|
Dagsordningspunkt 85 -1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
16. mødedag, fredag den 28. marts 2003, kl. 14:22
Mødeleder:
Aqqaluk Lynge, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Per Rosing Petersen, forslagsstiler, Siumut.
Tak. I henhold til § 32, stk. 1 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende beslutningsforslag:
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at udarbejde forslag om at etablere en fiskerifond, der skal gælde for fem år.
Forslaget har baggrund i, de senere års udvikling. Som følge af udvalgsarbejde og en del undersøgelser er en større og nødvendig udvikling sat i værk. Såfremt denne viden skal have positive og konstruktive følger, bør også dette forslag være en del af det afgørende grundlag.
Derfor skal Grønlands Hjemmestyre og fiskeriorganisationerne i vort land, APK og KNAPK samt Royal Greenland A/S i samarbejde årligt afsætte 20 mio. DKK med henblik på etablering af en fiskerifond.
Fiskerifondens vigtigste opgave i de næste fem år skal være fornyelse i den kystnære rejefiskeflåde. Nye fartøjer som er tilpasset vort lands naturgivne forhold, og som er konkurrencedygtige, skal anskaffes af fiskerne.
Der skal efterlyses ca. 20 fartøjer med kapacitet til forsyningen af landanlæg på kysten og de tildelte kvoter. Derved vil der være fartøjer, som er bedre tilpasset til de naturgivne forhold, og som er mere rentable.
Fonden skal yde 20 - 25% af den samlede anskaffelsessum af fartøjet i form af lån. Det forudsættes, at restinvesteringen bliver fordelt som følger; 70% fra Den Kongelige Fiskeribank, og 5 eller 10% som fiskernes eget indskud. Tak.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Så kommer Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug med en besvarelse.
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Siumut.
Hr. Per Rosing Petersen foreslår, at Landsstyret pålægges, at udarbejde forslag om at etablere en fiskerifond, der skal gælde i 5 år.
Erhvervsstøtteordningens forvaltning overflyttes med virkning fra den 1. december 2001 fra et landstingsudvalg til Landsstyret. Landsstyret har meget fokus på ordningens indvirkning på den løbende strukturtilpasning i fiskeriet, og på de mål, som Landsstyret har sat sig, nemlig at skabe et rentabelt fiskeri.
Der har været på embedsmandsniveau i løbet af 2000 været kontakte til Kongeriget Danmarks Fiskeribank. Fiskeribanken har givet udtryk for interesse i, at deltage i finansieringen af det grønlandske fiskerierhverv i højere grad end det er tilfældet er i dag. Det same budskab blev af Fiskerbanken fremført på et seminar arrangeret af Sisimiut kommune i Sisimiut i oktober 2002.
Der er både i relation til den generelle tilpasning i fiskeriet med henblik på rentabilitet, men også hvilke tiltag omkring samarbejdsrelationer med f.eks. EU igangsat et større udredningsarbejde med henblik på af revision af samtlige støtteordninger med relation til fiskeriet.
I den sammenhæng er ethvert bidrag velkommen, da det naturligvis handler om, at finde de bedst mulige løsninger på nogle meget komplekse forhold. Jeg vil ikke i den forbindelse afvise en fond med bidrag fra såvel fra erhvervet selv samt den offentlige kasse. Men jeg anser ikke en fondsdannelse for hensigtsmæssigt med henblik på at løse et kortsigtet problemstilling, hvorfor en fondsdannelse med et femårigt perspektiv ikke anses for formålstjenligt.
Det er samtidig min opfattelse, at det er for tidligt, at kunne sætte beløbsstørrelse på et forslag af denne karakter, der skal først gennemføres videre grundige undersøgelser, men følgende lille regne stykke illustrerer nogle behovsstørrelser for kapital.
Et skønsmæssigt behov for udskiftning af 25 fartøjer i det kystnære rejefiskeri i løbet af de næste 5-10 år til en værdi af ca. 15 mio. kr. pr stk. betyder et samlet investeringsbehov på ca. 375 mio. kr. Hvis 20-25 % heraf skal kunne finansieres via en hjemmestyreordning kommer beløbet til at ligge i nærheden af 100 mio. kr. svarende til 10-20 mio. kr. pr. år i perioden. Dette kun til illustration til finansieringsbehovet for en del af det samlede fiskeri.
