Samling
10. oktober 2003 EM 2003/163
Forslag til landstingsforordning om uddannelsesstøtte.
I medfør af § 5 i lov nr. 582 af 29.november 1978 for Grønland om erhvervsmæssige uddannelser fastsættes:
Kapitel 1
Anvendelsesområde
§ 1. Grønlands Hjemmestyre yder uddannelsesstøtte til gennemførelse af uddannelser i
Grønland. Stk. 2. Der kan ydes uddannelsesstøtte til gennemførelse af uddannelser uden for Grønland,
hvis: 1) uddannelsen kan påregnes at give beskæftigelse i Grønland, og 2) en lignende uddannelse ikke kan fås i Grønland. Stk. 3. Landsstyret kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra betingelserne i stk. 2.
§ 2. Uddannelsesstøtte ydes til uddannelsessøgende, der gennemgår en uddannelse, der er
støtteberettigende. Stk. 2. En uddannelse anses for at være støtteberettigende, såfremt den opfylder herom af Landsstyret fastsatte betingelser.
§ 3. Uddannelsesstøtte ydes til arbejdsgivere som tilskud til de lønudgifter arbejdsgiverne har ved ansættelse af:
1) Lærlinge på de erhvervsmæssige grunduddannelser i henhold til landstingsforordning om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser.
2) Lærlinge, der har praktik i Grønland og skoleophold i Danmark.
Kapitel 2
Støtteformer og støttebeløb
§ 4. Uddannelsesstøtten kan ydes inden for et begrænset støttesystem (klippekort) i form af stipendium, særydelse, landskassefinansieret lån eller som garanti for lån og kreditter optaget i pengeinstitutter. Stk. 2. Efter forudgående samråd herom mellem Landsstyret og de uddannelsessøgendes organisationer fastsættes stipendie- og lånesatser og satser for særydelser på finansloven. Stk. 3. Landsstyret fastsætter, efter forud indhentet udtalelse herom fra de uddannelsessøgendes organisationer, regler om uddannelsesstøttens art og omfang, herunder regler om garanti for lån og kreditter.
§ 5. Størrelsen af tilskuddet til arbejdsgivere, jf. § 3, fastsættes på finansloven. Landskassens andel af tilskuddet udgør halvdelen af det samlede tilskud til arbejdsgiverne. Den anden halvdel finansieres i henhold til landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte regler om formålet med, administration af, betingelser for samt omfang og udbetaling af tilskuddet.
Kapitel 3
Støttebetingelser og oplysningspligt
§ 6. For at få uddannelsesstøtte kræves dansk statsborgerskab. Stk. 2. Udlændinge kan dog få uddannelsesstøtte, hvis de i henhold til internationale overenskomster, der har virkning for Grønland, har ret til uddannelsesstøtte på lige fod med danske statsborgere.
§ 7. Til uddannelser i Grønland kan der ydes uddannelsesstøtte til personer, der har fast bopæl i Grønland.
§ 8. Til uddannelser uden for Grønland kan der ydes uddannelsesstøtte til personer, der
1) har fast bopæl i Grønland på ansøgningstidspunktet og har haft det i mindst 5 år umiddelbart forud herfor eller
2) har haft fast bopæl i Grønland i mindst 10 år og højest har haft bopæl uden for Grønland i 3 år.
Stk. 2. Som bopæl uden for Grønland, jf. stk. l, regnes ikke ophold, der udelukkende skyldes uddannelses‑ eller forsorgsforhold, hvor grønlandske myndigheder har medvirket ved opholdet.
§ 9. Uddannelsessøgende, der vedvarende modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger, kan udelukkes fra at modtage stipendium og børnetillæg.
Stk. 2. Uddannelsessøgende, der under uddannelsen modtager uddannelsesløn eller andet uddannelsesvederlag, der tilsigter at dække leveomkostninger, er ikke berettiget til stipendium.
§ 10. Uddannelsessøgende skal meddele Landsstyret alle oplysninger om deres forhold, som er af betydning for administration af uddannelsesstøttereglerne, og de skal straks meddele Landsstyret oplysninger om senere ændringer i disse forhold.
§ 11. Landsstyret kan, efter forud indhentet udtalelse herom fra de uddannelsessøgendes organisationer, fastsætte yderligere regler om betingelser for modtagelse af uddannelsesstøtte.
§ 12. Landsstyret kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i § 6, stk. l, § 7 og § 8, stk. 1.
Kapitel 4
Forrentning af landskassefinansierede studielån
§ 13. Landskassefinansierede studielån forrentes ikke under uddannelsen, så længe låntageren retmæssigt modtager uddannelsesstøtte fra Grønlands Hjemmestyre. Stk.2. Med virkning fra dagen efter tidspunktet for uddannelsens afbrydelse eller afslutning forrentes den til enhver tid værende gæld på den pågældendes studielån med en årlig effektiv rente, der svarer til den til enhver tid værende officielle diskonto med et tillæg på l procent. Rentetilskrivning sker hvert år den 31. december eller på tidspunktet for indfrielse. Stk. 3. Hvis låntageren ikke længere retmæssigt modtager uddannelsesstøtte fra Grønlands Hjemmestyre, indtræder forrentning af den til enhver tid værende gæld på den pågældendes studielån efter bestemmelsen i stk. 2.
Stk. 4. Landsstyret kan dispensere fra stk. 3, når særlige omstændigheder taler herfor.
§ 14. Midlertidig afbrydelse af uddannelsen som følge af manglende praktikplads, orlov, herunder barselsorlov og dokumenteret sygdom anses ikke som afbrydelser efter § 13, stk. 2. Stk. 2. Hvis den midlertidige afbrydelse af uddannelsen varer mere end l år, forrentes den til enhver tid værende gæld på den pågældendes studielån efter bestemmelsen i § 13, stk. 2 med virkning fra dagen efter det tidspunkt, hvor afbrydelsen har varet l år.
§ 15. Hvis den uddannelsessøgende efter afbrudt uddannelse genoptager uddannelsen og opfylder de til enhver tid fastsatte betingelser for at modtage uddannelsesstøtte, afbrydes forrentningen af den til enhver tid værende gæld på den pågældendes studielån med virkning fra den dag, hvor uddannelsen genoptages.
