Punkt 10-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
3.
mødedag, onsdag den 12. februar, 2003
og forslagsstillererne
er Juliane Henningsen og Ib Uldum. Ib Uldum værsgo’.
Ib Uldum, forslagsstiller.
Begrundelse
for forslaget: Udgifterne til det grønlandske sundhedsvæsen har i de seneste år
været stærkt stigende og lægger i dag beslag på en meget stor del af de
offentliges budget. Vi foreslår på den baggrund, at der indføres brugerbetaling
på tandpleje og medicin.
Indførelse
af egen‑betaling vil medføre en velkomment bidrag til driften af
sundhedsvæsenet. den samfundsøkonomiske fordel ved indførelse af egen‑betaling
må imidlertid forventes at række længere end til de indtægter, sundhedsvæ senet
gennem egen‑betaling kan oppebære.
Det er
således velkendt, at egen‑betaling har en adfærdsregulerende effekt. Egen‑betaling
fremmer egen‑omsorg.
Bevidstheden
om tandbehandlingen ikke er gratis øver f.eks. motivationen til at passe på
sine tænder gennem tandbørstning, brug af tandtråd, regelmæssige tandeftersyn
m.v.
Egen‑betaling
understøtter dermed det forebyggende arbejde og medvirker til, at fremme
sundhedstilstanden.
Dette
medfører i sig selv besparelser på sundhedsvæsenet og medvirker samtidig til at
mindske presset på sundhedsvæsenets ydelser, således at ventetiderne på en
række behandlinger afkortes.
De
samfundsmæssige fordele ved indførelse af egen‑betaling er således
åbenlyse.
Jonathan
Motzfeldt, mødeleder.
På vegne af
Landsstyret kommer Arnatsiaq Larsen med en besvarelse.
Arnatsiaq
Larsen, Landsstyret.
Hidtil har
det været grundlæggende princip, at adgangen til det grønlandske
sundhedsvæsenets ydelser, som alt over egne hovedregel er fri, dvs. gratis.
Hensigten har hermed været, at sikre en god sundhedstilstand for alle, uanset
den enkeltes økonomiske situation.
Et brud på
dette princip vil som anført af forslagsstillerne kunne medføre, såvel direkte som
på visse områder er en indirekte
besparelse for Landskassen. Den sidste i kraft af øget motivation til
sygdomsforebyggende adfærd.
Man bør
imidlertid at være opmærksom på, at indførelse af brugerbetaling indebærer administrative
byrder, som reducerer den direkte økonomiske gevinst ved brugerbetalingen.
Man bør også
være opmærksom på, at brugerbetaling vil ramme lav‑indkomstgrupper og
kronisk uforholdsmæssigt hårdt. Dog vil den byrde, der dermed pålægges disse
grupper kunne begrænses gennem indfø relse af et samlet brugerbetalingsloft,
som imidlertid også indebærer administrative byrder.
Lempelige
ordninger for lav‑indkomstgrupperne mindsker samtidig på samme måde som
progressiv beskatning, tilskyndelse til at forbedre sin indtægt gennem
uddannelse og arbejdsindsats.
Endelig bør
man være opmærksom på, at indførelse af brugerbetaling på sundhedsområdet kan
indebære en risiko for den almene sundhedstilstand, hvis økonomisk betrængte
befolkningsgrup‑per i tide undlader at sø ge læge, gå til regelmæssigt
tandeftersyn m.m., ikke mindst i forhold til børn og ældre kunne dette give
anledning til bekymring.
Landsstyret
ser imidlertid frem til debatten om dette principielle spørgsmål og vil med
interesse lytte til ungdomsparlamentets synspunkter. Tak.
Jonathan
Motzfeldt, mødeleder.
Så er det
Poul Olsen og den næste er ‑
Poul Olsen, Landsstyret.
Det er meget
interessant dette debatindlæg, men vi vil gerne have fuld klarhed over, til
hvilken den peger imod og hvem det er der er tale om.
Men med
hensyn til de kroniske syge og som har behov for medicin og lign., som vil
komme til at bruge mange midler, hvordan vil man klare problematikken med
hensyn til disse? Og vi er heller ikke nået til andre forslag. At det skal være
forbudt med progressiv beskatning.
Og med
hensyn til det, der forslag og med hensyn til det, så kan man ikke komme uden
om tilskud og det vil alts å sige, at det er de mest økonomisk‑velstillede
vil betale mere til medicin og de
økonomisk mindre svage mindre til økonomisk køb, fordi jeg finder det lidt
vanskeligt, fordi forslagsstillerne har stillet forslag, som modsiger deres
egne forslag i et andet forum.
Jonathan
Motzfeldt, mødeleder.
Forslagsstillerne
kan de uddybe deres forslag? De spørgsmål, ja, Juliane Henningsen.
Juliane
Henningsen, forslagsstiller.
Tak. Jeg
skal blot erindre om, at vi kommer fra vores skole og derfor er nogle af
forslagene meget hastebehandlet og derfor har jeg mange hindringer, at jeg
forsvarer vores forslag og derfor vil jeg blot udtale, at hvis og såfremt
forslagsstillerne er tilstede, så kan de ellers præcisere deres forslag, men
der er nogle hensigter med dette forslag.
Men jeg vil
blot foreslå, det er vores klassekammeraters forslag, som vi har medtaget her,
så tak for denne præcisering.
Jonathan
Motzfeldt, mødeleder.
Og jeg skal
også udtale, at man i Landsstyrets svarnotat ser frem til, at man får
debatteret dette princip og man henviser at disse debatteres i sundhedsudvalget
og derfor skal sagen gå videre, så vender man tilbage til den på et senere
tidspunkt.