Samling

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1

Det foreslås, at foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, der driver hotel‑ og/eller restaurationsvirksomhed skal betale skat på lige fod med, hvad der allerede gælder for personer og selskaber, der driver tilsvarende erhverv.

De omhandlede foreninger m.m., der hidtil har været skattefri af erhvervsmæssige indtægter ved at drive hotel‑ og/eller restaurationsvirksomhed i medfør af § 3, stk. 2, vil fra 1. januar 2003 være skattepligtig af disse indtægter.

Skattepligten omfatter alene indtægten ved hotel‑ og/eller restaurationsvirksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til disse aktiviteter.

I det omfang en forening m.v. er skattepligtig af indtægter fra hotel‑ og/eller restaurationsvirksomhed, men samtidig driver andet erhverv, hvor den fortsat er skattefri i medfør af § 3, stk. 2, hvilket eksempelvis vil være tilfældet med højskoler, skal foreningen alene beskattes af indtægterne ved hotel‑ og/eller restaurationsvirksomheden, idet andre indtægter ikke omfattes af skattepligten. Renteindtægt af obligationer, pantebreve og lignende samt renter af bankindestående henregnes ikke til indtægter fra hotel‑ og/eller restaurationsvirksomheden medmindre disse har en direkte tilknytning til eller anvendes som driftskapital til hotel‑ og/eller restaurationsvirksomheden.

Sådanne foreninger kan vælge at fordele de samlede fradragsberettigede fællesudgifter, herunder ordinære afskrivninger efter forholdet mellem bruttoindtægter fra hotel‑ og restaurationsvirksomhed og foreningens samlede bruttoindtægter.

Der er i overgangsreglerne til lovforslaget fastsat regler om de skattemæssige indgangsværdier, når foreninger m.v. overgår fra skattefri erhvervsvirksomhed til skattepligtig erhvervsvirksomhed.     

                                                                                                             Til § 1, nr. 2

For at undgå, at et moderselskab m.v. skal kunne opnå fradrag for et tab på aktier eller anparter i et udenlandsk, herunder dansk eller færøsk, datterselskab, som moderselskabet i realiteten ikke har lidt, fordi det modsvares af et skattefrit udbytte, foreslås det, at et moderselskab m.v. kun kan fradrage et tab ved salg af aktier eller anparter i et udenlandsk datterselskab omfattet af § 24, nr. 11a i det omfang, tabet overstiger udbytter, som moderselskabet har modtaget fra det pågældende udenlandske datterselskab.

 

I det omfang det modtagne skattefrie datterselskabsudbytte er anvendt til at reducere det fradragsberettigede udbyttebeløb efter § 19, stk. 1 og 2, skal udbyttet dog ikke tillige fragå ved opgørelsen af tabet ved afståelse af aktier eller anparter i datterselskabet.

Til § 1, nr. 3

Det foreslås, at selskaber m.v. får adgang til at søge Skatterådet om tilladelse til, at det udbetalte udbytte kan fratrækkes i det indkomstår, som udbyttet relaterer sig til. På denne måde sikres der identitet mellem optjeningsåret og fradragsåret samt, at selskabet opnår et skattemæssigt fradrag, der svarer til det udbetalte udbyttebeløb, selv om selskabets skattepligtige indkomst udviser et underskud i det indkomstår, hvor udbyttet udloddes og udbetales til aktionærer, anpartshavere, andelshavere eller medlemmer.

Reglen omfatter såvel udbytte, der er indtjent i det sidste indkomstår som udbytte, der er indtjent i tidligere indkomstår.

Reglen kan første gang anvendes for det udbytte selskabet udlodder i indkomståret 2003, således at Skatterådet kan tillade, at det udloddede udbytte i indkomståret 2003 fratrækkes i selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2002, dog kun i det omgang selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 forbliver positiv eller 0.  

Den del af det udloddede udbytte, der i så fald ikke kan tillades fratrukket i indkomståret 2002, vil dog altid kunne fratrækkes fuldt i indkomståret 2003, og dette gælder uanset at selskabets indkomst for dette indkomstår er negativ.

For at undgå at selskaber m.v. opnår utilsigtede fordele ved en sådan tilladelse, foreslås det, at Skatterådet skal kunne fastsætte særlige vilkår, der kan neutralisere utilsigtede skattemæssige fordele, hvis hovedformålet eller et af hovedformålene er spekulation i reglen.

Som spekulation i reglen kan eksempelvis nævnes, at selskabets indkomst er negativ, hvorved selskabet vil øge underskuddet for dette indkomstår, at selskabet i nær fremtid agter at flytte hjemsted til udlandet, herunder Danmark og Færøerne, at selskabet i nær fremtid agter at likvidere, at selskabet i nær fremtid agter at overgå til skattefri virksomhed, at selskabet i nær fremtid agter at fusionere med et andet selskab, eller at selskabet i nær fremtid agter at skifte ejerkreds eller aktivitet. De nævnte eksempler er ikke udtømmende.