Stk. 2. Hvis den studerende efter afbrudt eller afsluttet uddannelse påbegynder ny støtteberettigende uddannelse og opfylder de til enhver tid fastsatte betingelser for at modtage uddannelsesstøtte, afbrydes forrentningen af den til enhver tid værende gæld på den pågældendes studielån med virkning fra den dag, hvor den nye uddannelse påbegyndes. Stk. 3. Med virkning fra dagen efter tidspunktet for uddannelsens afbrydelse eller afslutning genoptages forrentning af den til enhver tid værende gæld på den pågældendes studielån på den i § 13, stk. 2 angivne måde. Stk. 4. Landsstyret kan dispensere fra stk. 3, når særlige omstændigheder taler herfor.
§ 16. Landsstyret kan, når særlige grunde taler derfor, ved skriftlig meddelelse til låntager meddele:
1) hel eller delvis afkald på rentetilskrivninger.
2) hel eller delvis eftergivelse af allerede tilskrevne renter.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte yderligere regler om forrentning af landskassefinansierede studielån.
Kapitel 5
Tilbagebetaling af landskassefinansierede studielån
§ 17. Tilbagebetaling af landskassefinansierede studielån skal påbegyndes senest l år efter uddannelsens afslutning. Ved afbrydelse af uddannelsen skal tilbagebetaling påbegyndes senest 3 måneder efter afbrydelsen. Stk. 2. Midlertidig afbrydelse af uddannelsen som følge af manglende praktikplads, orlov, herunder barselsorlov, og dokumenteret sygdom anses ikke som afbrydelse efter stk. 1. Stk. 3. Hvis den midlertidige afbrydelse varer over l år, skal tilbagebetaling af lånet påbegyndes efter påkrav herom fra Landsstyret. Stk. 4. Hvis den uddannelsessøgende påbegynder ny støtteberettigende uddannelse eller genoptager afbrudt uddannelse og opfylder de til enhver tid fastsatte betingelser for at modtage uddannelsesstøtte, berostilles tilbagebetalingspligten af tidligere optagne lån. Ved uddannelsens afslutning eller afbrydelse genindtræder tilbagebetalingspligten efter bestemmelsen i stk. 1.
§ 18. Landskassefinansierede studielån og påløbne renter skal være afviklet inden 15 år fra tilbagebetalingspligtens indtrædelsestidspunkt. Afvikling skal dog ske med mindst 500,00 kr. pr. måned. Stk. 2. Såfremt tilbagebetalingspligten berostilles i medfør af § 17, stk. 4, forlænges den i stk. l nævnte maksimale afviklingstid med den periode, tilbagebetalingspligten har været berostillet. Stk. 3. Låntager er forpligtet til inden tilbagebetalingspligtens indtrædelsestidspunkt at indgå aftale med Landsstyret om studielåns afvikling. Stk. 4. Hvis låntageren ikke, trods anmodning herom fra Landsstyret, rettidig har indgået aftale om afvikling af optagne studielån, fastsætter Landsstyret inden for de i stk. l nævnte rammer den for låntager lempeligste afviklingsordning. Stk. 5. Landsstyret kan efter ansøgning herom give lempelser i vilkårene for tilbagebetaling eller give udsættelse med tilbagebetaling, hvis låntager på grund af arbejdsløshed, sygdom, fødsel eller andre særlige omstændigheder ikke kan overholde tilbagebetalingsordningen. Den maksimale afviklingstid på 15 år, jf. stk. l, kan dog ikke fraviges.
§ 19. Hvis låntageren ikke overholder en indgået eller fastsat afviklingsordning, kan Landsstyret efter påkrav opsige gælden, inkl. påløbne renter til omgående skadesløs betaling.
§ 20. Landsstyret kan fastsætte yderligere regler om tilbagebetaling af landskassefinansierede studielån.
Kapitel 6
Forrentning og tilbagebetaling af uberettiget modtaget uddannelsesstøtte
§ 21. Meddeler en uddannelssessøgende urigtige eller mangelfulde oplysninger om de i §10 nævnte forhold, eller undlader at give meddelelse om ændringer heri, eller i øvrigt modtager uddannelsesstøtte i ond tro, kan Landsstyret kræve uretmæssigt modtaget uddannelsesstøtte tilbagebetalt med påløbne renter. Stk. 2. Uddannelsesstøtte, som modtageren har modtaget som følge af afgivelse af urigtige eller mangelfulde oplysninger, forrentes fra modtagelsestidspunktet. Stk. 3. Uddannelsesstøtte, som modtageren i øvrigt har modtaget i ond tro, forrentes fra det tidspunkt, hvor modtageren må antages at have været bekendt med støttens uretmæssige modtagelse. Stk. 4. Forrentning af uberettiget modtaget støtte efter stk. 2 og stk. 3 sker med en årlig effektiv rente, der svarer til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg på 6 procent. Forrentning sker af den til enhver tid værende gæld. Rentetilskrivning sker hvert år den 31. december eller på tidspunktet for indfrielse.
§ 22. Uddannelsesstøtte, som modtageren uberettiget har modtaget i god tro, og som modtageren ikke kan tilbagebetale straks, kan Landsstyret konvertere til studielån. Forrentning og tilbagebetaling af uberettiget støtte modtaget i god tro sker efter de for studielån gældende regler.
§ 23. Landsstyret kan fastsætte yderligere regler om forrentning og tilbagebetaling af uberettiget modtaget uddannelsesstøtte.
Kapitel 7
Tilbageholdelse og modregning i uddannelsesstøtten
§ 24. Landsstyret kan i uddannelsesstøtten tilbageholde:
1) Betaling for kost og logi på kollegier, der er ejet eller drevet af Hjemmestyret eller kommunerne.
2) Betaling for kost og logi på kollegier og andre indkvarteringer, som Hjemmestyret eller kommunerne betaler for.
3) Kontingent til de uddannelsessøgendes organisationer.
Stk. 2. Tilbageholdelse for kost og logi, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, kan ske for den periode, hvor kost og logi stilles til rådighed for den studerende.
Stk. 3. De uddannelsessøgendes organisationer skal straks skriftligt give besked herom til Landsstyret, når en uddannelsessøgende udmelder sig af organisationen.
§ 25. Den uddannelsessøgendes krav på uddannelsesstøtte kan ikke gøres til genstand for udlæg eller andre former for retsforfølgning. Stk. 2 Landsstyret har alene pligt til at efterkomme frivillige aftaler om tilbageholdelse i uddannelsesstøtten, såfremt det indeholdte beløb ikke overstiger kr. 500,00 pr. måned.
