Samling
ATASSUT UKA 03/163
Godmand Rasmussen 13.11.03
Forslag til landstingsforordning om uddannelsesstøtte.
(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og kirke)
(Førstebehandling)
Til forslag til landstingsforordning om uddannelsesstøtte udarbejdet på baggrund af anbefalingerne i redegørelse om uddannelsesstøttereform har ATASSUT følgende bemærkninger:
ATASSUT tilslutter sig at man i forbindelse med indførelse af den såkaldte klippekortsystem vil give de uddannelsessøgende større ansvar for tilrettelæggelse af eget uddannelsesforløb samt forvaltning af de midler, som de får stillet til rådighed.
ATASSUT tilslutter sig ligeledes fuldt ud, at man søger at sikre at de uddannelsessøgendes organistioner bliver inddraget så meget som muligt. Hvis og såfremt der opstår uoverensstemmelser efter vedtagelsen af denne forordning, vil det således være nemmest for alle, at parterne selv efter samråd forsøger at rette op på eventuelle skævheder til begges fordel.
Der lægges i forslaget op til flere væsentlige ændringer på uddannelsesstøtteområdet, man lægger således eksempelvis op til at diverse særydelser bliver saneret, llånemuligheder søges optimeret og videre søger man at bane vejen for at støtte til kompetencegivende uddannelser bliver anderledes i forhold til studieforberedende uddannelser.
ATASSUT kan konstatere, at Landsstyret har annulleret at give de uddannelsessøgende større ansvar for tilrettelæggelse af eget uddannelsesforløb i første omgang på forsøgsbasis med henblik på at gøre dette til en permanent ordning senere hen men vi kan også konstatere, at man ved at udskyde det oprindelige forslag først vil undersøge behovet for et friere uddannelsesvalg og omkostningerne herved.
ATASSUT skal anbefale Landsstyret, at fatholde intentionen, idet de unge der har gennemgået studieforberende uddannelser og som efter eget valg har valgt at tage kompetencegivende uddannelser vil være til gavn for både den uddannelsessøgende og samfundet, hvis de unge tager uddannelsen i udlandet også uanset om uddannelsesmulighed er til stede her.
På baggrund af det skal ATASSUT anmode om, at bestemmelserne i § 1 stk. 2 og 3 om uddannelsesstøtte til gennemførelse af uddannelser uden for Grønland bliver reguleret så disse bliver mere klare. ATASSUT skal endvidere give udtryk for ønske om, at man ikke lukker mulighederne for opstart af særlige uddannelser indenfor eget fag i udlandet også selv om muligheden for at tage uddannelsen her i landet er til stede.
De uddannelsessøgende vil fremover få mulighed for at låne op til 1500 kroner om måneden udover uddannelsesstøtten, det vil sige maksimalt 18.000 på årsbasis.
Hvis et uddannelsesforløb eksempelvis varer fire år, så vil en studerende der udnytter lånemuligheden maksimalt kunne låne i alt 72.000 kroner og hvis pågældende samtidig har udnyttet muligheden for engangslån på 10.000 kroner, så vil den studerende have oparbejdet en gæld på i alt 82.000 kroner til Grønlands Hjemmestyre som naturligvis skal forrentes og afdrages.
Selvom ATASSUT har tiltro til at de studerende selv vil kunne administrere deres økonomi, så vil vi alligevel mane til besindighed for naturligvis at sikre, at de studerende ikke overbebyrder sig selv, da risikoen jo altid er til stede, hvis de studerende eksempelvis i en periode indenfor afdragstiden ikke indfrier deres afdragsforpligtelser.
GU-eleverne, altså elever der tager studieforberende uddannelser vil mærke ændringen væsentligt, idet alle uddannelsessøgende uanset om de bor hjemme, hos andre eller på kollegium med pension fremover vil få samme støtte på i alt 1.850 kroner, uddannelsessøgende der bor på kollegium med pension vil få 3.350 kroner og andre der har egen bolig vil fremover få anvist 4.200 pr. måned.
ATASSUT er tilfreds med, at man søger at indføre særydelser til grønlanske uddannelsessøgende udenfor Grønland og Danmark og at de som udgangspunkt fremover skal have 4.725 kroner i støtte om måneden.
ATASSUT kan konstatere, at tilskud til folkeskoleelever der ikke har opfyldt afgangskravene men som efter endt skolegang tager enkeltsfagskurser søges indstillet for derved at spare 6,9 millioner kroner, dette tiltag vil blive effektueret til trods for at KANUKOKA er imod, men da nævnte gruppe er med i betragtning i Landsstyrets arbejde med regulering af erhvervsuddannelserne, glæder ATASSUT sig til at få præsenteret resultaterne.
