Samling

02EM/01.25.01-65 Forslag til Landstingslov om ændring at Landstingslov om indkomstskat. Fra Landsstyremedlemmet for Økonomi.

2. august 2002                                                                                                                                                                                       EM 2002/65

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat.

(Landsstyremedlemmet for økonomi)

Forelæggelsesnotat

1. behandling

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag om ændring af landstingslov om indkomstskat.

Det fremlagte forslag omfatter 4 hovedpunkter nemlig, skattefrihed for udbytter fra udenlandske datterselskaber, ændring af fradragstidspunktet for udbytter, successionsregler i forbindelse med omstruktureringen af det kystnære fiskeri samt beskatning af foreninger, der driver hotel‑ eller  restaurationsvirksomhed.

Som bekendt har Landsstyret og den danske regering i juni måned 2002 indgået en tillægsaftale til den dansk‑grønlandske dobbeltbeskatningsaftale, der betyder, at grønlandske selskaber fremover ikke skal betale dansk skat af udbytter, som de hjemtager fra deres danske datterselskaber, under forudsætning af, at de har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet i mindst 1 år.

For at implementere tillægsaftalen foreslår Landsstyret, at der indføres særlige beskatningsregler for udenlandske udbytter i landstingslov om indkomstskat, således at selskaber ikke skal medregne de udenlandske datterselskabsudbytter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beskatningen af disse udbytter vil først ske, når moderselskabet udlodder udbytte, og beskatningen vil ske indirekte ved, at det modtagne skattefrie datterselskabsudbytte skal fragå i det moderselskabsudbytte, som moderselskabet kan fratrække ved opgørelsen af dets skattepligtige indkomst. 

På denne måde vil selskaberne have det fulde udbytte fra det udenlandske datterselskab til rådighed til nyinvesteringer i Grønland, idet beskatningen af det modtagne skattefrie udbytte først vil  ske, når der sker udlodning til aktionærerne, og ikke som nu hvor beskatningen finder sted, allerede når selskaberne modtager udbyttet.  

Som bekendt er det en af hjørnestenene i selskabsbeskatningen, at vi ikke ønsker at beskatte den samme indkomst flere gange, hvorfor det siden skattens indførelse har været sådan, at selskaber ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fratrække det udbytte, som de udlodder til selskabets aktionærer. Udbyttet er imidlertid optjent i året før det udloddes, hvorfor der ikke er identitet mellem optjeningsåret og fradragsåret, og har selskabet en negativ skattepligtig indkomst i udlodningsåret, vil selskabet ikke opleve en kontant skattebesparelse, men alene en forøgelse af selskabets underskud.

Det foreslås derfor, at selskabet skal kunne fratrække udbyttet i optjeningsåret. For at forhindre at der kan spekuleres i en sådan regel, foreslås det, at selskabet skal søge Skatterådet om tilladelse  til at fratrække udbyttet i optjeningsåret.

Det er Landsstyrets mål, at der skal ske en omstrukturering af det kystnære rejefiskeri, således at erhvervet bliver økonomisk selvhjulpet. Dette kan ske ved sammenlægninger, og ved at der gives tilladelse til egenproduktion. Landsstyret har givet tilladelse til, at der allokeres 10.000 tons i det kystnære rejefiskeri til egenproduktion, således at fem rederier kan opnå en sådan produktionstilladelse. 

For rederier, der drives i selskabsform, vil sammenlægninger med andre selskaber ikke udløse avancebeskatning, idet disse vil kunne benytte sig af reglerne om skatteneutral fusion. For rederier, der drives som personligt ejede, vil en sammenlægning med eet eller flere selskaber udløse avancebeskatning, der kan være af en sådan størrelse, at den pågældende ikke har økonomi til at være med i en sådan sammenslutning.

For også at give denne persongruppe mulighed for at kunne deltage i sammenlægninger, foreslås det, at der indføres adgang for succession ved overdragelse af kvote og fiskeskib, såfremt en person ønsker at sammenlægge sit rederi med et rederiselskab, således at den indtrædende person ikke beskattes af en eventuel fortjeneste ved overdragelse af kvote og fiskeskibet til rederiselskabet. Beskatningen af den overdragne kvote og fiskeskib vil herefter først finde sted, når rederiselskabet sælger den indskudte kvote og fiskeskib.

På denne måde sikres det, at det ikke er de skattemæssige regler om avancebeskatning, der forhindrer en person i at gå med i de ønskede sammenlægninger inden for det kystnære rejefiskeri.    

