16. oktober 2003                                                                                                      EM 2003/156

Rettelsesblad

(erstatter tidligere forslag dateret 26. september 2003)

                          

Forslag til landstingslov nr. xx af xx om dyreværn.                                           

Kapitel 1

Lovens formål og anvendelsesområde

  § 1.  Landstingslovens formål er at sikre dyr forsvarlig behandling og bedst mulig beskyttelse mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

  § 2.   Landstingsloven omfatter alle dyr.

Kapitel 2

Hold af dyr

  § 3.  Den, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

  § 4.  Bygninger, rum, folde eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses og således, at dyrene ikke kan komme til skade, jf. § 3. Det skal sikres, at dyret har en bevægelsesfrihed, der er passende også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vind og vejr i overensstemmelse med deres behov, herunder behov for adgang til et tørt leje.

  Stk. 2.   Stk. 1, 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på bindsel, tøjr og lignende indretninger, der skal være udformet, så de ikke giver anledning til skader.

  § 5.   Den, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen. Dette gælder dog ikke dyr, der holdes fritgående på udendørs arealer. Sådanne dyr skal dog tilses jævnligt og beskyttes bedst muligt mod rovdyr.  

  § 6.  Landsstyret kan fastsætte regler om hold af dyr, herunder:1) Regler om, at den, der erhvervsmæssigt holder dyr, skal sørge for, at dyreholdet tilses af en dyrlæge eller en af Landsstyret bemyndiget person mindst én gang årligt.

2) Regler om hold af dyr på steder, hvor den, der fører tilsyn med dyret, ikke bor.

3) Regler om dyrs opholdsarealer, opholdsrum og  inventar.

4) Regler om forbud mod hold af dyr, der kan frembyde fare eller skabe frygt, eller som vanskeligt kan holdes i fangenskab på dyreværnsmæssig forsvarlig måde.

_________________

5) Regler om ægproduktionssystemer.

Kapitel 3

Transport, udsætning, indfangning, behandling og anden beskyttelse af dyr

  § 7.  Levende dyr må ikke anvendes til øvelses- og konkurrenceskydning.

  § 8.  Det er forbudt at udsætte opdrættede dyr i naturen eller indfange vilde dyr fra naturen. Landsstyret kan give tilladelse til udsættelse eller indfangning af dyr i naturen.

  Stk 2.  Landsstyret kan fastsætte vilkår for en eventuel tilladelse, herunder, at tilladelsen kan tilbagekaldes i tilfælde af tilsidesættelse af vilkårene i tilladelsen.

  § 9.   Dyr må ikke tvangsfodres, medmindre det er påkrævet for at behandle dyret mod sygdom.

  § 10.  Landsstyret kan fastsætte regler om transport af dyr, indfangning af dyr, behandling af dyr, og beskyttelse af dyr, herunder om reklame for og salg af genstande.

Kapitel 4

Avl og bioteknologi m.v.

  § 11.   Det er forbudt at anvende bioteknologi, genteknologi og lignende på dyr.

  Stk. 2.  Landsstyret kan dog efter ansøgning give tilladelse hertil. Landsstyret kan fastsætte vilkår i forbindelse med meddelelse af sådan tilladelse, herunder tilbagekaldelse af tilladelsen i tilfælde af overtrædelse af vilkår i tilladelsen.

  § 12.  Landsstyret kan fastsætte regler om, at der ikke må anvendes naturlig eller kunstig avl eller avlsmetoder, der påfører eller kan påføre de berørte dyr lidelse eller væsentlig ulempe.

Kapitel 5

Aflivning, operative indgreb og lignende

  § 13.  Den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og smertefrit som muligt. Aflivning ved kvælning og hængning er forbudt. Aflivning ved drukning af andre dyr end havpattedyr er tillige forbudt.

  Stk. 2.   Landsstyret kan fastsætte regler om aflivning af dyr, herunder regler om slagtning, fangst af dyr, forbud mod eller begrænsning af visse aflivningsformer samt, at aflivning af visse dyr kun må foretages af en dyrlæge eller en anden autoriseret person.

  § 14.  Operative indgreb, der kan påføre dyret lidelse bortset fra uvæsentlig smerte af forbigående beskaffenhed, må kun foretages af en dyrlæge, medmindre indgrebet er uopsætteligt. Lidelse og smerte skal begrænses i videst muligt omfang.

