Samling

8. august 2003 EM 2003/48

Jeg fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden:

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at gøre brug af § 14 stk. 4 i Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri, således at tidsubegrænsede licenser bliver tidsbegrænset fra 2009.

(Landstingsmedlem Per Skaaning, Demokraterne)

Begrundelse:

§ 14 stk. 4 i Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri handler om følgende:

"Tidsubegrænsede licenser hvortil der ikke er knyttet en højst tilladt fangstmængde. Landstinget kan med behørigt varsel ved lov gøre tidsubegrænsede licenser, jf. nummer 2) og nummer 4), tidsbegrænsede"

De tidsubegrænsede licenser er typisk rejelicenser.

Tidsubegrænsede rejelicenser har udspillet sin rolle af følgende årsager:

1. Samfundsindtjeningen fra rejer er for lille: Rejeafgiften forventes at indbringe 7,5 millioner kroner i indeværende år.

2. Den store indtjening fra rejer tilfalder en meget lille kreds af indehavere, som har licens på rejer.

3. Da kvoterne er arvelige, er det bl.a. med til at begrænse tilgangen af nye personer til fiskeriet.

4. Kvoterne har de fået gratis, men de har mulighed for efterfølgende at videresælge dem. Ikke et fair system, at visse personer har fået nogle licenser stillet gratis til rådighed af samfundet, hvorefter de har mulighed for at videresælge dem med fortjeneste.

5. Den mangeårige overskridelse af TAC’en og den deraf følgende underrapportering. Kontrollen har ikke været tilstrækkelig effektiv.

Derfor vil jeg foreslå, at § 14 stk. 4 i Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri bliver bragt i anvendelse, således at licenserne bliver gjort tidsbegrænset. I lovens forarbejder angives et behørigt varsel at være fem til syv år.

I mellemtiden kunne vi så bruge de fem år til at vurdere, hvordan vi vil indrette et nyt – og forhåbentligt et mere retfærdig – system.

Fra Demokraternes side skulle indretning af et nyt system bl.a. indeholde, at licenserne bliver solgt på en lukket auktion til den højstbydende i en tidsbegrænset periode. Den der så byder højest på licensen, skal så årligt betale det, som han/ hun har budt. Det kunne så afløse den nuværende rejeafgift, som indbringer et alt for lille beløb til samfundet. Fordelen ved forslaget er, at vi så på den måde finder ud af den reelle pris på en licens. Derudover ønsker vi, at auktionerne skal holdes for lukkede døre for at minimere muligheden for aftalt spil.

8. august 2003 UKA 2003/48

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu matumuuna imaattumik aalajangiiffigisassatut siunnersuuteqarpunga:

Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni nr. 18, 31. oktober 1996-imeersumi, § 14, nr. 4-imik, Naalakkersuisut atueqqullugit peqquneqarnissaannik, taamaalilluni akuersissutit piffissamik killiligaanngitsut 2009-imiit piffissamut killiliivigineqartalernissaannik, Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartuni ilaasortaq Per Skaaning, Demokraatit)

Tunngavilersuut:

Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni nr. 18, 31. oktober 1996-imeersumi, § 14, nr. 4, imaattumik oqaasertaqarpoq:

"Pisarineqarsinnaasut qummut killilernagit piffissamut killeqanngitsumut akuersissutit. Inatsisartut piffissaqartitsilluarlutik ilimasaarereernikkut inatsisiliornikkut nr. 2) aamma nr. 4) naapertorlugu piffissamut killeqanngitsumut akuersissutit piffissamut killilimmut akuersissutinngortissinnaavaat."

Piffissamut killeqanngitsumut akuersissutit raajarniarnissamut akuersissutaagajupput.

Makku pissutigalugit piffissamut killeqanngitsumut raajarniarnermut akuersissutit naapertuukkunnaarsimapput:

1. Raajarniarnikkut inuiaqatigiit isertittagaat ikippallaarput: Ukioq manna raajanut akitsuutit 7,5 millioner kroninik isertitsissutaasussatut naatsorsuutigineqarput.

2. Raajanit isertitsissuterpassuit piginnittunit ikittuaraannarsuarnit, raajarniarnissamut akuersissuteqartunit, pissarsiarineqartarput.

3. Pisassiissutit kingornuttagaammata tamanna inuit allat raajarniarnermut ilanngunnissaannik ilaatigut killiliisuuvoq.

4. Pisassiissutit akeqanngitsumik pissarsiarisimavaat, tamatumali kingorna tuneqqinnissaannut periarfissaqalersimallutik. Aaqqissuussineq taamaattoq naapertuilluartuunngilaq, inu-immi ilaat inuiaqatigiinnit akuersissutit ilaannik akeqanngitsumik pissarsisimammata, tamatumalu kingorna iluanaaruteqarlutik taakkuninnga tuniseqqinnissamut periarfissaqarlutik.

5. Tamakkiisumik pisassiissutinik TAC-mik ukiorpassuarni qaangiisarsimaneq tamannalu tunngavigalugu pisanik ikinaaraluni nalunaaruteqartarneq. Nakkutilliineq naammaginartumik pitsaassuseqarsimanngilaq.

Taamaammat Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni nr.18, 31. oktober 1996-imeersumi, § 14, nr. 4 atorneqalissasoq, taamaalillunilu akuersissutit piffissamut killiligaalissasut siunnersuutigaara. Inatsisip piareersarlugu suliarineqarnerani oqaatigineqarpoq siumut ilisimatitsineq naleqquttoq ukiunik tallimaniit arfineq marlunnut sivisussuseqartoq.

Tamatumalu tungaanut ukiut tallimat taakku aaqqissuussinerup nutaap - qularnanngitsumillu naapertuilluarnerusup - qanoq ilusiliivigineqarnissaanik naliliinermut atorsinnaavagut.

Demokraatinit isumaqarpugut aaqqissuussinerup nutaap aaqqissugaanera ilaatigut imaattumik imaqassasoq; piffissami killilikkami akuersissutit matoqqasumik akitsorterussinikkut anginerpaamik akiliiumasumut tunineqartassasut. Akuersissummillu anginerpaamik akiliiumasoq angutaaguni arnaaguniluunniit neqeroorutigisaminik ukiumoortumik akiliisassasoq. Taassumalu maannakkut raajanut akitsuut inuiaqatigiinnut aningaasanik ikippallaanik isertitsissutaasartoq taarsissavaa. Siunnersuutip iluaqutissartaa uaniippoq, akuersissutip akivia taamaalilluta paasisinnaalissagatsigu. Isumaqatigiissuteqareernissamut periarfissaq sapinngisamik minnerpaatinniarlugu tamatuma saniatigut kissaatigaarput akitsorterussineq matoqqasumik ingerlanneqartassasoq.