§ 26. Landsstyret kan i den uddannelsessøgendes krav på uddannelsesstøtte modregne for meget udbetalt uddannelsesstøtte, som den uddannelsessøgende har modtaget i ond tro.
Kapitel 8
Administration og klage
§ 27. Uddannelsesstøttereglerne administreres af Uddannelsesstøtteforvaltningen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2 Landsstyret kan helt eller delvist overlade administrationen af uddannelsesstøttereglerne til andre myndigheder og institutioner under Grønlands Hjemmestyre.
Stk. 3. Landsstyret kan efter skriftlig aftale overlade administrationen af uddannelsesstøtte-reglerne til en privat virksomhed.
Stk. 4. Landsstyret kan fastsætte nærmere regler om administration af uddannelsesstøttereglerne.
Stk. 5. Uddannelsesstøtte udbetales til støttemodtagerens konto i et pengeinstitut i Grønland eller Danmark.
§ 28. De i § 27, stk. 1 - 3 nævnte myndigheder, institutioner og private virksomheder kan hos offentlige myndigheder, institutioner og private virksomheder indhente de oplysninger om den uddannelsessøgende, der er af væsentlig betydning for administrationen af uddannelses-støttereglerne.
Stk. 2. De i § 27, stk. 1 - 3 nævnte myndigheder, institutioner og private virksomheder kan til hinanden videregive oplysninger om den uddannelsessøgende, der er af væsentlig betydning for administrationen af uddannelsesstøttereglerne.
Stk. 3. De i § 27, stk. 1 - 3 nævnte myndigheder, institutioner og private virksomheder kan til studiestøtteadministrationerne i de nordiske lande videregive oplysninger om tildeling af uddannelsesstøtte fra Grønlands Hjemmestyre til borgere fra Grønland eller de nordiske lande, der er af væsentlig betydning for kontrollen af, at de ikke for samme periode uretmæssigt modtager uddannelsesstøtte både fra Grønland og fra et nordisk land.
Stk. 4. De i § 27, stk. 1 - 3 nævnte myndigheder, institutioner og private virksomheder kan efter forud indhentet samtykke fra de enkelte studerende videregive navne og adresser på de uddannelsessøgende til offentlige myndigheder og private virksomheder i Grønland til brug for rekruttering af de uddannelsessøgende til job i Grønland efter afsluttet uddannelse og til brug for etablering af praktikophold og studiejobs under uddannelsen.
Stk. 5. Landsstyret kan fastsætte regler om adgangen til at indhente og videregive oplysnin-ger i henhold til stk. 1-4, herunder om oplysningerne kan kræves indhentet eller videregivet i skriftlig eller elektronisk form.
§ 29. Landsstyret kan i forbindelse med udsendelse af rykkere for betaling af forfaldne ydelser opkræve rykkergebyr. Gebyrets størrelse fastsættes på finansloven. Der vil højst kunne opkræves 3 rykkergebyrer for en forfalden ydelse.
§ 30. Afgørelser vedrørende tildeling af uddannelsesstøtte kan inden 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen skriftligt indbringes for Landsstyret.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte regler om klageadgangen, herunder begrænsning i klage-adgangen og procedure vedrørende klager.
Kapitel 9
Ikrafttrædelses‑, ophævelses‑ og overgangsbestemmelser
§ 31. Forordningen træder i kraft den 1. august 2004 og har virkning for uddannelsesstøtte, der er tildelt fra og med denne dato, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 3, 5 og 30 træder i kraft den 1. januar 2004, jf. dog § 32, stk. 2.
§ 32. Landstingsforordning nr. 3 af 2. maj 1996 om uddannelsesstøtte, som ændret ved landstingsforordning nr. 5 af 23 maj 2000 ophæves den 1. august 2004, dog ophæves § 26 i den nævnte forordning den 1. januar 2004, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Klager, der er indgivet til Klagenævnet for uddannelsesstøtte inden 1. januar 2004 færdigbehandles af nævnet.
§ 33. Administrative bestemmelser fastsat i henhold til den i § 32 nævnte forordning samt i henhold til landstingsforordning nr. 16 af 28. oktober 1993 om erhvervsuddannelse, uddannelsesstøtte og erhvervsvejledning forbliver i kraft i det omfang, de ikke strider mod denne forordning, indtil de ændres eller ophæves af bestemmelser fastsat i henhold til denne forordning.
§ 34. § 8 har ikke virkning for uddannelsessøgende, der er optaget på en uddannelse før den 1. januar 1994.
§ 35. Stats‑ og landskassefinansierede studielån, der er tildelt inden 1. august 1996, forrentes i henhold til de herom hidtil gældende regler, dog således at landskasselån, der er tildelt i perioden fra 1. august 1995 til og med 31. juli 1996, med virkning fra 1.august 1996 forrentes efter reglerne i denne forordning.
§ 36 Uberettiget modtaget støtte, der er modtaget inden 1. august 1996, forrentes indtil 1. august 1996 efter de herom hidtil gældende regler. Derefter forrentes uberettiget modtaget støtte i overensstemmelse med bestemmelserne i § 21 og § 22.
§ 37. § 18, stk. l har ikke virkning for lån, for hvilke der den 1. august 1996 allerede er fastsat eller indgået aftale om afvikling.
Grønlands Hjemmestyre, den xx.xx 2003
Hans Enoksen
/
Henriette Rasmussen
10. oktober 2003 UKA 2003/163
Ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.
Inuutissarsiutinik ilinniartitsisarnermik Kalaallit Nunaannut inatsimmi nr. 582-imi, 29. november 1978-imeersumi § 5 naapertorlugu aalajangersarneqarput:
Kapitali 1
Atuuffii
§ 1. Namminersornerullutik Oqartussat Kalaallit Nunaanni ilinniartitaanernut ingerlanneqartunut ilinniagaqarnersiuteqartitsissapput.
Imm. 2. Ilinniartitaanernut Kalaallit Nunaata avataani ingerlanneqartunut ilinniagaqarnersiuteqartitsisoqarsinnaavoq:
1) ilinniarneq Kalaallit Nunaanni suliffissaqartitsisinnaasutut naatsorsuutigineqarpat, aamma
2) ilinniarnerup assigisaa Kalaallit Nunaanni ingerlanneqarsinnaanngippat.