Som det fremgår af beslutningsforslaget har Per Rosing-Petersen gjort samme overvejelser. Derfor mener jeg, at en økonomisk beslutning i Landstinget bør afvente, at der er skat et godt overblik og udarbejdet detaljerede modeller for den fremtidige finansiering af fiskerierhvervet.
Fiskerirådet er blevet hørt angående forslaget. KNAPK giver udtryk for et ønske om at deltage i den videre udformning af finansieringsmulighederne i det kystnære fiskeri, men tager ikke stilling tl det konkrete beslutningsforslag.
Landsstyret indstiller på dette grundlag, at det i beslutningsforslaget anført argumentationer og argumenter, og den skitserede løsning kommer til at indgå i det videre arbejde med en revision af erhvervsstøtteordningen og i analysen af det øvrige tilskudsstrukturer i fiskeriet, men at beslutningsforslaget ikke imødekommes i den foreliggende form.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Og nu går vi over til partiernes ordførere. Først Ole Dorph, Siumut.
Ole Dorph, ordfører, Siumut.
Tak. Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Per Rosing Petersens forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at udarbejde forslag om at etablere en fiskerifond, der skal gælde for fem år:
Det er Siumuts grundlæggende mål at skabe et selvstyrende Grønland, der er økonomisk selvbærende, og skabe et selvforsynende folk. Målene er omfattende og udfordrende.
1
Fra Siumut hilser vi forslaget fra Per Rosing Petersen, Siumut godt velkommen, vi er til godt tilfredse med forslaget, ikke mindst fordi det for Grønland absolut er nødvendigt med øgede økonomiske indtægter og eksport, og i fremtiden vil der være større behov på det område. Hvis der blot var flere forslag om erhvervsforhold, debat emner om erhvervslivet, ville det være mere positivt.
Per Rosing Petersen foreslår, at Landsstyret pålægges at udarbejde forslag om at etablere en fiskerifond, der skal gælde i fem år.
I begyndelsen af 2003 blev der i Ilulissat afholdt en konference om status af det kystnære rejefiskeri, med deltagelse fra interessenter i fiskeriet, og spørgsmålet, som er indeholdt i nærværende forslag, blev i stor omfang drøftet af deltagerne. Vi har også bemærket, at netop dette spørgsmål er behandlet i år 2002 i Sisimiut, blandt andet med deltagelse af Fiskeribanken.
Af Landsstyrets svarnotat fremgår det, blandt andet med udgangspunkt i Fiskeribankens interesse i at deltage i finansieringen af det grønlandske fiskerierhverv, i højere grad end tilfældet er i dag, at Landsstyret, i samarbejde med fiskeriets parter, har igangsat et større arbejde med henblik på revision af støtteordninger med relation til fiskeriet, og at dette på et senere tidspunkt vil blive forelagt overfor Landstinget.
Fra Siumut hilser godt velkommen til det igangsatte arbejde, blandt andet med tilpasning i fiskeriet med henblik på en fremtidig rentabilitet. Derfor vil vi i Siumut for nuværende indstille til, at forslaget i den foreliggende form ikke imødekommes.
Med disse korte ord fremkommer vi i Siumut vores bemærkninger. Tak.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Og efter at Siumuts ordfører Ole Dorph har udtalt sig, så er det Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.
Agathe Fontain, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Fiskeriseminaret og -kurset i Ilulissat i januar 2003 viste, at fornyelsen af fiskeriflåden i det kystnære fiskeri er nødvendig.
Det kystnære fiskeri er livlinen for de landbaserede erhverv, og i Inuit Ataqatigiit er vi klar over, at hvis det i fremtiden skal forsætte som sådan, er udviklingen af erhvervet en nødvendighed.
Der bruges meget tid og kræfter i udvalgene for at løse de tilbagevendende problemer i fiskeriet samt målet for en overskudsgivende virksomhed, og vi ser med længsel på færdiggørelsen af disses arbejde.
