|
Punkt 28-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
3.
mødedag, onsdag den 12. februar, 2003
Forelæggeren
er så Jakob Lund.
Jakob Lund, forespørger,
Ilisimatusarfik, Nuuk.
Forespørgselsdebatten
er om det høje frafald blandt studerende.
De fleste er
enige om, at uddannelse på alle niveauer, lige fra en forbedret folkeskole til
de videregående uddannelser, er meget vigtig for det grønlandske samfund, og at
dette område skal prioriteres højt.
Men
samtidigt har uddannelsessektoren store problemer. Niveauet i folkeskolen er
lavt og det kniber med at give mange af folkeskolens elever de kvalifikationer,
de har brug for med henblik på videre uddannelse. Desuden døjer mange
uddannelsesinstitutioner med et alt for højt frafald blandt de studerende.
Hvad kan
årsagen være til disse problemer? I hvilken grad påvirker børn og unges sociale
forhold deres skolegang? Skal man i højere grad til at se på sammenhænge mellem
socialpolitik og uddannelsespolitik?
Jonathan
Motzfeldt, Landstingsformand.
Her er der
blevet fremlagt begrundelser for hvilke problemstillinger, der kan være
forbundet med det høje frafald blandt
studerende. Det er måske levevilkårene for børn, man skal se nærmere på og at
man politisk også skal se p å dette område for fremtiden og være opmærksom på
området. Den første, der har bedt om ordet er Naja Steffani.
Naja
Steffani, Styremedlem.
Til punkt 28
Forslag til debat om det høje frafald blandt studerende i Grønland. Vi har
fulgt med i debatten og vi vil prøve at komme med nogle begrundelser.
Vi har set
på HS‑Analyse og deres statistikker, som vi har uddelt. I har den alle på
Jeres borde. Det kan I se og undersøge nærmere ved at bladre i dette. Og jeg
vil komme med en lille bemærkning.
Hvis man har
trygge vilkår i hjemmet kan man også forbedre resultaterne i folkeskolen samt i
uddannelsesstederne og hermed højnes mulighederne for os, at gennemføre en
videregående uddannelse ligeledes.
Hvis
levevilkårene er gode kan man også nedsætte antallet af det store frafald
blandt studerende i Grønland. De fleste materialer, der er i
uddannelsesstederne er skrevet på dansk og undervisnin‑gen foregår også
for det meste på dansk. Det er måske sprogkundskaberne man kunne forbedre,
således kan man formindske det store frafald blandt studerende.
Jonathan
Motzfeldt, Landstingsformand.
Dernæst er
det Helene Egede, der har bedt om at få ordet.
Helene
Egede,
Jeg mener, at
det høje frafald blandt studerende er, at konsulentbistanden er for ringe,
f.eks. kan man gå helt tilbage fra vuggestuen og samarbejdet med forældrene og
undervise forældrene i, at have trygge omgivelser i hjemmet for børnene,
således at de også i fremtiden kan have en god ballast i livet. Tak.
Per Rosing‑Petersen,
mødeleder.
Den næste er
Johanne Olsen Kreutzmann. Værsgo’.
Johanne
Olsen Kreutzmann,
Det er et
utroligt spændende område og et godt punkt at debattere. Vi er jo godt klar
over, at man i folkeskolen i de seneste år har haft en god erfaring i, at de
høje klasser i folkeskolen er under praktik i de forskellige arbejdspladser,
der forefindes i Grønland, men vi er ikke på prøve på nogen steder af de
uddannelsessteder, der er i Grønland og dermed er oplysningen omkring andre
uddannelsessteder allerede for lille, når vi går i folkeskolen.
Vi har for
lidt viden om, hvordan undervisningsmetoden foreligger i de videre‑gående
uddannelser. Det er måske nogle af de ting, som vi kan se på og måske nogle af
grundene til det høje frafald blandt studerende.
Det er også
en kendsgerning, at de fleste er nødt til at forlade deres familie for at tage
en videregående uddannelse og mange er måske for umodne. De har måske ikke selv
prøvet at stå for deres eget vasketøj, at de ikke er klar personligt til at
tage en videregående uddannelse uden for hjemmet og selvom man måske er i en
voksenalder, så er man meget ung i forhold til at kunne klare sig selv uden for
sin hjemby.
Det er
utroligt vigtigt, at de studerende, der tager uden for deres hjemsted for at
tage en uddannelse måske har en eller anden kontakt med familiemedlemmerne
eller at man har en kontaktperson, der kontakter familierne om, hvorvidt man er
parat til at forlade hjemmet og tage en videregående uddannelse uden for
hjemmet og tage til en anden by.
Det kan
måske være med til at vurdere om, hvorvidt man er parat til at bo på kollegium,
altså få sit eget sted, om man kan stå op om morgenen og om man er moden nok
til at tage beslutninger, om man har forudsætninger for at kunne tage ansvar
for sine egne ideer og meninger. Det er nogle af de ting, vi kunne se på og
indføre, når man udfylder en ansøgningsskema til en videregående
uddannelse.
Det er
utroligt dyrt, at standse en uddannelse, før man er færdig. Det er utroligt
dyrt og omkostningsrigt for samfundet. Vi er nødt til at se på, om man er klar
til at tage en videregående uddannelse. Tak.
Per Rosing‑Petersen,
mødeleder.
Der er ikke
flere, der har markeret sig. Så vil jeg gerne spørge om der er flere, der vil
kommentere forslaget. Eller om forslagsstilleren har flere kommentarer. Jakob
Lund. Værgo’.
Jakob Lund, Ilisimatusarfik,
Nuuk.
Jeg vil godt
tilføje en lille smule til det foregående, altså til mit eget debatoplæg. Det
er sådan, at det grønlandske uddannelsessystem i høj grad benytter sig af
uddannelsesinstitutioner, der ligger i andre byer end hvor de
uddannelsessøgende kommer fra.
Mange bor på
kollegier i byer, som ikke er deres hjembyer og mange bor på kostskoler, f.eks.
i GU‑studerende. Og jeg mener, at måske det grønlandske uddannelsessystem
har sat sig mellem to stole, i den forstand, at man i høj grad bruger
uddannelsesinstitutioner, som ligger langt fra de studerendes hjembyer, uden at
man samtidig udøver den omsorg for de studerende, som måske kunne være
nødvendig.
Jeg ved, at
man på universiteterne i New Zealand tilknytter en støttefamilie til de
studerende, som kommer fra fremmede byer for at studere. En familie, som kan
hjælpe den studerende med forskellige
praktiske ting og som kan vise en smule omsorg for den studerende.
Man tager i
høj grad udgangspunkt i, at det er nødvendigt at hjælpe de studerende med at
føle sig godt tilpas i den by, hvor de er og vise dem en hel del omsorg. Der
mener jeg, at man i forbindelse med de grønlandske uddannelsesinstitutioner
skal være bedre til at vise den omsorg og den interesse for de studerende, som
er nødvendig. Altså en omsorg, som går ud over det rent faglige, som altså
omfatter flere dele af den studerendes liv end bare lige uddannelsen for den
pågældende uddannelsesinstitution. Det kunne efter min mening være en del af
løsningen. Altså det vil kunne være med til at forhindre det høje frafrald fra
uddannelsesinstitutionerne.
Per Rosing‑Petersen,
mødeleder.
Vi siger tak til Jakob Lund og dermed er punkt 28 færdigbehandlet her.