Samling

ATASSUT Nuuk, 04. dec. 2003

Finn Karlsen UKA 2003 / 76

Forslag til forespørgselsdebat om hvordan man kann sikre en langsigtet løsning for at opnå stabil beskæftigelse på fiskefabrikkerne langs kysten.

(Ruth Heilmann)

Efter gennemgang af Landstingsmedlem Ruth Heilmanns positive og interessante forslag til forespørgselsdebat har ATASSUT følgende bemærkninger.

Indledningsvis skal ATASSUT udtale, at vi anser beskæftigelsesområdet i Grønland særdeles vigtig idet vi blandt andet også kan konstatere at arbejdsløsheden i Grønland er stigende, det er derfor ved nærværende naturligt at debattere landstingsmedlem Ruth Heilmanns forslag til forespørgselsdebat.

ATASSUT skal tilkendegive sin enighed i forslagsstillerens faktuelle argumentationer, vi har nemlig selv gentagne gange påpeget vores utilfredshed med, at Grønlands Hjemmestyres selskab, Royal Greenland konstant reducerer antallet af sine ansatte og foretager fabrikslukninger samtidig med at selskabet investerer store summer til udvikling af sine anlæg i udlandet.

Som politisk ansvarlig for beskæftigelsesudviklingen i Grønland er Royal Greenlands initiativer særdeles vanskelige af acceptere, til trods for at ATASSUT er tilfreds med den hurtige tekniske udvikling så er dette alligevel en medårsag til reduktion af beskæftigelsen.

Royal Greenland har selv gentagne gange argumenteret med driftsmæssig urentabilitet i lokale virksomheder, idet omkostningstrykket her i landet er større i forhold til de udenlandske konkurrenter, de lange kyststrækninger har naturligvis sin andel i denne vurdering. Grønland placering i forhold til konkurrenterne er således heller ikke gunstig.

Vi skal derfor ved nærværende anbefale Landsstyret, at man i forbindelse med kapacitetstilpasningen tager vores ovennæ vnte betragtninger med i overvejelserne, således at omkostningsbyrderne reduceres med henblik på at øge beskæftigelsen.

ATASSUT har ved tidligere lejligheder gentagne gange efterlyst initiativer til markante og nyttige omkostningslettelser på nævnte områder for at sikre at arbejdspladserne bliver fasthold her i landet.

Udover det er tiden inde til at man tilvejebringer mulighed for produktion af fisk i nærheden af fiske-områderne, idet man ved sådanne etableringer vil undgå tidskrævende transport før råvarerne kan produceres ydermere vil dette have positiv indvirkning på udgiftsbyrden.

Forslagsstilleren nævner mulighed for etablering af en rejefabrik i Paamiut, ATASSUT forstår nu fuldt ud, at etableringen bliver en realitet, at Royal Greenland A/s etablerer en rejefabrik i Paamiut i samarbejde med Paamiut kommune. Befolkningen i Paamiut taget i betragtning er dette naturligvis et positivt tiltag, idet det altid har været et udbredt ønske fra Paamiut borgernes side, et ønske som Royal Greenland A/S ikke har ønsket at hilse velkommen. Vi udtalte allerede under indledningen af nærværende samling, at Royal Greenlands aktuelle beslutning for etablering af en rejefabrik i Paamiut har relation til de private Alluitsup-paa rejeaktørernes planer om etablering, denne fremgangsmåde er naturligvis uheldig, idet de offentligt ejede selskaber fremgangsm åde kommer til når private aktører viser interesse for sådanne etableringer, til trods for de som regel virker afvisende når der ikke er andre der viser interesse for en etablering.

Med i den forbindelse må det prioriteres højt, at indhandlingskapaciteten bliver sikret, ATASSUT vil opfordre til at man indkalkulerer denne i overvejelserne, idet rejefabrikken i Aasiaat eksempelvis er konstant lukningstruet med manglende indhandlingskapacitet som påskud.

ATASSUT skal påpege, at det ikke er nok kun at sætte lid til Sydgrønlandske fiskere som indhandlere, idet disse har begrænsede kvoter og vil koncentrere sig om indhandling i Alluitsup-Paa, når rejefabrikken der bliver en realitet, ATASSUT finder det derfor særdeles vigtigt at indhandlingskapaciteten i Paamiut sikres hvis beskæftigelsen på fabrikken skal sikres tilsvarende.