Selskabet skal indgive skriftlig ansøgning til Skatterådet samtidig med indgivelse af selvangivelsen. Skatterådet kan give en sådan tilladelse for et enkelt år ad gangen eller som en stående tilladelse med vilkår.  

 

For selskaber, der ikke ønsker at benytte sig af adgangen til at søge om tilladelse til at kunne fratrække udbyttet i det indkomstår, som udbyttet relaterer sig til, opretholdes de bestående regler, om at udbyttet kan fratrækkes fuldt ud i den skattepligtige indkomst, i det indkomstår udbyttet udloddes, uanset om selskabet herved opnår en negativ skattepligtig indkomst.

Det foreslås endvidere, at et moderselskab, der har modtaget udbytte fra et udenlandsk, herunder et dansk og færøsk datterselskab, som er skattefrit efter § 24, nr. 11a, skal reducere det fradragsberettigede udbyttebeløb efter stk. 1 med det modtagne skattefrie udbyttebeløb, således at moderselskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke får fradrag for et udbytte, som moderselskabet har modtaget skattefrit.

Der skal foretages reduktion, uanset om det modtagne skattefrie datterselskabsudbytte udloddes eller ej. Det er således uden betydning, at moderselskabet kan dokumentere, at det modtagne datterselskabsudbytte er anvendt til andre formål end udbytte.

Moderselskabet skal foretage reduktionen i det indkomstår, hvor datterselskabets udbytte modtages, og reduktionen skal foretages i det udbytte, som moderselskabet udbetaler i dette indkomstår. Der skal foretages reduktion i moderselskabets udbytte for dette indkomstår, selv om moderselskabet måtte opnå Skatterådets tilladelse til at fratrække dette udbytte, jf. stk. 2, i moderselskabets skattepligtige indkomst for det forrige indkomstår.

Er det af moderselskabet fra datterselskabet modtagne udbyttebeløb større end det udbyttebeløb, som moderselskabet udbetaler i det indkomstår, reduceres det fradragsberettigede udbyttebeløb efter stk. 1 til 0 kr. Det overskydende datterselskabsudbytte overføres herefter til reduktion i moderselskabets udbyttebeløb i efterfølgende indkomstår. Det overskydende datterselskabsudbytte kan kun overføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i et tidligere indkomstårs udbetalte moderselskabsudbytte. Der er ikke nogen åremåls begrænsning i overførselsadgangen.

Endvidere foreslås det, at moderselskaber, der har modtaget datterselskabsudbytte, der er skattefrit efter § 24, nr. 11a, skal vedlægge selvangivelsen en opgørelse, som udviser størrelsen af det modtagne datterselskabsudbytte, samt hvor stor en del af udbyttet, der er anvendt til reduktion af moderselskabets fradragsberettigede udbetalte udbytte til aktionærerne eller anvendt til begrænsning af tab på aktier, jf. § 14, stk. 3, litra a.

Endelig foreslås det, at modtaget skattefrit datterselskabsudbytte, som ikke er blevet anvendt til at reducere moderselskabets fradragsberettigede udbyttebeløb efter stk. 1 eller til begrænsning af tab på aktier, jf. § 14, stk. 3, litra a, skal medregnes ved opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor moderselskabet endeligt likvideres.

For selskaber finder likvidationens afslutning og selskabets endelige opløsning normalt sted ved aktionærernes eller anpartshavernes godkendelse af et endeligt likvidationsregnskab på en afsluttende generalforsamling. Foreninger m.m. anses i almindelighed for opløst, når beslutningen herom er truffet af den kompetente forsamling, ligesom der normalt til brug for beslutningen herom vil foreligge et udarbejdet regnskab med forslag til fordeling af foreningens midler.

Det foreslås endvidere, at overført skattefrit datterselskabsudbytte også skal medregnes i moderselskabets skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor moderselskabets fulde skattepligt ophører eller i det indkomstår, hvor foreningen overgår til skattefri virksomhed.

Til § 1, nr. 4

Det foreslås, at udbytte fra et udenlandsk datterselskab, herunder et dansk eller færøsk datterselskab, til et moderselskab skal være skattefrit, når moderselskabet ejer mindst 25 pct. af aktie‑ eller anpartskapitalen i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken periode udlodningstidspunktet skal ligge. Udbyttet skal derfor ikke medregnes til moderselskabets skattepligtige indkomst, hvis moderselskabet opfylder ovennævnte betingelser.

Kravet om ejerskab af mindst 25 pct. af aktierne eller anparterne i det udenlandske datterselskab og en ejerperiode på mindst 12 måneder er identisk med kravet i den dansk‑grønlandske til­lægs­aftale af 12. juni 2002 til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst‑ og formue­skat samt om bistand i skattesager og i EU’s moder‑/datterselskabsdirektiv.

