Samling

Almindelige bemærkninger

Almindelige bemærkninger

For at lette beskatningen af de udbytter, som grønlandske moderselskaber modtager fra danske datterselskaber, indgik Landsstyret den 12. juni 2002 en tillægsaftale til den mellem den danske regering og det grønlandske landsstyre indgåede aftale af 18. oktober 1979 til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst‑ og formueskat samt om bistand i skattesager.

Aftalen går ud på, at udbytter, som et grønlandsk moderselskab modtager fra sit datterselskab i Danmark fra 1. januar 2003, kun kan beskattes i Grønland i modsætning til tidligere, hvor et sådant udbytte blev pålagt en dansk udbytteskat på 28 pct. Det er dog en betingelse, at det pågældende udbytte ikke undergives beskatning hos moderselskabet i Grønland, og at der ved udlodning af udbytte fra moderselskabet ikke gives fradrag for den del af moderselskabets udbytteudlodning, der kan henføres til udbytte modtaget fra et datterselskab i Danmark.

Et grønlandsk moderselskab vil herefter kunne hjemtage sit udbytte fra det danske datterselskab uden at skulle betale udbytteskat i Danmark eller selskabsskat i Grønland, og dermed have hele udbyttebeløbet til rådighed for eksempelvis investeringer i Grønland. I det omfang at moderselskabet efterfølgende udlodder udbytte til dets aktionærer eller anpartshavere, vil selskabet skulle reducere dette fradragsberettigede udbyttebeløb med det fra datterselskabet modtagne skattefrie udbytte, således at selskabet kommer til at betale selskabsskat af det modtagne skattefrie udbytte, når dette udloddes.

Den indgåede tillægsaftale er gensidig, men det er aftalt, at så længe det efter grønlandsk lovgivning er muligt for selskaber fuldt ud at fradrage udbetalte udbytter i den skattepligtige indkomst, kan Grønland beskatte udbytter, som udbetales fra datterselskaber, som er bosat eller registreret i Grønland, til moderselskaber, som er bosat i Danmark.

Landsstyret foreslår denne for Grønland meget tilfredsstillende tillægsaftale implementeret i landstingslov om indkomstskat samtidig med ændringer om fradragstidspunktet for udloddet udbytte, successionsregler samt indførelse af skattepligt for foreninger m.m. som driver hotel‑ og restaurationsdrift.

Således foreslås, at et moderselskab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke skal medregne udbytte fra det udenlandske datterselskab. Det er dog en ufravigelige betingelse, at moderselskabet har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udenlandske datterselskab i mindst 1 år.

  Da et moderselskab efter de gældende regler kan fratrække udloddet udbytte til dets aktionærer,

og dermed få fradrag for det udenlandske datterselskabsudbytte, som det har modtaget skattefrit, foreslås det, at  moderselskabets fradragsberettigede udbytte for et givet indkomstår skal reduceres med det modtagne skattefrie udbyttebeløb fra det udenlandske datterselskab. Endvidere foreslås der regler, som sikrer, at der sker beskatning af det skattefrie udenlandske datterselskabsudbytte, såfremt dette ikke er reduceret fuldt ud i moderselskabets udloddede udbytte, inden moderselskabet endeligt er likvideret, eller inden  moderselskabets fulde skattepligt ophører, eller inden moderselskabet overgår til skattefri virksomhed.

Da et moderselskab efter de gældende regler fuldt ud kan fratrække et tab ved afståelse af aktierne i det udenlandske datterselskab, foreslås det, at reglen ændres, således at der kun gives fradrag for den del af tabet, der overstiger det modtagne skattefrie udbytte, der ikke er anvendt til at reducere det fradragsberettigede udbyttebeløb, idet moderselskabet ellers ville få fradrag for et tab, som det i realiteten ikke har lidt.

Selskaber har efter gældende regler fradrag for det udbytte, de udbetaler til aktionærerne i udbetalingsåret. Det udbetalte udbytte er imidlertid optjent i året før udbetalingsåret, hvorfor der ikke er identitet mellem optjeningsåret og fradragsåret, og har selskabet en negativ skattepligtig indkomst i udbetalingsåret, vil selskabet ikke i udbetalingsåret opleve en kontant skattebesparelse, men alene en forøgelse af selskabets underskud.

