initiativer.

19. november 2003                                                                                                                                                                                                      UKA 2003/36

Naalakkersuisunut apeqqut: Naalakkersuisut meeqqat atuarfianni nammineq ani­ngaa­saa­tit aqun­ne­qar­nerannut tunngasumik fagimik pilersitsilersaarpat, imaluunniit mati­ma­tik­­ki­mi tamatuma nukittorsarnissaa sulissutigilersaarpaat.

(Inatsisartunut ilaasortaq Otto Jeremiassen, Atassut)

Akissuteqaat

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu ­ Naalakkersui-soq)

Naalakkersuisut apeqqummut   makkua akissuteqaatigissavaat:

Namminerisa­mik aningaasaatit aqunneqarnerat meeqqat atuarfiat pillugu Inatsisartut peq­qus­su­taanni nr. 1, 6. juni 1997-imeersumi, atuartitsissummi kisitsineq/matematikkimi aamma atuar­tit­sis­summi naatsorsuusiortarnermi ilitsersuutaasumik ilikkagassatut pilersaarutit iluanniippoq. ­Kisitsineq/matematik atuarneq tamakkerlugu pinngitsoorani ilinniagassaavoq, naatsorsuu­sior­tar­nerli 10. klassimiit 12. klassimut atuartunut neqeroorutaasinnaavoq nammineq toqqagas­saq.

Namminerisamik aningaasaatit aqunneqarnerat innuttaasunut pingaarutilerujussuuvoq, inuu­ni­ar­nermi atugarisat pitsaanerulersinniarlugit siusinneru­sumut sanilliullugu sammineqarneru­sa­riaqartoq. Assersuutigalugu piumasarineqarpoq aallartitsisut suliffeqarfiillu minnerusut  ani­ngaa­­saqarnerminnik ima ilisimasaqartigissasut ingerlatat aallartinneqarsimasut pilersaarutigi­ne­­qartullu piviusunngortinneqarsinnaallutik. Aammattaaq innuttaasunut suliffeqarfinnullu piu­ma­saa­voq, assersuutigalugu illunut inuussutissarsiornikkullu ingerlatanut aningaasaliinis­sa­mut namminneerlutik aningaasaliisassasut. Tamatumunnga tunngatillugu nammineerluni ileq­qaa­gaqartarneq taarsigassarsisinnaanissamut pingaaruteqarluinnartuuvoq. Taamaattumik ta­man­na meeqqat atuarfiat pillugu Inatsisartut peqqussutaanni nutaami nr. 8, 21. maj 2002-meer­sumi ersarissumik pingaartinniarneqarsimavoq.

Alloriarfinni ataasiakkaani atuartitsinikkut siunertat aammalu atuartitsissutini ataasiakkaani atu­artitsissutinilu qanitariissuni siunertat pingaarnerit Naalakkersuisunit aalajanger­sarne­qar­tar­­put. Tamanna Atuarfimmi atuartitsissutini atuartitsissutinilu qanitariissuni alloriarfiit siu­ner­taat kiisalu atuartitsissutit siunertaat ilikkagassatullu anguniagassat pillugit Nammi­ner­sor­ne­rullu­tik

Oqartussat nalunaarutaanni nr. 16, 24. juni 2003-meersumi ersarissarneqarsimavoq. Nam­minerisamik aningaasaatit aqunneqarnerat nalunaarut taanna malillugu atuar­tit­sis­sum­mi ma­tematikkimi ilinniagassatigut anguniakkanut ersarissumik ilaatinneqarpoq. Allori­ar­fin­ni pi­nga­suusuni tamani atuartitsissut matematik ilinniartitsissutigineqartussaavoq.

Nalunaarummi takuneqarsinnaavoq atuartut, alloriarfiit ataasiakkaat naanerini ilikkagassatut pi­lersaarutinik makkuninnga naammassinnissimanissaat naatsorsuutigineqartoq:

         Nukarliit atuarfianni atuartut suliaqarnernut assigiinngitsunut tunngatillugu kisit­seri­aat­sit toqqarsinnaallugillu atorsinnaassavaat, aammalu kisitsisit ulluinnarni pisar­tu­nut qa­noq tunngassuteqarsinnaaneri ilisimasaqarfigissavaat.

         Akulliit atuarfianni atuartut ulluinnarni ilaqutariinni inuiaqatigiinnilu najukkani inuu­ner­mi matematikkimi eqqarsaatigisarialinni naammassiiniarnermi ilinniakkami pissarsi­a­nik, soorlu kisitsisinik, titartaganngorlugit takussutissiinernik, naatsorsoqqissaak-kanillu atu­isinnaanermut ilisimasaqassapput.

         Angajulliit atuarfianni atuartut inuiaqatigiinni ineriartornermut, soorlu aningaasa­qar­ner­mut, teknologiimut, pinngortitamut, avatangiisinut, kulturimut, sunngiffimmut peq­qin­nissamullu isummersuutinut attuumassuteqartut assersuutit ilisimasaqar­figis­sa­vaat. Ernianik ernianillu naatsorsuutinik, ilaatigut ileqqaakkani, aningaasanik ator­n­iarnermi akilersugassarsinermilu pisariinnerni kisitsisinnaassapput, aammalu ulluinnarni pisi­as­sanut, angallannermut, ineqarnermut, aningaasarsianik naatsorsuutinut akileraaru­ti­nil­lu naatsorsuutinut tunngatillugu pissaqarniarneq aningaasaqarnerlu eqqarsaatersor­fi­gisinnaassavaat.

Aammattaaq nalunaarutip ilikkagassatut anguniagassanut tunngasortaani atuartitsissutit qa­ni­ta­­riissut iluanni inuttut inerikkiartornermut tunngasumi allassimavoq, atuartut pissa­qar­ni­ar­ne­rup, ani­ngaa­saqarnerup suliffeqarnerullu ilaqutariit inuunerannut qanoq sunniuteqarnera, ta­ma­­tu­mun­nga ilanngullugu ilaqutariit meerartallit immikkut ittumik inissisimanerat paasisi­ma­sa­qar­fi­gissagaat.

Ilikkagassatut anguniagassat pillugit nalunaarut meeqqat atuarfianni atuartitsinermut piler­saa­ru­sianut tunngaviuvoq. Nalunaarut malillugu pinngitsoorani ilikkagassatut anguniagassat sani­a­tigut ilaapput atuartitsinermut ilitsersuutit taassuminngalu naliliisarneq, kiisalu ilinniar­tit­sis­su­tit suut atorneqarnissaat pillugu siunnersuut. Atuartitsinermut pilersaarutit meeqqat atuar­fi­an­ni atuartut tamarmik atuartitaanerisa pitsaasuunissaanik qulakkeerinissamut pitsanngorsaa­nis­samullu sakkussaapput.

Meeqqat atuarfiat pillugu Inatsisartut peqqussutaat nutaaq nr. 8, 21. maj 2002-meersoq meeq­qat atuarfianni klassinut tamanut tamakkiisumik atuutilersimassaaq ukiup atuarfiusup 2007­/­2008-p naanerani. Taamaalilluni namminerisamik aningaasaatit aqunneqarnerat peqqussum­mi nutaami nukittorsarneqareerpoq, tassami nalunaarummi takuneqarsinnaavoq taassuma ilu­a­ni anguniakkat suut meeqqat atuarfianni atuartunit anguneqassanersut. Taamaattumik im­mik­kut suliniuteqaqqittaria­qanngilaq.