Ved opgørelsen af datterselskabets aktie‑ eller anpartskapital og moderselskabets aktie‑ eller anpartspost i datterselskabet bortses fra eventuelle konvertible obligationer, udstedt af dat­ter­selskabet, så længe obligationerne ikke er ombyttet med aktier eller anparter i selskabet, idet obligationerne indtil dette tidspunkt alene indgår i datterselskabets fremmedkapital.

Kravet om 25 pct. ejerskab af aktie‑ eller anpartskapitalen vedrører alene direkte det datterselskab, der rent faktisk udlodder udbytte til moderselskabet. Det er derfor uden betydning for skatte­friheden, at datterselskabet videreudlodder udbyttet fra et datter‑datterselskab, hvori datter­selskabet ejer mindre end 25 pct. af aktierne.

Moderselskabet skal have ejet mindst 25 pct. af aktie‑ eller anpartskapitalen i en sammen­hængende periode på mindst 1 år. Herved forstås ikke et indkomstår eller et kalenderår, men en fortløbende periode på 12 måneder.

 

Det er ikke en betingelse for skattefriheden, at moderselskabet har ejet mindst 25 pct. af aktierne eller anparterne i datterselskabet i 1 år på det tidspunkt, hvor udbyttet udloddes. Skattefriheden gælder således også for udbytter, der udloddes på et hvilket som helst tidspunkt efter aktie‑ eller anpartserhvervelsen, under forudsætning af at moderselskabet beholder aktierne eller anparterne i mindst 12 måneder. Udbyttet skal udloddes, dvs. vedtages på datterselskabets generalforsamling, inden for den periode, hvor moderselskabet har ejet aktierne.

Ved udbytte forstås hér det almindelige udbyttebegreb, således som det er bestemt i § 70, stk. 2, dvs. at også udlodning af provenu fra en kapitalnedsættelse samt ved salg af aktier eller anparter til det udstedende selskab er omfattet af udbyttebegrebet.

                                                                                                             Til § 1, nr. 5

For at lette omstruktureringen i det kystnære rejefiskeri foreslås det, at Skatterådet kan tillade, at reglerne om succession i kapitel 3 A anvendes for personer, når disse indskyder deres rejekvote og fiskeskib samt eventuelle lån, der har sikkerhed i disse aktiver i et eksisterende eller nyoprettet aktie‑ eller anpartsselskab, der har flere aktionærer eller anpartshavere.

Det er en ufravigelig betingelse, at både indskyderen og selskabet er fuld skattepligtig til Grønland, og at hele vederlaget ydes i form af aktier eller anparter i det modtagende selskab.

Rejekvoten og fiskeskibet, der indskydes i det modtagende selskab, behandles ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst, som om de var erhvervet af dette på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af den hidtidige ejer, og for de anskaffelsessummer, som den hidtidige ejer har erhvervet dem til. Eventuelle skattemæssige afskrivninger, som den hidtidige ejer har foretaget, anses for foretaget af selskabet i de pågældende indkomstår.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 15. november 2002 og have virkning fra og med indkomståret 2003, dog således at § 1, nr. 5 skal have virkning fra 1. april 2002.

Til § 3

For de selvejende institutioner m.v., der ikke tidligere har været undergivet skattepligt af deres hotel‑ og restaurationsvirksomhed, er det nødvendigt at fastsætte indgangsværdier, der skal anvendes ved opgørelsen af institutionens m.v. afskrivningsgrundlag og opgørelsen af eventuelle fortjenester og tab.

Det skattemæssige afskrivningsgrundlag for bygninger, installationer og driftsmidler, som insti­tutionen ejer forud for overgang til skattepligt, skal opgøres til værdien i handel og vandel pr. 1. januar 2003. Værdiansættelsen heraf foretages af den enkelte institution m.m., og vil blive undergivet ligningsmæssig kontrol.  

De omhandlede indgangsværdier anvendes også til brug for avanceopgørelse af aktiver, der er erhvervet før overgangen til skattepligt. Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab på aktier, fordringer og gæld træder kursværdien pr. 1. januar 2003 i stedet for den faktiske anskaffelsessum.

    

Aalajangersakkanut ataasiakkaanut oqaaseqaatit

Aalajangersakkanut ataasiakkaanut oqaaseqaatit

§ 1, nr. 1-imut

Peqatigiiffiit, suleqatigiiffiit, iluaqutissiuiffiit, aningaasaatit aalajangersimasunut atugassanngorti­tat aamma suliffeqarfiit imminnut pigisut akunnittarfeqarnermik aamma/imaluun­niit neriniartar­fe­qarnermik ingerlataqarnermik suliallit, inuit selskabillu inuussutissarsiutinik taa­maattunik inger­la­taqartut akileraarutinut akiliisussaareernerisuulli akiliisarnissaat siunnersuutigi­neqarpoq.