Det foreslås derfor, at selskaber kan søge Skatterådet om tilladelse til at fratrække det udbetalte udbytte i det indkomstår, som udbyttet relaterer sig til, dog således at Skatterådet kan fastsætte betingelser for en sådan tilladelse, såfremt rådet finder, at selskabet spekulerer i en sådan tilladelse, eksempelvis fordi selskabet i nær fremtid agter at likvidere.

Det er Landsstyrets opfattelse, at spørgsmålet om ændring af den skattemæssige behandling af indenlandske datterselskabsudbytter bør sammenkædes med spørgsmålet om en eventuel generel sambeskatning af moder‑ og datterselskaber, som bør afvente den tidligere annoncerede internationale benchmarking analyse.

For at lette omstruktureringen i det kystnære rejefiskeri foreslås det endeligt, at der indføres adgang for succession, når enkeltpersoner ønsker at indtræde i et aktie‑ eller anpartsselskab, således at den indtrædende person ikke beskattes af sin fortjeneste ved overdragelsen af kvote og fiskeskib. Kvote og fiskeskib vil efterfølgende blive beskattet i selskabet, som om disse aktiver var anskaffet af selskabet på de tidspunkter og til de beløb, hvortil de i sin tid var anskaffet af indskyderen. Eventuelle skattemæssige afskrivninger, som er foretaget af indskyderen, skal anses som foretaget af selskabet.

Selvejende institutioner som sømandshjem og højskoler, der har været undtaget for skattepligt efter § 3, stk. 2,  har i mange år drevet hotel‑ og restaurationsvirksomhed i konkurrence med hotel‑ og restaurationsvirksomheder, der drives i aktie‑ eller anpartsselskabsform eller som enkeltmandsvirksomheder. Det er Landsstyrets opfattelse, at tiden er inde til, at konkurrencen skal foregå på lige vilkår, hvorfor det foreslås, at selvejende institutioner, der driver hotel‑ og/eller restaurationsvirksomhed skal beskattes på linie med aktie‑ og anpartsselskaber. Der er i overgangsreglerne fastsat regler om skattemæssige indgangsværdier. 

Lovforslaget har været sendt til høring i Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Bygder, Sekretariatets Erhvervsafdeling, Råstofdirektoratet, Økonomidirektoratet, KANUKOKA, Grønlands Erhvervsråd, GrønlandsBanken A/S, Sparbank Vest A/S, Advokat Henrik Hey, Advokatfirmaet Wilhelm Malling & Co., NUNA Advokater, Deloitte & Touche, PricewaterhouseCoopers, SIK, KNAPK, Grønlands Arbejdsgiverforening, HST og APK. Høringssvarene, som generelt støtter op om forslaget, har ikke givet anledning til ændringer i det fremlagte forslag.

Lovforslaget forventes på kort sigt kun at få uvæsentlige og marginale provenumæssige virkninger i forhold til de bestående forhold. På længere sigt vil lovforslaget styrke indkomstdannelsen  både i selskaberne og i samfundet, og dermed beskatningsgrundlaget.

Adgangen til “fremrykket” fradrag for udloddet udbytte forventes at medføre en engangs nettoforskydning i selskabsskatten på maksimalt ‑ 10 mio. kr. for landskassen og kommunerne under eet i 2003.

Lovforslaget vil kun få uvæsentlige administrative konsekvenser.

    

Oqaaseqaatit nalinginnaasut

Oqaaseqaatit nalinginnaasut

Kalaallit Nunaanni selskabit piginnittuusut, selskabinit Danmarkimi pigisaminnit iluanaarutisiari­sartagaasa akileraaruserneqartarnerat oqilisaassiffiginiarlugu, aningaasarsianit pigisanillu marlo­ri­aammik akileraannginnissaq siunertaralugu kiisalu akileraartarnermi suliassani ikioqatigiinnis­saq pillugu danskit naalakkersuisuisa Kalaallillu Nunaata naalakkersuisuisa isumaqatigiissutaan­nut 18. oktober 1979-imeersumut ilassutitut isumaqatigiissut Naalakkersuisut 12. juni 2002-mi at­sio­qataaffigaat.

