Samling

BETÆNKNING

Afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg

vedrørende

Forslag til Landstingslov nr. xx af yy.zz 2003 om dyreværn.

Afgivet til forslagets 2. behandling

Landstingets Erhvervsudvalg har under behandlingen bestået af:

Landstingsmedlem Ole Dorph, Siumut, formand

Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, næstformand

Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut

Landstingsmedlem Finn Karlsen, Atassut

Landstingsmedlem Per Skaaning, Demokraterne

Landstingets Erhvervsudvalg har efter 1. behandlingen den 18. november 2003 gennemgået Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, Johan Lund Olsens forordningsforslag.

Indledning

Denne lov er en del af det regelsæt, der udstedes i forbindelse med Hjemmestyrets overtagelse af ansvaret for dyreværn og hundehold m.v. Formålet med landstingsloven er at sikre beskyttel-sen af dyrene gennem fastsættelse af regler, der er i overensstemmelse med de krav, der bør stilles i lyset af anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Det skal samtidig sikres, at der opretholdes et harmonisk forhold mellem samfundet og den effekt, der kan være af regler, der fastsættes om beskyttelse af dyr.

Der har ikke tidligere været en egentlig dyreværnslov i Grønland, området har indtil nu været reguleret dels gennem bekendtgørelse af kriminallov for Grønland, der omfatter alle dyr, dels gennem dyreværnsbestemmelser alene for hunde og katte i en Landstingslov om slædehunde samt hunde- og kattehold. Endvidere er der i en bekendtgørelse om fåre- og hestehold bestem-melser, der har dyreværnsmæssigt sigte. Det drejer sig om krav til foderbeholdninger samt om fodring af får og heste samt om krav til indretning af stalde, herunder arealkrav for får og heste.

De fleste af de lande, vi samarbejder med på forskellig vis, har lovmæssige bestemmelser på dyreværnsområdet. For de fleste europæiske lande rækker disse bestemmelser næsten 100 år tilbage i tiden. Interessen for dyreværn på internationalt plan har været i kraftig stigning de seneste årtier, og der er blevet taget flere initiativer til lovgivning på dette område. Som eksempel på international dyreværnslovgivning kan nævnes Europarådets konventioner om beskyttelse af dyr under international transport, om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål, om beskyttelse af dyr til slagtning og om beskyttelse af k æledyr. Inden for rammerne af konventionen er der udarbejdet en række rekommandationer, bl.a. en rekommandation om får.

Lovforslagets indhold

Loven gælder alle dyr, også vildtlevende dyr.

Landstingslovens overordnede mål er at beskytte det enkelte dyr, hvorimod beskyttelsen af dyr opfattet som arter og bestande sker via bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven. Loven indeholder visse konkrete bestemmelser, der sigter mod at undgå mishandling og vanrøgt, men er først og fremmest at betragte som en rammelov, der giver Landsstyret bemyndigelse til administrativt at fastsætte nærmere angivne regler til beskyttelse af dyrene. Dette skal ses i lyset af et ønske om at forbedre muligheden for at varetage de dyreværnsmæssige hensyn, som ønskes tilgodeset med lovforslaget, idet der åbnes mulighed for, at regler på dyreværnsområdet løbende kan tilpasses såvel den praktiske udvikling som nye forskningsresultater, der er af betydning for dyrenes velfærd. Hensigten er således ikke alene at sikre mod egentlig dyremishandling, men også at der ved fastsættelse af regler efter loven tages hensyn til dyrenes forskellige behov.

Lovens vedtagelse vil ikke ændre gældende jagt og fangstmetoder, dette kræver, at Landsstyret ved udfærdigelse af bekendtgørelser fastsætter nye regler på området.

Ved udformningen af lovforslaget er det tilstræbt at undgå regler, der indebærer en unødig bureaukratisering af dyreværnsområdet, der pålægger det offentlige eller borgerne udgifter, der ikke står mål med de dyreværnsmæssige fordele.

Udvalgets behandling

Udvalget har bemærket, at der fra flere sider er efterlyst afklaring af forslagets § 2, forklaring p å hvorfor visse foreninger ikke har været med i høringsrunden, behovet for jagt- og fangstmetoders ændring og hvordan slædehunde skal behandles efter dette forslag. Udvalget har derfor haft Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked i samr åd. Landsstyremedlem-met blev bedt om at uddybe ovennævnte forhold, samt form og indhold af lovforslagets bestem-melser om, at Landsstyret kan fastsætte nærmere regler.