 

  § 15.   Det er forbudt at foretage operative og lignende indgreb, som har til formål at ændre et dyrs udseende.

  § 16.  Landsstyret kan fastsætte regler om operative indgreb, herunder:

1) Regler om kastration, afhorning, mærkning, fjernelse af kløer og andre legemsdele og beskæring af næb og kløer samt hove og klove.

2) Regler om, at visse typer indgreb kun må foretages af en dyrlæge eller andet uddannet personale.

3) Regler om forbud mod visse typer af operative og lignende indgreb.

4) Regler om forbud mod udstilling eller anden fremvisning af dyr, hvis udseende er ændret ved operative indgreb, jf. § 15.

Kapitel 6

Fremvisning m.v. af dyr

  § 17.  Zoologiske haver, dyreparker og lignende må ikke oprettes uden Landsstyrets tilladelse. I vilkårene for tilladelsen kan fastsættes krav om indretning og drift, herunder om uddannelse af personale og tilsyn samt om tilbagekaldelse af tilladelsen i tilfælde af tilsidesættelse af vilkår i tilladelsen.

  § 18.  Dyr må ikke dresseres eller bruges til fremvisning, cirkusforestillinger, filmoptagelser eller lignende, hvis dyret derved påføres væsentlig ulempe.

  § 19.  Landsstyret kan fastsætte regler om fremvisning af dyr, herunder:

1) Regler om indretning og drift af, samt tilsyn med virksomheder nævnt i § 17.

2) Regler om beskyttelse af dyr, der dresseres, bruges eller fremvises til de i § 18 nævnte formål.

Kapitel 7

Handel m.v. med dyr

  § 20.  Dyr må kun overdrages til børn under 16 år, såfremt forældremyndighedsindehaveren samtykker til dette under dennes overopsyn og ansvar.

  § 21. Landsstyret kan fastsætte regler om handel m.v. med dyr, herunder:

1) Regler om, at personer, selskaber, foreninger m.v., der omsætter dyr, skal foretage anmeldelse herom til Landsstyret samt registrere køb og salg.

2) Regler om indretning og drift af kenneler, dyrepensioner, dyrehospitaler,

dyreinternater og virksomheder, der driver erhvervsmæssig handel med dyr.

  Stk. 2.   Stk. 1, nr.1 finder ikke anvendelse på handel med og opdræt af dyr, der holdes til landbrugsformål.

Kapitel 8

Tilsyn

  § 22.  Landsstyret påser overholdelsen af denne landstingslov og regler udstedt i medfør af denne.

  Stk. 2.   En dyrlæge, der bliver bekendt med, at et dyr behandles uforsvarligt, skal straks anmelde dette til politiet eller til kommunefogeden. Dette gælder dog ikke, hvis forholdet ikke er groft uforsvarligt og i øvrigt straks rettes.

  § 23.   Behandles dyr uforsvarligt, kan politiet give den ansvarlige påbud om dyrets behandling.

  Stk. 2.  Er dyret sygt eller kommet uhelbredeligt til skade, kan politiet meddele påbud om aflivning, hvis det vil medføre unødig lidelse at lade det leve.

  Stk. 3.  Politiet kan meddele påbud om, at dyr, der holdes i strid med bestemmelserne i medfør af § 6, nr. 4, om fornødent skal aflives.

  Stk. 4.   Påbud skal meddeles skriftligt. Inden der meddeles påbud, skal politiet indhente en erklæring fra Landsstyret. Endvidere skal den, der har ansvaret for dyret, have lejlighed til at udtale sig.

  Stk. 5.  Stk. 4 kan fraviges i det omfang, det er nødvendigt for at afværge en væsentlig lidelse for dyret, eller når den ansvarlige ikke er at træffe.

.

  § 24.  Dyrlægen eller politiet kan aflive dyret straks, hvis det vil medføre alvorlig unødig lidelse for dyret at følge fremgangsmåden i § 23, stk. 2.

  § 25.   Aflivning, der foretages i medfør af § 23, stk.2, og stk. 3, eller § 24 sker uden erstatning for dyrets ejer.

   Stk. 2.  Efterkommes påbuddet efter § 23, stk. 1 ikke, kan politiet lade dyret aflive uden erstatning for dyrets ejer.