Isumaqatigiissutip imaraa Kalaallit Nunaanni selskabip piginnittuusup, Danmarkimi selskabimit pigisaminit iluanaarutisiatut pissarsiaasa 1. januar 2003 aallarnerfigalugu Kalaallit Nunaanniinnaq akileraaruserneqarsinnaalernissaat, tassa siusinnerusukkut iluanaaruti­siat taamaattut danskit ilua­naarutisianit akileraarutaannik 28 pct.-iusumik akileraaruserneqartara­luarnerannut taarsiullugu. Tamatumunngali piumasaqaataavoq iluanaarutisiat pineqartut selskabip piginnittuusup Kalaallit Nunaanni akileraaruteqaatigissanngikkai, aammalu selskabi pigin­nittuusoq iluanaarutisianik ag­guaassitillugu iluanaarutisiarititat ilaasa, Danmarkimi selskabimit pigisamit iluanaarutisiatut pis­sarsianeersut selskabimit piginnittuusumit ilanngaati­gineqarsinnaannginnissaat.

Matuma kingorna Kalaallit Nunaanni selskabi piginnittuusoq Danmarkimi selskabimit pigisami­nit iluanaarutisianik pissarsigaangami Danmarkimi iluanaarutisianit akileraarutinik imaluunniit Ka­laallit Nunaanni selskabit akileraarutaannik akiliisussaajunnaassaaq, taamaalillunilu iluanaaru­tisi­at aningaasartaat tamaasa atorsinnaalissallugit, soorlu Kalaallit Nunaanni aningaasaliinernut. Sel­skabi piginnittuusoq aktiatigut anpartitigulluunniit piginnitsiminut iluanaarutisianik kingusin­neru­sukkut agguaassiguni iluanaarutisiarititami aningaasartaat ilanngaatigineqarsinnaasut, sel­ska­bimit pigisaminit akileraaruteqaataanngitsumik iluanaarutisiatut pissarsiarisimasaminik millilissa­vai, tassa sel­skabip akileraaruteqaataanngitsumik iluanaarutisiatut pissarsiaasa agguaanneqarne­ranni selskabit akileraarutaan­nik akiliisillugu.

Ilassutitut isumaqatigiissutaasoq illua´tungeriinnut tamanut atuuppoq, Kalaallilli Nunaanni inatsi­sit malillugit selskabit iluanaarutisiatut tunniussaminnik aningaasarsia­nit akileraaruteqaataasussa­nit tamakkiisumik ilanngaateqarsinnaatitaajuartillugit iluanaarutisiat, selskabinit pigineqartunit Kalaallit Nunaanni angerlarsimaffeqartunit nalunaarsorneqarsimasunil­luunniit selskabinut pigin­nittuusunut Danmarkimi angerlarsimaffeqartunut tunniunneqartut Ka­laallit Nunaanni akileraaru­serneqartarnissaat isumaqatigiissutigineqar­poq.

Ilassutitut isumaqatigiissutip Kalaallit Nunaannit ajorisassaanngilluinnartup, piffissap iluanaaruti­si­atut agguaassat ilanngaatigineqarsinnaaffiata allanngortinneqarneranut, kingoraarsinermi ma­leruagassanut kiisa­lu peqatigiiffiit il.il. akunnittarfeqarnermik neriniartarfeqarnermillu ingerlassa­qartut akileraartussaatitaalerne­rannut ilutigitillugu aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisar­tut inatsi­saanni timitalerneqarnissaa Naalakkersuisut siunnersuutigaat.

Tassa siunnersuutigineqarpoq aningaasarsiat akileraaruteqaataasussat naatsorsorneqarneranni sel­skabip piginnittuusup nunami allami selskabimit pigisaminit iluanaarutisiat ilanngutissanngikkai. Piumasaqaalli avaqqunneqarsinnaanngitsoq tassaavoq selskabip piginnittuusup nunami allami sel­skabip pigisami aktiatigut aningaasaataasa minnerpaamik 25 pct.-ii sivikinnerpaamik ukiumi ataatsimi pigisimassagai.