Peqatigiiffiit il.il. pineqartut akunnittarfeqarnermik aamma/imaluunniit neriniartarfeqarnermik ingerlatsinermikkut isertitaminnit, § 3, imm. 2 naapertorlugu manna tikillugu akileraartussaatitaa­simanngitsut ulloq 1. januar 2003 aallarnerfigalugu isertitanit taakkunannga akileraartussaatitaa­lissapput.

Akileraartussaatitaanermi taamaallaat pineqarput akunnittarfeqarnermik aamma/imaluunniit neri­niartarfeqarnermik ingerlatsinermi isertitat kiisalu pigisanik nalilinnik, taama ingerlataqarnermi atorneqartunik atorneqarsimasunilluunniit tunisaqarnermi, tunniussinermi imaluunniit piginnik­kunnaarnermi iluanaarutit annaasalluunniit.

Peqatigiiffik il.il. akunnittarfeqarnermik aamma/imaluunniit neriniartarfeqarnermik ingerlataqar­nermigut isertitaminit akileraartussaatitaappat, tamatumali saniatigut inuussutissarsiummik alla­mik, § 3, imm. 2 naapertorlugu suli akileraartussaatitaaffiunngitsumik ingerlataqarpat, soorlu høj­skolit taamaattuusut, peqatigiiffik akunnittarfeqarnermik aamma/imaluunniit neriniartarfeqarner­mik ingerlatsinermigut isertitaminit taamaallaat akileraarusiiffigineqassaaq, isertitammi allat aki­leraartussaatitaanermi pineqanngimmata. Obligationinit, pantebrevinit assigisaannillu erniatigut isertitat kiisalu aningaaserivinni uninngasuutit erniaat akunnittarfeqarnermik aamma/imaluunniit neriniartarfeqarnermik ingerlatamit isertitatut isigineqassanngillat, aatsaalli taama isigineqassallu­tik akunnittarfeqarnermik aamma/imaluunniit neriniartarfeqarnermik ingerlatamut toqqaannartu­mik attuumassuteqarunik taakkunaniluunniit ingerlatsinermut aningaasaatitut atorneqarunik.

Peqatigiiffiit taamaattut akunnittarfeqarnermik aamma/imaluunniit neriniartarfeqarnermik ingerla­tamikkut isertitaminnut tamarmiusunut aamma peqatigiiffiup isertitaanut tamarmiusunut aningaa­sartuutitik ilanngaatigineqarsinnaasut tamarmiusut, matumani aamma nalikilliliinerit nalinginnaa­sut, qanoq annertutigineri naapertorlugit agguataarumallugit aalajangersinnaavaat.

Peqatigiiffiit il.il. inuussutissarsiutigalugu suliffeqarfittut akileraartussaatitaannginnermiit inuus­sutissarsiutigalugu suliffeqarfittut akileraartussaatitaalerpata akileraarutitigut naliliunneqartussat, inatsisissatut siunnersuutip ikaarsaariarnissamut maleruagassiartaani aalajangersagaliuunneqarsi­mapput.

§ 1, nr. 2-mut

Selskabip piginnittuusup il.il., nunami allami selskabimi pigisami, matumani aamma Danmarki­mi Savalimmiuniluunniit, aktiatigut anpartitigulluunniit annaasaminik, iluanaarutisianilli akileraa­ru­teqaataanngitsunik illua´tungilerneqarnerisigut ilumut annaasarinngisaminik ilanngaateqarnis­saa pinngitsoorniarlugu siunnersuutigineqarpoq, selskabip piginnittuusup il.il. nunami allami sel­ska­bimi pigisami, § 24, nr. 11a-mi pineqartumi aktiaatinik anpartiutinilluunniit tunisaqarnermi an­naasat taamaallaat ilanngaatigisinnaassagai, annaasat selskabip piginnittuusup nunami allami sel­skabimit pigisamit pineqartumit iluanaarutisiatut pissarsiarisimasaanit amerlaneruppata.

Selskabimilli pigisamit iluanaarutisiatut akileraaruteqaataanngitsumik pissarsiarineqarsimasut, iluanaarutisiat aningaasartaannut § 19, imm. 1 aamma 2 naapertorlugit ilanngaatigineqarsinnaasu­nut milliliissutigineqarsimappata, iluanaarutisiat selskabimi pigisami aktiaatinik anpartiutinilluun­niit tunisaqarnermi annaasat naatsorsorneqarneranni aammaarlugit milliliissutigineqassanngillat.