Landsstyremedlemmet oplyser følgende:

ÿ Når der i forslagets § 2 tales om alle dyr, s å omfatter bestemmelserne alle dyr uanset om de befinder sig på land eller i vand. Lovens anvendelsesområde er både dyr, der holdes i menneskers varetægt uanset formålet med dyreholdet, og vildtlevende dyr. Når emnet er bragt på bane, skyldes det sikkert en sproglig misforståelse mellem Landsstyremed-lemmet og et medlem af Landstinget under 1. behandling af lovforslaget. Der blev fra Landstingets talerstol spurgt om § 2 omfattede alle dyr, hertil blev der svaret, at kapitel 2 kun omfattede hold af dyr. For at rette denne sproglige misforståelse, skal det præciseres, at: § 2 omfatter samtlige dyr, hvorimod kapitel 2 kun omfatter hold af dyr.

ÿ Fåreholderforeningen er hørt, og har afgivet svar sammen med Landbrugsrådet i skrivelse af 21.oktober 2002. Foreningen UPPIK har ligeledes fået tilsendt forslag til dyreværnslov og bemærkninger hertil, men har ikke sendt et skriftligt svar herpå. Foreningen QIMUSSEQ er ikke blevet hørt. Sammenslutningen af fiskere og fangere i Grønland, KNAPK, der repræsenterer de fangere der benytter slædehunde i udøvelsen af deres erhverv, er blevet hørt. Af deres høringssvar fremgår, at organisationen ingen bemærkninger havde til det fremsendte lovforslag. Foreningen QIMUSSEQ vil blive hørt i forbindelse med udfærdigelse af bekendtgørelser på dyreværnsområdet.

ÿ Lovens vedtagelse vil ikke ændre gældende jagt og fangstmetoder, dette kræver, at Landsstyret ved udfærdigelse af bekendtgørelser fastsætter nye regler på området. Sådanne regler kan tænkes udfærdiget såfremt man finder, at de hidtil benyttede fangstmetoder strider imod landstingslovens bestemmelser, som er at sikre dyr forsvarlig behandling og bedst mulig beskyttelse mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

ÿ Der er ikke i lovforslaget indføjet bestemmelser, der tager særlige hensyn til slædehunde, men i § 3 anføres, at: den, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt herunder huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsm æssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Det er klart, at hold af slædehunde ikke kan sidestilles med hold af selskabsdyr, og derfor skal behandles efter anerkendte praktiske erfaringer, men samtidig sikres en forsvarlig behandling, hvor de bedst muligt beskyttes mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

ÿ Lovforslaget består dels af faste bestemmelser og dels af rammebestemmelser, indenfor hvilke Landsstyret kan fastsætte nærmere regler. De faste bestemmelser skal forhindre, at der foregår egentlig dyremishandling. Dette er allerede forbudt ifølge § 65 i Kriminal-loven for Grønland, så de faste bestemmelser skal ses som en yderligere detaljeringsgrad af det allerede gældende forbud. Rammebetingelserne sigter til at indføre regler, der imødekommer mindre konkrete behov i retning af øget dyrevelfærd og opfyldelse af fysiologiske behov. Der foregår en løbende udvikling i forståelsen af dyrs behov, ligesom der foregår en udvikling i den politiske og samfundsmæssige parathed til at imødekomme disse behov. Derfor kan reglerne herom fastsættes ved bekendtgørelser fra Landsstyret, og ændres løbende i takt med ændret viden og holdning.

Udvalget udtrykte sin tilfredshed med Landsstyremedlemmets oplysninger og efter følgende uddybninger.

Et enigt udvalg skal om forslaget bemærke:

ÿ At der er bred tilslutning til forslaget, og at det hilser et lovforslag på et så vigtigt område velkommen .

ÿ At det er helt sikkert, at nærværende lovforslag vil højne landets anseelse og minimere natur- og dyreværnsorganisationers årvågenhed mod vort land. Ikke mindst vil vi selv, der holder kæledyr og ernærer os ved hjælp af dyr få fordele af denne lov. Det vil eksempelvis være en fordel for ejere af hundespande, at kunne forholde sig til nærværende lovgivning. Der er heller ingen tvivl om, at loven også vil gavne turismen.

