16. november 2003                                                                                             EM 2003/48/90/98

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at gøre brug af § 14, stk. 4 i Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri, således at tidsubegrænsede licenser bliver tidsbegrænsede fra 2009.

(Landstingsmedlem Per Skaaning)

Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tage initiativ til en ophævelse af Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri med senere ændringer, med ikrafttrædelse 5 år efter ophævelseslovens vedtagelse, således at der ultimo 2008 træder en ny, forbedret og velgennemtænkt fiskerilov i kraft.

(Landstingsmedlem Ole Dorph)

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget i medfør af § 14 i Landstingslov om fiskeri gør tidsubegrænsede licenser tidsbegrænsede med et varsel på 5 år regnet fra den 1. januar 2004.

(Landstingsmedlem Aqqalukasik Kanuthsen)

1. behandling

Svarnotat

(Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst)

Hr. Per Skaaning foreslår, at Landsstyret pålægges at gøre brug af muligheden i fiskerilovens § 14, stk. 4, således at tidsubegrænsede licenser bliver tidsbegrænsede fra 2009.

Hr. Ole Dorph foreslår, at Landsstyret pålægges at tage initiativ til en ophævelse af Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri med senere ændringer, med ikrafttrædelse 5 år efter ophævelseslovens vedtagelse, således at der ultimo 2008 træder en ny, forbedret og velgennemtænkt fiskerilov i kraft.

Hr. Aqqalukasik Kanuthsen foreslår, at Landsstyret pålægges at gøre brug af muligheden i fiskerilovens § 14, således at tidsubegrænsede licenser bliver tidsbegrænsede med et varsel på 5 år regnet fra den 1. januar 2004.

Det skal indledningsvis slås fast at Landsstyrets politik med hensyn til ressourceudnyttelsen er, at denne skal baseres på bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af miljøet. Landsstyret arbejder samtidig for at indtægterne ved udnyttelsen af vort lands ressourcer kommer flest mulige til gode. Vort lands levende ressourcer og ikke levende ressourcer er vores fælles ejendom.

Med dette som udgangspunkt kan Landsstyret godt forstå, at der især med hensyn til det havgående rejefiskeri kommer forslag om ophævelse af de tidsubegrænsede licenser på rejer.

I den seneste tid har der været en del fokus på det havgående rejefiskeri med sager om underrapportering af fangster, interne mellemregningspriser på fangster, stor andel af ikke-hjemmehørende officerer osv. Alle disse sager mere end antyder, at det havgående rejefiskeri på visse områder ikke har udviklet sig i harmoni med det grønlandske samfunds interesser.

Landsstyret skal i den forbindelse meddele, at man på nuværende tidspunkt har igangsat flere lovgivningsinitiativer med henblik på at regulere flere af de ovennævnte forhold i overensstemmelse med Landsstyrets politik.

De tidsubegrænsede licenser og omsættelige kvoter blev indført i fiskerilovgivningen for det havgående rejefiskeri med Landstingslov nr. 17 af 22. oktober 1990 om erhvervsmæssigt fiskeri, og for det kystnære rejefiskeri med Landstingslov nr. 4 af 2. maj 1996 om ændring af Landstingslov om erhvervsmæssigt fiskeri.

De tidsubegrænsede licenser i rejefiskeriet blev indført, fordi kapaciteten i rejefiskeriet dengang var blevet uhensigtsmæssigt meget større end de fangster som ressourcen kunne tåle. Denne udvikling havde ført til en situation, hvor fartøjernes kvoter var blevet for begrænsede, og det var særdeles vanskeligt for rederierne at fungere på et økonomisk fornuftigt grundlag.

De mange rederier med små kvoter medførte endvidere et uhensigtsmæssigt stort udsmid af små rejer (high-grading) som følge af disse rederiers større behov for indtægtsmaksimering.

Der var med andre ord et stort behov for at nedbringe kapaciteten i rejefiskeriet.

