Samling

10. oktober 2003                                                                                                               EM 2003/163                                                                                              

 

Forslag til landstingsforordning om uddannelsesstøtte.

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

Forelæggelsesnotat

1 behandling

Landsstyret skal hermed forelægge forslag til landstingsforordning om uddannelsesstøtte.

                     

Forslaget til en ny landstingsforordning om uddannelsesstøtte er primært udarbejdet på baggrund af anbefalingerne i “Redegørelse om Uddannelsesstøttereform”. Redegørelsen er udarbejdet af Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke i maj 2002. Redegørelsen blev udarbejdet på baggrund af arbejdet i en arbejdsgruppe med repræsentanter for Direktoratet, Uddannelsesstøtteforvaltningen, Økonomidirektoratet og de uddannelsessøgendes organisationer. Ved udarbejdelse af forslaget er der desuden taget hensyn til beslutningen om, at der både i 2004 og i budget- og overslagsårene skal realiseres en besparelse på området. Om baggrunden for forslaget i øvrigt og for uddybning af anbefalingerne i redegørelsen henvises til forslagets almindelige bemærkninger.

Med forslaget lægges der op til en reform af den nuværende uddannelsesstøtteordning. Overordnet set lægges der op til en forenkling og effektivisering. Desuden er hovedsigtet at give de uddannelsessøgende større ansvar for tilrettelæggelse af eget uddannelsesforløb samt forvaltning af de midler, som de får stillet til rådighed.

Der lægges i overensstemmelse med de overordnede intentioner med reformen op til indførelse af et såkaldt klippekortsystem. Det betyder, at de uddannelsessøgende bliver tildelt et bestemt antal uddannelsesstøtte-klip til gennemførelse af studieforberedende og kompetencegivende uddannelser.

Derudover vil der ske en sanering af en række særydelser mod at der i stedet sker en forhøjelse af uddannelsessøgendes lånemuligheder. Endelig skal det nævnes, at der foreslås en væsentlig omlægning af stipendiesatserne for elever på de studieforberedende uddannelser. Disse ændringer indgår i finanslovsforslaget for 2004 og vil indgå i forbindelse med revision af den gældende bekendtgørelse om uddannelsesstøtte.

For at sikre, at de uddannelsessøgendes organisationer bliver inddraget så meget som muligt i forbindelse med fastsættelse af låne- og stipendiesatser på finansloven, er der i forslaget lagt op til, at der skal ske samråd herom mellem Landsstyret og de uddannelsessøgendes organisationer. Landsstyret forventer her igennem at få styrket samarbejdet med de uddannelsessøgendes organisationer. Dette vil give de uddannelsessøgendes organisationer bedre muligheder for at fremme medlemmernes interesser og vil samtidig sikre, at prioriteringen af de til enhver tid værende midler sker med udgangs-punkt i de uddannelsessøgendes egne forslag herom.

Forslaget har været til høring hos alle relevante parter. Høringssvarene har givet anledning til enkelte ændringer i forslaget og tilhørende bemærkninger. Der er i bemærkningerne til forslaget i øvrigt redegjort for de væsentligste bemærkninger i høringssvarene, og der henvises derfor dertil.

Det oprindelige forslag, som sendtes til høring, indeholdt en bestemmelse om,  som led i forsøgsordninger, at fravige betingelsen om, at en lignende uddannelse ikke kan gennemføres i Grønland og hermed give mulighed for at søge et frit uddannelsesvalg etableret gradvist. Landsstyret har imidlertid valgt, ikke at fremsætte denne del af forslaget. Årsagen hertil er, at man ønsker at gennemføre yderligere undersøgelser af behovet for et friere uddannelsesvalg samt omkostningerne herved.

Idet der i øvrigt henvises til forslaget med tilhørende bemærkninger, overlades forslaget hermed til Landstingets velvillige behandling.

10. oktober 2003                                                                                                              UKA 2003/163

 

Ilinniagaqarnersiuteqarnerit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

Saqqummiussissut

Siullermeerneqarnera

Ilinniagaqarnersiuteqarnerit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut Naalakkersuisut matumuuna saqqummiutissavaat.