Inuit Ataqatigiit mener, at nødvendigheden af en fiskerifond er af vital betydning. Man kan forestille sig, at fonden opkøber de kvoter, som ikke er blevet opfisket, og finansieringen af fonden derefter sker ved at de opkøbte kvoter videresælges til en højere pris. Desuden må der forhandles med organisationerne om deres medfinansiering af fonden. Forslagsstilleren Per Rosing Petersen=s forslag vil kun gælde i en femårig periode
Det bør vurderes, om de tilskud, der for tiden gives med henblik på et overskudsgivende kystnært fiskeri, er tilstrækkeligt realistiske samt om visionen om fornyelsen tidsmæssigt er realistisk.
Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at oprettelsen af en fond for femårig periode ikke er realistisk, men et forslag vedrørende en vedvarende fond er bedre. Derfor skal vi fra Inuit Ataqatigiit indstille, at et hurtigt arbejde for en etablering af en fond, inddrages i arbejdet ved Landsstyrets indstilling om, at reformere erhvervsstøtte- og andre tilskudsordninger.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Vi siger tak til Agathe Fontain, så er det Jensine Berthelsen, Atassut.
Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.
Til Landstingsmedlem Per Rosing-Petersens forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at udarbejde forslag om at etablere en fiskerifond, der skal gælde i fem år, har Atassut følgende bemærkninger:
Forslagsstilleren har ret i, at kvalificerede anbefalinger efter strukturtilpasningsgruppens arbejde, undersøgelser omkring kondemneringsmuligheder og rentabilitet samt undersøgelser i mulig afskaffelse af tilskudsordninger og aktuelle erfaringer indikerer, at der mulighed for at sætte skub i strukturtilpasningen.
Men for at ordningen i videst mulig omfang ikke skal være behæftet med risici, er tidsforbruget mærkbart blandt andet på grund af minutiøse undersøgelser. Atassut er derfor af samme opfattelse som Landsstyret i, at det er urealistisk at lave ordninger der skal gælde for en tidsbegrænset årrække.
Det er enhver bekendt, hvor hurtigt det går med udviklingen indenfor det tekniske område. Man kan passende sige, at det der er nyt i dag kan være forældet i morgen. Vi er derfor i Atassut af den opfattelse, at eventuel etablering af en ordning skal være permanent med hensyn til en fond.
Vi er enige med forslagsstilleren når han siger, at Grønlands Hjemmestyre, fiskeriorganisationerne APK og KNAPK samt Royal Greenland kan slutte op om etablering af ordningen, og Atassut er ligeledes ikke i tvivl om, at en lignende ordning kan etableres efter aftale med Kongeriget Danmarks Fiskerifond og fonde med tilknytning til EU.
Atassut er tilfreds med, at Landsstyret arbejder med forslag til etablering af finansieringsmuligheder indenfor fiskerierhvervet, og hvis undersøgelserne indikerer, at der kan oprettes en fond svarende til en fiskeribank, så kan ingen være i tvivl om, at Atassut vil være med til at realisere tiltaget.
Men hvis Landsstyret på forhånd afsætter øremærkede midler, kan der opstå risici for vort lands økonomi. Atassut er derfor at den opfattelse, at en beslutning kan komme på tale, når relevante aktører indenfor fiskeriet efter minutiøse vurderinger fremkommer med anbefalinger til en landstingsbeslutning.
Med henvisning til vores ovennævnte bemærkninger, skal Atassut udtale sin tilslutning til Landsstyrets indstilling om afslag til forslaget i dens nuværende udformning.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Og vi fortsætter med partiordførerne. Palle Christiansen på vegne af Demokraterne.
Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.
Til forslagsstilleren har vi fra Demokraterne følgende bemærkninger:
Hvad angår etableringen af en fiskerifond, skal vi henlede forslagsstillerens opmærksomhed på den strukturtilpasning, der allerede er i gang inden for det kystnære fiskeri. Denne strukturtilpasning vil opfylde de krav forslagsstilleren kommer ind på, hvad angår rentabilitet i det kystnære fiskeri.
Hvad angår lånemuligheder, findes der allerede lånemuligheder i Fiskeribanken. Hvis det er nødvendigt med andre lånetyper, henvises til allerede eksisterende banker, da Hjemmestyret ikke skal ind og virke konkurrenceforvridende på dette marked.
Med disse bemærkninger anbefaler Demokraterne, at forslaget forkastes.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Og så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Til Landstingsmedlem Per Rosing Petersens forslag har jeg på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger.