ÿ At det udtrykker sin tilfredshed med, at der i loven er inkluderet bestemmelser om beskyttelse af dyr til slagtning. Da bestemmelser om, at aflivning af dyr skal foregå hurtigt og så smertefrit som muligt, er medtaget i loven, vil loven derfor også være en fordel for kommunens hundeaflivere.

ÿ At det ligeledes understreges i lovforslaget, at husdyr skal behandles omsorgsfuldt. De skal have adgang til husly, de skal have vand, de skal have foder, og de skal passes i overensstemmelse med anerkendte videnskabelige erfaringer.

ÿ Der er ingen tvivl om, at vedtagelsen af denne lov om dyreværn vil vække international genklang og øge interessen for vort land, fordi vi med denne lov signalerer vores vilje til at sikre beskyttelse af de dyr, der lever i vores del af verden.

Et enigt udvalg indstiller på denne baggrund forslaget til Landstingets vedtagelse.

Med disse bemærkninger skal Landstingets Erhvervsudvalg overgive forslaget til 2. behand-ling.

	Ole Dorph, formand, Siumut
Ane Hansen, næstformand, Inuit Ataqatigiit		Ruth Heilmann, Siumut
Finn Karlsen, Atassut		Per Skaaning, Demokraterne

Uumasunik illersuineq pillugu Inatsisartut inatsisissaattut nr. xx, uu. qqqq 2003-meersussatut siunnersuut

pillugu

Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaata

ISUMALIUTISSIISSUTAA

siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq

Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:

Inatsisartuni ilaasortaq Ole Dorph, Siumut, siulittaasoq

Inatsisartuni ilaasortaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, siulittaasup tullia

Inatsisartuni ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut

Inatsisartuni ilaasortaq Finn Karlsen, Atassut

Inatsisartuni ilaasortaq Per Skaaning, Demokraatit

Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaata ulloq 18. november 2003 siullermeerinerup kingorna Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisup, Johan Lund Olsenip peqqussutissatut siunnersuutaa misissuataarpaa.

Aallarniut

Inatsit manna uumasunik illersuinermut, qimmiuteqarnermut il.il. akisussaanermik Namminersornerullutik Oqartussat tigusinerannut atatillugu maleruagassianut atuutilersinneqartunut ilaavoq. Inatsisikkut siunertarineqarpoq periaatsit akuerisaasut ilisimatuussutsikkullu ilisimalikkat naapertorlugit maleruagassianik aalajangersaanikkut tamanut tunngatillugu uumasut inissisimanerisa pitsaanerulersinneqarnissaasa qularnaarneqarnissaat. Tamatuma peqatigisaanik uumasunik illersuineq pillugu maleruagassiatut aalajangersakkat sunniutigisaasa inuiaqatigiinnut ajoqutaannginnissaat qularnaarneqassaaq.

Siusinnerusukkut Kalaallit Nunaanni uumasunik illersuineq pillugu inatsisivimmik peqarsiman-ngilaq, tamanna maannamut maleruagassaqartitaasimavoq ilaatigut Kalaallit Nunaanni pinerluttulerineq pillugu nalunaarutikkut, taannalu uumasunut tamanut atuuppoq, ilaatigullu Qimmit qimuttut kiisalu qimmeqarneq qitsuuteqarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaatigut, tassani uumasunik illersuineq pillugu aalajangersakkani taamaallaat qimmit qitsuillu pineqartutik. Kiisalu savaateqarneq hestiuteqarnerlu pillugit nalunaarummi, aalajangersagaqarpoq uumasunik illersui-nermik siunertaqartunik. Tamatumani pineqarput nerukkaatissaateqarnissaq aammalu savanik hestinillu nerukkaasarnermut piumasaqaatit kiisalu nersutit inaasa aaqqissuunneqarnissaannut piumasaqaatit, matumanittaaq savat hestillu inissaqarnissaannut piumasaqaatit.

Nunat assigiinngitsutigut suleqatigisartakkavut amerlanerit uumasunik illersuineq pillugu inatsisitigut aalajangersagaqarput. Europami nunat amerlanerit ukiuni kingullerni 100-ngajanni aalajangersagaqarput.