Imm. 3. Immikkut illuinnartumik pisoqartillugu Naalakkersuisut imm. 2-mi piumasaqaatinik saneqqutsinissamut akuersissuteqarsinnaapput.
§ 2. Ilinniagaqarnersiutit tunniunneqartarput ilinniartunut ilinniartitaanermik ilinniagaqarnersiuteqarfiusinnaatitaasumik ingerlataqartunut.
Imm. 2. Ilinniartitaaneq ilinniagaqarnersiuteqarfiusinnaavoq tamanna pillugu Naalakkersuisut aalajangersarlugit piumasaqaataat naammassineqarsimappata.
§ 3. Ilinniagaqarnersiutit sulisitsisunut sulisitsisut atorfinitsitsinerminnut atatillugu aningaasarsianut aningaasartuutigiligaannut tapiissutitut tunniunneqassapput:
Lærlingit Inuutissarsiutinut ilinniartitaanerit inuussutissarsiutinullu pikkorissartitsisarnerit pillugit peqqussut naapertorlugu atorfinitsinneqaraangata.
Lærlingit Kalaallit Nunaanni suliffeqarfinni sulinermik sungiusartinneqartartut Danmarkimilu ilinniarfinni atuagarsoriartinneqartartut atorfinitsinneqaraangata.
Kapitali 2
Ilinniagaqarnersiutit suussusii annertussusiilu
§ 4. Ilinniagaqarnersiutit tapiissuteqartarnermut aaqqissuussinerup killilikkap (kittaagassanik ilinniagaqalissutissat) iluani tapiissutitut, immikkut tapiissutitut, taarsigassarsiatut nunatta karsianit aningaasalersukkatut imaluunniit aningaaserivinni taarsigassarsianut akiligassarsianullu qularnaveeqqutitut tunniunneqarsinnaapput.
Imm. 2. Ilinniagaqartut kattuffii Naalakkersuisunit isumasioqatigineqareeraangata tapiissutit taarsigassarsiallu annertussusissaat kiisalu immikkut tapiissutit annertussusissaat aningaasanut inatsimmi aalajangersarneqartassapput.
Imm. 3. Naalakkersuisut ilinniagaqartut kattuffiinut tamanna pillugu oqaaseqaammik siumut piniaqqaarlutik ilinniagaqarnersiutit suussusissaannut annertussusissaannullu malittarisassanik aalajangersaassapput, taarsigassarsianut akiligassarsianullu qularnaveeqqutit pillugit malittarisassat ilanngullugit.
§ 5. Sulisitsisunut tapiissutit annertussusissaat aningaasanut inatsimmi aalajangersarneqassapput, takuuk § 3. Nunatta karsiata tapiissutai tapiissutit tamarmiusut affaattut annertussuseqarput. Tapiissutit affai aningaasalersorneqassapput inuussutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillugit Inatsisartut inatsisaat malillugu akiliutigineqarsimasunit.
Imm. 2. Naalakkersuisut malittarisassaliorsinnaapput tapiissutit siunertaat, aqunneqarnerat, sunik tunngaveqarluni tunniunneqartarnissaat aammalu qanoq annertutiginissaat akiliutigineqartarnissaallu pillugit.
Kapitali 3
Ilinniagaqarnersiuteqarnissamut piumasaqaatit
paasissutissiinissamullu pisussaaffik
§ 6. Ilinniagaqarnersiuteqassagaanni danskit naalagaaffianni innuttaassuseqarnissaq piumasaqaataavoq.
Imm. 2. Taamaattorli nunani allamiut ilinniagaqarnersiuteqarsinnaapput nunat tamat akornanni isumaqatigiissutit Kalaallit Nunaannut atuuttut naapertorlugit danskit naalagaaffianni innuttaassuseqartut assigalugit ilinniagaqarnersiuteqarsinnaatitaagunik.
§ 7. Kalaallit Nunaanni ilinniartitaanernut Kalaallit Nunaanni najugaqavissunut ilinniagaqarnersiuteqartitsisoqarsinnaavoq.
§ 8. Kalaallit Nunaata avataani ilinniartitaanernut ilinniagaqarnersiuteqartitsisoqarsinnaavoq inunnut:
qinnuteqaateqarnerup nalaani Kalaallit Nunaanni najugaqavissunut tamannalu sioqqullugu sivikinnerpaamik ukiuni tallimani najugaqavissimasunut, imaluunniit
sivikinnerpaamik ukiuni qulini Kalaallit Nunaanni najugaqavissimasunut sivisunerpaamillu ukiuni pingasuni Kalaallit Nunaata avataani najugaqavissimasunut.
Imm. 2 Kalaallit Nunaata avataani najugaqavinnertut, tak. imm. 1, naatsorsuutigineqassanngillat Kalaallit Nunaanni oqartussaasunit peqataaffigineqartumik ilinniariartuinnarsimagaanni imaluunniit inunnik isumaginninnermut atatillugu nunami allamiittariaqarsimagaanni.
§ 9. Ilinniagaqartut inuuniarnermi aningaasartuutaasa akilerneqarnissaat siunertaralugu pisortanit ikiorsiissutinik allanik ataavartumik pisartagaqartinneqartut ilinniagaqarnersiuteqartinneqanngitsoorsinnaapput meeqqamullu tapisiaqartitaanngitsoorsinnaallutik.
Imm. 2. Ilinniagaqartut ilinniarnermik nalaani ilinniagaqarnerminnut atatillugu aningaasarsiaqartut imaluunniit ilinniagaqarnerminnut atatillugu aningaasanik allanik inuuniarnerminni aningaasartuutaasa matuneqarnissaannik siunertaqarluni tunniunneqartartunik pisartut, ilinniagaqarnersiuteqarsinnaatitaanngillat.
§ 10. Ilinniagaqartut pissutsit imminerminnut tunngasut tamaasa ilinniagaqarnersiuteqartitsinermi ingerlatsinermut pingaaruteqartut pillugit paasissutissanik tamanik Naalakkersuisunut nalunaaruteqassapput, kingusinnerusukkullu pissutsit allannguutaasut Naalakkersuisunut pilertortumik nalunaarutigissavaat.
§ 11. Naalakkersuisut, ilinniagaqartut kattuffiinut tamanna pillugu oqaaseqaammik siumut piniaqqaarlutik, ilinniagaqarnersiuteqarneq pillugu piumasaqaatinik aalajangersaasinnaapput.
