Samling

14. oktober 2003 EM 2003/76

I medfør af § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende forslag til forespørgselsdebat:

Forslag til forespørgselsdebat om hvordan man kan sikrer en langsigtet løsning for at opnå stabil beskæftigelse på fiskefabrikkerne langs kysten.

.(Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut)

Begrundelse:

Vi oplever flere steder i landet, at der lukkes fiskefabrikker, at produktionen ændres og flyttes, hvilket giver en usikkerhed omkring lokal og regional beskæftigelse på fiskefabrikkerne, hvilket problem jeg finder vi må drøfte i Landstinget.

For at nævne konkrete eksempler kan man pege på Paamiuts og Maniitsoqs status gennem historien, som de førende indenfor fisker og industri. Skal disse byer ikke sygne hen, må vi her og nu gøre noget. Det bliver mere og mere pinligt og sørgeligt at man ikke kan undgå at lægge mærke til, at man i det skjulte forsøger at tilintetgøre de der arbejder med at udvikle erhvervslivet i vort land. Det er en hel anden oplevelse at komme til de byer, der før i tiden var mest driftige. Det er for stort et tab for samfundet at lukke de to fabrikker, og det er vigtigt og nødvendigt at vi arbejder for at genåbne og skabe mulighed for stabil beskæftigelse, inden det er for sent.

Veletablerede borgere fra disse to og andre kommuner er uplanlagt begyndt at forlade deres huse og flytte til andre byer, og kan skabe problemer for de kommuner de flytter til, fordi tilflytningskommunerne både mangler lejligheder og arbejde til dem. Dermed kræver de på denne måde desværre store ressourcer for  socialområderne.

Denne fremgangsmåde er i dag en stor belastning for samfundet, som man let danser hen over. Disse folk har været fabriksarbejdere som desværre har været nødt til at flytte til andre byer, i håb om at de kunne finde arbejde der, fordi man har lukket deres fabrik, men kun et fåtal af disse har heldet med sig.

Man siger i dag at man har brug for en flittig arbejdskraft og man anser dette som en ressource, i tråd med hjemmestyrets ånd.

Hvorfor skal vi blive ved med at flytte arbejdspladserne andre steder hen, som RG har planer om, og hvorfor vil man ikke benytte disse midler til at skabe mange arbejdspladser her i landet. Der er på kysten og især i Syd- og Vestgrønland mange rejer som kunne udnyttes bedre og skabe arbejdspladser. Hvis det ikke kan betale sig i dag, vil det kunne betale sig i morgen.

I dag registrerer man de arbejdsløse i Paamiut efter deres arbejdsevne. Der er 60 voksne arbejdsløse, og Royal Greenland har  pr. 1. januar 2004 planer om at lukke sit røgeri med 75 arbejdspladser, og har til hensigt om at flytte disse til Danmark. Hvis man ikke kan stoppe disse planer må man begynde at tænke på alternativer. Jeg foreslår, at man i Paamiut etablerer en rejefabrik.

Gør man det, må man arbejde for at tildele en kvote på 4.000 tons rejer eller mere til det kystnære fiskeri som løbende skal landes i Paamiut. Man kan forestille sig at Royal Greenland kan drive fabrikken, og på den måde kan de mange 79'ere som må vente i flere uger for at indhandle, få mulighed for at kunne indhandle uden at vente. På denne måde er det ikke kun en økonomisk gevinst for disse fiskere, men også en gevinst for samfundet og en sikker gevinst for Paamiut Kommune, som i forvejen mangler midler.

Hvis vi ser på Maniitsoq, så overtog kommunen fabrikken, da RG lukkede fabrikken, fordi man sagde at fisken var på vej tilbage, og man lejede fabrikken ud til en anpartsselskab. RG er ikke dum. RG havde jo en aftale som sagde at den udlejede fabrik ikke må bruges til indhandling af rejer, hellefisk og krabber, såfremt RG ikke var med, og man måtte heller ikke bruge det til disse formål. Disse forhold må vurderes som værende monopol. Er forholdene ikke imod de frie markeders principper.

Hvad så, kunne man spørge. At fisken vil vende tilbage som i gamle dage om ti år eller flere, har  specialisterne allerede estimeret. Vi kan ikke bare sidde hen i håbet og ikke gøre noget. Stenbiderrogn kan man sætte sin lid til i to måneder og det er ikke nok for både fiskeres, fabriksarbejdernes og familiers forsørgelse.

Man må gøre noget andet for at ændre forholdene for de arbejdsløse i Maniitsoq, som igennem flere år har udgjort omkring de 300, og det må ikke resultere i, at nogle af de arbejdsløse glemmer hvordan man arbejder, såfremt de ikke får mulighed for at finder arbejde i morgen. Selv om Landsstyret i forbindelse med etableringen af lufthavnen i Maniitsoq har lovet, at dette var døren der åbnede byen, går det nu i den stik modsatte retning, idet man lukker arbejdspladser, hvorfor byen bliver mindre og sygner hen. Jeg henvender mig til jer og beder jer alle indtrængende om være med til at finde en løsning.