§ 1, nr. 3-mut

Siunnersuutaavoq selskabit il.il. iluanaarutisiatut tunniussatik ukiumi aningaasarsiorfiusumi at­tuumassuteqarfigisaanni ilanngaatigiumallugit Skatterådimit akuerineqarnissaminnik qinnuteqar­sinnaanissaat. Tassuunakkut ukiup isertinneqarfiisa aamma ukiup ilanngaatigineqarfiisa assigii­ler­­nissaat qulakkeerneqassaaq, kiisalu aamma selskabi aningaasat iluanaarutisiatut tunniussami an­nertoqqataannik akileraarutitigut ilanngaateqassalluni, aamma selskabip ukiumi aningaasar­siorfiu­sumi iluanaarutisianik agguaassiffimmini, agguaassaasalu aktiaatilinnut, anpartiutilinnut, piginne­qataassutilinnut imaluunniit ilaasortanut tunniunneqarfianni, aningaasarsiai akileraarute­qaataasus­sat amigartoorutaagaluarpataluunniit.

Maleruagassami pineqarput iluanaarutisiat ukiumi aningaasarsiorfiusumi kingullermi iser­tin­ne­qartut aamma iluanaarutisiat ukiumi aningaasarsiorfiusumi siusinnerusumi isertinneqartut.

Maleruagassaq siullerpaamik atorneqarsinnaavoq iluanaarutisianut ukiumi aningaasarsiorfiusumi 2003-mi selskabip agguaassaanut, tassuunakkut Skatterådip akuersissutigisinnaassammagu sel­skabip iluanaarutisiat ukiumi aningaasarsiorfiusumi 2003-mi agguaassaasa selskabip ukiumi ani­ngaasarsiorfiusumi 2002-mi aningaasarsiaanit akileraaruteqaatassussanit ilanngaatigineqarsinnaa­nissaat, aatsaalli selskabip ukiumi aningaasarsiorfiusumi 2002-mi aningaasarsiai akileraaruteqaa­taasussat amigartoorutinngoratilluunniit 0-iuinnassappata.  

Iluanaarutisiatulli agguaassat ilaat, ukiumi aningaasarsiorfiusumi 2002-mi ilanngaatigineqar­nis­sa­mut akuersissutigineqanngitsut ukiumi aningaasarsiorfiusumi 2003-mi tamakkiisumik tamatigut ilanngaatigineqarsinnaassapput, tamannalu atuutissaaq ukiumi aningaasarsiorfiusumi tassani sel­skabip aningaasarsiaasa amigartoorutaanerat apeqqutaatinnagu.

Akuersissutip taamaattup selskabinut il.il. siunertaanngitsumik iluaqutissiinissaa pinngitsoor­ni­ar­lugu siunnersuutaavoq, maleruagassamik atornerluiniarneq siunertat pingaarnersarippassuk siu­nertalluunniit pingaarnerit ilaagippassuk, taava siunertaanngitsumik akileraarutitigut iluaqutaasin­naasut atorneqarsinnaajunnaarlugit Skatterådip piumasaqaatit immikkut ittut aalajangersar­sin­naassagai.

Maleruagassamik atornerluisinnaanermut assersuutitut taaneqarsinnaapput selskabip aningaasarsi­ai amigartoorutaappata selskabip ukiumi aningaasarsiorfiusumi tassani amigartoorutit annertusar­niarai, selskabi siunissami qaninnermi nunami allami, matumani aamma Danmarkimi aamma Sa­va­limmiuni, angerlarsimaffeqalerniarluni pilersaartoq, selskabi siunissami qaninnermi atorunnaar­ni­­ssamik pilersaartoq, selskabi siunissami qaninnermi suliffeqarfittut akileraartussaanngitsutut inissisimalerniarluni pilersaartoq, selskabi siunissami qaninnermi selskabimut allamut kattun­nis­samik pilersaartoq, imaluunniit selskabi siunissami qaninnermi piginnitsiminik imaluunniit inger­lataminik allanngui­niarluni pilersaartoq. Assersuutit taagorneqartut tamakkiisuunngillat.

Selskabip nammineerluni nalunaarsuiffimminik tunniussinerminut atatillugu allakkatigut qinnute­qaat Skatterådimut tunniutissavaa. Taama akuersissuteqarnerup ukioq ataasiakkaartumik atuun­nissaa imaluun­niit piumasaqaatitaqartumik atuuttuarnissaa Skatterådip aalajangersinnaavaa.  

Selskabinut, ukiumi aningaasarsiorfiusumi iluanaarutit attuumassuteqarfigisaanni iluanaarutinik ilanngaateqarnissamut akuerineqarnissamik qinnuteqarsinnaanermik atuiumanngitsunut malerua­gassat pioreersut, tassa ukiumi aningaasarsiorfiusumi iluanaarutisianik agguaassiffiusumi ani­ngaasarsianit akileraaruteqaataasussanit tamakkiisumik ilanngaateqarsinnaanermik imaqartut atuutiinnassapput, selskabip aningaasarsiai akileraaruteqaataasussat tassuunakkut amigartooru­tin­ngussagaluarpataluunniit.