  Stk. 3.  Den, der har fået et påbud efter § 23, stk. 1-3, kan begære sagen indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for politiet inden 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Indbringelse for domstolene har ikke opsættende virkning.

  § 26.   Politiet har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til et dyrehold. Politiet kan om fornødent tage en sagkyndig med.

Kapitel 9

Sanktionsbestemmelser

  § 27.  Det kan medføre bøde at:

1) overtræde de i §§ 3-5, § 7, § 8, stk. 1, § 9, og § 11, stk. 1 fastsatte generelle bestemmelser,

2) tilsidesætte de i § 13, stk 1, §§ 14 og 15 fastsatte regler vedrørende aflivning og operative og lignende indgreb,

3) overtræde de i § 17, 1. pkt., § 18 og § 20 fastsatte bestemmelser vedrørende fremvisning af og handel med dyr,

4) tilsidesætte vilkår i en tilladelse udstedt i medfør af § 8, stk 2, § 11, stk. 2, og § 17, 2. pkt.,

5) undlade at foretage anmeldelse efter § 22, stk. 2,

6) undlade at efterkomme påbud meddelt efter § 23, stk. 1, 2 og 3.

 

  Stk. 2.  I forskrifter, der udfærdiges i medfør af denne landstingslov, kan der fastsættes regler om idømmelse af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

  Stk. 3.  Ved grov eller gentagen overtrædelse af bestemmelserne i §§ 3-5, § 7, § 8, stk. 1, § 9, § 11, stk. 1, § 13, stk. 1, § 14, § 15, § 17, 1. pkt., § 18 og § 20 eller i forskrifter, der udfærdiges efter loven, kan idømmes forbud mod enhver form for hold af eller omgang med dyr.

  Stk. 4.  Idømmelse af forbud mod hold af eller omgang med dyr, jf. stk. 3, kan ske for bestandigt eller for en tidsbegrænset periode på mindst 1 år. Overtrædelse af et sådant forbud kan medføre bøde.

  Stk. 5.  For overtrædelser, der begås af aktie- eller anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan selskabet som sådan idømmes en bøde. Er overtrædelse begået af staten, Hjem-mestyret, en kommune eller et kommunalt fællesskab, kan der idømmes staten, Hjemmestyret, en kommune eller et kommunalt fællesskab som sådan bøde.  

Kapitel 10

Ikrafttræden

  § 28.   Landstingsloven træder i kraft d. 1. juli 2004.

Grønlands Hjemmestyre, den xx.xx 2003

Hans Enoksen

/

Johan Lund Olsen       

 

    

16. oktober 2003                                                                                                                                                 UKA 2003/156

Iluarsisaq

(15. august 2003-mi siunnersuummut iluarsiissut)

Uumasunik illersuineq pillugu Inatsisartut inatsisissaattut nr. xx, uu. qqqq 2000y-meersussatut siunnersuut

Kapitali 1

Inatsisip siunertaa atuuffiilu

  § 1.  Inatsisartut inatsisaanni siunertarineqarpoq uumasut illersorneqarsinnaasumik pineqartarnissaasa isumannaarinniffigineqarnissaat sapinngisamillu anniartinneqarnissaannut, naalliutsinneqarnissaannut, ersiortinneqarnissaannut, kingunipiloqartitsisumik ajoqutissarsinissaannut annertuumillu ajoqutissarsinissaannut illersorneqarnissaat.

  § 2.  Inatsisartut inatsisaanni uumasut suulluunniit pineqarput.

 

Kapitali 2

Uumasuuteqarneq

  § 3.  Kialuunniit uumasuuteqartup isumagissavaa uumasut peqqissaartumik isumagineqarnissaat, ilanngullugit inissaqartinnissaat, nerukkarneqartarnissaat, imertinneqartarnissaat aamma timimikkut pisattamikkullu, pissusilersortarnermikkut peqqissuunissamikkullu pisariaqartitaat mianeralugit periaatsit akuerisaasut ilisimatuussutsikkullu ilisimalikkat naapertorlugit paarineqarnissaat.

