Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Punkt 29-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

3. mødedag, onsdag den 12. februar, 2003

 

Punkt 29

Ungdomsparlamentsbeslutningsforslag om, at Landsstyret pålægges at arbejde for etablering af Ilimmarfik, Grønlands Universitetspark og forslagsstilleren er Jakob Lund og Johanne Olsen Kreutzmann og så vil jeg bede Jakob Lund om at fremlægge sit forslag.

 

Jakob Lund, forslagsstiller.

Der er blevet stillet forslag om, at Styret arbejder for en etablering af en universitetspark i Grønland. Det er selvfølgeligt vigtigt at påpege, at det ikke kun er universiteter, som skal benytte sig af denne uddannelsesinsitution, men det er en lang række videregående uddannelsesinstitutio‑ner her i Grønland, som vil få gavn deraf og blive styrket.

 

Formålet er, at udvikle de videregående uddannelser i Grønland og skabe forbedrede muligheder  for forskning i grønlandske forhold på grønlandske præmisser og skabe en akademisk miljø, så det gør landet mere attraktivt for grønlændere som uddannes i udlandet.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder.

På vegne af Landsstyret så er det Arnatsiaq Larsen, som kommer med en besvarelse.

 

Arnatsiaq Larsen, Landsstyret.

Tak. Vores udvikling som samfund, så er det meget vigtigt, at vi skaber hensigtsmæssige rammer for uddannelse. Med etablering af et universitetspark som rummer Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, Socialrådgiveruddannelsen, journalistuddannelsen, sprogsekretariatet, Grønlands Statistisk, Groenlandica samt Landsarkivet, vil man kunne skabe attraktive og inspirerende, såvel for forskerne som for de studerende.

 

Rammer, som ikke kun er attraktive i fysisk forstand, men også i kraft af, at man ved at samle flere uddannelses‑ og forskningsinstitutioner under samme tag, vil det gøre nemmere og mere nærliggende for disse institutioner at samarbejde omkring forskellige projekter.

 

Man kan håbe, at sådanne attraktive rammer vil være medvirkende til at fremme søgningen til de studier og forskningsenheder, som placeres inden for rammerne af en universitetspark. Man skal imidlertid være opmærksom på, at tilstrømningen til videregående uddannelser ikke kun bestemmes af, hvor attraktive rammerne for uddannelserne er, men også, og ikke mindst af uddannelsesniveau på det studie‑forberedende  uddannelser.

 

Etableringen af en universitetspark må forventes, at indebære en netto‑anlægsinvestering på 133.000 mio. kr. Hertil kommer løbende driftsomkostninger på 39,5 mio. kr. svarende til en stigning i driftsomkostningerne på 7,5 mio. kr.

 

Endelig skal hertil lægges engangsomkostninger, relateret til flytning på ca. 1,2 mio. kr. Trods en aktiv indsats har det hidtil vist sig umuligt at skaffe fondsmidler til et sådant projekt.

 

Samfundet står over for et massivt behov for investeringer i bl.a. boliger og folkeskolerenoverin‑gen, til eksempel kan det n ævnes, at skolen i Qaanaaq er så nedslidt, at eleverne vinteren igennem undervises i lokaler, hvor der i gulvhøjde er adskillige minusgrader. De midler, som samfundet har til rådighed til at gennemføre sådanne opgaver er begrænsede og det er derfor nødvendigt at have en prioritering. At prioritere betyder at foretage et valg og et fravalg.

 

Det kan være vanskeligt at vælge mellem en række projekter, som alle forekommer gode og nødvendige. Men vi har ikke penge til alt og det kan svinge indtil overvejelser om, hvad der styrker det grønlandske uddannelsesniveau mest.

 

At investere 80 mio. kr. i en universitetspark eller at investere 80 mio. kr. i folkeskolen og de studieforberedende uddannelser. Man bør være opmærksom, at der også kan være udgifter forbundet med at fravælge universitetsparken.

