|
Punkt 09&12-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
3.
mødedag, onsdag den 12. februar, 2003
Begrundelse:
Med en befolkning på kun 56.000 indbyggere og en begrænset økonomi har Grønland
kun mulighed for at etablere et fåtal af videregående uddannelsesinstitutioner.
Grønland har imidlertid fri adgang til en række universiteter og l
æreranstalter i Danmark, hvilket en del unge benytter sig af. Dette er
glædeligt og til gavn for Grønland.
Et problem
er dog, at en del af de færdiguddannede vælger at blive i Danmark. Det kan der
være flere årsager til. nogle har i studieårene stiftet familie i Danmark, og
andre har måske modtaget et attraktivt tilbud om ansættelse.
Der er
imidlertid et stort udækket behov for
veluddannet arbejdskraft her i Grønland og man må derfor overveje, hvordan man
bedst muligt kan motivere de færdiguddannede til at vende tilbage.
Grønlands
Hjemmestyre afholder en række omkostninger forbundet med studier udenfor
Grønland. Det gælder ikke blot månedlig studiestøtte, men også f.eks.
feriefrirejser. Det forekommer ikke urimeligt at knytte krav til denne stø tte.
Studiestøtten er jo ikke kun en hjælp til de studerende, men også en
investering i Grønlands fremtid.
Vi foreslår
derfor, at der indføres regler om, at studiestøtte, som er modtaget i
forbindelse med studier uden for Grønland, skal tilbagebetales, hvis den
færdiguddannede ikke tager arbejde i Grønland i mindst 3 år efter studiernes
færdiggørelse.
Jonathan
Motzfeldt, mødeleder.
Det er så
Juliane Henningsens forslag og ikke Ib Uldums, der her bliver fremlagt af
Juliane Henningsen. Og den næste er så Hans Lars Mathiassen og Qaaviaq
Kristensens forslag og det er så Hans Lars Mathiassen, der skal forelægge.
Hans Lars
Mathiassen, forslagsstiller.
Punkt 12
Forslag til Ungdomsparlamentsbeslutning om, at det pålægges Styret at arbejde
for at uddannelsesstøtten p å videregående uddannelser nedsættes til gengæld
for muligheden for at kunne låne et større beløb, der kan eftergives ved
efterfølgende arbejdsophold i Grønland.
Begrundelse:
Den nuværende uddannelse er på 4.200 kr. pr. måned. Det foreslås at sænke den
til 1.700 kr. og til gengæld give mulighed for at låne 3.000 kr. om måneden.
Når den studerende er færdiguddannet, vil han have lånt 36.000 kr. pr.
uddannelsesår, hvilket vil have sparet det offentlige for udgifter på 30.000
kr. pr. år.
Herefter kan
man så belønne dem, der efter endt uddannelse vælger at arbejde i Grønland ved
at eftergive halvdelen af deres gæld, mens folk, der vælger at arbejde i
Grønland ved at eftergive halvdelen af deres gæld, mens folk, der vælger at
blive i udlandet skal betale hele det lånte beløb tilbage.
En person,
der vælger en universitetsuddannelse på fem år i Danmark for derefter at blive
i udlandet vil p å den måde skylde det offentlige 180.000 kr. En person med
samme baggrund, som vender tilbage til Grønland vil skylde 90.000 kr.
Samlet vil
det koste samfundet 192.000 kr., heraf 102.000 kr. i støtte og 90.000 kr. i reduceret
lån, at uddanne en person, der vælger at flytte til Grønland efter en femårig
uddannelse. For en person, der vælger at blive i udlandet, vil prisen være
102.000 kr.
I dag koster
det 252.000 kr. i uddannelsesstøtte at uddanne en person til en universitetsgrad
og forslaget vil således spare det offentlige for mindst 60.000 kr. pr.
studerende samtidig med, at det vil opmuntre flere uddannede til at rejse
tilbage til Grø nland.
Jonathan
Motzfeldt, mødeleder.
Før
Landsstyret kommer med en besvarelse, så skal jeg gøre opmærksom på, at den
(længere pause) tilbagebetaling af modtaget uddannelsesstøtte efter
færdiggørelsen af uddannelse, at der allerede er et krav om, at der ‑ i
forbindelse med punkt 9 og i forbindelse med punkt 12 er der som overskrifterne
har lydt på: Uddannelsesstøtten på videregående uddannelser nedsættes til
gengæld for muligheden for at kunne låne et større beløb, der kan eftergives
ved efterfølgende arbejdsophold i Grønland samt færdiggørelse af studierne, og
at disse tager arbejde i Grønland i minimum 3 år. Det er de to punkter, som er
blevet fremlagt.
Og herefter
er det Landsstyret, der kommer med et svarnotat. Værsgo’.
Poul Olsen,
Landsstyret.
Vi vil
fremkomme med følgende bemærkninger til de interessante forslag.
De
uddannelssøgende, som tager uden for Grønland, det er kun et fåtal, der vender
tilbage til Grønland. Der kan være forskellige forhold, der er medvirkende til
dette. Det grønlandske lønniveau, set i forhold til leveomkostningerne,
boligmangel og mangel på børneinstitutions‑pladser kan nævnes som
eksempler. Hertil kommer, som påpeger af forslagsstillerne, at en del
studerende i studieårene stifter familie og slår rødder i Danmark.