I forbindelse med nærværende vil vi forespørge Landsstyret hvordan det går med etableringen af rejefabrikken i Alluitsup-Paa, hvor langt er man nået nu . På baggrund af vores viden, er vandforsyningen ikke tilstrækkelig, vi er s åledes vidende om, at de offentlige har ansvaret for sådanne etableringer og at optimeringen vil være særdeles væsentlig for lokalbefolkningen.

Videre skal ATASSUT pålægge Landsstyret at undersøge om rejekvoten kan forhøjes uden at skade rejebestanden, idet biologerne har meldt ud med, at rejebestanden kan klare en mærkbar kvoteforhøjelse op til 30.000 tons og vi skal således anmode om, at det undersøges hvorvidt eksisterende rejefabrikker på kysten kan klare denne pres.

Forslagsstilleren brugte den inaktive fabrik i Maniitsoq som et eksempel, ATASSUT vil i den forbindelse forespørge Landsstyret om deres planer for nævnte fabrik . Som det er udtalt er fiskebestandene på vej tilbage til vores farvande, ATASSUT er i den forbindelse af den opfattelse, at der i videst mulig omfang må undgås, at der bliver sat hindringer for at private aktører kan etablere produktionsfaciliteter, trods det skal vi alligevel spørge Landsstyret hvad de har af planer med hensyn til Maniitsoq fabrikken .

Udover det allerede nævnte må Landsstyret undersøge hvorledes produktion kan etableres i nærheden af fiskeområder i Nordgrønland uden at ty til langstrakte transporter af råvarerne til byer med anlæg, samtidig skal ATASSUT pålægge Landsstyret at undersøge i hvor høj grad private aktører kan involveres, da vi er vidende om, at flere private aktører har udtrykt ønske om etableringer dog uden resultat indtil nu.

ATASSUT skal endnu engang opfordre Landsstyret at tilvejebringe initiativer til, at vi får økonomisk fordele af ikke kommercielle fisk, ATASSUT finder det således væsentligt at vores gentagne politiske tilkendegivelser om disse udnyttelsesmuligheder bliver realiseret. Derfor skal ATASSUT udtrykke sit ønske om, at der bliver tilvejebragt muligheder for at overtagelse af eksisterende anlæg bliver muligt for private aktø rer der ønsker at overtage eksisterende anlæg.

Til slut vil ATASSUT ikke undlade at udtale, at det er særdeles utiltalende at Royal Greenland lokker indhandlere til ved at love højere priser til de mest aktive som rejefiskerne hidtil har dårlige erfaringer med. Denne fremgangsmåde som bliver udmøntet af en offentlig ejet selskab er særdeles uacceptable. Hvad har Landsstyret i sinde at gøre ved dette . Denne forskelsbehandling af fiskere kan på ingen måde tolereres.

Nogle fiskere udtrykte afsky for denne ordning i Qanorooq i går aftes. ATASSUT kan på ingen måde tolerere denne skridt fra en offentligt ejet selskab. Vi skal derfor pålægge Landsstyret at foretage sig noget.

Med disse tilkendegivelser bemærker ATASSUT Landstingsmedlem Ruth Heilmanns interessante forslag til forespørgselsdebat.

ATASSUT Nuuk, 04. dec.2003

Finn Karlsen UKA 2003/76

Sinerissami aalisakkanik tunisassiorfinni ataavartumik suliffissaqartitsinissaq anguniarlugu ungasissumut isigisumik aaqqiinissap qanoq qulakkeerneqarsinnaanera pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Ruth Heilmann)

Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiamik saqqummiussaqarnera nuannaralugu soqutiginarluartutullu nalilerlugu imaattumik ATASSUT-miit oqaaseqarfigissavarput.

Aallarniutigalugu ATASSUT-mit oqaatigissavarput nunatsinni suliffissaqartitsiniarneq assut pi-ngaartitarigatsigu, ullumikkummi nunatsinni suliffissaaleqineq annertusiartortoq takuneqarsinnaavoq, tamanna tunngavigalugu apeqquteqaat aallaavigalugu Inatsisartunut ilaasortap Ruth Heilmann-ip oqallisissianngortitaa piffissami matumani oqallisigissallugu tulluarluinnarpoq.

Oqallissaarisup tunngavilersuutigisai piviusuusut ATASSUT-mit isumaqatigilluinnarpavut, tassami ataasianngeqaluta uparuartuisarpugut suliffeqarfissuaatitta Royal Greennland-ip sulisunik ikilisaajuarnera suliffissuarnillu matooraanera, akerlianillu nunani allani suliffissuarnik annertoqisumik aningaasarpassuit atorlugit piorsaasoq.