Aammattaaq siunnersuutaavoq selskabip piginnittuusup nunami allami, matumani aamma Dan­markimi Savalimmiunilu selskabimit pigisamit iluanaarutisiatut pis­sarsiani, § 24, nr. 11a naa­per­torlugu akileraaruteqaataasussaanngitsut, imm. 1 naapertorlugu ilua­naarutisiarititami aningaa­sar­taannut ilanngaatigineqarsinnaasunut milliliissutigissagai, aningaasar­siat akileraaruteqaataasussat naatsorsorneranni selskabi piginnittuusoq iluanaarutisianik selskabip piginnittuusup akileraa­ru­te­qaataanngitsumik pissarsiarisimasaanik ilanngaateqaqqunagu.

Selskabimit pigisamit iluanaarutisiatut akileraaruteqaataanngitsumik pissarsiarineqarsimasut ag­guaanneqarnerat agguaanneqannginneralluunniit apeqqutaatinnagu milliliisoqartassaaq. Matuma­ni apeqqutaanngilaq selskabimit pigisamit iluanaarutisiatut pissarsiarineqarsimasut iluanaarutisia­ritinneqaratik siunertanut allanut atorneqarsimanerisa selskabimit piginnittuusumit uppernarsarne­qarsinnaanerat.

Selskabi piginnittuusoq ukiumi aningaasarsiorfiusumi selskabimit pigisamit iluanaarutisianik pis­sarsiffiusumi milliliissaaq, ukiumilu aningaasarsiorfiusumi tassani selskabip piginnittuusup ilua­naarutisianik tunniussiffiani iluanaarutisianut milliliissutaassalluni. Ukiumi aningaasarsiorfiusumi tassani selskabip piginnittuusup iluanaarutisiarititaanit milliliisoqassaaq, apeqqutaatinnagu sel­ska­bip piginnittuusup iluanaarutisiarititami taakku ukiup aningaasarsiorfiusup siuliani aningaasarsia­minit akileraaruteqaataasussanit ilanngaatiginissaannut Skatterådimit akuerineqarsimanera, tak. imm. 2.

Selskabip piginnittuusup, ukiumi aningaasarsiorfiusumi selskabimit pigisamit iluanaarutisiatut pis­sarsiaasa aningaasartaat, selskabip piginnittuusup iluanaarutisiatut tunniussaasa aningaasar­taannit annertuneruppata, iluanaarutisiat ilanngaatigineqarsinnaasut aningaasartaat imm. 1 malil­lugu 0 kr.-imik angissusilerlugit millilerneqassapput. Taava selskabimit pigisamit iluanaarutisiat sippuu­taat ukiuni aningaasarsiorfiusuni tulliuttuni selskabip piginnittuusup iluanaarutisiatut tunni­u­tas­saasa aningaasartaannut millilerutissatut nuunneqassapput. Selskabimit pigisamit iluanaa­ru­ti­siat sippuutaat aatsaat ukiunut aningaasarsiorfiusunut kingusinnerusunut nuunneqarsinnaapput sel­ska­bip piginnittuusup ukiuni siusinnerusuni iluanaarutisiatut tunniussaanit ilanngaatigineqar­sinnaan­ngippata. Nuussisinnaaneq ukiunut aalajangersimasumik amerlassusilinnut killiligaan­ngi­laq.

Aammattaaq siunnersuutaavoq, selskabit piginnittuusut selskabinit pigisanit iluanaarutisianik, § 24, nr. 11a naapertorlugu akileraaruteqaataasussaanngitsunik pissarsisimasut, selskabimit pigi­sa­mit iluanaarutisiatut pissarsiarineqarsimasut qanoq annertutiginerannik, kiisalu aamma iluanaa­ru­tisiat ilaat qanoq anner­tu­ti­gisut, selskabip piginnittup aktiaatilinnut iluanaarutisiatut tunnius­saanit ilanngaatigi­neqarsin­naa­sunit millilerutigineqarsimanerannik imaluunniit aktiatigut annaa­sanut ikilisaatitut atorneqarsima­nerannik, tak. § 14, imm. 3, litra a naatsorsukkamik  nammineer­luni na­lu­naarsuiffimmut ilanngussisassasut.

Kiisalu siunnersuutaavoq selskabimit pigisamit iluanaarutisiatut akileraaruteqaataanngitsumik pissarsiarineqarsimasut, imm. 1 naapertorlugu selskabip piginnittuusup iluanaarutisiarititaasa ani­ngaasartaannut ilanngaati­gineqarsinnaasunut milliliissutaasimanngitsut imaluunniit aktiatigut an­naasanik, tak. § 14, imm. 3, litra a, ikilisaassutigineqarsimanngitsut, ukiumi aningaasarsior­fiu­su­mi selskabip piginnittuusup atorunnaarsivinneqarfiani aningaasarsiaasa akileraaruteqaataasussat naatsorsorneqarneranni ilan­ngunneqarnissaat.