Nunanut tamalaanut tunngatillugu uumasunik illersuinermik soqutiginninneq ukiuni qulikkuutaani kingullerni annertuumik annertusiartorsimavoq, suliassaqarfimmilu tassani inatsiseqartitsinikkut arlalinnik iliuuseqartoqartarsimalluni. Nunani tamalaani uumasunik illersuineq pillugu inatsiseqartitsinermi assersuutitut taaneqarsinnaavoq nunani tamalaani uumasut assartorneqarneranni Europarådi aqqutigalugu uumasut illersorneqartarnissaat pillugu nunat isumaqatigiissutaat, uumasuuteqarnissaq siunertaralugu uumasut illersorneqarnissaat, uumasut toqoragassat pillugit illersuinissaq angerlarsimaffimmilu uumasuutit illersorneqartarnissaat. Nunat isumaqatigiissutaata killiliussaqarfiisa iluanni inassuteqaatinik arlalinnik suliaqartoqarsimavoq, ilaatigut savat pillugit inassuteqaatinik.

Inatsisissatut siunnersuutip imarisai

Inatsit uumasunut tamanut, aamma nujuartanut, atuuppoq. Inatsisip pingaarnertut siunertaraa uumasut ataasiakkaarlugit illersorneqarnissaat, uumasunilli uumasoqatigiiusutut paasillugit illersuineq pissaaq pinngortitamik illersuineq pillugu inatsimmi aalajangersakkatigut. Inatsit imaqarpoq aalajangersakkanik aalajangersimalluinnartunik siullertut pingaarnertullu naalliutsitsinerup paarinerlugaanissallu pitsaaliorneqarnissaannik siunertaqartunik, kisianni inatsit sinaakku-siussatut isigisariaqarpoq uumasut illersorneqarnissaannut maleruagassanik allaffissornikkut Naalakkersuisut erseqqinnerusumik aalajangersaanissaannut piginnaatitsissutaasoq. Tamanna uumasunik illersuinermi mianerisassat pitsaanerusumik isumagineqarnissaasa periarfissinneqarnissaata kissaatigineqarneranut takussutissaavoq, tamannalu inatsisissatut siunnersuutikkut isumagineqartussatut kissaatigineqarpoq, tassa uumasunik illersuinermik suliassaqarfimmi pissusi-viusut ilisimatuussutsikkullu paasisat nutaat uumasut ilorrisimaarnissaannut pingaaruteqartut naapertorlugit maleruagassiat ingerlaavartumik naleqqussarneqarsinnaanerat periarfissinneqarmat. Taamaatumik uumasut naalliutsinneqarnissamut isumannaariffigineqarnerat kisimi siuner-tarineqanngilaq aammali uumasut pisariaqartitaat assigiinngitsut mianeralugit inatsit malillugu maleruagassianik aalajangersaasoqarsinnaalerpoq.

Inatsisip akuersissutigineqarnerani maanna aallaaniariaatsit piniariaatsillu atuuttut allannguiffigineqassanngillat, tamatumani suliassaqarfimmi Naalakkersuisut nalunaarusiornermi malittarisassanik nutaanik aalajangersagaliornissaat piumasaqaataassaaq.

Inatsisissatut siunnersuutip suliarineqarnerani uumasunik illersuinermik suliassaqarfiup pisariaqanngitsumik allaffissorfiunerujussuanik kinguneqartussat maleruagassiat ilanngunnaveersaarneqarsimapput, aammattaaq kissaatigineqarsimanngilaq uumasunik illersuinermut naapertuutinngitsunik pisortanut imaluunniit innuttaasunut aningaasartuuteqalersitsisinnaasunik siunnersuutinik saqqummiussinissaq.

Ataatsimiititaliap suliarinninnera

Ataatsimiititaliap maluginiarpa siunnersuutip § 2-a, sooq peqatigiiffiit ilaat aalajangersimasut tusarniaavigineqarsimannginnerat, aallaaniariaatsinik piniariaatsinillu allannguisoqartariaqarnesoq aammalu qimmit qimuttut siunnersuut taanna malillugu qanoq pineqarnissaat erseqqinnerusumik nassuiaatigineqarnissaat arlalinnit ujartorneqarmat.

Taamaammat ataatsimiititaliap Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq isumasioqatigalugu ataatsimeeqatigaa. Naalakkersuisoq qinnuigineqarpoq inatsisissatut siunnersuutip qulaani taaneqartutigut kingunerisassai itisilerlugit nassuiaatigissagai, kiisalu Naalakkersuisut maleruagassanik erseqqinnerusunik aalajangersaasinnaanerinut inatsisissatut siunnersuummi aalajangersakkat iluserisaat imarisaallu pillugit.