  § 4.  Illut, init, ungaluukkat nunaminertalluunniit uumasuuteqarfiusut ilusiligaassapput uumasut pisariaqartitaat isumagalugit uumasullu ajoqusertussaajunnaarlugit, tak. § 3. Uumasup aamma nerukkarneqarnermini, imertinneqarnermini toqqissisimaarnerminilu nikerarfissaqarnissaa qularnaarneqassaaq. Kiisalu uumasut anorimut silallu pissusianut pisariaqartitsinerat malillugu isumannaarneqassapput, panertumi nalaffissaqarnissaat ilanngullugu.

  Imm. 2.  Imm. 1-imi oqaaseqatigiit aappaat kimmianut, pituuttanut taamaaqataannullu taamatulli atuuppoq, taakku ajoqusernissamut pissutaasinnaajunnaarlugit iluseqartinneqassammata.

 

__________________UKA 2003/156

INUUPI, J.nr. 47.20.20

  § 5. Kialuunniit uumasuuteqartup isumagissavaa uumasup ullormut ikinnerpaamik ataasiarluni alakkarneqartarnissaa. Tamannali uumasunut silami nammineersinneqartunut atuutinngilaq. Taamaattoq uumasut taakku akuttunngitsumik alakkarneqartassapput sapinngisamillu nersutinut nujuartanut illersorneqassallutik.

  § 6.  Uumasuuteqarneq pillugu maleruagassat Naalakkersuisut aalajangersassavaat, matumanittaaq:

    Kialuunniit inuussutissarsiutigalugu uumasuuteqartup uumasuutimi uumasut nakorsaannit imaluunniit inummit Naalakkersuisut piginnaatitaannit ukiumut ikinnerpaamik ataasiarluni alakkartitsisarnissaa pillugu maleruagassat.

    Sumiiffinni piginnittup imaluunniit uumasunik nakkutilliisup najugaqarfiginngisaani uumasuuteqarneq pillugu maleruagassat.

    Uumasut nunaminertat najugarisaat inillu najugarisaat taakkulu pequtsersorneqarneri pillugit maleruagassat.

    Uumasunik ulorianarsinnaasunik ersiortitsisinnaasunilluunniit imaluunniit uumasunik illersuineq eqqarsaatigalugu isumannaatsumik uumasuutigiuminaatsunik pigisaqarnissap inerteqqutigineqarnissaa pillugu maleruagassat.

    Manniliortitseriaatsit pillugit maleruagassat.

Kapitali 3

Uumasunik assartuineq, nunalisitsineq, tigujoqqaaneq, passussineq allatullu illersuineq

  § 7.  Sungiusaatigalugu unammissutigaluguluunniit eqqoriagassatut aallaariaqattaagassatut uumasut atorneqaqqusaanngillat.

  § 8. Uumasunik nujuillisarneqarsimasunikpinngortitamut nunalisitsineq imaluunniit uumasunik nujuartunik pinngortitamiit tigusarinninniarneq inerteqqutaapput. Naalakkersuisut uumasunik pin­ngortitamut nunalisitsinissamut imaluunniit tigusarinninniarnissamut akuersissuteqarsinnaapput.

  Imm. 2.  Akuersissutaasinnaasumut, matumanittaaq akuersissummi piumasaqaatitut aalajangersakkanik unioqqutitsisoqarnerani akuersissutinik utertitsisinnaaneq, piumasaqaatillu pillugit Naalakkersuisut aalajangersaasinnaapput.

  § 9.  Uumasut pinngitsaalillugit nerukkarneqassanngillat, tamanna uumasup nappaatinut katsorsarneqarneranut atatillugu pisariaqartinneqanngippat.

  § 10.  Uumasut assartorneqarnissaat, uumasut tigusariniarnissaat, uumasut katsorsarneqarnissaat uumasullu illersorneqarnissaat, tamatumanissaaq suussutsinik ussassaarinerit tuniniaanerillu pillugit Naalakkersuisut maleruagassanik aalajangersagaliorsinnaapput.

Kapitali 4

Erniortitsineq aamma bioteknologi il.il.

  § 11.  Uumasunut bioteknologip, genteknologip taamaaqataasalu atorneqarnissaat inerteqqutaavoq.

  Imm. 2.  Taamaattoq taamaaliornissamut qinnuteqartoqareerneratigut Naalakkersuisut akuersisinnaapput. Taamatut pisoqartillugu akuersissummut atatillugu piumasaqaatinik, matumanittaaq akuersissummi piumasaqaatinik unioqqutitsisoqarnerani akuersissummik utertitsinissaq pillugu, Naalakkersuisut aalajangersaasinnaapput.

