Samling

1. august 2003 EM 2003/49

I medfør af § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende forslag til forespørgselsdebat:

Forslag til forespørgselsdebat om, hvordan Grønlands Statistik bør organiseres i fremtiden.

(Landstingsmedlem Per Skaaning, Demokraterne)

Begrundelse:

Hvordan har reallønnen udviklet sig indenfor de enkelte faggrupper de sidste 10 år. Hvor mange dør der årligt på grund af rygning. Hvor stort er det reelle antal af virksomheder, som findes indenfor de forskellige brancher.

Vi ved det ikke, for der er ikke blevet lavet statistik på nævnte områder, hvilket er utilfredsstillende. Det var bare tre eksempler, men problemet udstrækker sig snart til alle områder, hvor der er mangel på brugbar statistik.

At der ikke forefindes tilstrækkelig relevant statistik er problematisk af flere årsager:

Hvordan kan der lovgives tilfredsstillende, hvis der ikke er et statistik-materiale, som er med til at dokumentere et problems omfang.

Det er ligeledes et demokratisk problem, at statistikken er så mangelfuld, idet oppositionen ikke har mulighed for at vurdere Landsstyrets resultater eller mangel på samme.

Da der er altid er flere ønsker, end de afsatte midler tillader, vil det være relevant med en diskussion af, hvilke opgaver Grønlands Statistik bør påtage sig. Endvidere er det en diskussion værd, hvorvidt det er relevant, at Grønlands Statistik påtager sig internationale opgaver – og dermed ressourcer, når så mange indenlandske statistikopgaver ikke bliver løst.

Hvis man tager det sidste spørgsmål først, er det Demokraternes opfattelse, at så længe der er så mange områder, hvor der mangler en del statistik, bør internationale opgaver ikke kunne nyde fremme. Grunden til, at det fremhæves skyldes, at Grønlands Statistik er tovholder på et arktisk forskningsprojekt, hvor der er afsat menneskelige ressourcer til at realisere dette projekt. Sådan et projekt bør ikke efter Demokraternes mening prioriteres.

Da der er mange meninger om, hvilke opgaver Grønlands Statistik skal pålægges at udføre, og hvem der skal være med til afgøre hvilke fremtidige arbejdsopgaver Grønlands Statistik bør løse, har jeg valgt at fremkomme med to forslag, som kunne løse problemet: De to forslag lyder som følgende:

1. Jf. Landstingslov nr. 11 af 29. oktober 1999 om Grønlands Statistik §5 stk.2 er det Landsstyrets opgave at udpege fem bestyrelsesmedlemmer for en treårig periode. Det kunne ændres således, at de fire største partier kunne få lov til at udpege en eller to fagligt dygtige medlemmer til bestyrelsen, hvorefter de kunne fastlægge hvilke opgaver Grønlands Statistik bør påtage sig. Derudover burde andre vigtige aktører ligeledes have adgang til bestyrelsen i form af at kunne få lov til at udpege et bestyrelsesmedlem. Et godt eksempel er erhvervslivet. De er også afhængige af Grønlands Statistiks produktion, hvorfor de burde være selvskrevne til at sidde der.

2. Jf. ovennævnte Landstingslov er Grønlands Statistik en forskningsinstitution med en selvstændig bestyrelse. En sådan konstruktion betyder, at Landsstyret ikke kan pålægge dem opgaver, da det som sagt er op til bestyrelsen at afgøre, hvilke opgaver, der skal udføres. Det er uheldigt, at Landsstyret på den måde indirekte er sat udenfor indflydelse. En eventuelt løsning kunne være at gå tilbage til den forrige Landstinglov nr. 5. af 19. juli 1989 om statistisk virksomhed i Grønland, som regulerede Grønlands Statistiks virke. Her var Grønlands Statistik underlagt Landsstyret, og dermed bestemte de, hvad der skulle udføres. Man kunne kombinere nævnte mulighed med, at Landsstyret én gang om året skal rådføre sig med Landstingets Finansudvalg, angående hvilke opgaver, der skal udføres.

Demokraterne vil foretrække løsning 1, da den er mest demokratisk, da alle relevante parter vil blive hørt. Løsningsmodel 2 kan også accepteres, da den er bedre end den nuværende organisering af Grønlands Statistik.

Jeg ser frem til en spændende debat om, hvordan Grønlands Statistik skal organiseres i fremtiden.

1. august 2003 UKA 2003/49

Inatsisartut suleriaasianni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiamik siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Naatsorsueqqissaartafik siunissami qanoq aaqqissuunneqartariaqarnersoq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiatut siunnersuut.

(Inatsisartuni ilaasortaq Per Skaaning, Demokraatit)

Tunngavilersuut:

Ukiuni kingullerni qulini suliaqarfinni ataasiakkaani akissarsiat qanoq ineriartorsimappat. Pujortartarneq pissutigalugu ukiumut qassit toqusarpat. Suliaqarfinni assigiinngitsuni suliffeqarfiit qasserpiaappat.

Naluarput, taakkunani naatsorsueqqissaarnermik suliaqartoqarsimanngilaq, tamannalu naammaginanngilaq. Assersuutigineqartut pingasuinnaagaluarput, ajornartorsiulli sunut tamanungajak siaruaassimavoq, naatsorsueqqissaarnernimi atorsinnaasunik amigaateqartoqarmat.