Naalakkersuisup apeqquteqaatigineqartunut makku paasissutissiissutigai:

ÿ Siunnersuummi § 2-mi uumasut nunamiuugaluarunik imarmiuugaluarunilluunniit ta-marmik pineqarput. Inatsisip atuutitinneqarnerani uumasut sumilluunniit siunertaqartu-mik inunnit nakkutigineqartut aamma nujuartat pineqarput. Sammineqartup saqqum-merneranut inatsisissap siullermeerneqarnerani Naalakkersuisup Inatsisartunilu ilaasortap ataatsip akornanni paatsooqatigiissimanermit peqquteqarunarpoq. Inatsisartut oqaluttarfianniit apeqqutigineqarpoq § 2-mi uumasut tamarmik pineqarnersut, tassunga akissutigineqarpoq kapitali 2-mi uumasuuteqarneq kisimi pineqartoq; oqaatsitigut paatsoorsimaneq aaqqinniarlugu erseqqissaatigineqassaaq § 2-mi uumasut tamarluinnarmik pineqarmata kapitalimilu 2-mi uumasuutigineqartut kisimik pineqarlutik.

ÿ Savaatillit peqatigiiffiat tusarniaavigineqarpoq, Nunalerinerlu pillugu siunnersuisoqati-giit peqatigalugit allakkatigut 21. oktober 2002 akissuteqarlutik. Peqatigiiffik UPPIK aamma uumasunik illersuinissamut inatsisissamut siunnersuummik oqaaseqaatitaanillu nassinneqarpoq, allakkatigulli akissuteqarsimanani. Peqatigiiffik QIMUSSEQ tusarniaavigineqanngilaq. Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat, KNAPK, piniartunut inuussutissarsiornerminni qimminik atuisuusunut sinniisuusoq, tusarniaavigineqarpoq. Tusarniaanermut akissummini inatsisissamut nassiunneqartumut immikkut ilassutissaqarnani nalunaarpoq. Peqatigiiffik QIMUSSEQ uumasunik illersuinissaq pillugu nalunaarutinik suliarinnittoqalerpat tusarniarneqassaaq.

ÿ Inatsisissap atuuttussanngortinneqarneratigut piniarneq piniariuutsillu atuuttut allan-ngortinneqarnavianngillat, tamanna aatsaat Naalakkersuisut pineqartut pillugit nalu-naarusiamik nutaamik aalajangersaanerisigut pisinnaavoq. Inatsisartut inatsisaanni atuuttumi, tassa uumasut isumannaatsumik illersorneqarnissaannik aammalu anniartin-neqannginnissaannik, anniaateqartinneqannginnissaannik, annilaangatinneqannginnis-saannik ataavartumillu ajoqusiivigineqannginnissaannik kiisalu annertuumik akornu-serneqannginnissaannik piniariaatsit maannamut atorneqartut aqqutigalugit akerliusu-mik atorneqartoq paasineqarpat maleruagassat taamaattut suliarineqarnissaat takorloorneqarsinnaavoq.

ÿ Inatsisissatut siunnersuummi qimmit qimuttut pillugit immikkut aalajangersakkamik ilanngussisoqarnikuunngilaq, kisianni § 3-mi oqaatigineqarpoq: uumasuuteqartuusup uumasuutimi isumannaatsumik pineqarnissaat isumagissavaa, taassuma ataani naleqquttumik ilisimatuussutsikkullu misilittakkanut akuerisaasunut naapertuuttumik ineqartinnerat, nerisaqartinnerat, imissaqartinneqarnerat aammalu timimikkut, pissutimikkut peqqissutsimikkullu pisariaqartitaat. Qimuttunik qimmeqarnerup angerlarsimaffimmilu uumasuuteqarnerup imminnut nallersuunneqarsinnaannginnerat ersarippoq, taamaattumillu misilittakkat akuerisaasut naapertorlugit pineqartariaqarlutik, kisiannili aamma akisussaassuseqartumik anniartinnneqannginnissaat, anniaateqartinneqannginnissaat, annilaangatinneqannginnissaat ataavartumillu ajoqusiivigineqannginnissaat annertuu-millu akornuserneqannginnissaat eqqanaarneqartariaqarluni.