  § 12.  Pissusissamisoortumik atortulerluniluunniit erniortitsinerup imaluunniit erniortitseriaatsit uumasunut naalliutsitsisinnaasut ajoqutaasinnaasulluunniit atorneqannginnissaat pillugu maleruagassat Naalakkersuisut aalajangersarsinnaavaat.

Kapitali 5

Toqutitsineq, pilattaalluni passussinerit taamaaqataallu

  § 13.  Uumasumik toqutitsiniartup uumasup sapinngisamik piaarnerpaamik naalliunnanngitsumillu toqutinneqarnissaa qularnaassavaa. Qimitsinikkut nivinngaanikkulluunniittoqutitsineq inerteqqutaavoq. Uumasunik imarmiuunngitsunik ipititsinikkut toqutitsineq aamma inerteqqutaavoq.

  Imm. 2.  Uumasut toqutinneqarnissaat, matumanittaaq toqoraaneq, uumasut pisarineqarnissaat, toqutitseriaatsit ilaasa inerteqqutigineqarnissaat imaluunniit killiliivigineqarnissaat kiisalu uumasut anginerit ilaasa toqutinneqarnissaat uumasut nakorsaannit imaluunniit inummit allamit piginnaatitaasumit isumagineqarnissaat, pillugit maleruagassanik Naalakkersuisut aalajangersaasinnaapput.

  § 14.  Pilattaalluni passussinerit uumasumik naalliuuteqartitsissutaasinnaasut, annikitsuinnarmik anniaataasinnaasut qaangiutilertortussat passussinissallu kinguartinneqarsinnaannginnerat eqqaassanngikkaanni, taamaallaat isumagineqassapput uumasut nakorsaannit. Naalliuutit anniarnerillu sapinngisamik killilerneqassapput.

  § 15.  Uumasup isikkuata allanngortinneqarnissaa siunertaralugu pilattaaneq inerteqqutaavoq.

  § 16.  Naalakkersuisut pilattaaneq pillugu maleruagassanik aalajangersaasinnaapput, taamatuttaaq:

    Kinguaassiorsinnaajunnaarsitsineq, nassuiineq, nalunaaqutsersuineq, kukinnik avatinillu allanik piiaaneq aamma timmissat sigguinik kukiinillu aammalu kukiffannik killuineq.

    Passussinerit aalajangersimasut taamaallaat uumasut nakorsaannit imaluunniit sulisunit ilinniagaqarsimasunit allanit isumagineqarnissaat pillugu maleruagassat.

    Pilattaanerit taamaaqataanilluunniit passussinerit aalajangersimasut inerteqqutigineqarnissaat pillugu maleruagassat.

    Uumasut pilattaanikkut taamaaqataanilluunniit passussinikkut isikkuinik allanngortinneqarsimasunik, tak. § 15, takutitassiinerit allatulluunniit takutitsinerit inerteqqutigineqarnissaat pillugu maleruagassat.

Kapitali 6

Uumasunik takutitassiarinninneq il.il.

  § 17.  Naalakkersuisut akuersiseqqaartinnagit uumasuusivissuit, nunaminertat uumasuusiviit taamaaqataalluunniit pilersinneqassanngillat. Akuersissummut piumasaqaatitut aalajangersakkani ilusiligaanera ingerlanneqarneralu pillugit, matumanittaaq sulisussanik nakkutilliisussanillu ilinniartitsinissaq pillugu aammalu akuersissummut piumasaqaatitut aalajangersakkanik unioqqutitsisoqarnerani akuersissutip utertinneqarsinnaanera pillugu, piumasaqaatit aalajangersarneqarsinnaapput.

  § 18.  Uumasut nujuillisarneqassanngillat imaluunniit takutitassiatut, aliikkusersuutaasussatut, filmiliarisassatut taamaaqataannulluunniit atorneqassannngillat, tamanna uumasunut annertuumik ajoqutaassappat.

  § 19.  Uumasut takutitassiarineqarnissaat pillugu maleruagassanik Naalakkersuisut aalajangersaasinnaapput, matumanittaaq:

    Ingerlatat § 17-imi taaneqartut ilusiligaanissaat ingerlanneqarnissaallu aammalu nakkutigineqarnissaat pillugit maleruagassanik.

