Samling

EM 2003/49

4. december 2003

K. Kleist

Forespørgselsdebat om, hvordan Grønlands Statistik bør organiseres i fremtiden

Per Skaanings oplæg til en forespørgselsdebat er både spændende og nødvendig. Bl.a. viste gårsdagens debat på foranledning af Ole dorph, med al ønskelig tydelighed, at vi alle har stort behov for mere eksakt viden på snart sagt alle fronter. Vi kan derfor ikke blive uenige om det ønskelige i at GS’ produktion bliver mere omfattende og at vi skal være med til at bane vejen derfor.

Men m.h.t. GS’ ledelse kan vi ikke tilslutte os Per Skaanings 2 forslag, hvor vi tværtimod er enige med Landsstyreformandens svarnotat og begrundelserne deri. Inuit Ataqatigiit har tidligere klart erklæret at vi mere og mere bør fjerne os fra politiske partiers dominans i ledelsen af de enkelte virksomheder og i tilslutning hertil skal der også advares imod, at virksomheder som Grønlands Statistik kan risikere at blive domineret af særinteresser.

Inuit Ataqatigiit sætter stor pris på GS’ deltagelse i internationalt samarbejde. Vi er derfor ikke enige i forespørgerens standpunkt om, at vi ikke skal deltage i internationale fora. Vi ser Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, som en helt nødvendig research- og forskningsopgave. Vores fælles levevilkår i det arktiske område vil blive afdækket og der vil efterfølgende blive skabt et grundlag, for løsning af de fælles problemer vi står overfor.

Vi forventer også at undersøgelsen vil åbne vore øjne for, at vi ikke står alene med de problemer vi slås med, og vi håber også at kunne lære af, hvordan andre løser de samme problematikker.

De informationer om samfundet, der tilflyder os, er de samme uanset om vi sidder i regering eller i opposition. Vi modtager samme talmateriale, og uanset hvor mangelfulde statistikkerne måtte være, mener jeg ikke at det er rigtigt at påstå, at der er forskelsbehandling på dette område.

Inuit Ataqatigiit mener at vi skal udvide Grønlands Statistiks produktion, fremfor at indskrænke den. Vi vil gerne være med til at finde øgede resurser for at opnå dette mål. 

UKA 2003/49

4. december 2003

K. Kleist

Naatsorsueqqissaartarfik siunissami qanoq aaqqissuunneqartariaqarnersoq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiatut siunnersuut

Per Skaaning-ip oqallisissiatut siunnersuutaa soqutiginarpoq pisariaqarlunilu. Ilaatigut ippassaq Ole Dorph-ip siunnersuutaa pillugu maani oqallinnermi erseqqippoq sutigut tamatigut pissutsit piviusut pillugit ilisimasaqarnerulertariaqartugut. Taamaattumik Naatsorsueqqissaartarfiup naammassisaqarfiunerusumik ingerlanneqarnissaa tamatumalu aqqutissiuunneqarnissaa assortuussutigisinnaanngilarput.

Kisianni Naatsorsueqqissaartarfiup siulersuisoqarnera pillugu Per Skaaning-ip siunnersuutai marluk  isumaqatigisinnaanngilagut illuatungaanili Naalakkersuisut siulitaasuata akissummini tunngavilersuutai isumaqatigalugit. Inuit Ataqatigiit erseqqissumik nalunaarutigereerparput suliffeqarfiit ataasiakkaat naalakkersuinikkut partiinit aqunneqartarnerat qimakkiartorneqartariaqartoq aamma tamatumunnga ilanngullugu oqaatigisariaqarpoq suliffeqarfiit Naatsorsueqqissaartarfittut ittut immikkut soqutigisalinnik aqunneqalernissaat mianersuuttariaqartoq.

Naatsorsueqqissaartarfiup nunat tamalaat akornanni sulinermi peqataanera Inuit Ataqatigiit-nni iluatinnartorujussuartut isigaarput. Taamaattumik oqallissaarisup nunat tamalaat akornanni akuusariaqannginnermik oqarnera isumaqatiginngilarput. Issittumi inuuniarnikkut atukkat pillugit misissuineq qulaajaanertut ilisimatusaatitullu pisariaqarluinnartutut isigaarput. Misissuinermi issittumi inuusugut ajornartorsiutigut imminnut assigusut qulaajarneqassapput tamatumalu kinguneranik aaqqiissutissat suleqatigiilluni nassaariniarnissaat aamma suleqatigiissutaassasoq takorloorparput.

Naatsorsuutigaarput issittumi inuuniarnikkut atukkat pillugit misissuinerup aamma isigut ammassagai takuneqarsinnaalersillugu kisimiinngitsugut ajornartorsiutillu nalaattakkavut aamma allat nalaattaraat, aamma neriuutigaarput allat aaqqiiniartarnerat ilinniarfigisinnaassallugu.

Inuiaqatigiit pillugit paasissutissat naalakkersuinikkullu angusat pillugit paasissutissat naalakkersuisooqataagaanni illuatungiliuttuugaanniluunniit assigiipput. Kisitsisit takussutissat assigiimmik tamatsinnut apuuttarput, qanorluunniit amigaateqartigisutut isigigaluarutsigit isumaqarpunga tamatumani assigiinngisitsisoqanngitsoq taamaattumik oqallissaarisup tassunga tunngasumik oqaasii paasisinnaanngilakka.

Inuit Ataqatigiit-nni isumaqarpugut Naatsorsueqqissaartarfiup suliai annikillisarnagit annertusartariaqarigut. Aamma qanoq ililluta Naatsorsueqqissartarfiup nukissaanik annertunerusunik tunineqarsinnaanera siunertaralugu suleqataanissamut piareersimavugut.