 

Det foreslås endeligt, at selvejende institutioner og foreninger som sømandshjem og højskoler gøres skattepligtige, men kun af deres overskud ved at drive hotel‑ og restaurationsvirksomhed. Disse institutioner har hidtil generelt været fritaget for skattepligt, men det er Landsstyrets opfattelse, at tiden er inde til, at konkurrencen ved at drive hotel‑ og restaurationsvirksomhed skal foregå på lige vilkår, uanset om dette erhverv drives af personer, selskaber, foreninger eller institutioner.

Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne overlade forslaget til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat til Landstingets behandling, og efter behandling i  Skatte‑ og Afgiftsudvalget, dets overgang til 2. behandling.

02EM/01.25.01-65 Aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik lnatsisartut inatsisissaattut siunnersuut. Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq

2. august 2002                     UKA 2002/65

Aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisaannut siunnersuut.

(Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq)

Saqqummiussissut

Siullermeerneqarnera

Aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik siunnersuut Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna saqqummiutissavara.

Siunnersuut saqqummiunneqartoq immikkoortunik pingaarnernik sisamanik imaqarpoq, tassalu nunani allani selskabinit pigisanit iluanaarutisiat akileraaruteqannginnissaat, piffissamik iluanaa­rutisiat ilanngaatigineqarsinnaaffiannik allannguineq, sinerissamut qanittumi aalisarnerup iluani nutarterinermut atatillugu kingoraarsinermi maleruagassat kiisalu peqatigiiffiit akunnittarfeqar­nermik neriniartarfeqarnermilluunniit ingerlassaqartut akileraartinneqartalernissaat.

Naluneqanngitsutuut Naalakkersuisut danskillu naalakkersuisui, danskit-kalaallit marloriaammik akileraannginnissaq pillugu isumaqatigiissutaannut ilassutitut isumaqatigiissuteqarput 2002-mi junip qaammataani, taassumalu kingunerisaanik selskabit Kalaallit Nunaan­niittut Danmarkimi selskabinit pigisaminnit iluanaarutisiatut pissarsiaat siunissami Danmarkimi akileraaruserneqar­tussaajunnaarput, tassanili piumasaqaataalluni selskabimi pigisaminni aktiati­gut aningaasaatit minnerpaamik 25 pct.-ii sivikinnerpaamik ukiumi ataatsimi pigisimassagaat.

Ilassutitut isumaqatigiissut timitalerniarlugu Naalakkersuisut siunnersuutigaat, nunanit allaniit iluanaarutisiat akileraaruserneqartarnerinut maleruagassat immikkut ittut aningaasarsianit akile­raarutit pillugit Inatsisartut inatsisaanni atuutilersinneqarnissaat, tassa nunani allani selskabi­nit pigisanit iluanaarutisiat aningaasarsiat akileraaruteqaataasussat naatsorsorneqarneranni sel­skabinit ilan­ngunneqartussaajunnaarlugit. Iluanaarutisiat taakku akileraaruserneqarnissaat aatsaat pissaaq selskabi piginnittuusoq iluanaarutisianik agguaassippat, akileraarusiinissarlu toqqaannanngitsu­mik pissaaq sel­skabimit pigisamit iluanaarutisiat akileraarusernagit pissarsiarineqartut sel­skabip piginnittuusup iluanaa­rutisiarititaanit, aningaasarsiat akileraaruteqaataasussat naatsorsor­neqarne­ranni selskabimit piginnittuusumit ilanngaatigineqarsin­naasunit milliliissutiginerisigut. 

Tassuunakkut selskabit, nunani allani selskabinit pigisaminnit iluanaarutisiatik tamakkiisumik iluaqutigalugit Kalaallit Nunaanni nutaanik aningaasaliissuteqarnissamut atorsinnaassavaat, ilua­naarutisiammi akileraarusernagit pissarsiarineqartut aatsaat akileraaruserneqassammata aktianik piginnittunut iluanaarutisianik agguaassisoqartillugu, tassa maanna periuserineqartoq, tassalu sel­skabip iluanaarutisianik pissarsinerani akileraarusiineq atornagu.  

Aningaasarsiat arlaleriarlugit akileraaruserneqarnissaannik kissaateqannginnerput ilisimaneqartu­tuut selskabinik akileraarusiisarnermi tunngaviusut ilagaat, taamaattumillu akileraartarnerup eq­qun­ne­qarneraniilli selskabit, selskabimi aktiatigut piginneqataasunut iluanaarutisiatut agguaassa­tik ani­ngaasarsiat akileraaruteqaataasussat naatsorsorneqarneranni ilanngaatigisinnaasi­mavaat. Iluanaa­rutisialli ukiup agguaanneqarfimmik siulianeersuusarput, taamaattumik ukioq isertinneqar­fiat uki­orlu ilanngaatigineqarfiat assigiinneq ajorput, selskabillu ukiumi agguaassiffiusumi ani­ngaasarsiai akileraaruteqaataasussat amigartoorutaappata, selskabip akileraarutitigut sipaarut­it aningaasan­ngorlugit maluginavianngilai, akerlianilli selskabip amigartoorutaasa amerlanerulerne­rat malugis­sallugu.