Ved at gøre rejelicenserne tidsubegrænsede og kvoterne omsættelige var det forudsat at en kapitalisering af kvoterne ville føre til fusioner blandt rederierne, hvorved der kunne udgå kapacitet af rejefiskeriet, som derved på sigt igen kunne blive rentabelt.

Man kan således fastslå, at det er en logisk konsekvens at licenserne efterfølgende dels er blevet koncentreret omkring færre og stærkere rederier og dels koncentreret omkring en mere begrænset ejerkreds. En tilsvarende udvikling er også set i andre lande, hvor man har indført tidsubegrænsede licenser og omsættelige kvoter f.eks. Island og New Zealand.

Hvis Landsstyret indenfor en kortere tidshorisont pålægges at gøre de tidsubegrænsede licenser tidsbegrænsede, kan det efter Landsstyrets vurdering medføre en række utilsigtede og særdeles uheldige følgevirkninger.

Først og fremmest er rejekvoterne i ganske vidt omfang stillet til sikkerhed for mange rederiers engagementer i banker og pengeinstitutter. Hvis denne sikkerhed fjernes ved at gøre licenserne tidsbegrænsede, vil en lang række rederiers overlevelsesmulighed umiddelbart blive fjernet.

Dernæst er det Landsstyrets vurdering, at såfremt et erhverv skal være økonomisk selvbærende og attraktivt, er det en klar forudsætning, at erhvervet samt dets investorer kan stole på, at det grundlag hvorpå man har indrettet sin virksomhed ikke med få års mellemrum ændres radikalt.

Endvidere må det efter Landsstyrets vurdering grundigt overvejes, hvordan udviklingen i det grønlandske rejefiskeri vil blive, hvis Landsstyret med et varsel på f.eks. 5 år gør de tidsubegrænsede licenser tidsbegrænsede uden et egentlig gennemarbejdet alternativ.

Det kan f.eks. næppe forventes, at rederierne, med en så stor usikkerhed omkring deres økonomiske fundament, i en periode frem til 2009 vil investere yderligere i fiskeflåden. Tværtimod vil der sandsynligvis ske en nedslidning af aktiverne.

Samtidig må det forventes, at rederierne, som en naturlig følge af usikkerheden omkring deres økonomiske situation, vil søge at trække mest mulig kapital ud af selskaberne.

En sådan udvikling synes ikke at være i det grønlandske samfunds interesse.

Det i en af beslutningsforlagene nævnte alternativ, at udbyde licenserne på en lukket auktion til den højestbydende i en tidsbegrænset periode, synes af flere grunde mindre hensigtsmæssigt.

Et fornuftigt auktionssystem kræver umiddelbart, at der er overkapacitet i flåden. Hvis der ikke er overkapacitet, vil prisen for kvoterne blive meget lav, idet der ikke længere vil være knaphed på kvoten, medmindre man tillader en nytilgang til flåden eller udenlandske selskabers køb af kvote.

Samtidig kræver auktionssystemet, at alle aktører handler rationelt, dvs. at rederierne ikke betaler mere end der er en forrentning af den investerede kapital. Det vil ikke være tilfældet i det ”virkelige liv”, da ingen rederier kan tillade sig at lade en trawler ligge stille et helt år, fordi kvoterne ud fra en snæver økonomisk betragtning er for dyre på auktionen.

Såfremt der fortsat skal være styring af fiskeriflåden, vil et auktionssystem derfor næppe være et forsvarligt alternativ.

Samlet set er det derfor Landsstyrets vurdering, at det er meget uheldigt at gøre de tidsubegrænsede licenser tidsbegrænsede, hvis der ikke samtidig foreligger et grundigt gennemarbejdet alternativ, som både fiskerierhvervet og investorerne har haft mulighed for at vurdere.

Såfremt det er opfattelsen, at samfundsindtjeningen fra rejefiskeriet er for lille, kan man på kort sigt at ændre rejeafgiften, eller indføre en udnyttelsesafgift på rejekvoterne, hvor der f.eks. betales et fast beløb pr. kg. kvote.