Da fabrikken har godt med plads, vil jeg foreslå at man arbejder henimod at man i dele af fabrikken åbner en rejefabrik, og der er planer om at benytte dele af fabrikken som en krabbefabrik, og man afventer blot om RG vil være med i udviklingen, eller om denne vil tillade at anpartsselskabet søger andre partnere.

Der er intet odiøst i det, men det er mere overraskende, hvis man bruger vore ressourcer til at skabe arbejdspladser i udlandet, til trods for at man ved, at der er store behov for arbejdspladser og midler herhjemme.

Det er vigtigt, at vi i tide debatterer en lysere fremtid for Paamiut og Maniitsoq og for øvrige byer og bygder, derfor finder jeg det nødvendigt at Landsstyret også hilser forslaget velkomment. Jeg skal oplyse, at jeg fremsætter forslaget efter at have konsulteret ledelserne i de nævnte kommuner.

14. oktober 2003 UKA 2003/76

Inatsisartut Suleriaasianni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Sinerissami aalisakkanik tunisassiorfinni ataavartumik suliffissaqartitsinissaq anguniarlugu ungasissumut isigisumik aaqqiinissap qanoq qulakkeerneqarsinnaanera pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartuni ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut)

Tunngavilersuut:

Piffinni arlalinni aalisakkanik tunisassiorfiit matuneqartut tunisassiornerillu allanngortinneqarlutillu nuunneqartut nalaattarpagut, tamannalu illoqarfinni nunallu immikkoortuini aalisakkanik tunisassiorfinni suliffissaqartitsiniarneq eqqarsaatigalugu nalorninartorsiortitsisarpoq isumaqarpungalu ajornartorsiut taanna Inatsisartuni oqaluuserineqartariaqartoq.

Aalajangersimasumik assersuuteqassagaanni Paamiut Maniitsorlu taaneqarsinnaapput, illoqarfiit taakkua marluk oqaluttuarisaanermi aalisarnikkut suliffissuaqarnikkullu siuarsimasorsuunerat oqaluttuaannanngortinneqassanngippat massakkorpiaq qanoq iliuuseqartariaqarpugut. Alianaqaaq nunatsinni inuutissarsiornikkut inerisaanermik ingerlatsisuusut ullumikkut suujunnaartinneqarnissaat anguniarlugu isertortumillusooq sulisoqarnera takkuitsoorneqarsinnaanngitsoq peqqusiileqinarsigaluttuinnarpoq.Illoqarfiit qanga tikillugit uumassuseqarnerpaasimasut ullumikkut tikillugit allarluinnaapput. Suliffissuit taakkua marluk matuneqarnerat kingunipiluuteqartumik inuiaqatigiinnut annaasaqartitsinera angivallaaleqaaq, kingusinaartigata ammaqqinnissaat aalaakkaasumillu suliffissanik pilersitsivigineqarnissaasa anguneqarnissaat pisariaqarluinnarpoq.

Kommunini taakkunani kommuninilu allani innuttaalluartut illoqarfinnut allanut pilersaarutaanngitsumik nuuttalerput illutik qimaannarlugit illoqarfinnullu tikitanut ajornartorsiutinik pilersitsisinnaasarput inissaqartinneqannginnamik suliffissaqaratilluunniit pisarmata. Taamaalilluni aamma isumaginnittoqarfinni suliassanik annertuunik ajuusaarnartumik pilersitsisoqartarpoq.

Taamatut pissuseqarneq ullumikkut inuiaqatigiinni nammakkersuutaalersimaqaaq qaangiataaginnarneqartutullu pissuseqarfigineqarluni. Inuimmi taakkorpiaat suliffissuarmi sulisartuunikuupput allatulli ajornarmat illoqarfimmut allamut aallartarput suliffimmik matuneqarnera pissutigalugu, tassani tikisaminni suliffissaqassanasoralutik,amerlanngillalli iluatitsisartut.

Oqartoqartarpoq sulilluartut inuit sulisinnaasut nukingat ullumikkut atorfissaqartinneqartoq pisuussutitut isigalugu atorluarneqartariaqartoq, soorlu aamma namminersornerunerup anersaava taamatut oqariartuuteqarpoq.

Soormi taava suliffiit allanut aallarussuinnassavavut soorlu RG taamatut iliorniartoq, soormi aningaasat atugassat taakkua atorlugit nunatsinni suliffinnik amerlasuunik pilersitsisoqaannarnianngila. Ilami sinerissami minnerunngitsumillu kujataani kitaanilu rejerpassuaqarmat atorluarneqarsinnaasunik suliffissaqartitsisinnaasunillu,ullumikkut imminut akilersinnaanngikkuni, aqagu imminut akilersinnaalerumaarpoq.