I forbindelse med strukturtilpasningen i det kystnære fiskeri og i forbindelse med kondemneringen af mange rejefartøjer der er blevet sat ud af fiskeriet, nogle er gået over til hellefiskefiskeri, og andre til krabbefiskeri, men der er fortsat mange der har indstillet deres fiskeri. Nogle af dem har ellers forsøgt sig med andet fiskeri, mens andre af disse har valgt at stoppe. Selvfølgelig er det lykkes for nogle, men for alt for man andre er der mislykkedes.
I forbindelse med den fortsatte strukturtilpasning i det kystnære fiskeri afholdt man her i vinter et kursusseminar for rejefiskerflåden. Der blev således under dette seminar blandt andet givet udtryk for, at der i forbindelse med den fortsatte strukturtilpasning af det kystnære rejefiskeri er behov for en investering på op mod mindst 200 mio. kr. til udskiftning af den forældede del af rejeflåden, og andre former for reparationer. Der er dog ikke kun tale om disse, da der som bekendt er behov for store investeringer i udskiftningen af jollefiskerflåden til større fartøjer, der skal i den forbindelse ikke herske nogen tvivl om behovet, idet EU i de senere år har opgraderet deres krav.
Jeg tilslutter mig derfor Per Rosing Petersens forslag i princippet, men da vi er modstandere af, at beslutninger tages hen over hovedet på relevante aktører skal jeg derfor på vegne af Kandidatforbundet anbefale og tilslutte mig forslaget om, at relevante instanser i nærværende sag, som forslagsstilleren også selv udtrykker det, bliver involveret i bestræbelserne på at regulere fiskernes flådekomponenter.
Når forslag der indikerer forbedring af forhold for samfundet bliver fremsat af landstingsmedlemmer, er det desværre blevet en uheldig kotume, at Landsstyret tilkendegiver svar som siger, at man arbejde med sagen, og at Landsstyret derfor ikke kan tilslutte sig forslaget. Er tide mon ikke inde til at ændre denne praksis, idet Landsstyret i deres svar blandt andet tilkendegiver, og jeg citerer, ”at alle tiltag i nærværende sag bydes velkommen”, citat slut. Jeg er af den opfattelse, at partiernes og Kandidatforbundets tilkendegivelser kan betragtes som tiltag i denne igangværende sag.
Med disse bemærkninger skal jeg tilkendegive mit støtte til forslaget, og skal anbefale, atm alle relevante instanser høres, og at sagen derfor bliver genstand for behandling i Udvalget for Erhverv inden 2. behandlingen.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Og den næste er forslagsstilleren, Per Rosing Petersen, Siumut.
Per Rosing Petersen, forslagsstiller, Siumut.
Tak. Jeg siger tak til Landsstyrets besvarelse, men også til partiernes besvarelse. Med hensyn til Simon Olsens bemærkninger, jeg synes at du sagde, at du sagde 2002, og jeg mener, at det
bør være 2002, fordi jeg mener, at det er vigtigt, at finde ud af, hvad det er for et år, det virkeligt drejer sig om, og jeg ved ikke om, du mener 2001 som du har sagt eller som det står skrevet, at det er 2002 i papiret.
Og i den afslutning så kom du også ind på KNAPK; at de så ikke har taget direkte stilling til det, men det brev jeg fik her forleden dag, og som også er blevet omdelt til alle landstingsmedlemmer, og de står der, og der bliver citeret, ”I Landsstyrets besvarelse, så siger man, at KNAPK ikke har taget stilling, og det er korrekt, hvorfor vi også er kede af det”, hvor de også skriver, ”at det primære med meldingen er, at vi støtter etableringen af en fond, såfremt man danner en fond, så vil, man kunne regne med 13-15 mio. kr. til 20 mio. kr. pr. år”. Men det står ellers meget klart, at de støtter, det kan godt være, at dit direktorat har misforstået det, så vil jeg være ked af det, men det vil jeg ikke fokusere for meget på.
Men med hensyn til de tal der er blevet nævnt i overslaget, der bemærker jeg blot at tallene ligner meget hinanden, og hvor man så også siger, at Landsstyret vil arbejde videre med nærværende forslag, og sågar siger, at Landsstyret også vil komme med et endnu bedre forslag, der kan ikke være nogen der vil være imod. Fordi mit forsag går ud på at det er en fem-årig periode mit forslag skal gælde, men at det så er en vedvarende fond man gerne vil etablere, det er kun positivt.