Aktiatigut piginneqataassutilinnut iluanaarutisiatut agguaanneqartut maleruagassat atuuttut naa­pertorlugit selskabip piginnittuusup ilanngaatigisinnaammagit, taamaalillunilu nu­nami allami sel­skabimit pigisaminit iluanaarutisiat akileraaruteqaataanngitsumik pissarsiarisimasani ilanngaatigi­sinnaammagit siunnersuutigineqarpoq, selskabip piginnittuusup ukiumi aningaasarsiorfimmi ilu­a­naarutisiarititaasa ilanngaatigineqarsinnaasut, nunami allami selskabimit pigisamit iluanaarutisia­tut akileraaruteqaataanngitsumik pissarsianik millilerneqartarnissaat. Nunami allami selskabimit pigisamit iluanaarutisiat akileraaruteqaataanngitsut, selskabip piginnittuusup atorunnaarsivinne­qarnissaa sioqqullugu, imaluunniit selskabip piginnittuusup tamakkiisumik akileraar­tussaatitaane­ra kipitinnagu, imaluunniit selskabip piginnittuusup suliffeqarfittut akileraartussaati­taanngitsutut inissisimalernissaa sioqqullugu selskabip piginnittuusup iluanaarutisiatut agguaassaa­nit tamak­kii­sumik milliliissutigineqarsimanngippata, taakkuninnga akileraarusiinissamut qulakkeerisunik ma­leruagassiortoqarnissaa aammattaaq siunnersuutaavoq.

Selskabip piginnittuusup, nunami allami selskabimi pigisamini aktiatigut piginneqataassutinik tunisa­qarnermi annaasani maleruagassat atuuttut naapertorlugit tamakkiisumik ilanngaatigisin­naam­magit maleruagassap allanngortinneqarnissaa siunnersuutaavoq, tassa annaasat ilaat, ilua­naarutisiatut akileraaruteqaataanngitsumik pissarsiarineqartunit aammalu iluanaarutisiarititanut ilan­ngaatigineqarsinnaasunut milliliissutitut atorneqanngitsunit sippuutaasut kisiisa ilanngaatigi­neqarsinnaasunngorlugit, taamaanngippammi selskabip piginnittuusup annaasat ilumut annaasi­manngisani ilanngaatigissagaluarmagit.

Selskabit aktiatigut piginnitsiminnut iluanaarutisiatut tunniussatik, maleruagassat atuuttut naaper­torlugit ukiumi tunniunneqarfianni ilanngaatigisarpaat. Iluanaarutisialli tunniunneqartartut ukiup tunniunneqarfimmik siulianeersuusarput, taamaattumik ukioq isertinneqarfiat ukiorlu ilanngaati­gineqarfiat assigiinneq ajorput, selskabillu ukiumi tunniussaqarfimmi aningaasarsiai akileraarute­qaataasussat amigartoorutaasimappata, selskabip ukiumi tunniussaqarfimmini akileraarutitigut sipaarutit aningaasanngorlugit maluginavianngilai, akerlianilli selskabip amigartoorutaasa amerla­nerulernerat kisiat malugissallugu.

Taamaattumik siunnersuutigineqarpoq selskabit iluanaarutisiatut tunniussat, ukiumi aningaasarsi­orfimmi iluanaarutisiat attuumassuteqarfigisaanni ilanngaatiginissaannut Skatterådimit akuersis­suteqarfigineqarnissaminnik qinnuteqarsinnaanissaat, taamaattorli rådip isumaa malillugu sel­ska­bip akuersissut taamaattoq atornerlunniarpagu, soorlu piffissami ungasinngitsumi selskabip ato­runnaarsinnissaanik siunertaqarluni, Skatterådi taamatut akuersissuteqarnissamini piumasaqaa­ti­nik aalajangersaasinnaatillugu.

Naalakkersuisut isumaqarput nunami maani selskabinit pigisanit iluanaarutisiat akileraartarnikkut suliarineqartarnerisa allanngortinneqarnissaannik apeqqut, selskabit piginnittuusut aamma sel­ska­bit pigisat nalinginnaasumik ataatsimoortillugit akileraartinneqartalersinnaanerannik apeq­qum­mut, nunat tamat akornanni pissutsinik misissueqqissaarnissamik siusinnerusukkut eq­qaaneqarni­kuusumik utaqqimaartariaqartumut ilanngunneqartariaqartoq. ­­­

