Samling

EM 2003/76

4.december 2003

Ole Lynge

Forslag til forespørgselsdebat om hvordan man kan sikre en langsigtet løsning for at opnå stabil beskæftigelse på fiskefabrikkerne langs kysten.

(Landstingsmedlem Ruth Heilmann)

Med henblik på at opnå, en mere kontinuerlig produktion i fiskefabrikkerne langs kysten, har Landstingsmedlem Ruth Heilmann fremsat et ønske om en forespørgselsdebat i Landstinget, hvilket vi fra Inuit Ataqatigiit har følgende kommentarer til:

Når en fiskefabrik af én eller anden grund lukker sin produktion i løbet af et år eller æ ndrer sit produktionsgrundlag, medfører det altid utryghed hos de ansatte, især når de går i uvished i forhold til deres fremtid.

Vi har derfor fra Inuit Ataqatigiit i forbindelse med Landstingets åbningsdebat, fremført det synspunkt, at de steder, som umiddelbart ligger tæt på de fiskerige steder, også bliver opgraderet således at de kan forestå den nødvendige produktion. Her tænker vi ikke alene på produktionen af rejser, hellefisk samt krabber. Vi ved nemlig også godt, at mindre produktionsanlæg med et varieret produktionsgrundlag, kan starten og skabe beskæftigelse til flere mennesker. Derfor skal vi benytte anledningen til at opfordre Landstinget og Landsstyret til at bakke op omkring de mennesker, der ønsker at skabe nye produktionsanlæg.

Vi skal ikke her fremhæve de enkelte produktionsanlæg på kysten, der har været drevet igennem å rene, idet det er vigtigst for Inuit Ataqatigiit at fremhæve, at vi betragter de enkelte produktions-anlæg som værende dele af en samlet produktionsenhed, der i relation til ressourcegrundlaget samt produktionskapaciteten, klarer deres del af opgaven.

Vi vil ikke fra centralt hold være med til at pege på eller acceptere, at f.eks. Landsstyret beordrer de hjemmestyre ejede aktieselskaber – der skal drives udfra rentable principper - til at føre en bestemt produktionsform på de enkelte fiskefabrikker langs kysten. Selvfølgelig skal man derudover – indtil der aftales noget andet - følge de grundlag som f.eks. er aftalt i kapacitetstilpasningsaftalen.

Med disse ord skal vi fra Inuit Ataqatigiit opfordre Landsstyret til at huske på følgende grundlag i deres fremtidige arbejde:

1. at de helt eller delvist hjemmestyre ejede aktieselskaber, altid har acceptable rammer i forhold til deres produktionsgrundlag.

2. at man i relation til de rammeaftaler, der indgås mellem det offentlige og produktionssel-skaberne, altid opererer med flerårlige aftalegrundlag.

3. at man arbejder med henblik på at skabe produktionsgrundlag omkring de ressourcer, der ikke bliver udnyttet optimalt.

4. at man ifm. med produktion og merværdiskabelse, altid arbejder med henblik på at udvikle både det økonomiske som de medarbejdermæssige ressourcer.

5. at man i samarbejde med kommunerne, udarbejder perspektivplaner ift. fremtidig produktion.

6. at man efter behov nedsætter "tænketank" udvalg, der bl.a. skal beskæftige sig med følgende:

- at man skaber tilpassede driftsformer, der passer til samfundets struktur mv.

- at man udvikler arbejdsevnen samt evnen til at ville skabe noget.

- at man skaber flexible grundlag, således at arbejdskraften kan flytte til de steder, hvor der er beskæftigelse at få. Boligpolitikken skal også indrettes derefter.

Med disse ord vil vi fra Inuit Ataqatigiits side tage Landsstyrets svarnotat til efterretning. Vi har ikke fremhævet de enkelte dele fra forslagsstillerens argumenter, idet vi betragter det som værende vigtigt, at vi som landspolitikere ser det hele som en samlet enhed. Selvom det er ikke via de enkelte forespørgsler tingene bliver afgjort, skal vi alligevel anmode Landsstyret om at medtage de fremkomne argumenter i deres fremtidige arbejde.

UKA 2003/76

4. december 2003

Ole Lynge

Sinerissami aalisakkanik tunisassiorfinni ataavartumik suliassaqartitsinissaq anguniarlugu ungasissumut isigaluni aaqqiinissap qanoq qulakkeerneqarsinnaanera pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut)

 

Sinerissami aalisakkanik tunisassiorfinni ataavartumik suliffissaqartitsinissaq anguniarlugu, apeqquteqaat tunngavigalugu oqallisissiaq manna, Inatsisartunut ilaasortamit Ruth Heilmann-mit saqqummiunneqartoq Inuit Ataqatiginniit imatut oqaaseqarfigissavarput:

Ukiut tamagajalluinnaasa aalisakkanik tunisassiorfiit nioqqutissiorfiilluunniit arlaat peqquteqartumik matuneqaraangata, imaluunniit nioqqutissiornerit allanngortariaqaleraangata, tamatigut eqqugaasussat tupinnanngitsumik toqqissisimajunnaartarput, minnerunngitsumik sulisorisat siunissaat qularnartunngortinneqaraangat.

