|
Punkt 22-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
3.
mødedag, onsdag den 12. februar, 2003
Og her er det Helene Egede, der vil
forelægge.
Helene
Egede, Socialpædagogisk Seminarium, Ilulissat.
Begrundelse:
Vi befinder os i en grønlandiseringsperiode, men på mange uddannelsesinstitutio‑ner
undervises der til trods herfor på dansk. mangel på grønlandske undervisere kan
være en del af forklaringen, men også manglen på grønlandsk undervisningsmaterialer
synes at være en væsentlig årsag.
Hvorfor
bliver undervisningsmaterialer ikke udgivet på
grønlandsk? Det vil lette studierne for de uddannelsessøgende.
Jonathan
Motzfeldt, Landstingsformand.
Og på vegne
af Landsstyret vil Arnatsiaq Larsen komme med en besvarelse.
Arnatsiaq
Larsen, Landsstyret.
Tak. Det er
angående spørgsmål til Styret: Hvorfor bliver undervisningsmateriale ikke
udgivet på grønlansk?
Svarnotat.
Landsstyret
er enig i, at det naturligvis vil være at foretrække, at der bruges grønlandsksprogede
læreb øger. Både til folkeskolen, erhvervsuddannelserne og de videregående
uddannelser produceres der derfor også allerede i dag mange grønlandskprogede
lærebøger.
Der mangler
stadig grønlandsksprogede lærebøger mange steder. Man skal i den forbindelse
imidlertid være opmærksom på, at det ikke kun er økonomien, der sætter grænser
for omfanget af lærebogsproduktionen. Udarbejdelse af lærebøger er en meget
langvarig proces, der kræver dygtige forfattere med pædagogisk indsigt.
Visse
lærebøger kan uden større problemer oversættes til grønlandsk og anvendes
indholdsmæs‑sigt uændret. Såfremt man skal lave grønlandsksprogede
lærebøger, der er tilpasset grønlandske forhold kræver det derimod en meget
større indsats og her må vi erkende, a det er et problem at skaffe et
tilstrækkeligt antal kvalificerede grønlandske lærebogsforfattere.
Anvendelsen
af grønlandske lærebøger forudsætter også, at det er muligt at skaffe
grønlandsk‑sprogede undervisere, hvilket ikke altid er tilfældet.
Man skal i
denne sammenhæng også erindre sig, at for mange af de videregående uddannelsers
vedkommende forudsætter optagelse, at man har bestået en gymnasial uddannelse
og dermed forudsættes at være dobbeltsproget.
Styret er
imidlertid opmærksom på den rejste problemstilling og vil fortsat støtte
bestræbelserne på at udvikle grønlandske lærebøger. Styret gør samtidig
opmærksom på muligheden for at søge fondsmidler til udgivelsen af grønlandske
lærebøger. Tak.
Jonathan
Motzfeldt, Landstingsformand.
Det er så spørgsmålet
og svarnotatet. Jeg vil gerne spørge forslagsstilleren om det er nok og vi g år
så videre til næste punkt.