§ 12. Naalakkersuisut pisuni immikkut illuinnartuni § 6, imm. 1-imi, aamma § 7 aamma § 8-mi, imm. 1-imi aalajangersakkat saneqqunneqarnissaat akuersissutigisinnaavaat.
Kapitali 4
Ilinniagaqarnerup nalaani taarsigassarsianik nunatta karsianit aningaasalersorneqartunik ernialersuineq
§ 13. Ilinniagaqarnerup nalaani taarsigassarsiat nunatta karsianit aningaasalersorneqartut ilinniagaqarnerup nalaani ernialersorneqassanngillat taarsigassarsisoq Namminersornerullutik Oqartussaniit ilinniagaqarnersiuteqarallartillugu.
Imm. 2. Ulloq ilinniagaqarnerup unitsinneqarfiata naammassineqarfiataluunniit aqaguanit aallartittumik pineqartup ilinniagaqarnermi nalaani taarsigassarsiaanut qaqugukkulluunniit akiitsorineqartut tamakkiisumik ernialersorneqalissapput, pisortat qaqugukkulluunniit diskontuat procentimik ataatsimik ilasaq atorlugu. Erniat akiitsunut ikkullugit naatsorsuusiorneqartassapput ukiut tamaasa ulloq 31. december imaluunniit ullormi akiitsut sinnerisa akilerneranni.
Imm. 3. Taarsigassarsisoq Namminersornerullutik Oqartussat ilinniagaqanersiuteqarnissamut piumasaqaataat eqqorlugit ilinniagaqarnersiuteqarsinnaajunnaarpat ilinniagaqarnermi nalaani taarsigassarsiatut qaqugukkulluunniit akiitsorisai ernialersorneqalissapput imm. 2-mi aalajangersakkat malillugit.
Imm. 4. Pissutsit immikkut ittut pisariaqartilerpassuk Naalakkersuisut imm. 3-p saneqqunneqarnissaanut akuersissuteqarsinnaapput.
§ 14. Ilinniagaqarnermik unitsitsigallartariaqalerneq ilinniagaqarnermut atatillugu sulinermik sungiusarfissaaleqinermik, ilinnianngiffeqarallarnermik, tassunga ilanngullugu naartunermi erninermilu ilinnianngiffeqarallarnermik, aammalu napparsimanermik uppernarsarneqarsinnaasumik peqqutilik § 13, imm. 2-mi aalajangersakkat malillugit ilinniagaqarnermik unitsitsinertut isigineqassanngilaq.
Imm. 2. Ilinniagaqarnermik unitsitsigallarneq ukioq ataaseq sinnerlugu sivisussuseqalerpat pineqartup ilinniagaqarnermi nalaani taarsigassarsiaanut qaqugukkulluunniit akiitsui § 13-imi, imm. 2-mi aalajangersagaq malillugu ernialersorneqassapput unitsitsinerup ukiumik ataatsimik sivisussuseqalerfiata aqaguani ullormiit aallartittumik.
§ 15. Ilinniagaqartoq ilinniarnerminik unitsitsereernermi kingorna ilinniarnerminik aallartitseqqissagaluarpat Namminersornerullutillu Oqartussat ilinniagaqarnersiuteqarneq pillugu aalajangersagaat eqqorlugit ilinniagaqarnersiuteqaqqilerluni, taava ilinniagaqarnermi nalaani taarsigassarsiaminit qaqugukkulluunniit akiitsuinik ernialersuineq unitsinneqassaaq ullormiit ilinniarnerup aallarteqqinneqarfianiit.
Imm. 2. Ilinniagaqartoq ilinniarnerup unitsereernerata naammassereernerataluunniit kingorna ilinniakkamik ilinniagaqarnersiuteqarfiusinnaasumik nutaamik aallartitsippat aammalu Namminersornerullutik Oqartussat ilinniagaqarnersiuteqarneq pillugu aalajangersagaat eqqorlugit ilinniagaqarnersiuteqalerluni, taava ilinniagaqarnermi nalaani taarsigassarsiaminit qaqugukkulluunniit akiitsuinik ernialersuineq unitsinneqassaaq ullup ilinniagaqarnerup nutaap aallartinneqarfianiit.
Imm. 3. Ullup ilinniagaqarnerup unitsinneqarnerata naammassineqarnerataluunniit aqaguani atuutilersumik pineqartup ilinniagaqarnerminut atatillugu taarsigassarsiaanut akiitsorisat ernialersorneqaqqilissapput § 13-imi imm. 2-mi periaasissat allassimasut malillugit.
Imm. 4. Pissutsit immikkut ittut pisariaqartilerpassuk Naalakkersuisut imm. 3-p saneqqunneqarnissaanut akuersissuteqarsinnaapput.
§ 16. Pissutsit immikkut ittut pisariaqartilerpassuk Naalakkersuisut taarsigassarsialik allakkatigut nalunaarfigisinnaavaat:
1) tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit ernialersuinerit unitsinneqartut
2) tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit ernialiussaareersut isumakkeerneqartut.
Imm. 2. Naalakkersuisut ilinniagaqarnermut atatillugu taarsigassarsiat nunatta karsianit aningaasalersorneqartut ernialersorneqarnerat pillugu malittarisassanut ilassutinik erseqqissaasunillu aalajangersaasinnaapput.
Kapitali 5
Ilinniagaqarnerup nalaani taarsigassarsiat nunatta karsianit aningaasalersorneqartut taarsersorlugit akilersornerat
§ 17. Ilinniagaqarnerup nalaani taarsigassarsiat nunatta karsianit aningaasalersorneqartut taarsersorlugit akilersulernerat ilinniagaqarnerup naammassinerata kingorna kingusinnerpaamik ukiup ataatsip qaangiunnerani aallartinneqassaaq. Ilinniagaqarnerup unitsinneqarnerani akiitsunik taarsersuilluni akilersuineq aallartinneqassaaq ilinniakkamik unitsitsinermit kingusinnerpaamik qaammatit pingasut qaangiunneranni.
Imm. 2. Ilinniagaqarnermik unitsitsigallartariaqalerneq ilinniagaqarnermut atatillugu sulinermik sungiusarfissaaleqinermik, ilinnianngiffeqarallarnermik, tassunga ilanngullugu naartunermi erninermilu ilinnianngiffeqarallarnermik, aammalu napparsimanermik uppernarsarneqarsinnaasumik peqqutilik imm. 1-imi aalajangersakkat malillugit ilinniagaqarnermik unitsitsinertut isigineqassanngilaq.