Selskabit atorunnaarsinneqarnerisa naammassinerini aammalu selskabip atorunnaarsivinneqarnera nalinginnaasumik pisarpoq aktiaatillit imaluunniit anpartiutillit atorunnaarsitsissutaasumik ataat­simeersuarnermi atorunnaarsitsivinnermi naatsorsuutinik akuersissuteqarnerisigut. Peqatigiiffiit il.il. atorunnaartutut isigineqartarput tamanna pillugu aalajangiineq peqataasunit piginnaatitaa­su­nit ingerlanneqaraangat, soorluttaaq tamanna pillugu aalajangernissamut atatillugu naatsorsuutit suliarineqarsimasut peqatigiiffiullu aningaasaataasa qanoq agguataarneqarnissaannik siunnersuu­titaqartut saqqummiunneqartussaasut.

Aammattaaq siunnersuutaavoq selskabimit pigisamit iluanaarutisiat akileraaruteqaataanngitsut nuunneqarsimasut selskabip piginnittuusup ukiumi aningaasarsiorfiusumi, selskabip piginnittuu­sup tamakkiisumik akileraartussaajunnaarfiani imaluunniit ukiumi aningaasarsior­fiu­su­mi peqa­ti­giiffiup suliffeqarfittuut akileraartussaatitaanngitsutut inissisimalerfiani, selskabip pigin­nittuusup aningaasarsiaanut akileraaruteqaataasussanut  aammattaaq ilanngunneqarnissaat.

§ 1, nr. 4-mut

Siunnersuutigineqarpoq selskabip piginnittuusup nunami allami selskabimit pigisamit, matumani aamma Dan­markimi Savalimmiuniluunniit selskabimit pigisamit, iluanaarutisiai akileraaruteqaa­taassanngitsut, aktiatigut anpartitigulluunniit aningaasaatit minnerpaamik 25 pct.-ii, piffissami ataannartumi sivi­kinnerpaamik ukiumik ataatsimik sivisussuseqartumi aammalu piffissap taas­su­ma iluani aggu­aas­siffiusimasussami, selskabip piginnittuusup pigisimappagit. Taamaammat sel­skabip piginnittuu­sup piumasaqaatit qulaaniittut naammassisimappagit iluanaarutisiat selskabip piginnittuusup ani­ngaa­sarsiaanut akileraaruteqaataasussanut ilanngunneqassanngillat.

Nunami allami selskabimi pigisami aktiaatit anpartiutilluunniit minnerpaamik 25 pct.-iinik pigisa­qarnissamik, sivikinnerpaamillu qaammatini 12-ini piginnissimanissamik piumasaqaatip assigai,  aningaasarsianit pigisanillu marlo­ri­aammik akileraannginnissaq siunertaralugu kiisalu akileraar­tarnermi suliassani ikioqatigiinnis­saq pillugu danskit naalakkersuisuisa Kalaallillu Nunaata naa­lakkersuisuisa isumaqatigiissutaan­nut ilassutitut isumaqatigiissummi 12. juni 2002-meersumi piu­masaqaat aammalu EU-p selskabit piginnittuusut/pigisat pillugit peqqussutaa.

Selskabip pigisap aktiatigut anpartitigulluunniit aningaasaataasa aamma selskabip piginnittuusup selskabimi pigisami aktiatigut anpartitigulluunniit piginneqataassutaasa naatsorsorneqarneranni ilanngunneqassanngillat obligationit allanngortillugit niuerutigineqarsinnaasut selskabimit pigisa­mit sananeqarsimasut, obligationit selskabimi aktianik anpartinilluunniit taarserneqarsimatinnagit, tassami piffissaq taanna tikillugu obligationit taamaallaat selskabip pigisap aningaasaataanut alla­neersunut ilaammata.

Aktiaatit anpartiutilluunniit 25 pct.-iinik pigisaqarnissamik piumasaqaat taamaallaat selskabimut pigisamut tassunga, selskabimut piginnittumut iluanaarutisisitsisumut, toqqaannartumik tunngas­suteqarpoq. Taamaattumik selskabip pigisap, selskabimi nammineq pigisamini aktiaatit 25 pct.-ii­nit minnerusunik aktiaateqarluni iluanaarutisiatut pissarsiaminik agguaasseqqinnera akileraar­tus­saannginnermut aalajangiisuunngilaq.

Selskabip piginnittuusup aktiatigut anpartitigulluunniit aningaasaatit minnerpaamik 25 pct.-ii pif­fissami ataannartumi sivikinnerpaamik ukiumi ataatsimi pigisimassavai. Tamanna ima paasisari­a­qanngilaq ukioq aningaasarsiorfik imaluunniit qaammatisiutit malillugit ukioq, piffissarli ataan­nartoq qaammatinik 12-inik sivisussusilik.