Ullumikkut suliffissaaleqisut Paamiuni naatsorsorneqartarput inuup suliaqarsinnaassusaa aallaavigalugu. Inuit inersimasut 60‑it suliffissaaleqisuupput,aammalu suliffissuaq RG‑p ingerlataa ullumikkut 75‑nik sulisulik qaleralinnik pujoorinermik ingerlatsiviusoq 2004-mi januarip aallaqqaataaniit Royal Greenlandip pilersaarutigaa aamma matuneqassasoq, suliffiit qallunaat nunaannut nuunneqarnissaat siunertarineqarluni.Tamanna unitsinneqarsinnaanngippat taartissaanik eq-qarsaatersortoqartariaqarpoq, siunnersuutigaaralu Paamiuni rejeleriffiliortoqassasoq.

Taamaattoqassappallu sinerissami qanittumi rejertassat 4.000 tons imaluunniit amerlanerusut aalaakkaasumik Paamiunut tulaanneqartarnissaat siunertarlugu pisassiisoqartariaqarpoq. Royal Greenland ingerlatsisuusinnaavoq imaluunniit 79‑rit namminersortunik pigineqartut kujataani tunisisinnaanatik sapaatit akunnerpassuini ilaaanni tunisinissaminnut utaqqisitaasartut, utaqqinatik aalaakkaasumik tunioraalersinnaanissaminnik periarfissaqalissammata. Taamaaliornikkut taakkua aalisartut aningaasarsiornerannut iluaqutaaginnarani inuiaqatigiinnut iluaqutaassaqaaq ingammillu, Paamiut kommuneani aningaasarsiornikkut pisariaqartitseqisumi pitsanngoriaatinik qularutissaanngitsumik kinguneqarsinnaassaaq.

Maniitsorli qiviariartigu, aalisakkanngooq takkutileqimmata suliffissuaq kommunimit tiguneqarpoq, RG‑p matummagu ingerlaqqittoqartariaqarmallu, piginneqatigiittunik pilersitsisunut atortinneqarluni. Ilaa RG silaqarami, isumaqatigiissutigineqaramimi piumasaqaateqarpoq rejenik, qaleralinnik assagiarsunnilluunniit suliffissuaq atortinneqartussaq tunitsiviussanngitsoq RG peqataanngippat, taakkununngalu siunertanut atorneqassanani, ilumut taammaaliortoqarnera kisermaassinertut nalilertariaqarpoq, unammilleqatigiinnermut isummamut taamatut pissusilersorneq akerliunnginnerpa.

Taavami susoqassava taamatut aperisoqarsinnaavoq. Aalisakkat qangatut takkusimaarnissaat  ukiut qulit sinneqalugilluunniit qaangiutereerpata ilisimasaqartut siulittuutigereerpaat aatsaat takkukkumaarnissaat. Ingilluta sunatalu neriuuteqarusaarlutalu utaqqiinnarsinnaanngilagut. Nipisat suaat qaammatini marluinnarni takkusimaartartut naammanngeqaat ukiup sinneranut aalisartunut sulisartunullu ilaqutariippassuarnullumi inuuniutigissallugit, amigarluinnarput.

Ila allatut iliortoqartariaqarpoq ukiunimi maanna arlalinngortuni Maniitsumi suliffissaaleqisut 300‑nik amerlassuseqartinneqartuarnerat nikeriartinneqartariaqalerpoq, kiisa ilaasa sulineq puigoriartulissavaat, aqagu suliffissaminnik periarfissinneqanngikkunik. Maniitsoq mittarfittaarmat naak Naalakkersuisut neriorsuutaat Maniitsup matua ammarnerarlugu maannakkulli illuatungerluinnaanik iliortoqarpoq suliffinnik matooraasoqarmat illoqarfik milliartuinnavippoq, uumassuseerukkiartuinnavillunilu. Tamanna qaangerniarlugu ilungersortumik saaffigaassi piaarnerpaamik qanoq iliuuseqarnissamik tamassi nassaarniaqataaqqullusi.

Suliffissuaq inissaqaqimmat siunnersuutigissavara ilaa rejeleriffittut aamma ammaqqinneqarsinnaanera periarfissarsiuuttariaqartoq, ilaalumi aamma assagiarsuleriffittut pilersaarutaareerpoq RG‑lu utaqqisaaginnarpoq ilumut piorsaaqataaniarlunilu peqataaniarnersoq, imaluunniit piginneqatigiit periarfississanerai allanik suleqatissarsiorsinnanerat.

Tamannalimi tupinnartuliaasinnaanngilaq, ilami tupinnarnerummat nunatsinni pisuussutivut atorlugit suliffiit qallunaat nunaanni pilersinneqarpata,taamatut annertutigisumik nunatsinni pisariaqartitsisoqartoq, suliffissaaleqisoqarlunilu aningaasarsiorfissaaleqisoqartorlu nalunngereerlugu.

Paamiut Maniitsullu aammalu illoqarfiit nunaqarfiillu sinnerisa siunissaat qaamanerusoq anguniarlugu kingusinaartigata oqallittoqarnissaa pisariaqarpoq, taamaattumik pisariaqarsoraara tamanna Naalakkersuisut aamma ilassilluartariaqaraat. Ilisimatitsissutigissavaralu kommunei pineqartut siuttui isumasioreerlugit taamatut siunnersuuteqarama.