Piviusuusut tunngavigalugit naatsorsueqqissaarnikkut atorsinnaasunik paasissutissaateqannginneq ajornartorsiutinik assigiinngitsunik pilersitsisarpoq:

Ajornartorsiutip qanoq annertussuseqarneranut uppernarsaatissanik naatsorsueqqissaarnikkut atortussaateqanngikkaanni qanoq ililluni naammaginartumik inatsisiliortoqarsinnaava.

Aamma naatsorsueqqissaarnerup taama amigaateqartiginera tamat oqartussaaqataanerannut tunngatillugu ajornartorsiutaavoq, Naalakkersuisummi angusaat angusimanngisaalluunniit eqqortuunersut illua tuningiliuttuniit nalilissallugit periarfissaqanngimmat.

Aningaasaliissutigineqartunut sanilliullugu kissaatigisat amerlanerujuarmata Naatsorsueqqissaartarfiup suut suliassamisut tigusarnerai oqallisigissallugu pissusissamisoortuussaaq. Aamma oqallisigissallugu tulluartuussaaq Naatsorsueqqissaartarfik nunanut allanut tunngassutilinnik suliaqartariaqarnersoq - taamaalillunilu nunatsinni namminermi naatsorsueqqissaarnikkut suliassat suliarineqanngitsoortartut eqqarsaatigalugit nukiit taama amerlatigisut atorneqartariaqarnersut.

Apeqqummut kingullermut tunngatillugu Demokraatit isumaqarput assigiinngitsorpassuartigut naatsorsueqqissaarnikkut taamak annertutigisumik amigaateqartoqartillugu nunanut allanut tun-ngasunik suliassat aallunneqartariaqanngitsut. Tamatuma erseqqissumik oqaatigineranut pissutaavoq Naatsorsueqqissaartarfik issittumi ilisimatusarnikkut suliaqarnermut siuttuummat, suliallu taassuma piviusunngortinniarneqarnerani sulisussanik immikkoortitsisoqarsimammat. Suliaq taamaattoq Demokraatit isumaat tunngavigalugu salliutinneqartariaqanngilaq.

Naatsorsueqqissaartarfimmut suliakkiissutigineqarsinnaasut suuneri, siunissamilu Naatsorsueqqissaartarfiup sunik suliaqarnissaanik kikkut aalajangeeqataasariaqarnerat assigiinngitsorpassuarnik isumaqarfigineqarmat, ajornartorsiummut aaqqiissutaasinnaasunik marlunnik siunnersuuteqarniarlunga aalajangersimavunga: Siunnersuutit marluk taakku tassa:

1. Naatsorsueqqissaartarfik pillugu Inatsisartut inatsisaanni nr. 11, 29. oktober 1999-imeersumi § 5, imm. 2-mi oqaatigineqarpoq, siulersuisuni ilaasortat ukiuni 3-ni atasartussat toqqassallugit Naalakkersuisut pisussaasut. Taanna imaalillugu allanngortinneqarsinnaavoq: Partiit annerit sisamat sammisanut ilisimasaqarluartunik ataatsimik marlunnilluunniit siulersuisuni ilaasortanik toqqaasinnaasut, taakkulu aalajangersassallugu Naatsorsueqqissaartarfik sunik suliaqartitaassanersoq. Tamatuma saniatigut sunniuteqaqataasut pingaarutillit allat piginnaatitaasariaqarput siulersuisunut ilaasortamik ataatsimik toqqaanissamut. Taakku tassaalluarsinnaapput inuussutissarsiutinik ingerlatsisut. Taakkumi Naatsorsueqqissaartarfiup suliaanik atorfissaqartitsisuugamik tassani ilaasortaatitaqartussatut tulluaannartussaapput.

2. Inatsisartut inatsisaat qulaani taaneqartoq naapertorlugu Naatsorsueqqissaartarfik ilisimatusarnikkut sulliviuvoq namminerisaminik siulersuisulik. Taamatut aaqqissuussinerup kingunerivaa Naalakkersuisut tassunga suliakkiisinnaannginnerat, oqaatigineqareersutummi suliat suut suliarineqartassanersut siulersuisut aalajangigassarimmassuk. Naalakkersuisut sunniuteqarsinnaajunnaarlugit taamatut toqqaannanngikkaluartumik inissinneqarnerat pitsaasuunngilaq. Aaqqiissutaasinnaasorli tassa Kalaallit Nunaanni naatsorsueqqissaartarneq pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. 5 19. juli 1989-imeersoq siulleq uterfigineqarsinnaammat, tassuunami Naatsorsueqqissaartarfiup sulinera aalaja-ngersaavigineqarsinnaammat. Tassani Naatsorsueqqissaartarfik Naalakkersuisunit oqartussaaffigineqarpoq, taamaalilluni taakku suut suliarineqarnissaat pillugu aalajangiisarlutik. Periarfissamut tassunga ilanngunneqarsinnaavoq Naalakkersuisut ukiumut ataasi-arlutik Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannik suliassat suut suliarineqarnissaat pillugu isumasioqateqartarnissaat.

Demokraatit aaqqiissutissaq 1 orniginartinneruaat, susassaqartut tamarmik tusarniaavigineqarnissaannik imaqarnermigut taanna tamat oqartussaaqataanerannut tulluarnerpaajummat. Aaqqiissutissaq 2 aamma atorsinnaavoq, maannakkummi Naatsorsueqqissaartarfiup aaqqissuussaaneranit pitsaanerummat.

Naatsorsueqqissaartarfiup siunissami qanoq aaqqissuunneqarnissaata soqutiginartumik oqaluuserineqarnissaa qilanaaraara.