Sinerissamut qanittumi raajarniarnerup nutarterneqarnera oqilisaassiffiginiarlugu naggataatigut siunnersuutigineqarpoq, inuit ataasiakkaat aktie- imaluunniit anpartsselskabini peqataa­leru­ma­til­lugit kingoraarsinissamut periarfissiisoqarnissaa, tassuunakkut inuk peqataalersoq pisassaminik aali­sariumminillu tunniussaqarnermini iluanaarutiminit akileraartussaajunnaarlugu. Pisassat aa­li­sariullu piffissami peqataalersumit pissarsiari­neqarfimminni, pissarsiarineqaramillu akiminnik akeqartutuut selskabimit pigineqalersutut isigineqarlutik kingusinnerusukkut selskabimi akile­raa­ruserneqarumaarput. Peqataalersoq akileraarutitigut nalikilliliissuteqarsimappat taakku sel­skabi­mit nalikilliliissutigineqarsimasutut isigineqassapput.

Suliffeqarfiit imminnut pigisut, soorlu umiartortut angerlarsimaffii højskolillu, § 3, imm. 2 malil­lugu akileraartussaatitaasimanngitsut suliffeqarfinnut, aktie- imaluunniit anpartsselskabitut ima­luunniit inummit pigineqartutut ingerlanneqarlutik akunnittarfeqarnermik neriniartarfeqarnermillu ingerlata­qartunut unammillertaallutik ukiorpassuarni akunnittarfeqarnermik neriniar­tarfe­qar­ner­millu inger­latsisimapput. Unammillernerup naligiissumik atugassaqarfiusumik ingerlanneqaler­nissaa Naalak­kersuisut piffissanngorsoraat, taamaattumillu siunnersuutigineqarpoq suliffeqarfiit imminnut pigi­sut akunnittarfeqarnermik aamma/imaluunniit neriniartarfeqarnermik ingerla­ta­qar­tut aktie- aam­ma anpartsselskabit assigalugit akileraarusiiffigineqartalernissaat. Akileraarutitigut naliliunneqar­tussat pillugit maleruagassat ikaarsaarnermi maleruagassiani aalajangersarneqarput.

Inatsisissatut siunnersuut tusarniaassutigineqarsimavoq Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisorta­qarfimmut, Aalisarnermut, Piniarnermut Nunaqarfinnullu Pisortaqarfimmut, Allattoqarfiup inuus­sutissarsiornermut Immikkoortortaqarfianut, Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfimmut, Aningaa­saqarnermut Pisortaqarfimmut, KANUKOKA-mut, Kalaallit Nunaanni Inuussutissar­si­or­neq pillu­gu Siunnersuisoqatigiinnut, GrønlandsBanken A/S-imut, Sparbank Vest A/S-imut, Ad­vokat Hen­rik Hey-imut, Advokatfirmaet Wilhelm Mal­ling & Co.-mut, NUNA Advokater-mut, Deloitte & Touche-imut, PricewaterhouseCoopers-imut, SIK-mut, KNAPK-mut, Kalaallit Nu­naanni Sulisit­sisut Peqatigiiffiannut­, HST-mut aamma APK-mut. Tusarniaanermi akissutisia­rine­qartut, siunnersuummut tapersiiginnartut, siunner­suutip saqqummiunneqartup allanngortinnissaa­nik nassataqarsimanngillat.

Inatsisissatut siunnersuut piffissaq qaninnerusoq eqqarsaatigalugu pissutsinut atuutereersunut sa­nilliullugu annikitsuinnarnik aammalu isertitassatigut malunnanngingajattunik kinguneqassanga­tinneqarpoq. Inatsisissatut siunnersuut piffissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu selskabit aam­malu inuiaqatigiit aningaasarsiornerannut taamatuttaarlu akileraarusiinissamut tunngavimmut nu­kittuallaataassaaq.

Ukiup iluanaarutisiat agguaanneqartut ilanngaatigineqarsinnaaffiata “siuartinneqarneratigut” sel­skabit akileraarutaasigut landskarsip kommunillu 2003-mi isertitassaat, ilan­ngaatissat ilanngaati­gereerlugit katillugit annerpaamik - 10 mio. kr.-inik ataasiartumik nikiallannissaat naatsorsuutigi­neqarpoq.

Inatsisissatut siunnersuut allaffissornermut annikitsuinnarnik sunniuteqassaaq.