ÿ Aammattaaq inatsisissatut siunnersuut ilaatigut aalajangersimasumik aalajangersaganngorlugu aammalu ilaatigut killiliussatut aalajangersaganngorlugu suliarineqarpoq, taakku iluanni Naalakkersuisut erseqqinnerusunik maleruagassaliorsinnaapput. Aalajanger-simasumik aalajangersakkat uumasunik naalliutsitsinissaq pinaveersimatissavaat. Ta-manna Kalaallit Nunaanni Pinerluttulerinermi inatsimmi § 65 malillugu inerteqqutaareerpoq, taamaattumillu aalajangersimasumik aalajangersakkat inerteqqutaareersumik erseqqissaaqqinnerusutut isigineqassallutik. Uumasut tigussaannginnerusunik pisaria-qartitaannik, soorlu pitsaanerusumik atugaqartinneqarnissaannik timikkullu pisariaqartitaannik eqquutsitsisinnaasunik maleruagassiortoqarnissaa killiliussatut aalajangersagaliornerup siunertaraa. Uumasut pisariaqartitaannik paasinninneq annertusiartortuartuuvoq, soorlu aamma naalakkersuinikkut inuiaqatigiillu akornanni pisaria-qartitanut taamaattunut paasinninnissamut piareersimaneruleriartortoqartoq. Taamaattumik tamakku pillugit maleruagassat Naalakkersuisunit nalunaarusiornikkut aalajangiiffigineqarsinnaapput aammalu piffissap ingerlanerani ilisimasat isummertarnerillu allanngoriartornerat ilutigalugu allanngortinneqarsinnaassallutik.

Naalakkersuisup paasissutissiissutai tamatuma kingorna itisilerlugit nassuiarneqartut ataatsimiititaliap iluarisimaarpai.

Ataatsimiititaliaq isumaqatigiittoq siunnersuut pillugu ima oqaaseqaateqarumavoq:

ÿ Siunnersuut tamanit taperserneqartoq, aammalu taama pingaaruteqartigisoq pillugu inatsisissatut siunnersuummik saqqummiussineq tikilluaqqullugu.

ÿ Qularnanngilluinnarpoq inatsisissatut siunnersuutikkut matumani pineqartukkut pinngortitamik uumasunillu illersuiniaqatigiiffittut kattuffiit nunatsinnik eqqumaffiginnin-nerat annikinnerulersinneqarlunilu nunatta isigineqarnera pitsaanerulersinneqassasoq. Minnerunngitsumik angerlarsimaffimmi uumasuuteqartuusugut uumasunillu tunngavi-limmik inuussuteqartuusugut iluaqutissiivigineqassaagut. Assersuutigalugu qimuttunik qimmilinnut inatsimmik malittarisassaqalernissaq iluaqutaassaaq. Aammattaaq inatsisip takornariaqarnermut iluaqutaanissaa qularutissaanngilaq.

ÿ Uumasunik toqoraanermi eqqarsaatigalugu naalliutitsinaveersaarnissaq anguniarlugu toqutsigasuarsinnaaneq erseqqissumik inatsimmittaaq piumasaqaataammat iluarisimaarparput, pingaartumik ullumikkut kommuneni qimmeqarfiusuni qimminik toqoraasartut inatsit manna tunngavigalugu uumasut naalliuttinneqaratik toqukkasuartarnissaannik piumasaqaammik ilaqarmat.

ÿ Pingaartinneqarpoq uumasuutit peqqissaartumik isumagineqarnissaat, inissaqartinnissaat, nerukkarneqartarnissaat, imertinneqartarnissaat, taamalu peqqissuunissamikkut ilisimatuussutsikkut ilisimalikkat naarpertorlugit malittaralugillu paarineqartarnissaat.

ÿ Taamatut uumasunik illersuinermik inatsisileqarnitta kingunerissavaa nunarsuarmioqatitsinnit soqutigineqarnitta annerulernera, tassani uumasut piujuaannartinneqarnissaannik pingaartitseqataalluta manna inatsit aqqutigalugu nalunaaruteqaratta.

Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup tamanna tunngavigalugu siunnersuut Inatsisartut akuersissutigissagaat inassutigaa.

Taama oqaaseqarluni Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaata siunnersuut aappassaaniigassanngortippaa.

_____________________________

Ole Dorph, Siumut,

siulittaasoq

_____________________________

_____________________________

Ane Hansen, Ruth Heilmann,

Inuit Ataqatigiit, Siumut

siulittaasup tullia

_____________________________

_____________________________

Finn Karlsen Per Skaaning

Atassut Demokraatit

~