Tamanna ilaatigut pissutigalugu, Inuit Ataqatigiinniit ammaanermi oqallinnermut atatillugu erseqqissarparput naligiimmik periarfissiilluni nunatta immiikkoortuini aalisagaqarfiulluartut najoqqutaralugit inerisaanissaq naleqqussaanissarlu pisariaqartoq. Tamatumanili taamaallaat eqqarsaatigineqanngillat raajat, qalerallit saattussallu. Nalunngilarput pisuussutit ilaannik atorluanngisatsinnik peqarluartoq suliffeqarferujussuarmik pilersitsinngikkaluarluni inuit arlaqanngikkuutaat aallussinnaasaannik pilersissinnaasaannillu. Taamaattumik manna iluatsillugu sineriassuatsinni nutaamik inuussutissarsiummik aallartitsiniartut timitalimmik Inatsisartunit Naalakkersuisunillu tapersersorneqarnissaat pisariaqarluinnarmat oqaatigisariaqarparput.

Sinerissami ullumikkut aalisakkanik tunisassiorfioreersut nalunngisagut siornatigullu taamatut ingerlatsiviusimasut matumani ataasiakkaarlugit taakkartornaveersaassuagut, taamaattumik Inuit Ataqatigiinnut pingaarneruvoq, nunarput tamakkerlugu isigisumik aalisakkanik suliffissuit pioreersut aalisakkanik pisassiissutinut naapertuuttumik kiisalu suliffissuit naammassisaqarsinnaassusiannut naapertuuttumik ingerlatsisoqarnissaa.

Sumiuussuseq aallaavigalugu allanngortiterinissaq piumanmngilarput aamma Naalakkersuisunut inassutigissanngilarput Namminersornerullutik Oqartussat Aktie Selskaabiisa siulersuisuinut niuernikkut ingerlatsineq tunngavigalugu ingerlatsisariaqartunut illoqarfinnut aalajangersimasunut pinngitsooratik imaalioqqullugit. Soorunami tamatumani kiffartuussinissamut isumaqatigiissutaareersut malinneqartariaqarput nutaamik isumaqatigiissusiortoqarnissaasa tungaanut.

Taamatut oqareerluta Inuit Ataqatigiinniit Naalakkersuisunut makkua sulinermi tunngaviginiassagaat kaammattuutigissavagut:

1.Ingerlatseqatigiiffiit A/S-it Namminersornerullutik Oqartussanit ilaannakortumik tamakkiisumilluunniit pigineqartut tamarmik sinaakkutissanik qularnaattumik tunngaveqarlutik ingerlatsinissaasa qulakkeerniarnissaa.

2. Inuiaqatigiit pisariaqartitaat tunngavigalugit kiffartuussinissamut isumaqatigiissutit ukiunut arlaqarnerusunut atuuttussanngortinneqartarnissaat siunniunneqassasoq.

3. Pisuussutit atorneqanngitsut immikkut inerisaanermi aallarnisaaniartunut periarfissat pitsanngorsarneqarnissaat siunniunneqassasoq.

4. Pisuussutinik pilersitsiviusuni ilinniartitaaneq aningaasarsiornerlu naapertuuttunngorsarneqassasut.

5. Kommunit ataasiakkaat inuussutissarsiutit siuarsarniarlugit qanimut pilersaarusioqatigineqassasut.

6. Pisariaqartitsineq tunngavigalugu susassaqartut ataanni siunissamut „eqqarsaqatigiittartussanik" pilersitsisoqassasoq:

- Ingerlatsinermi periusissat nunatsinnut naleqquttut qaqileriffigineqartariaqarput

- Sulisinnaassuseq nutaamillu pilersitserusussuseqarneq qaffassarniartariaqarpoq

- Sulisut nuttartinneqartarneranni sulisoqarnermut ineqarnermullu politikki ataqatigiissarneqartariaqarpoq.

Taamatut oqaaseqarallarluta oqallisissiamut Naalakkersuisut akissuteqaataat Inuit Ataqatigiiinniit tusaatissatut tiguarput oqaatigeqqissalluguli siunnersuuteqartup taakkartugai ataasiakkaat pulaffiginnginnatsigik, pingaartuummat nunarput tamakkerlugu aalajangiisartutut immikkuualuttunut pulanaveersaarnissaq, tassa apeqquteqaat tunngavigalugu oqallinnerit aalajangiiviuneq ajorput, taamaattorli sulinissami tunngavissat ilaattut kaammattuutigut neriuppugut Naalakkersuisut tusaaniarumaaraat.