Taamaattumik siunnersuutigineqarpoq selskabip iluanaarutisiarititani ukiumi isertinneqarfian­ni ilanngaatigisinnaassagai. Maleruagassap taamaattup atornerlunniarneqarsinnaanera pinngitsoorni­arlugu siun­nersuutigineqarpoq, selskabip iluanaarutisianik ukiumi isertinneqarfianni ilanngaa­te­qarsinnaa­nerminik Skatterådimut akuerineqarnissani qinnuteqaatigisassagaa.

Sinerissamut qanittumi raajarniarluni inuussutissarsiuteqartut aningaasatigut nammineerneruler­nissaat anguniarlugu nutarterisoqarnissaa Naalakkersuisut anguniagaraat. Tamanna pisinnaavoq kattunnertigut, aammalu angallatini nammineq nioqqutissiorsinnaanermut akuersissute­qartoqar­ne­ratigut. Sinerissamut qanittumi raajarniartut 10.000 tonsinik angallatini nammineerlutik nioq­qu­tissiorsinnaanissaat Naalakkersuisut akuersissutigereerpaat, tassuunakkut umiarsuaatile­qatigiif­fiit tallimat taamatut nioqqutissiornissamut akuersissuteqarfigineqarsinnaanngorlugit. 

Umiarsuaatileqatigiiffiit selskabitut ingerlasut selskabinik allanik kattuteqateqarneri iluanaaruti­nik akileraarusiinermik kinguneqassanngillat, tassa kattunnerit akileraarutitigut sunniuteqanngit­sut pillugit maleruagassat atorsinnaagamikkik. Umiarsuaatileqatigiiffiit inummit ingerlanneqartut selskabi­mik ataatsimik arlaqartunilluunniit kattuteqateqarneri iluanaarutinik ima annertutigisunik akileraarusiinermik kinguneqarsinnaapput, allaat inuk pineqartoq taamatut kattuteqateqarnissami­nut aningaasatigut periarfissaqassanani.

Inuit taakkuttaaq kattunnernut periarfissikkumallugit siunnersuutigineqarpoq, inuk umiarsuaatimi selskabimut umiarsuaatileqatigiiffimmut kattunnissaanik kissaateqarpat, pisarisinnaasanik aalisa­riummillu tunniussinermi kingoraarsisoqarsinnaanissaanik periarfissiisoqassasoq, taamaaliornik­kummi inuk taanna peqataalersoq pisarisinnaasaminik aalisariutaatiminillu selskabimut umiarsu­aa­tileqatigiiffimmut tunniussinermini iluanaaruteqassaguni akileraaruserneqartussaassanngilaq. Pisari­neqarsinnaasut aalisariullu tunniunneqartut aatsaat akileraaruserneqartussanngussapput, sel­skabip umiarsuaatileqatigiiffiup pisarineqar­sinnaasut aalisariullu kattunnermi ilanngunneqartut tunippagit.

Sinerissamut qanittumi raajarniartut kattunnissaannik kissaateqarnermut inuup peqataasinnaanis­saata, iluanaarutinik akileraarusiisarneq pillugu akileraartarnermi maleruagassanit akimmisaartin­neqanngin­nissaa taamaaliornikkut qulakkeerneqassaaq.

  

Naggasiullugulu suliffeqarfiit imminnut pigisut peqatigiiffiillu, soorlu umiartortut angerlarsimaf­fiisa højskolillu, akileraartussaatitaalernissaat siunnersuutigineqarpoq, taamaattorli taamaallaat akunnittarfittut neriniartarfittullu ingerlatsinermikkut sinneqartoorutiminnit. Suliffeqarfiit tamak­ku manna tikillu­gu nalinginnaasumik akileraartussaatitaanngillat, Naalakkersuisulli isumaqarput akunnittarfinnik neriniartarfinnillu ingerlataqarluni suliffeqarfiuteqarnermi unammillernerup nali­giissumik atugas­saqarfiulluni ingerlanneqalernissaa piffissanngortoq, inuussutissarsiutip pine­qar­tup inunnit, selskabinit, peqatigiif­finnit ingerlatsivinnilluunniit ingerlanneqarnera apeqqutaatinna­gu.

Taamatut oqaaseqarlunga aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngor­tinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaannut siunnersuut Naalakkersuisut sinnerlugit Inatsisartunut suliassanngortippara, aammalu Akileraartarnermut Akitsuuteqarnermullu Ataatsimiititaliamit su­li­arineqareerpat aappas­saanigassanngortillugu.