    Siunertanut § 18-imi taaneqartunut atugassatut uumasut nujuillisarneqartut atorneqartut takutitassiarineqartulluunniit illersorneqarnissaat pillugu maleruagassanik.

Kapitali 7

Uumasunik niuerutiginninneq il.il.

  § 20.  Uumasut meeqqanut 16 ataallugit ukiulinnut aatsaat tunniunneqarsinnaapput angajoqqaatut akisussaasoq akuersippat.

  § 21.  Uumasut niuerutigineqarnissaat il.il. pillugit maleruagassanik Naalakkersuisut aalajangersaasinnaapput, matumanittaaq:

    Inuit, ingerlatseqatigiiffiit, peqatigiiffiit il.il. inuussutissarsiutigalugu inuussutissarsiutiginaguluunniit uumasunik nioqquteqartut tamanna pillugu Naalakkersuisunut nalunaarutiginnissapput aammalu pisisarnerit tunisisarnerillu nalunaarsussallugit.

    Qimminut sungiusaaviit, paarinniffiit, napparsimmaviit, tigumminnikkallarfiit suliffiillu­ inuussutissarsiutigalugu allatut uumasunik niuerutiginninnermik ingerlatsisut ilusiligaanissaat ingerlanneqarnissaallu pillugit maleruagassat.

   Imm. 2.  Nunalerinermik ingerlataqarnermut atatillugu uumasunik niueruteqarnermi erniortitsinermilu imm. 1-imi nr. 1 atuutsinneqanngilaq.

Kapitali 8

Nakkutilliineq

  § 22.  Inatsisartut inatsisaata matuma, taannalu malillugu maleruagassat saqqummiunneqartut, eqquutsinneqarnissaat Naalakkersuisut nakkutigissavaat.

  Imm. 2.  Uumasut nakorsaat ummasup eqqunngitsumik pineqarneranik pasitsaassaqartoq tamatuminnga politiinut imaluunniit kommunefogedimut erngerluni nalunaaruteqarnissaminut pisussaavoq. Tamannali pissuseq annertorujussuanngippat erngerlunilu iluarsineqarpat atuutinngilaq.

 

  § 23.  Uumasut eqqunngitsumik pineqarpata uumasup pineqarnissaa pillugu uumasumut akisussaasoq politiinit peqqusissuteqarfigineqarsinnaavoq.

  Imm. 2.  Uumasoq napparsimappat iluarsineqarsinnaanngitsumilluunniit ajoqusersimappat uumaannassagunilu naalliuppallaassappat toqutinneqarnissaa politiit peqqusissutigisinnaavaat.

  Imm. 3.  Uumasup § 6, nr. 4 malillugu aalajangersakkanik unioqqutitsilluni uumasuutigineqartup pisariaqarpat toqutinneqarnissaa politiit peqqusissutigisinnaavaat.

  Imm. 4.  Peqqusissut allaganngorlugu nalunaarutigineqassaaq. Peqqusissutip nalunaarutiginnginnerani politiit oqaaseqaataat pissarsiareqqaassavaat. Kiisalu uumasumut akisussaasuusoq oqaaseqarnissaminut periarfissaqartitaassaaq.

  Imm. 5.  Uumasup naalliorujussuarnissaa pinngitsoortinniarlugu, imaluunniit akisussaasup pissarsiarineqarsinnaannginnera ilimagineqarpat, imm. 4 sanioqqunneqarsinnaavoq.

  § 24.  Nersutit nakorsaata imaluunniit politiit uumasoq erngerlutik toqutaatissinnaavaat, § 23, imm. 2-mi periaaseq malillugu tamanna uumasumut pisariaqanngitsumik naalliuppallaarnissamik kinguneqassagaluarpat.

  § 25.  § 23, imm. 2 aamma imm. 3 imaluunniit § 24 malillugit toqutitsinerit uumasup piginnittuanut taarsiissuteqarfiusussaanngillat.

  Imm. 2.  § 23, imm. 1 malillugu peqqusissut malinneqanngippat politiit uumasoq toqutitaasissinnaavaat uumasup piginnittuanut taarsiissuteqarfiusussaanngitsumik.