Ilinniagaqarnersiuteqarnerit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut “Ilinniagaqarnersiuteqarnerup iluarsartuussiffigineqaqqinnissaa pillugu nassuiaat”-mi kaammattuutigineqartut tunngavigalugit suliarineqarpoq. Nassuiaat Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfimmit majimi 2002-mi suliarineqarpoq. Nassuiaat suleqatigiissitap pisortaqarfimmit, Ilinniagaqarnersiuteqartitsivimmit, Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmit kiisalu ilinniartut kattuffiisa sinniisaannit ilaasortaaffigineqartup suliaa tunngavigalugu suliarineqarpoq. Siunnersuutip suliarineqarnerani aamma qissimigarneqarpoq ukiumi 2004-mi aamma ukiuni missingersersuusiorfiusuni suliassaqarfiup iluani sipaaruteqartoqartariaqarnera pillugu aalajangiisimaneq. Siunnersuummi tunuliaqutarineqartut aammalu nassuiaammi kaammattuutigineqartut pillugit sukumiinerusumik paasissutissat siunnersuutip nalinginnaasumik nassuiaatitaani takuneqarsinnaapput.

Ilinniagaqarnersiuteqarnerit pillugit aaqqissuussinerup maanna atuuttup iluarsaaqqinneqarnissaa  siunnersuutikkut matumuuna anguniarneqarpoq. Ataatsimut isigalugu anguniarneqarpoq pisariillisaanissaq. Tamatuma saniatigut pingaarnerusumik siunertarineqarpoq ilinniartut nammineq ilinniagarisamik ingerlanneqarnissaa aamma aningaasanik imminerminnut tunniunneqartut aqunneqarnissaat pillugit annertunerusumik akisussaaffimmik tunineqarnissaat.

Iluarsaaqqinnermi pingaarnerusutigut isumagineqartut naapertorlugit kittaagassanik ilinniagaqalissutissanik taaneqartartumik aaqqissuussineq atuutilersinniarneqarpoq. Tamanna ima isumaqarpoq ilinniartut ilinniartitaanernik piareersarfiusunik ilinniartitaanernillu piginnaanngortitsisunik naammassinninnissamut kittaagassanik aalajangersimasunik  tunineqartalissasut.

Tamatuma saniatigut immikkut tapiissutigineqartartut arlariiaat atorunnaarsinneqassapput, tamatumalu paarlattuanik ilinniartut aningaasanik taarsigassarsinermut periarfissaat qaffaavigineqassallutik. Aammattaaq ilinniaqqinnissamut piareersarlutik ilinniartut eqqarsaatigalugit eqqaaneqassaaq taakkununnga aningaasat ikiorsiissutit qaffasissusii malunnartumik allanngortiterivigineqassammata. Allannguutit tamakku 2004-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummut ilaapput  ilinniagaqarnersiuteqarnerlu pillugu nalunaarutip maanna atuuttup nutarterneqarneranut atatillugu ilanngutissallutik.

Taarsigassarsinermi ikiorsiissuteqarnermilu annertussutsit aningaasanut inatsimmi aalajangersarneqarneranni ilinniartut kattuffiisa sapinngisamik annertunerpaamik peqataatinneqarnissaat qulakkeerniarlugu siunnersuutikkut eqqarsaatigineqarpoq Naalakkersuisut aammalu ilinniartut kattuffiisa akornanni isumasioqatigiittoqartalernissaa. Ilinniartut kattuffiinik suleqateqarnerup nukittorsarneqarnissaa Naalakkersuisut taamaasiornikkut naatsorsuutigaat. Taamaasiornikkut ilinniartut kattuffii pitsaanerusumik periarfissaqalissapput ilaasortat soqutigisaannik sulissussinissamut, tamatumalu peqatigisaanik qulakkeerneqassalluni qaqugukkulluunniit aningaasanik pigineqartunik tulleriiaarinerup tamakku pillugit ilinniartut namminneq siunnersuutaannik aallaaveqartarnissaa.

Siunnersuut attuumassuteqartunut kikkunnut tamanut tusarniaassutigineqarpoq. Tusarniaanermi akissutigineqartut siunnersuummi nassuiaatitaanilu allannguutinik ataasiakkaanik tunngavissiipput. Tusarniaanermi akissutigineqartut nassuiaatitaat pingaaruteqarnerusut siunnersuutip nassuiaatitaani nassuiarneqarput, taamaattumik taakku innersuussutigineqassapput.

Siunnersuut nassuiaatitaalu innersuussutigalugit matumuuna Inatsisartuni oqaluuserisassanngortinneqarpoq.