Piffissami iluanaarutisianik agguaassiffiusumi selskabip piginnittuusup, selskabimi pigisami akti­aatit anpartiutilluunniit minnerpaamik 25 pct.-iinik sivikinnerpaamik ukiumi ataatsimi piginnit­tooreersimanissaa akileraartussaatitaannginnermi piumasaqaataanngilaq. Tassa imaappoq akile­raartussaannginneq aammattaaq atuuppoq iluanaarutisianut, piffissami sumiluunniit aktianik an­partinilluunniit pissarsinerup kingorna agguaanneqartunut, aatsaalli selskabip piginnittuusup ak­ti­at anpartilluunniit sivikinnerpaamik qaammatini 12-ini pigiinnarpagit. Iluanaarutisiat agguaanne­qassapput, tassa imaappoq piffissap selskabip piginnittuusup aktianik piginniffiata iluani sel­ska­bip pigisap ataatsimeersuarnerani aalajangerneqassapput.

Matumani iluanaarutisiat tassaapput § 70, imm. 2-mi aalajangersarneqarsimasutuut iluanaarutisiat nalinginnaasut, tassa imaappoq aammattaaq aningaasaatinik appartitsinermit ugguagarsiat kiisalu selskabimut sanasimasumut aktianik anpartinilluunniit tunisineq iluanaarutisianik oqartarnermi ilaatinne­qar­put.

§ 1, nr. 5-imut

Sinerissamut qanittumi raajarniarnerup nutarterneqarnera oqilisaassiffiginiarlugu siunnersuutigi­neqarpoq kingoraarsisinnaaneq pillugu maleruagassat kapitali 3 A-miittut inunnut atorne­qar­nis­saat Skatterådip akuersissutigisinnaassagaa, inuit taakku raajartassamik aalisariutaatimillu kiisalu taar­si­gassarsiarisimasinnaasaminnik, pigisanik taakkunannga qularnaveeqquserneqarsimasunik, aktie- ima­luunniit anpartsselskabimut pioreersumut nutaamilluunniit pilersinneqartumut, aktiaati­linnit an­partiutilinnilluunniit arlaqartunit pigineqartumut tunniunnerisigut ilannguppata.

Piumasaqaat avaqqunneqarsinnaanngitsoq tassaavoq inuup peqataalersup selskabillu tamarmik Kalaallit Nunaannut tamakkiisumik akileraartussaatitaanissaat, aammalu selskabimi tunniussif­fim­mi akiliut tamakkerluni aktiatigut anpartitigulluunniit pissasoq.

Raajartassat aamma aalisariut selskabimut peqataalernermi tunniuneqartut selskabip aningaasar­si­aasa akileraaruteqaataasussat naatsorsorneqarneranni, piffissani maannamut piginnitsiminnit pis­sarsiarineqarfiini aammalu pissarsiarineqaramik akiminnik akeqarlutik selskabimit pissarsiarine­qar­tutut isigineqassapput. Maannamut piginnittuusup akileraarutitigut nalikilliliissutigisimasin­naasai ukiuni aningaasarsiorfiusuni taakkunani selskabimit nalikilliliissutigineqarsimasutut isigi­neqassapput.

§ 2-mut

Siunnersuutigineqarpoq inatsisip ullormi 15. november 2002-mi atuutilernissaa, ukiorlu ani­ngaa­sarsiorfik 2003 aallarnerfigalugu atortuulernissaa, taamaattorli § 1, nr. 5 ullormit 1. april 2002-miit atortuulersillugu.

§ 3-mut

Suliffeqarfiit imminnut pigisut il.il. akunnittarfeqarnermik neriniartarfeqarnermillu ingerlatsiner­minnit siusinnerusukkut akileraartussaatitaasimanngitsut pigisaasa ikaarsaarnermi nalilerneqar­nis­saat pisariaqarpoq, nalingimi suliffeqarfiup il.il. nalikillilersinnaasaasa naatsorsorneranni aamma­lu iluanaarutaasimasinnaasut annaasaasimasinnaasullu naatsorsorneqarneranni atorneqartus­saap­put.

Illuutit, atortut ikkussorneqarsimasut ingerlatsinermullu atortut, ingerlatsiviup akileraartussaati­taalerneq sioqqullugu pigeriigaasa akileraarutitigut nalingi nalikillilerneqarsinnaasut ullormi 1. janu­ar 2003-mi nalinginnaasumik niuernermi nalingisut naatsorsorneqassapput­­­­­. Taakkuninnga nalilii­neq ingerlatsiviit il.il. ataasiakkaat isumagissavaat, akileraarusiinermilu misissuiffigineqaru­maar­put.  

Ikaarsaarnermi naliliunneqartussat pineqartut aammattaaq pigisat akileraartussaatitaalerneq sioq­qullugu pissarsiarineqarsimasut iluanaarutaanerisa naatsorsorneqarneranni atorneqassapput. Akti­aatitigut, pisassarisatigut akiitsutigullu iluanaarutit annaasalluunniit naatsorsorneqarneranni pis­sarsiarineqarneranni akiviusumut taarsiullugu ullormi 1. januar 2003-mi nalingat atuutissaaq.