Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Punkt 21-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

3. mødedag, onsdag den 12. februar, 2003

 

Punkt 21

Hvorfor kan man ikke bo i egen lejlighed, hvis man ikke har børn på uddannelsesstedet. Det er et spørgsmål

og den bliver fremlagt af Helene Egede.

 

Helene Egede,

Begrundelse: Selvom man har stiftet familie i sin hjemby, bliver man indlogeret i et kollegie‑værelse, nå r man flytter til en anden by for at studere. Dette er uafhængigt af, om man har eget hus i sin hjemby.

 

For en forælder er det ikke optimalt, at bo i et værelse med fælles køkken og fællesbad med andre studerende, der ofte er en hel del yngre, end en selv. Disse omstændigheder gør det også svært, at have familien på besøg, fordi hvis man f.eks. skal bo to voksne og to børn i et lille kollegieværelse i mange dage ad gangen.

 

Hvis man får familien med sig til uddannelsesbyen løber man ind i de samme problemer, idet man bliver indlogeret i kollegielejligheder stadig med mange andre unge "på gangen", hvor fest og farver kan gøre det til en prøvelse, at få sine små børn til at fungere optimalt.

 

Landsstyret burde prioritere at skabe ordentlige rammer i form af deciderede lejligheder til studerende, der har stiftet familie inden studiestart. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder.

På vegne af Landsstyret, så er det Naja Steffani, der kommer med en besvarelse.

 

Naja Steffani, Landsstyret.

På uddannelsesstedet, f.eks. i SPS, at hvorfor man ikke kan bo i eget by eller bygd. Besvarelse:

 

I reglerne omkring boliger til uddannelsessøgende, der har man ikke nogen. Og i forbindelse med oprettelse af centrale uddannelser, så er det behovet og anskaffelse af boliger til studerende, det er en gammel kutyme siden dengang staten sørgede for det. mens de studerende gennemfører deres uddannelse (tolken: det står vist lige forkert).

 

Om at de skal have en bolig, det er et helhedssyn og der er meget stor forskel på kollegieværel‑serne. Der er nogen, der er helt fra 1960'erne med meget små værelser i forhold til nogle tidssvarende og med moderne‑ udstyrede værelser. I og med, at de studerende bliver flere, så er der ud over mangel på kollegieværelser, så er der også mangel på kollegielejligheder med hensyn til de studerende med børn eller der medtager deres børn og deres antal er også eksploderet i de seneste år.

 

Der er et vist antal 2‑rums lejlighed til rådighed til studerende med børn og dette gør, at man indgået en aftale med private marked for at kunne leje lejligheder til familier, der er studerende.

A/S INI administrerer denne aftale og i A/S INI har i sommeren 2000 meddelt, at de ikke længere kan afgive flere familielejligheder pga. den store boligmangel i Nuuk og det private markeds lejeboligers priser er flere gange højere end INI A/S’s priser.

 

Og man så har forholdsvis meget store forbrug i behovet, når man er voksen og så man har børn, og at man så skal bo i kollegielejlighed, det kan Landsstyret ellers godt have forståelse for, men  Landsstyret vil have, at man så vidt muligt undgår leje fra det private boligmarked og de boliger, man ellers skulle bruge, det kan man ellers bruge til at bygge kollegieværelser for.

 

Og Grønlands Hjemmestyre er i disse år, i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat bevilget flere midler til flere kollegiebyggerier. Og i de kommende år vil det også være nødvendigt, at yde flere midler til sådanne byggerier, fordi man må jo også regne med, at de studerendes antal vil vokse.

 

Med hensyn til nye kategorier af værelser eller dem, der bygges nu, der er flere af dem, der har 2‑værelses lejligheder. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder.

Og man er tilfreds med besvarelsen.