Landsstyret indstiller på dette grundlag at beslutningsforslagene ikke imødekommes. Landsstyret skal dog meddele, at man i den kommende revision af Landstingslov om fiskeri til Efterårssamling 2004 tager beslutningsforlagene med i arbejdet, således at disse kommer til at indgå i vurderingerne.

ATASSUT                                                                                           UKA2003/48-90-98

Finn Karlsen                                                                                         Nuuk 21.11.2003

Aalisarneq pillugu Inatsisartut Inatsisaanni nr. 18,31.oktober 1996-imeersumi, § 14 nr. 4-mik, Naalakkersuisut atueqqullugit peqquneqarnissaannik, taamaalilluni akuersissutit piffissamik killiligaangitsut 2009-miit piffissamut killiliivigineqartarlernissaanik, Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Per Skaaning)

2008-p naanera aalisarneq pillugu nutaaq, pitsanngorsagaq isumaliutigilluagaasorlu atortuulerseqqullugu aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata nr. 18-ip, 31. oktober 1996-imeersup kingusinnerusukkut allannguuteqartinneqartarsimasup atorunnaarsinneqarnissaa, atorunnaasitsinermilu inatsisip akuersissuteqartarnerata kingorna ukiut tallimat qaangiunneranni atortuulersinneqarnissaa sulissutigeqqullugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaanik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Ole Dorph)

Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni . 14-imik aalajangersagaq innersuusutigalugu 1. januar 2004 aallarnerfigalugu ukiunik tallimanik sivisussusilimmik ilimasaarereernikkut aalisarnermi piffissamut killeqanngitsumut akuersissutit, piffissamut killilimmut akuersissutinngortinneqarnissaanut Inatsisatut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Aqqalukasik Kanuthsen)

Siunnersuutit taakku pingasut ataatsikkut suliarineqartussanngorlugit saqqummiunneqartut ATASSUT-mit imaattumik oqqaseqarfigissavagut.

Inatsisartuni ilaasortat Demokraatineersup Per Skaaning-ip, Siumumeersup Ole Dorph-ip kiisalu Inuit Ataqatigiinneersup Aqqalukasik Kanuthsen-ip siunnersuumminni tunngavilersuutigisaat ATASSUT-mit oqaaseqarfigeqqaassavagut.

Tunngavilersuutitut oqaatigineqarpoq raajarniarnermi inuiaqatigiit pissarsissutigisartagaat ikippallaartut, assersuutitullu taavaa raajanut akitsuutit aqqutigalugit ukioq manna 7,5 millioner krone-nik taamaallaat pissarsisoqassasoq. Taamatut tunngavilersuuteqarnermi raajarniarniutaatillit, raajarniarnerni sulisut, nunami suliffissuarni sulisut, kilisaatit nunami tulassimatillugit iluarsartuussisartut aammalu raajat nunatsinnit anissorneqarnissaanni sulisut tamarmik allatulli akileraartarnerisigut nunatta karsianut isertinneqartartut ilanngullugit eqqarsaatigisimanngilai. Taamaammat ATASSUT-mit isumaqarpugut taama qalliinnarsiortigaluni raajarniarnermi inuiaqatigiit pissarsissutigisartagaasa ikippallaarnerannik oqalunneq minnerpaamilluunniit tunngavissaqanngitsoq.

Tunngavilersuutitut oqaatigineqarpoq raajarniarnermi isertitsissutigineqartartut raajarniarnissamut akuersissummik pigisalinnut inunnut ikittuaraannarnut taamaallaat tuttartut. Taamatut tunngavilersuuteqarnermi siuliani taasagut eqqarsaatigineqarsimanngillat, taamatuttaaq kilisaataatillit suliffeqarfittulli allatut ingerlatsinermut aningaasartuuterpassuaqartarnerat soqutaanngitsutut isigalugu kilisaataatillit aningaasanik qalooriinnartutut nalilerneqarput. Taamatuttaaq eqqarsaatigineqanngilaq aningaasat pissarsiarineqartartut kaasarfimmut manngussuinnarnagit kilisaatinik nutarterinissamut, kilisaatinik pioreersunik iluarsartuussititsisarnerminnut annaasaqarsinnaaneq uniffiginagu ineriartortitsiuartarnerat.