Imm. 3. Unitsitsigallarneq ukioq ataaseq sinnerlugu sivisussuseqarpat taarsigassarsianik taarsersuilluni akilersuineq Naalakkersuisut tamanna pillugu peqqusinerat malillugu aallartinneqassaaq.
Imm. 4. Ilinniagaqartoq ilinniagaqarnermik ilinniagaqarnersiuteqarfiusinnaatitaasumik nutaamik aallartitsippat imaluunniit ilinniagaqarnerminik unitsitaminik aallartitseqqippat ilinniagaqarnersiuteqarsinnaanermullu piumasaqaatit sukkulluunniit atuuttut eqqortillugit ilinniagaqarnersiuteqarsinnaalluni siornatigut taarsigassarsiaasimasunik utertitsilluni akilersuisussaatitaanera unitsikkallarneqassaaq. Ilinniagaqarnerup naammassineqarnerani unitsinneqarneraniluunniit taarsersuilluni akilersuisussaatitaaneq imm. 1-imi aalajangersakkat malillugit atuutileqqissaaq.
§ 18. Ilinniagaqarnerup nalaani taarsigassarsiat nunatta karsianit aningaasalersukkat erniaallu taarsersorlugit akilersuisussaatitaanerup aallartinneranit ukiut 15-it qaangiutsinnagit akilerneqareersimassapput. Akilersuinerli pissaaq qaammammut minnerpaamik 500 kr.-inik akilersuinikkut.
Imm. 2. Taarsersuilluni akilersuisussaatitaaneq § 17, imm. 4 naapertorlugu unitsinneqarallassagaluarpat imm. 1-imi piffissap akilersuiffiusussap sivisunerpaaffissaatut aalajangiussaq piffissatut taarsersuilluni akilersuisussaatitaanerup unitsitsinneqarallarfigisimasaatut sivisutigisumik qaavatigut sivitsorneqassaaq.
Imm. 3. Taarsigassarsisoq pisussaatitaavoq piffissap taarsersuilluni akilersuisussaatitaaffiup atuutilinnginnerani ilinniagaqarnerup nalaani taarsigassarsiarisimasami taarsersorlugit akilersornissaat pillugu Naalakkersuisunik isumaqatigiissuteqassalluni.
Imm. 4. Taarsigassarsisoq Naalakkersuisunit peqquneqaraluarluni ilinniagaqarnermi nalaani taarsigassarsiaasimasunik taarsersuilluni akilersuinissamut piffissaq eqqorlugu isumaqatigiissuteqarsimanngippat Naalakkersuisut imm. 1-imi killissarititaasut qaangernagit taarsersuilluni akilersuinertut aaqqiineq taarsigassarsisumut nammakkuminarnerpaaq aalajangissavaat.
Imm. 5. Naalakkersuisut tamanna pillugu qinnuteqareernikkut taarsersuilluni akilersuinissamut atugassarititaasunik oqilisaasinnaapput imaluunniit taarsersuilluni akilersuinissamik kinguartitsisinnaallutik taarsigassarsisoq suliffissaaleqineq, napparsimaneq, ernineq imaluunniit pissutsit allat immikkut ittut pissutigalugit taarsersuilluni akilersuinissamut aaqqissuussinermik naammassinnissinnaanngippat. Taamaattorli imm. 1 naapertorlugu sivisunerpaamik ukiuni 15-ini taarsersuinissamut killiliineq saneqqunneqarsinnaanngilaq.
§ 19. Taarsigassarsisup taarsersuilluni akilersuinissamut aaqqiilluni isumaqatigiissut aalajangigarluunniit sumiginnarpagu Naalakkersuisut piumasaqaateqarnermikkut akiitsut ernialersuutaasimasut ilanngullugit ajunaarutaasussaajunnaarlugit ingerlaannartumik ataatsikkut taarserlugit akiligassanngortissinnaavaat.
§ 20. Naalakkersuisut ilinniagaqarnermut atatillugu taarsigassarsiat nunatta karsianit aningaasalersorneqartut taarsersorlugit akilersorneqarnerat pillugu malittarisassanut ilassutinik erseqqissaasunillu aalajangersaasinnaapput.
Kapitali 6
Ilinniagaqarnersiutinik eqqunngitsumik tigusanik ernialersuineq taarsersorlugillu akilersuineq
§ 21. Ilinniagaqartoq pissutsit § 10-mi taaneqartut pillugit eqqunngitsunik amigartunilluunniit paasissutissiippat, allannguutinilluunniit nalunaaruteqanngippat, imaluunniit nalunngikkaluarlugu eqqunngitsuliorluni ilinniagaqarnersiuteqarpat, taava eqqunngitsuliorluni ilinniagaqarnersiutaasimasut ernialiussat ilanngullugit taarsersorlugit utertinneqarnissaat Naalakkersuisut piumasaqaatigisinnaavaat.
Imm. 2. Ilinniagaqarnersiutit eqqunngitsumik amigartumilluunniit paasissutissiinikkut pineqarsimasut ulloq tigusiffiusumit aallartittumik ernialersorneqalissapput.
Imm. 3. Ilinniagaqarnersiutit ilinniagaqarnersiutisisartumit nalunngikkaluarlugu eqqunngitsuliorluni pineqarsimasut ernialersorneqalissapput ulloq ilinniagaqarnersiutisisartup tapiissutit eqqunngitsumik tunngaveqarluni pisarlugit ilisimaarinnilerfiasorisaatut naatsorsuutigineqartumiit.
Imm. 4. Imm. 2 aamma 3 malillugit ilinniagaqarnersiuteqarsinnaatitaanani tapiissutit tiguneqartut ukiumoortumik tamakkiisumik ernialersorneqassapput pisortat qaqugukkulluunniit diskontuat 6 procentimik ilallugu. Qaqugukkulluunniit akiitsut tamakkerlugit ernialersorneqassapput. Erniat akiitsunut ilanngullugit allanneqartassapput ukiut tamaasa 31. december imaluunniit ullormi akiitsut sinnerisa taarserlugit akilernerini.