Tamanna akuersaaruminaappoq, nunatsinni innuttaasut suliffissaqartinniarnissaat eqqarsaatigalugu politikkikkut akisussaasuulluni, naak illua-tungaatigut ATASSUT-miit ilisimaarigaluarlugu teknikkikkut ineriartorneq sukkasuumik ingerlasoq, tamatumalu ilaatigut kingunerisaraa sulisunik ikilisaagaluarluni sulisinnaassutsip annertusiartornera.

Ilaatigut Royal Greenland-ip arlaleriaqaluni oqaaseqaateqarfigisarpaa nunatsinni suliffissuarnik ingerlatsiniarneq akilersinnaanngitsoq aningaasartuutit annertuneruallaaqimmata nunanut unammillikkatsinnut sanilliulluta.

Tamanna soorunami assortoruminaappoq ilisimallugu innaallagissamut, imermut, assartuinermut kiisalu akileraarutinut aningaasartuutit nunani unammillikkatsinnut sanilliullugit annertunerummata, aammalu nunatta isorartunerujussua soorunami tamatumani pisooqataalluinnarpoq. Aammalu nunatta inissisimanera nunanut niuerfitsinnut inissisimanera eqqarsaatigissagaanni assut ungasissumi inissisimavoq.

Taamaammat Naalakkersuisut eqqaaseqqikkumavagut siuliani aningaasartuutikillisaaneq eqqarsaatigalugu taakkartukkavut eqqarsaatigeqqullugit tamakkunatigut oqilisaasinnaaneq sulissutiginiaqqullugu suliffiit amerlanerusut nunatsinni pilersinneqassappata. Tamakkua tamaasa eqqarsaatigalugit ataasianngeqaluta ATASSUT-mit oqaatigiuartarparput ani-ngasartuutit qaffasinnerat eqqarsaatigalugu annertuumik, malunnaatilimmik aapparsaavigineqartariaqarnerannik suliffiit nunatsinni uninngaannarnissaat eqqarsaatigalugu.

Tamatuma saniatigut eqqarsaatigineqartariaqalerpoq aalisagaqarfiup ungasinngisaani aalisakkat qaqinneqartut suliarineqartalernissaat anguniarneqartariaqalermat, taamaasilluni ungasissumut assartoqqaarlugit suliarineqartarneri pinngitsoorneqartalissapput aningaasartuutigullu annikillisarneqassallutik.

Soorlu siunnersuuteqartup assersuutitut ilaatigut taagaa Paamiuni raajanut suliffissuaqalersinnaanera, ATASSUT-miit tamanna maanna ersarissumik paasivarput siunniunneqartoq, Royal Greenland-i Paamiut kommuniat peqatigalugu raajaleriffimmik ammaaniartut. Tamanna soorunami Paamiuni innuttaasut eqqarsaatigalugit assut qujanarpoq, nalunngilarpummi Paamiuni innuttaasut qangaaniilli kissatigiuartarsimagaat Royal Greenland-imiilli ajornarsaarfigineqartuarlutik. Ataatsimiinnerup matuma aallartinnerani oqaatigereerparput Royal Greenland-ip Paamiuni raajaleriffimmik ammaaniarnera peqquteqarunartoq Alluitsup Paani namminersortunit raajaleriffimmik ammaaniartoqarnera. Ileqqoq tamanna soorunami ajuusaarnarpoq namminersortut aallartinnialersullu pisortanit pigineqartut suliffissuit aallartinniarneqartut assinganik aallartitsisarnerat nalinginnaammat, naak taamatut aalartitsiniarnissamut kaammattorneqartuaraluarnertik pinaaserfigingaartaraluarlugu.

Tamatumunnga tunngatillugu pingaartilluinnartariaqarpoq pinngitsoorani qularnaarisoqarnissaa tulaassuisussanik naammattunik peqarnissaq ATASSUT-mit assut eqqumaffigeqquarpt, tassami soorlu Asianni raajaleriffik matuniarneqatuartarmat tulaassuisussaqannginnera ilaatigut peqqusiullugu,

ATASSUT-miit oqaatigisariaqarparput Kujataani aalisartut kisiisa tulaassuisussatut isumalluutigissallugit naammanngimmata, pisassaammi killeqarput. Taassuma saniatigut Alluitsup Paani raajaleriffissaq aallartissagaluarpat annerusumik naatsorsuutigineqarsinnaassagunanngimmata Kujataani aalisariutit, taamaammat ATASSUT-mit assut pingaartipparput Paamiunut tulaassuisussat qulakkeerluarsimaneqarnissaat suliffiit ataavartumik ingerlassappata..