  Imm. 3.  § 23, imm. 1 malillugu peqqusissuteqarfigineqarsimasup aamma § 23, imm. 2 imaluunniit imm. 3 malillugit uumasuutimik toqutinneqarsimasumik piginnittup piumasaqaatigisinnaavaa suliassap eqqartuussisunut suliassanngortinneqarnissaa. Tamatuminnga piumasaqaat aalajangiinerup pineqartumut nalunaarutigineqarnerata kingorna ullut 14 qaangiutinnginneranni politiinit saqqummiunneqassaaq. Eqqaartuussisunut tunniussineq kinguartitsiffiussanngilaq.

  § 26.  Politiit eqqartuussisut akuersiseqqaanngikkaluarlugit kinaassutsiminnut uppernarsaatip takutinneratigut pisariaqarfiatigut uumasuutinut ornigussinnaatitaapput. Politiit pisariaqarfiatigut ilisimasalimmik ilaqarsinnaapput.

Kapitali 9

Pineqaatissiinissamut aalajangersakkat

  § 27.  Akiliisitaanermik kinguneqarsinnaapput:

    tamanut tunngatillugu aalajangersakkanik §§ 3-5-ini, § 7-mi, § 8-mi, imm. 1-imi, § 9-imi, § 10-mi aamma § 11-imi aalajangersarneqartunik unioqqutitsinerit,

    toqutitsinerit, pilattaanerit taamaaqataanillu passussinerit pillugit § 13, imm. 1-imi, §§ 14 aamma 15-imi maleruagassatut aalajangersakkanik sumiginnaanerit,

    uumasut takutitassiarineqarnerat niuerutigineqarnerallu pillugit aalajangersakkanik § 17-mi oqaaseqatigiinni siullerni, § 18-imi aamma § 20-mi aalajangersarneqartunik unioqqutitsinerit,

    § 8, § 11, imm. 2-mi aamma § 17-imi oqaaseqatigiit aappaat malillugit akuersissutini tunniunneqartuni piumasaqaatinik sumiginnaanerit,

                    § 22, imm. 2 malillugu nalunaarutiginninnginnerit,

    § 23, imm. 1, 2 aamma 3 malillugit peqqusissummik nalunaarutigineqarsimasumik malinninnginnerit.

  Imm. 2.  Maligassiani inatsit malillugu suliarineqartuni maligassiani aalajangersakkanik unioqqutitsinerit akiliisitaanermik pillarneqarnissaat aalajangersarneqarsinnaavoq.

  Imm. 3.  §§ 3-5-ni, § 7-mi, § 8, imm. 1-imi, § 9-imi, § 10-mi, § 11, imm. 1-imi, § 13, imm. 1-imi, § 14-imi, § 15-imi, § 17-imi oqaaseqatigiinni siullerni, § 18-imi aamma § 20-mi imaluunniit maligassiani inatsit malillugu suliarineqartuni aalajangersakkanik unioqqutitsisoqarnera uumasuuteqarsinnaanerup imaluunniit uumasuuteqarnermi suliaqarsinnaanerup inerteqqutigineqarneranik pineqaatissinneqaataasinnaavoq.

  Imm. 4.  Uumasuuteqarsinnaanerup imaluunniit uumasuuteqarnermi suliaqarnissap imm. 3 malillugu inerteqqutigineqarnissaa pineqaatissiissutigineqarpat tamanna atajuartussatut imaluunniit sivikinnerpaamik ukiumut ataatsimut pisinnaavoq. Inerteqqummik taama ittumik unioqqutitsineq akiliisitsinermik kinguneqarsinnaavoq.

  Imm. 5.  Aktiaateqarluni imaluunniit piginneqatigiissuteqarluni ingerlatseqatigiiffiit, piginneqatigiinnikkut ingerlatseqatigiiffiit assigisaalluunniit unioqqutitsisuuppata ingerlatseqatigiiffik ingerlatseqatigiiffittut akiliisitsinermik pillaatissinneqarsinnaavoq. Naalagaaffik, Namminersornerullutik Oqartussat, kommuni imaluunniit kommuninit ataatsimoorussat unioqqutitsisuuppata taakku akiliisitsinermik pillaatissinneqarsinnaapput.  

Kapitali 10

Atuutilerfia

  § 28.  Inatsisartut inatsisaat 1. juli 2004-mi atuutilerpoq.

Namminersornerullutik Oqartussat, ulloq uu. qqqq 2003 

Hans Enoksen

/

Johan Lund Olsen