§ 22. Ilinniagaqarnersiutit ilinniagaqarnersiuteqartup nalullugu eqqunngitsuliorluni pisimasai ingerlaannartumillu taarsersinnaanngisai Naalakkersuisunit allanngortinneqarsinnaapput ilinniagaqarnerup nalaani taarsigassarsianngorlugit. Ilinniagaqarnersiutit nalullugu eqqunngitsuliorluni pisimasat ernialersorneqassapput taarsersorlugillu akilersorneqassallutik ilinniagaqarnerup nalaani taarsigassarsianut malittarisassat malillugit.
§ 23. Naalakkersuisut ilinniagaqarnersiutit eqqunngitsumik tunngaveqarluni pineqarsimasut ernialersorneqarnerat aammalu taarsersorlugit akilersorneqarnerat pillugu malittarisassanut ilassutinik erseqqissaasunillu aalajangersaasinnaapput.
Kapitali 7
Ilinniagaqarnersiutinit ilanngaassineq akilersuisitsinerlu
§ 24.Naalakkersuisut ilinniagaqarnersiutinit makku ilanngaatigisinnaavaat:
Kollegiani ineqartitsivinnilu allani Namminersornerullutik Oqartussanit kommuninilluunniit pigineqartuni ingerlanneqartuniluunniit nerisaqarnermut ineqarnermullu akiliutit.
Kollegiani ineqartitsivinnilu allani Namminersornerullutik Oqartussanit kommunenilluunniit akilersorneqartuni nerisaqarnermut ineqarnermullu akiliutit.
ilinniagaqartut kattuffiinut ilaasortaanermut akiliutit.
Imm. 2.Nerisaqarnermut ineqarnermullu akiliutit, tak. imm. 1, nr. 1 aamma 2, ilanngaatigineqarsinnaapput piffissap ilinniagaqartumut nerisaqartinneqarnissamik ineqartinneqarnissamillu neqerooruteqarfiup sivisoqataanik.
Imm. 3. Ilinniagaqartoq kattuffimmit ilaasortaajunnaarpat ilinniagaqartut kattuffii tamanna pillugu Naalakkersuisunut allakkatigut ingerlaannartumik nalunaaruteqassapput.
§ 25.Ilinniagaqartup ilinniagaqarnersiuteqarsinnaatitaanera akiitsunik akiliisitsiniarnermi imaluunniit eqqartuussivilersuussinerni allani attorneqarsinnaanngilaq ilanngartuussivigineqarsinnaananilu.
Imm. 2. Naalakkersuisut taamaallaat pisussaaffigaat akueriinnassallugit inuup nammineerluni isumaqatigiissuteqarneratigut ilinniagaqarnersiutinit ilanngaatit akiitsunut akiliutigineqartussat, taakku qaammammut 500,00 kr.-it qaangersimanngippatigit.
§ 26.Naalakkersuisut ilinniagaqartup ilinniagaqarnersiuteqarsinnaatitaaneranit ilanngaatigisinnaavaat ilinniagaqartup nalunngikkaluarlugu eqqunngitsumik tunngaveqarluni ilinniagaqarnersiutitut pisimasai.
Kapitali 8
Ingerlatsineq naammagittaalliornerlu
§ 27.Ilinniagaqarnersiutit pillugit malittarisassat ingerlanneqassapput Ilinniagaqarnersiute- qartitsivimmit, taamaattorli tak. imm. 2 aamma 3.
Imm. 2.Naalakkersuisut aalajangersinnaavaat ilinniagaqarnersiutit pillugit malittarisassat tamakkiisumik ilaannakuusumilluunnit oqartussaaffeqarfinnit ingerlatsiveqarfinnillu allanit Namminersornerullutik Oqartussat ataaniittunit ingerlanneqassasut.
Imm. 3.Naalakkersuisut allaganngorlugu isumaqatigiissuteqartoqarneratigut ilinniagaqarnersiutit pillugit malittarisassat suliffeqarfimmut namminersortumut ingerlanneqartilersinnaavaat.
Imm. 4. Naalakkersuisut ilinniagaqarnersiutit pillugit malittarisassat ingerlanneqarnissaat pillugu malittarisassanik erseqqinnerusunik aalajangersaasinnaapput.
Imm. 5. Ilinniagaqarnersiutit ilinniagaqarnersiuteqartup aningaaserivimmi Kalaallit Nunaanniittumi imaluunniit Danmarkimiittumi kontuanut ikineqartassapput.
§ 28. § 27-mi, imm. 1-3-mi eqqartorneqartut oqartussaaffeqarfiit, ingerlatsiveqarfiit aammalu namminersortut suliffiuteqarfii ilinniagaqarnersiutinut malittarisassanik ingerlatsinerminnut atatillugu malunnaatilimmik pingaarutilinnik ilinniagaqartut pillugit paasissutissanik pisariaqartitaminnik pisortat oqartussaaffeqarfiinit, ingerlatsiveqarfinnit aammalu namminersortut ingerlatsiveqarfiinit pissarsiniarsinnaapput.
Imm. 2. § 27-mi, imm. 1-3-mi eqqartorneqartut oqartussaaffeqarfiit, ingerlatsiveqarfiit aammalu namminersortut suliffiuteqarfii akunnerminni ilinniagaqarnersiutillit pillugit paasissutissanik ingerlatitseqqittarsinnaapput paasissutissallu tamakku ilaminnut atugassanngortissinnaallugit ilinniagaqarnersiuteqarneq pillugu malittarisassanik ingerlatsinerminni tamakku malunnaatilimmik pingaaruteqaraangata.
Imm. 3. § 27-mi, imm. 1-3-mi eqqartorneqartut oqartussaaffeqarfiit, ingerlatsiveqarfiit aammalu namminersortut suliffiuteqarfii nunani avannarlerni ilinniagaqarnersiuteqarneq pillugu ingerlatsiveqarfinnut Kalaallit Nunaanni innuttaasumut imaluunniit nunani avannerlermiumut ilinniagaqarnersiuteqartitsineq pillugu Namminersornerullutik Oqartussat qanoq aaqqiisimanersut ingerlateqqillugu paasissutissiissutigisinnaavaat taamatut paasissutissiineq malunnaatilimmik pingaaruteqaraangat ilinniagaqarnersiutillip nakkutigineqarnerani piffissami tassani pineqartumi Kalaallit Nunaanninngaaniit nuna avannarlermiuninngaaniillu eqqunngitsumik tunngaveqarluni ataatsikkut ilinniagaqarnersiuteqartinneqaqqunagu.
