Samling

20120913 09:27:03
03EM/01.25.01-27 Spørgsmål til Landsstyret om regionsskoler i forbindelse med erhvervsuddannelserne. Har Landsstyret overvejet at oprette en.. (Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut)

6. oktober 2003                                                                                         EM 2003/27


I medfør af § 36 stk. 2 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende spørgsmål til Landsstyret:


Spørgsmål til Landsstyret om regionsskoler i forbindelse med erhvervsuddannelserne. Har Landsstyret overvejet at oprette en afdeling af det Socialpædagogiske Seminarium i Ilulissat i en sydligere beliggende by, hvor der ikke er boligmangel som f.eks. i Paamiut.


(Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut)



Begrundelse:



Da jeg anser henvendelse om regionsskoler i forbindelse med erhvervsuddannelserne som vigtige fremsætter jeg følgende spørgsmål til Landsstyret:


I forbindelse med gennemførsel af en reform blev der etableret seks regionsskoler, i Qaqortoq, Narsaq, Nuuk, Ilulissat, Aasiaat og Sisimiut.


De pågældende byer er dem, der har størst boligmangel. Netop på grund af boligsituationen har man opfordret de uddannelssøgende til at udskyde deres opstart af uddannelsen. Når den uddannelsessøgende har udskudt uddannelsen forsinker man teoridelen, som er tilpasset til den  uddan-nelsessøgendes uddannelsesforløb, hvilket ikke er opfordrende for den uddannelsessøgende.


Som bekendt er der ingen boligmangel i Paamiut by. I de seneste år er de uddannelsessøgende på  Søfartskolen halveret på grund af, at uddannelsessøgende er blevet færre. Derfor benyttes ca. halvdelen af kollegieværelserne ikke længere. At man ikke fuldt ud udnytter kapaciteten resulterer i, at man blot har udgifter til vedligehold og tilsyn, som samfundet skal bekoste. På den anden side har man på grund af mangel på lejere nedrevet boligblokke i Paamiut. Til gengæld, mangler man kollegieværelser til uddannelsessøgende i andre byer, ligesom der bygges meget dyre kollegieboliger.


Man er bekendt med at de sydgrønlandske uddannelsessøgende har sværere ved den teoritiske del end de nordgrønlandske, dette skyldes miljøet (som man ikke vant til), vintermørke, hunde m.v. og grundet savn af familien har de uddannelsessøgende, der har børn og samlevere ikke længere den store lyst til at lave deres opgaver og stopper derfor deres uddannelse.


Hvorimod de uddannelsessøgende fra Nordgrønland gennemfører deres teori under mere trygge forhold, da de får besøg af deres familie. Vi har jo fået bekræftet, hvor vigtigt familielivet er for uddannelsesforløbet.


Derfor vil jeg gennem spørgsmål til Landsstyret for at forhøre mig om det ikke er muligt at oprette en afdeling af Det Social- Pædagogiske Seminarium i Ilulissat i en sydligere by, hvor der ikke er boligmangel.


Social Pædagogisk Seminarium burde have en afdeling i den sydlige del af Grønland. På den måde kan man nedbringe rejseudgifterne.


03EM/01.25.01-27 Inuussutissarsiutitigut Ilinniartitaanerni regionskoleqartitsineq pillugu Naalakkersuisunut apeqqut.. (Inatsisartuni ilaasortaq Doris Jakobsen, Siumut)

6. oktober 2003   UKA 2003/27


Inatsisartut Suleriaasianni § 36 imm. 2 naapertorlugu Naalakkersuisunut apeqqut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:


Inuussutissarsiutitigut Ilinniartitaanerni regionskoleqartitsineq pillugu Naalakkersuisunut apeqqut. Perorsaanermik Ilinniarfiup Ilulissaniittup illoqarfimmi kujasinnerusumiittumi inissaaleqiffiunngitsumi, assersuutigalugu Paamiuni, immikkoortortaanik pilersitsinissamik Naalakkersuisut isumaliuteqarpat.


(Inatsisartuni ilaasortaq Doris Jakobsen, Siumut)




Tunngavilersuut:



Inuussutissarsiutinut Ilinniartitaanermi regionskoleqartitsineq pillugu saaffiginnissutigineqartoq pingaaruteqartutut isigigakku matumuuna Naalakkersuisunut imaattumik apeqquteqarpunga:



Aaqqissuusseqqinnerit atuutilersinneqarnerisigut Regionsskolit arfinillit, Qaqortumi, Narsami, Nuummi, Ilulissani, Aasianni Sisimiunilu ingerlanneqalerput.



Illoqarfiillu pineqartut tassaapput inissaaleqiffiulluartut. Inissaaleqiffiunerilu pissutigerpiarlugit ilinniariartortussat inissaqartinniarlugit kingusinnerusukkut ilinniariarnissaannik innersuunneqartarput. Ilinniartornissamik kinguartitsisoqartariaqalerneratigut ilinniartup ilinniakkaminut naleqqussagaasumik atuagarsornissaa kinguarsarneqartarpoq, tamannalu ilinniartumut qiimmassaataanngilluinnarpoq.



Naluneqanngitsutut Paamiut illoqarfiat inissaaleqiffiunngilaq. Ukiuni makkunani Imarsiornermik Ilinniarfimmi ilinniartuutigineqartartut affaannanngorsimapput umiartortuujumasut ikisimammata, taamalu ilinniartunut inissiat affaasa missaat tamakkiisumik atorneqassaarlutik. Tamakkiisumik atuinnginneq aserfatsaaliinermik nakkutiginniinnarnermullu aningaasartuutaaginnarput, inuiaqatigiinnut asuli aningaasartuutaaginnartumik. Uffali Paamiuni inissiarsuit ilaat attartortussaqanngimmata isaterneqartut, akerlianik illoqarfinni allani ilinniagaqartunut inissaaleqititsisoqarluni, nutaanillu – akisoqisunik – ilinniagaqartunut inissialiortoqarluni.



Ilisimaneqarpoq ilinniartut kujataaninngaannersut atuagarsornermikkut avannaamiunit malinnaaniapiloornerusartut, tamatumani avatingiisit (sungiusimanngisat), kaperlak, qimmit taamaaqataallu, minnerunngitsumillu ilinniartut meerallit, aappallit, ilaquttaminnik maqaasinermikkut pitsaasumik atuakkerinissamut kajumikkunnaartartut, ilinniarnermminnillu taamaatitsisartut.



Uffali ilinniartut avannaamiut illoqarfinnit qanittuneersut ilaquttaminnik tikeraarneqartarnermikkut eqqissisimanerullutik atuagarsornerminnik ingerlatsisartut. Uppernarsereerparpummi ilumut ilaqutariiussutsip ilinniartuunermut sunniuteqartarnera.



Taamaattumik Naalakkersuisunut apeqqutigaara, Perorsaanermik Ilinniarfik Ilulissaniittoq, kujasinnerusumi inissaaleqiffiunngitsumi immikkoortortalerneqarsinnaannginnersoq. Taamaasiornikkut angalatitsisarnermut aningaasartuutit ikilisinneqassammata kiisalu ilinniagaqartut kujataamiut ilaquttaminnit tikeraarneqartarnermikkut toqqissisimanerusumik ilinniarnerminnik ingerlatsisarnissaat siunertaralugu.



Inunnik Isumaginnittunngornianut ilinniarfik nunatsinni kujasinnerusumi immikkoortortalerneqartariaqartoq. Taamaasiornikkut angalatitsisarnermut aningaasartuutit ikilisinneqassammata.