Heldigvis
bevarer mindst halvdelen af de studerende tilknytningen til Grønland og vender
tilbage umiddelbart efter færdiggørelsen af deres studier eller efter i nogle
år at have arbejdet og samlet erfaringer i udlandet.
De udgifter,
som Landskassen afholder i forbindelse med grønlandske unges studier udenfor
Grønland, begrænser sig til studiestøtte, herunder feriefrirejser m.v. Den
investering, som det grønladnske samfund taber ved, at enkelte studerende
bliver i Danmark efter færdiggørelsen af deres studier, er derfor beskeden, set
i forhold til de udgifter, der ville være forbundet med etablering af et stort
antal specialiserede uddannelsesinstitutioner i Grønland.
Ikke desto
mindre har Grønland selvfølgelig en økonomisk interesse i, at så mange som
muligt tager arbejde i Grønland efter færdiggørelsen af deres studier. Grønland
har et stort behov for veluddannet arbejdskraft og det er derfor i Grønlands
interesse at begrænse, hvad man kunne betegne som en "hjerneflugt"
fra landet.
Krav om
tilbagebetaling af studiestøtte kunne v ære et redskab hertil og Styret vil med
interesse lytte til Ungdomsparlamentets tilkendegivelser vedrørende dette
forslag.
Studiegæld
anvendt som et incitament til at fastholde færdiguddannede grønlændere rummer
imidlertid en risiko for, at færre vil søge optagelse på videregående
uddannelser udenfor Grønland i erkendelse af den økonomiske risiko, der kan
være forbundet hermed. Årsagerne til at blive i Danmark eller det øvrige udland
kan være mange og for den, som overvejer at søge optagelse på et studie uden
for Grønland, kan det være svært at forudse, om man selv skulle komme til at
slå rod i det fremmede.
Det er
derfor Styrets opfattelse, at der bør foretages en nærmere undersøgelse af
problemets omfang og å rsager, før så drastiske midler som tilbagebetaling af
uddannelsesstøtte tages i anvendelse.
En sådan undersøgelse
vil kunne give svar på, om tilbagebetaling af studiestøtte kan forventes at
være en effektiv motiverende faktor og om andre redskaber eventuelt kan tænkes
at være lige så effektive eller bedre.
Grønland har
mange attraktive stillinger at tilbyde og grønlandske arbejdsgivere, herunder
Hjememstyret og kommunerne, kunne m åske med fordel gøre en indsats for at
knytte kontakt til uddannelsessøgende uden for Grønland, f.eks. ved tilbud om
sommerferiejobs her i landet.
Hvis en
ordning, som den foreslåede skal indføres, finder Styret det imidlertid
væsentligt, at den ikke blot skal gælde for de, der tager uddannelse udenfor
Grønland, men også for de, som uddanner sig inden for landets grænser. Også
unge, der har gennemført en uddannelse her i landet, kan jo vælge at søge
arbejde andre steder i verden.
Uanset
hvilke midler, der tages i brug, må man dog nok erkende, at en vis procentdel
af alle uddannelsessøgende under alle omstændigheder permanent eller i perioder
vil søge arbejde udenfor Grønland. Det er derfor vigtigt, at fortsætte
bestræbelserne på at give folkeskolen og de studieforberende uddannelser en
kvalitet, der sikrer en stadig større del af den grønlandske ungdom de evner,
der er en forudsætning for at tage en videregående uddannelse.
Jo flere vi
uddanner, jo flere tager også arbejde i Grønland og bidrager dermed til at
sikre Grønland en veluddannet arbejdsstyrke.
Jonathan
Motzfeldt, mødeleder.
Jeg skal
spørge om der er nogen bemærkninger? Johanne
Olsen Kreutzmann.
Johanne Olsen Kreutzmann, Ilisimatusarfik, Nuuk.
Jeg vil
gerne som uddannelsessøgende, som studerende i Ilisimatusarfik komme med en
udtalelse.
F.eks. har
vi i Ilisimatusarfik aldrig fået tilbud om sommerferiejobs eller efter endt
uddannelse, at vi kan få de og de stillinger i Grønland. De personer, der
vælger at blive i Danmark eller i udlandet, et udmærket eksempel på, at de
heller ikke får tilbudt stillinger efter endt uddannelse.
Den
tilkaldte arbejdskraft, som veluddannede arbejdskraft er vi nødt til at
erstatte, fordi vi her som herboende også kommer herfra og hermed gerne skulle
erstatte den store mangel på veluddannet personale.
Men vi er
også nødt til at se på problemstillingen, at den tilkaldte sagtens kan blive
herboende og dermed har begge fødder i begge systemer. Det kan være tilkaldt
arbejdskraft og det kan være herboende arbejdskraft og dermed gøre nytte af
systemet på bedste og lovlig vis.
Vi er også
nødt til at se på de højere uddannelser og de uddannede personale, som ikke
kommer hjem. Hvad gør vi for at få dem hjem? Hvornår er en tilkaldt en
herboende og her kan vi så se på de problemstillinger, som måske kunne være med
til at fremme identiteten af, at de herboende veluddannede også får lyst til at
komme hjem igen.
Jonathan
Motzfeldt, mødeleder.
Der er ikke andre,
der har bedt om ordet, men de bemærkninger og besvarelser fra Landsstyret, der
har været fremlagt, at højne antallet af de veluddannede befolkningsgrupper og
de bemærkninger, der har været fremlagt vil blive sendt videre til
udvalgsarbejdet og som den sidste bemærkning vil vi tage med i betragtning i
udvalgsarbejdet.