Tunngavilersuutigineqarpoq pisassat kingornuttagaammata aalisarnermik inuussutissarsiuteqalerumasut killilersorneqartut. Taamatut tunngavilersuinermini eqqarsaatigineqanngilaq kilisaataatillit qitornaat tamarluinnarmik aalisarnermik inuussutissarsiuteqalernissaminnut pilersaaruteqarnersut nalunarluinnartuusoq, pisassammi kingornuttagaagaluarpaluunniit pisassaatillit tunuarnialernerminni kingornussisussaminnut ingerlatitseqqissinnaanngippata ingerlataat tuniniarneqarsinnaammata, taamaalillutillu avataasiorlutik aalisarnermik ingerlataqalerusuttut mattusimaneqanngimmata, taamatuttaaq aningaasarpassuit atorlugit annaasaqarsinnaanermullu sillimmateqarluni avataasiorluni raajarniarnermik ingerlataqalerusussinnaasut aallartinnissaminnut piareersimalluartut periarfissamik ammaanneqarunik iseriaannaassammata.

Tunngavilersuutitut oqaatigineqarpoq pisassat akeqanngitsumik tunniunneqarsimasut, taamaakkaluartorli akeqanngitsumik pissarsiat tuniniarneqarsinnaasut. Ilumoortorli tassaavoq milliartip affaa sinnerlugu akiliillutik pisassaminnik pissarsisimammata, taamaammallu arsaarniarneqassappata imaluunniit pisassaminnik tuniniaassappata ATASSUT-ip tungaanit paasilluarsinnaavagut akiliutigisimasatik minnerpaamik utertinniassappatigit.

Tunngavilersuutiigineqarpoq pisassiissutigineqartartut sinnerlugit pisaqarsimanermi nalunaarsuisoqartannginnerata takutikkaa nakkutilliineq annikippallaarsimasoq. Tamanna aaqqinniarlugu, nunani unammillikkanisut, suliniutit maanna ingerlalereernikuupput, taamaammat akuersissutit piffissamik killiligaangitsut 2009-miit piffissamut killiliivigineqartarlernissaanik tunngavilersuutitut atussallugu pissutissaqanngitsoq ATASSUT-mit isumaqarpugut.

Ole Dorph-ip ”nunatsinni pisuunerpaanit”, Kilisaatini inuttat akilernerlugaanerarlugit kilisaataatilinnillu pillaatisiaralugulu akileraartitaasarnerarlugit oqariartuuteqarnera ATASSUT-mit sakkortunerpaamik akerlilissavarput. Sumiluunniit suliffimmi sulisut sulisitsisulu isumaqatigissuteqarnerisigut sulinermi atugassat sinaakkusersorneqartarput, taamatut aamma ippoq avataasiorluni aalisarnermi.

Matumani pasilliiniutitigeqarmat kilisaataatileqatigiiffiit inuttanik atornerluisuunerarlugit ATASSUT-mit akuersaarsinnaanngilarput, nukippassuit aningaasarpasuillu atorlugit imminut kaaviteqqartumik raajat nunarsuarmi akikikkaluaqisut, aalisarnermik ingerlatsiinnarnissaminnik qulakkeerinninniartut, taamaalillutillu suliffippassuarnik qulakkeerinninniartut taama kusananngitsigisumik nukillaarsaataatigisumillu politikkikkut oqariartorfigissallugit arlaannaatigulluunniit illersorneqarsinnaanngilaq.

Soorunami tamatta soqutigaarput aalisartut avataasiutini inuttaasut sulinermi ajunnginnerpaamik atugaqartitaanissaat, ATASSUT-millu ilisimavarput kilisaataatileqatigiiffiit atornerluisutut akilernerluisutullu pasillerneqartarnertik illuatungilerniarlugu soqutigilluinnaraat inuttat nukittuumik kattuffeqarnissaat isumaqatigiinniaqatigisinnaasaminnik. Nunatsinnimi avatasiorluni raajarniarnermik inuttatut sulisut 1500-it sinnerlugit amerlassuseqarput.