ATASSUT skal udtale sin fulde tilslutning til nærværende regulering idet intentionen netop ikke er forringelse af de uddannelsessøgende vilkår ligeldes vil man sikre forenkling af administrationen, smidiggørelse som i sidste ende vil betyde større udnyttelsesgrad af bevillingerne. Samtidig er intentionen at sikre flere uddannelsessøgende, at give flere muligheden for mere individuel korrekt uddannelsesvalg. ATASSUT er således sikker på, at reguleringen også vil bane vejen for færre uddannelsesstop.
Med disse bemærkninger skal ATASSUT udtale sin støtte til forslaget og i øvrigt anbefale, at punktet bliver genstand for behandling i Landsstingets Uddannelsesudvalg inden andenbehandlingen.
ATASSUT UKA03/163
Godmand Rasmussen 13.11.03
Ilinniagaqarnersiuteqarnerit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut
(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)
Siullermeernera
Ilinniagaqarnersiuteqarnerup iluarsartuussiffigineqaqqinnissaa pillugu nassuiaatip malitsigisaanik tamatumalu saniatigut pisariillisaaneq aqqutigalugu ilinniagaqarnersiuteqarnerit pillugit peqqussutissatut siunnersuut ATASSUT-mit imatut oqaaseqarfigissavarput:
Kittaagassanik ilinniagaqalissutissanik taaneqartartup atuutsinneqalerneratigut ilinniagaqartut namminneq ullumikkumit annerusumik ilinniagarisamik ingerlannissaa aammalu aningaasat tunniunneqartut aqunnerulernerisigut akisussaaffimmik annertuumik ilinniagaqartut tunineqarniarnerat ATASSUT-ip tungaanit ilalernartipparput.
Taamatuttaaq ilinniagaqartut taakkuummata atukkaminnik naliliilluarsinnaanerpaat kattuffii Naalakkersuisunit annerusumik suleqatiginerulerniarlugit isumasioqatigiittalernissaq tamakkiisumik taperserparput. Matumami peqqussutissap akuersaarneqarnerata atuutsinneqalerneratalu kingorna paasinarsissappat arlaatigut naapertuutinngitsumik aalajangersaasoqarsimasoq illuatungeriit isumasioqatigiittarnerisigut iluarsisisariallit illuatungeriit naammagisinnaasaat aqqutissiuunniassallugit ajornannginnerussaaq.
Ilinniagaqarnersiuteqarnerimmi pillugit allannguutissat arlalissuit matumani aqqutissiuunniarneqarput, ilaatigut ullumikkut immikkut tapiissutigineqartartut arlariit atorunnaarsinniarneqarput, taarsigassarsiniarsinnaaneq annerulersinniarneqarpoq aammalu ilinniarfinnut piginnaanngortitsisartunut sanilliullugu ilinniarfiit piareersarfiusuni ilinniartunut ilinniagaqarnersiutit ullumikkumit allannguuteqarnerunissaat aqqutissiuunniarneqarpoq.
ATASSUT-mit maluginiarparput siunniunneqarsimagaluartoq, tassalu ullumikkumit annerusumik kiffaanngissuseqarluni sumi ilinnialernissamik kissaateqarsinnaaneq misileraataaqqaarallariarluni atuutsikiartuaarneqartussatut siunniunneqarsimagaluartoq Naalakkersuisut matumani atuuttussaajunnaarsissimagaat, taamaattorli aamma maluginiarparput tamatuma illuartinneqarallarneranut pisariaqartitsineq qanoq annertutiginersoq aammalu aningaasartuutissat annerusumik misissuiffiginiarneqartoq.
ATASSUT-mit naalakkersuisut kaammattussavagut isuma qimassanngikkaat, tassami inuusuttunut piareersaataasumik ilinniareerlutik piginnaangortitsisuni ilinnialernerminni namminneq kiffaanngissuseqarlutik kissaatigisimagunikku, nunatsinni assingusumik ilinniarfeqaraluarpalluunniit nunani allani ilinniarsinnaanissaat ilinniartunut inuiaqatigiinnullu iluatinnarluinnarmat.