 

En række problemer er så presserende, at det under alle omstændigheder kan vise sig nødvendigt, at f å dem løst. Større ungdomsårgange og større studiesøgning har medført betydelige pladsproblemer på flere af de involverede uddannelsesinstitutioner.

 

Der er problemer med opbevaring af bøger og arkivalier, der fortsat strømmer til Groenlandica og Grønlands Nationalmuseum og Arkiv. En alternativ løsning af disse problemer vil i sig selv indebære ikke ubetydelige udgifter.

 

Landsstyret ser frem til en debat om etablering af en universitetspark og om prioriteringerne inden for uddannelsesområdet og vil med interesse lytte til de tilkendegivelser, som debatten vil bringe. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder.

Den næste, der har bedt om ordet, det er Henriette Malakiassen.

 

Henriette Malakiassen,

Tak. Med etableringen af Ilimmarfik, så har vi følgende fra udvalget, at vi synes, at det er oplagt at man også giver de studerende med videregående uddannelser en mulighed, således at de kan have et forum, hvor de kan samles og have debat omkring deres uddannelser og her har vi som det vigtigste taget beslutning, at man forinden oprettelsen af Ilimmarfik, så skal man sørge for renovering af de meget nedslidte folkeskoler eller prioritere de bygder, som der ikke har en skole.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder.

Og den næste er så Terto Kreutzmann.

 

Johanne Olsen Kreutzmann, Ilisimatusarfik, Nuuk.

Først så vil jeg udtale, at man ellers har medtaget som forslagsstiller, men jeg har ikke været med i, men som medlem af Kulturudvalget så vil jeg udtale følgende.

 

Oprettelse af Ilimmarfik, at der gives mulighed at skabe mange muligheder for de studerende på universitetsparken og bl.a. omkring Ilimmarfik og især omkring de forskellige inden for Ilimmarfik, f.eks. Grønlands Universitet eller Groenlandica og hvordan uddannelserne skal fortsættes og hvordan de kompetence‑givende uddannelser skal være og ikke mindst og med hensyn til de enkelte berørte områder og hvilke økonomiske prioritering, der skal være. Der har vi sat spørgsmålstegn ved denne blandt. Beeklageligvis er man begyndt at bruge de studerende, som madding til oprettelse af Ilimmarfik, fordi når man diskuterer Ilimmarfik, så nævner man hele tiden, at det centrale, det er at man forbedrer vilkårene for de studerende.

 

Men med hensyn til den ovennævnte, så er det jo planerne som allerede i sig selv sætter begrænsninger i hvor god service man kan have over for de studerende. Som eks. så er der flere, der får afslag til ansøgning til HTX‑uddannelser, fordi man ikke har råd til det. Derfor mener jeg, at Ilimmarfik, som er et forskerbarn er mest egnet til forskere. Og beklageligvis gives der ikke flere muligheder for de videregående uddannelser, fordi dvs. hvis man er studerende i Grø nlands Universitet, så er der ikke krav eller ikke nogen rettigheder, at man skal have en studie målrettet, og hvis man ønsker, at man vil have en central højere uddannelse, så mener vi, at man hellere vil have, at man hellere opretter et forskerbarn og laver en virksomhed til at flytte dertil.

 

Og hvis vi skal være med til at godkende bygninger i Ilimmarfik, så mener vi, at det er meget vigtigt, at de rettigheder inden for Ilimmarfik, at det er nødvendigt at få dem ændret og derfor med hensyn til debatten omkring Ilimmarfik og så længe den ser ud som sådan, så er et enigt udvalg enig i, at de vil stemme imod beslutningsforslaget. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder.

Er der ikke flere, der har bedt om at få ordet, så skal denne sag også videregå til udvalget til Kultur‑ og Uddannelsesudvalget. Den vil blive undersøgt nærmere der og man vil også medtage de faldne bemærkninger.