Og det samme siger Inuit Ataqatigiit, ligesom Inuit Ataqatigiit og Atassut kom ind på det. Og jeg siger også tak til Anthon Frederiksens støtte, og derfor kan jeg princippet godt forstå, at man forfølger nærværende sag, men udviklingen som har udgangspunkt i Enoksenudvalget, der er udviklingen allerede påbegyndt, og der håber jeg blot på, at man har indført en dialog, som blev påbegyndt efter seminaret i Sisimiut, og efter seminaret i februar i Ilulissat, så kom man også kort ind på det, og da overgangen allerede er i gang, selvfølgelig skal man undersøge det nærmere, men at der skal gå lang tid med disse undersøgelser, det vil vi ikke håbe på, idet behovet allerede eksisterer i dag.
Selvom det er et afslag til mit forslag, men fordi Landsstyret har lovet, at de vil komme med et bedre forslag, og fordi samtlige partier også støtter det på nær Demokraterne , men alle partier og Kandidatforbundet støtter det, så er det jo slet ikke så dårligt. Tak.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Når Landsstyremedlemmet skal få ordet, så plejer vi ikke at sige deres navne, men så er det Landsstyremedlemmet for fiskeri, Fangst og Landbrug, der får ordet nu.
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fisker, Fangst og Landbrug, Siumut.
På Landsstyrets vegne, så skal jeg nævne, at vi er glade for, og vi bemærker, at man har noget positivt til nærværende forslag, Siumut er tilfredse med forslaget, ligesom de meldinger der er kommet her i efteråret, og hvor sagerne allerede igangsat, og det er det vi også har orienteret om.
Men til trods herfor, så opfordrer man til at sagen ikke bliver vedtaget i sin foreliggende form, men Siumut har taget nogle ting, som man gerne vil have nærmere undersøgt, idet man også kommer med nogle lidt anderledes ting, som man bør undersøge, og det vil vi selvfølgelig også tage op.
Fra Atassut finder man forslaget støtteværdigt til trods for, at man også bruger, at man giver afslag til forslaget i sin nuværende udformning. Og det samme med Demokraterne, vi forstår også Demokraternes, hvorefter vi så kan konkludere, at et absolut flertal også støtter forslaget.
Med hensyn til Kandidatforbundets prioriteringer, og det har vi fra Landsstyrets side, også taget godt imod, det er meget klare meldinger, de kommer med, men at sagen allerede er igangsat fra Landsstyrets side, der forstår vi, at det har man god forståelse for.
Men med hensyn til forslagsstillerens spørgsmål om årstallet 2001 eller 2002, du er nok lidt i tvivl om, at erhvervsstøtteordningens forvaltning blev overført pr. 1. december 2001 fra et landstingsudvalg til Landsstyret, og det er 2001, det drejer sig om. Og derudover, så er den melding der er kommet fra KNAPK, hvor vi siger, at KNAPK giver udtryk for et ønske om at deltage i den videre udformning, men ikke tager stilling til det konkrete beslutningsforslag, men vi regner med, at vi indgår en yderligere dialog med KNAPK om sagen.
Til slut skal jeg sige, at de sager, der vedrører tilpasningen de er igangsat, derfor er det der arbejdes med i Landsstyret som vi arbejder meget seriøst med, og derfor er jeg glad for, at alle Landstingets medlemmer, og partierne og Kandidatforbundet giver udtryk for, at man støtter det, det er vi fra Landsstyrets side meget glade for. Tak.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Og dermed er vi færdige med behandlingen af nærværende punkt, og det er forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at udarbejde forslag til etablere en fiskerifond, der skal gælde for fem år. Og man vil fortsætte videre med arbejdet, idet Landsstyret allerede har lovet det, hvor man så også foretager videre vurderinger, og jeg kan udlede det som om, at man ikke blot forkaster forslaget her, ,men at man så tager endelig beslutning til det i efteråret.
Og dermed er vi også færdige med behandlingen af punkt 85, som stadigvæk lyder, Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret, at udarbejde forslag om at etablere en fiskerifond, der skal gælder for fem år, og forslaget er fremsat af Landstingsmedlem Per Rosing Petersen, Siumut.
Og forslaget vil så blive endelig truffet en beslutning om til efterårssamlingen.