Imm. 4. § 27-mi, imm. 1-3-mi eqqartorneqartut oqartussaaffeqarfiit, ingerlatsiveqarfiit aammalu namminersortut suliffiuteqarfii ilinniagaqartunik ataasiakkaanik siumut isumasioqatiginnereerlutik Kalaallit Nunaanni pisortat oqartussaaffeqarfiinut aammalu namminersortut suliffiuteqarfiinut ilinniagaqartut aqqi najugaqarfiilu ingerlateqqittarsinnaavaat ilinniagaqartut ilinniakkaminnik naammassinninnerata kingorna atorfinitsinneqarsinnaanerat periarfissiuunniarlugu aammalu ilinniagaqartut ilinniarnerminnut atatillugu sungiusarfissaqartinnissaat, kiisalu ilinniartuunermik nalaanni suliffeqarsinnaanissaat periarfissiuunniarlugu.
Imm. 5.Naalakkersuisut malittarisassaliorsinnaapput imm. 1-4 malillugu paasissutissat qanoq iliorluni pissarsiarineqarsinnaassanersut ingerlateqqinneqarsinnaassanersullu pillugu, taakkununnga ilanngullugu paasissutissat allaganngorlugit imaluunniit elektroniskimik tunniunneqaqqullugillu ingerlateqqinneqaqquneqarsinnaassanersut.
§ 29.Naalakkersuisut akiligassat akilerneqartussanngortut akilerneqarnissaannik eqqaasitsissutinik nassiussuinermut atatillugu akileeqqusinermi sullissinermut akiliutissat akileqqusinnaavaat. Sullissinermut akiliutissat annertussusiat aningaasanut inatsimmi aalajangersarneqassaaq. Akilersukkamut akilerneqartussanngortumut akileeqqusilluni eqqaasitsinermi amerlanerpaamik pingasoriarluni sullissinermut akiliummik akileeqqusisoqarsinnaassaaq.
§ 30.Ilinniagaqarnersiuteqartitsinissaq pillugu aalajangiinerit Naalakkersuisunut allakkatigut suliassanngortinneqarsinnaapput aalajangiinerup tiguneranit sapaatip akunneri sisamat qaangiutsinnagit.
Imm. 2. Naalakkersuisut aalajangersaasinnaapput naammagittaalliuutit sukkoqquullugit ingerlanneqarsinnaanersut pillugu, tassunga ilanngullugu naammagittaalliorsinnaatitaaneq qanoq killilersorneqarsinnaanersoq, kiisalu naammagittaalliuutit qanoq periaaseqarluni suliarineqartassanersut.
Kapitali 9
Atuutsitsilernermi, atorunnaarsitsinermi ikaarsaariarnermilu aalajangersakkat
§ 31. Peqqussut 1. august 2004-mi atuutilissaaq ullorlu taanna aallarnerfigalugu ilinniagaqarnersiutinut tunniunneqartunut atuutilissalluni, taamaattorli tak. imm. 2.
Imm. 2. §§ 3, 5 aamma 30, 1. januar 2004-miit atuutilissapput, taamaattoq tak. § 32, imm. 2.
§ 32.Ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 3, 2. maj 1996-imeersoq Inatsisartut inatsisaatigut nr. 5, 23. maj 2000-imeersukkut allannguuteqartinneqartoq atorunnaarsinneqassaaq 1. august 2004-miit, kisiannili peqqussummi pineqartumi § 26, 1. januar 2004-miit atorunnaarsinneqassalluni, taamaattoq tak. imm. 2.
Imm. 2. Naammagittaalliuutit 1. januar 2004 nallertinnagu Ilinniagaqarnersiuteqartitsinermi Maalaaruteqartarfimmut tunniunneqartut maalaaruteqartarfimmit inaarsaarutaasumik suliarineqassapput.
§ 33.Allaffissornikkut aalajangersakkat § 32-mi peqqussut taaneqartoq naapertorlugu aaqqiinerusut kiisalu inuussutissarsiutinut ilinniartitaaneq, ilinniagaqarnermut tapiissutit inuussutissarsiutinullu tunngasunik siunnersuineq pillugit Inatsisartut peqqussutaanni nr. 16- imi, 28. oktober 1993-imeersumi aalajangersakkat peqqussummut matumunnga akerliussanngikkunik atuutiinnassapput peqqussut manna naapertorlugu aalajangersakkat tunngavigalugit allanngortinneqarnissaat atorunnaarsinneqarnissaalluunniit tikillugu.
§ 34. Ilinniagaqartunut 1. januar 1994 sioqqullugu ilinniartitaanermut tiguneqartunut § 8 sunniuteqanngilaq.
§ 35. Naalagaaffiup Aningaaserivianit aamma nunatta karsianit aningaasalersorlugit taarsigassarsiat 1. august 1996 sioqqullugu taarsigassarsiaritinneqarsimasut ernialersorneqassapput ernialersueriaatsimut malittarisassat ullumikkumut atuuttut naapertorlugit, kisiannili imaalillugu nunatta karsianit taarsigassarsiat, piffissami 1. august 1995-imiit 31. juli 1996 ilanngullugu taarsigassarsiaritinneqarsimasut, 1. august 1996-imiit atuutilersumik peqqussummi matumani maleruagassat malillugit ernialersorneqassallutik.
§ 36. Eqqunngitsumik tunngaveqarluni ilinniagaqarnersiutit 1. august 1996 sioqqullugu tiguneqarsimasut 1. august 1996-ip tungaanut ernialersorneqassapput ernialersueriaatsimut malittarisassat ullup tamatuma tungaanut atortuusut malillugit. Tamatuma kingorna eqqunngitsumik tunngaveqarluni ilinniagaqarnersiutit tiguneqarsimasut tamarmik § 21-mi aamma § 22-mi aalajangersakkat naapertorlugit ernialersorneqassapput.
§ 37. § 18, imm. 1 sunniuteqanngilaq taarsigassarsianut 1. august 1996-imi aalajangersaavigineqareersimasunut imaluunniit taarsersorlugit akilersornissaannik isumaqatigiissuteqarfigineqareersimasunut.
Namminersornerullutik Oqartussat, ulloq uu. qqqq 2003.
Hans Enoksen Hans Enoksen
/
Henriette Rasmussen