Tamanna pillugu § 1 immikkoortut 2 aamma 3, tassalu Kalaallit Nunaata avataani ilinniagaqarnerit pillugit aalajangersagassat pillugit ATASSUT-mit kissaatigissavarput aalajangersakkat erseqqinnerusut suliarineqassasut. Taamatuttaaq ATASSUT-mit kissaatigissavarput nunatsinni assingusumik ilinniarfeqaraluarpalluunniit ilinniakkap iluani immikkorluinnaq ittunik sammisaqarniarlutik ilinnialerumasut nunanut allanukarlutik ilinniariartornissaminnut periarfissinneqarsinnaanissaat mattusimaneqassanngitsoq.
Ilinniagaqartut ilinniartuunersiutisiat saniatigut aningaasanik nunatta karsianit aningaasalersorneqarsinnaasunik qaammammut 1.500 kr.-inik taarsigassarsisinnaalersussaapput, ukiumut periarfissaq tamakkiisumik atorunikku 18.000 kr.-inik taarsigassarsisinnaallutik.
Assersuutigalugulu ukiunik sisamanik sivisussusilimmik ilinniagaqartoq periarfissamik tamakkiisumik atuisimaguni 72.000 kronit taarsigassarsiarisimassavai, taassumalu saniatigut 10.000 kr.-it ataasiarluni ataatsikkut taarsigassarsiarineqarsinnaasut ilanngukkaanni Namminersornerullutik Oqartussanut 82.000 kr.-it utertitassarilersussaassavai.
ATASSUT-mit ilinniagaqartut aningaasanik aqutsilluarsinnaanerat qularutiginngikkaluarlugu pissutissaqarsoraagut mianersoqqusissalluta imminnut artukkernaveersaarnissartik qulakkeerniartariaqaraat, tassami periarfissaalersussat erniatigut allatigullu piffissap iluani ilinniartumut artukkiutaanavianngikkaluartut taarsersuineq isumaginerliortuuallakkaanni imminut atukkertoqarsinnaagami sivisuumik qaangerniagassanngoratarsinnaasumik.
GU-rtut allanilu piareersaataasumik ilinniartut ilinniagaqarnersiuteqarnerit allanngortinneqarnerat malugilaavissortussaavaat, angajoqqaaminni allaniluunniit najugaqartut aamma kollegiani ineqaatigalutik nerisaqartut assigiimmik ilinniartuunersiutisisalissapput, tamarmik qaammammut 1.850 kr.-inik, kollegiami inillit namminneq nerisassaminnik isumaginnittussat 3,350 kr.-inik ilinniarnersiutisisalissapput kiisalu namminneq ineqartariaqartut ilinniartutulli allatut 4.200 kr.-inik qaammammusisalissallutik.
ATASSUT-mit iluarisimaarparput nunatta Danmark-illu avataani ilinniagaqartut pisariaqarfiitigut immikkut aaqqissuussiffigineqarsinnaassammata, tunngaviusumillu 4.725 kr.-inik pissarsitinneqartassammata.
ATASSUT-mit maluginiarparput meeqqat atuarfiannik naammassinninngitsoorsimasut fagini ataasiakkaani atuarsinnaatitaanerannut tapiissutit peerniarneqartut, taamaaliortoqarneratigullu 6,9 millioner kr.-it sipaarniarneqartut, tamannalu pissaaq KANUKOKA-p tungaanit tamanna akuersaaruminaatsinneqaraluartoq, taamaattorli ilinniagaqalernissamut inuussutissarsiuteqalernissamullu piareersarfinnik suliniuteqartoqarmat pineqartullu piareersarnermut ilanngunneqarsimasut Naalakkersuisut oqaatigaat. ATASSUT-mit suliniutit pineqartut qilanaarluta utaqqissavagut.
ATASSUT-mit oqaatigissavarput nutarteriniarneq manna ilassilluaratsigu, siunertarineqarmammi ilinniagaqartut atugaasa ajornerulinnginnissaat, allaffissornikinnerulernissaq, eqaallisaanissaq aammalu aningaasaliissutit pissarsissutaanerpaamik atorneqarnissaasa qulakkeerneqarnissaat. Taamatuttaaq suli amerlanerusut ilinniagaqalernissaat, imminnut naleqquttumik amerlanerusut toqqaasalernissaat, taamaalillutillu maangaannaq unitsitsisartut ikiliartulernissaat matumani aqqutissiuunneqassasoq ATASSUT-mit qularutiginngilarput.
Taamatut oqaaseqarluta ATASSUT-mit siunnersuut taperserparput, aappassaaneerneqannginneranilu Inatsisartut Ilinniartitaanermut Ataatsimiititaliaani suliarineqassasoq inassutigaarput.