ATASSUT-millu aalisartut avataasiutini inuttat ukiut ingerlanerini kattuffiliortaraluartut avataasiortuunertilli pillugu ataavartumik ingerlatsinissaminnut periarfissaqarneq ajortut ilisimaaraarput, maannalu nalunnginnatsigu Sisimiuni inuttat peqatigiiffiat ingerlallualersimasoq sinerissamut siammarluni nukittulluni kattuffinngorsinnaanissaa siunertaralugu sulisitsisuminnik oqaloqatiginnillutik periarfissanik misissuissasut ATASSUT-mit kaammatuutigissavarput.

Matumanilu ATASSUT-mit pinngitsoorusunngilagut aalisariutini kilisaatinilu inuttat peqatigiiffiata 12. november 2003-mi ullulikkanik Inatsisartuni ilaasortanut allagaat apuutissallugu. Inuttammi allapput raajanut akitsuutit Naalakkersuisut siunniussaattut 13 kronenut aallartiffilerneqarpata inuttat aningaasarsiaannut tamanna aamma tuttussaasoq eqqaamaneqartariaqartoq, taamaammallu inuttat tungaannit tamanna akuersaarumaneqanngitsoq. Ilanngulluguttaaq inuttat oqariartuutigaat avataasiutit namminersortut kalaallinik aqumioqarnissaminnik pingaartitsisuusut illuatungaani Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaani Royal greenland A/S-imi aqumiut avataaneersut atorfeqartinneqarnerusut.

Inatsisartuni ilaasortap Aqqalukasik Kanuthsen-ip tunngavilersuutigaa siunnersuuteqartut siuliisut pisuussutit pineqartut ingerlatseqatigiiffinnit ataasiakkaanit aammalu inunnit ataasiakkaanit ukiut ingerlanerini pigineqaleriartorsimasut inuiaqatigiinnit ataatsimut pigineqartariaqartut. ATASSUT-mit Inuit Ataqatigiit naalakkersuisooqataaleramik siunertaat nipituumik oqaatiginngisaat matumani uppernarsarneqartutut nalilerparput, tassalu pisortat suliffeqarfiutaasa kisermaassillutik ingerlatsinissaat aqqutissiuunneqassasoq paatsuugassaanngitsumik matumani aqqutissiuunniarneqarpoq, allatut oqaatigalugu, namminersorlutik inuussutissarsiuteqartut ipisikkiartuaarneqarnissaannik siunertaqarneq matumani ersersinneqarpoq.

Siunnersuuteqartut tunngavilersuutaat taamatut oqaaseqarfigereerlutigit tamakkiisumik isigalugu oqaatigissavarput namminersorlutik inuusutissarsiuteqarlutik ingerlasut pitsaasumik ingerlanissaasa sapinngisamik qularnaarneqarnissaat ATASSUT-mit pingaartitarilluinnaratsigu, tassami massakkorpiaq namminersulernissatsinnik anguniagaqarnitsinnik oqalliteruttornitta nalaanni namminersorluni inuusutissarsiuteqarneq inuiaqatigiinnut assorujussaq pingaaruteqarpoq.

Aamma taamaappoq aalisarnermik inuusutissarsiuteqarnermut tunngatillugu. Aalisarnermik inuusutissarsiuteqarneq tassaavoq qallunaat nunaanniit tapiissutit eqqaasanngikkaanni nunatta aningaasarsiornerani annerpaamik isaatitsiffipput, annertoorujussuarmik suliffissaqartitsisut, ilaqutariippassuit inuuniarnerannut annertoorujussuarmik pingaarutilik.