Periarfissaq manna iluatsillugu Naalakkersuisut aperissavagut Alluitsup Paani raajaleriffiliorniarneq qanoq ingerlanersoq, sumut killinnersoq. Nalunngisavut tunngavigalugit imermut aqqutit annikigineqarput, taakkulu suliariniarneqarneri pisortat isumagigaat ilisimagatsigu, nunaqarfimmi tassani inuussutissarsiorneq eqqarsaatigalugu annertoqisumik pingaaruteqarmat.

Ilanngullugu ATASSUT-mit Naalakkersuisunut misissoqqussavarput ilisimatuut naliliinerat tun-ngavigalugu raajaqassuseq innarlinngikkaluarlugu pisassiissutit annertujaamik qaffanneqarsinnaasut ilaatigut allaat 30.000 tons taaneqarluni. Tamanna tunngavigalugu ilanngullugu nalilersoqqussavarput nunatsinni raajaleriffiit maanna ingerlasut ilumut naamannersut.

Soorlu siunnersuuteqartup ilaatigut aamma assersuutitut taagaa Maniitsumi suliffissuaq maanna uningaannartoq, tamanna eqqarsaatigalugu Naalakkersuisut qanoq iliuuseqarniarnersut ATASSUT-mit aperissavagut. Maannami aalisakkat oqaatigineqartartutuut uteriartulerput, soorunami namminersorlutik ingerlaniartut taamaattoqarnera tunngavigalugu aallartinniarsinnaanerat aporfilersorneqartariaqanngitsoq ATASSUT-mit oqaatigissavarput pisortat utaqqinngikkaluarlugit, taamaakkaluartoq Naalakkersuisut aperissavagut Mamiitsumut tunngatillugu qanoq eqqarsaateqarnersut.

Tamakkua saniatigut assersuutigalugu Avannaani qaleralinniarfiusuninngaanit illoqarfinnut allanut assartueqqaarnerujussuit pinngikkaluarlugit aalisarfinnut qanittuni suliarineqarsinnaaneri eqqarsaatigalugit Naalakkersuisut misissuisariaqartut piumaffigissavagut, tamatumani aamma pingaartilluinnarlugit namminersortunik ingerlanneqarsinnaasut ilanngullugit..

ATASSUT-mit uteqqissavarput aalisakkat ullumikkut iluaqutiginiarneqanngitsut pimoorullugit iluaqutiginiarneqarnissaasa sulissutigineqarnissaat Naalakersuisunut kaamattuutigeqqissagatsigit, politikkerinit tamatsinnit pingaartillugit oqatigiuartakkavut timitalerniartariaqaleraat ATASSUT-mit assut pingaartipparput. Taamaattumik sinerissami sumiikkaluartulluunniit tunitsiviit matoqqaannartut soqutiginnittunit namminersortunit ingerlatserusuttunut periarfissarsiuussinissat pitsan-ngorsartariaqartut ATASSUT-miit oqaatigissavarput.

Naggataatigut ATASUT-mit oqaatiginngitsoorsinnaanngilarput Royal Greenland ilaatigut takornartaajunnaarmat aalisartunik "pisiarinnilluni" aalisartitsiniartarnera allanit "anginerusumik akilerlugit". Taamatut pissuseqarneq sinerissami tamani misigineqartarpoq aallaat aamma raajarniat taamatut pineqartartut. Taamatut pisortat pigisaanik ingerlatsiniarneq akuerineqarsinnaanngilaq. Tamanna Naalakkersuisut qanoq iliuuseqarfiginiarpaat. Aalisartunimmi assigiinngisitsiniarneq akuersaarneqarsinnaanngilluinnarpoq.

Soorlu Qanoruukkut ippassaq unnukkut aalisartut ilaata ersarissumik kusanaagalugu saqqummiukkaa. Taamatut pisortat ingerlataasa pissusilersornerat ATASSUTmiit akuersaarsinnaannginnatsigu Naalakkersuisunut qanoq iliuuseqarfigeqqussavarput.

Taamatut ATASSUT-mit Inatsisartunut Ilaasortap Ruth Heilmann-ip oqallisissiatut saqqummiussa soqutiginaqisoq oqaaseqarfigaarput.