Ullumikkut avataasiorluni raajarniarnermik ingerlatsinerup taamatut isikkoqalersimaneranut ilisimaneqassaaq ukiut amerlanngitsut matuma siorna avataasiorluni raajarniarneq ajalusoorluinnalermat nutaamik aaqissuusisoqarmat, tamannalu kinguneqarsimavoq kilisaatatit ikittuaranngorsimanerannik, massakkullu aamma sinerissap qanittuani raajarniarneq nutaamik aaqissuunneqarpoq akilersinnangortitsiniarneq siunertaralugu, suliarlu maannamut suli naamasserianngitsoq artukkiutaasinnaasunik aaljangiiffigisassatut siunnersuutinik saqqummiussineq ATASSUT-mit akuerisinnaangilarput.  

Taamatut siunnersuuteqarneq akuerineqassappat kilisaataatileqatigiiffiit pilersaarusiorsinnaanerat annertuumik innarlerneqassaq, tassami kikkut pilersaarusiorsinnaasappat, aalajangiunneqassappat ukiunut tallimanut qulinulluunniit killilimmik pisassiisalissagaluarutta.

Taassuma saniatigut qularnaveequsiisinnaanerit assorujussuaq ajornarsissapput, tamakkulu ajornarsippata oqareernitsituut nunatsinni pigineqartut kilisaataatileqatigiiffiit ingerlariarnissaminnut tun-ngavissaminnik annertuumik ajornartorsiuteqartitaalissapput, kialuunniimmi takorloorsinnaavaa aningaaseriviit avataasiorluni aalisarnermut aningaasalersueqataasut siunnersuuteqartut siunnersuutaat akuersaarneqassappat tunuartilertussaasut.

ATASSUT-mit oqareernitsituut aarleqqutigaarput siunnersuutit akuerineqassagaluarpata, aallaat nunatsinni kilisaataatileqatigiiffiit nungussinnaanerannik kinguneqarsinnaasoq, tamatumalu kingunerisinnaavaa pisortat kisermaasillutik piginnittunngorsinnaanerat, imaluunniit nunat allamiut piginnittunngorsinnaanerat, tamanna ATASSUT-mit orniginngilluinnarparput akuersaarsinnaangilluinnarlugulu, nalunngilluinnarparpummi ullumikkut kalaallit sapinngilluinnarnertik takuteriigaat, taamaamat aalajangiiffigisassatut siunnersuutit akuerisinnaangilagut.

Taamatuttaaq akitsorterussilluni pisassiisoqartalernissamik siunnersuuteqarneq akuerineqassagaluarpat avataasiorluni raajarniarneq toqqammavissaarutissaaq, kikkummi 100 millionilikkaanik nalilinnik kilisaataateqarusussappat pisassinneqarumaarnissartik qulakkeersinnaanagu.

Siunnersuuteqartut nuannaarutigiinnartariaqannginnerpaat nunatsinni inoqarmat annaasaqarsinnaanermik ilisimaarinnikkaluarlutik aningaasaliiumassuseqartunik. Siunnersuuteqartut qanoq takorloorpaat avataasiutit uninngaannalersut aserfallatsaaliorneqarnissaannut aningaasaliunneqartariaqalersussat kikkunnit matussuserneqassanersut. Siunnersuuteqartut nunami suliffissuit ingerlaannarnissaannut tunngavissat eqqarsaatigisimanerpaat. Siunnersuuteqartut takorloorsinnaannginnerpaat taamak soqqusatsigisumik inatsisitigut allannguisoqassappat aningaasaliiumasinnaasut inuulluaqquunnartariaqalissagamikkit.

Naalakkersuisut siunnersuuteqartunut akissuteqaamminni nalunaarutigaat Inatsisartut 2004-imi ukiaanerani ataatsimiinneranni aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata nutarterneqarnissaanut atatillugu siunnersuutit nalilersuinermi ilanngunneqassasut. ATASSUT-millu Naalakkersuisut apeqisariaqarpagut taamatut oqariartuuteqarnerminni avataasiortunut kalerrisaarutigineraat ilumut siunnersuutit taamaattut akuerineqalikkersarnersut.

Taamatut ATASSUT-mit oqaaseqarluta aalajangiifigisassatut siunnersuutigineqartut pingasut tamarmik akuersaarneqassanngitsut inassutigaarput.