|
Dagsordenspunkt 84-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
21. mødedag, tirsdag den 8. april 2003, kl. 13:22
Jørgen Wæver Johansen, forespørger, Siumut.
Tak. I medfør af § 35 i landstingets forretningsorden fremsender jeg følgende forslag til forespørgselsdebat. Forslag til forespørgselsdebat om revision og opdatering af landsstyrets strukturpolitiske handlingsplan.
Og jeg fremlægger herved det nævnte forslag til forespørgselsdebat om en revision og opdatering af det tidligere landsstyres strukturpolitiske handlingsplan. Dette gør jeg fordi det handler om at have visioner for fremtiden. Det handler om at vide hvilket samfund man vil være med til at skabe og hvor dette samfund skal bevæge sig hen. Det handler om åbenhed og ærlighed og fortæller om hvad man vil arbejde for, og det handler om at have overblikket til at gøre dette.
Landsstyret fremlagde i år 2000 en samlet plan for samfundsudviklingen i Grønland. En plan som mange gerne tager æren for at have være medskribent på. Det vigtige i denne henseende er imidlertid, at det daværende landsstyre fremlagde en klar plan for hvilken vej, man ville gå. Og også hvordan man ville nå frem til endemålet.
I mellemtiden har vi alle været på valg, for nogle gik det godt og for andre mindre godt. Men faktum er dog, at landstinget i dag ikke har samme sammensætning som det landsting der i år 2000 tog landstingets strukturpolitiske handlingsplan til efterretning i forbindelse med åbningsdebatten i det pågældende år.
Som med andre handlingsplaner har forløbet også vist et behov for revidering af visse dele af handlingsplanen og sådan vil det sikkert altid være. Derfor synes jeg passende, at få gennemdrøftet en revision og opdatering af den eksisterende strukturpolitiske handlingsplan.
Det skal derfor foreslås, at landsstyret som opfølgning på denne debat anmodes om at fremlægge en revideret udgave af den strukturpolitiske handlingsplan til behandling på landstingets efterårssamling 2003. Formålet med denne forespørgselsdebat er at sikre, at landstingets partier fra starten har mulighed for at udøve indflydelse på opdateringen af denne helhedsplan. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og så er det Landsstyremedlemmet for Finanser, der kommer med en besvarelse.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.
Tak. Til denne forespørgselsdebat om revision og opdatering af landsstyrets strukturpolitiske handlingsplan vil jeg indledningsvis bemærke, at der i denne tid pågår en række arbejder, som kan få indflydelse på strukturpolitikken i Grønland i årene fremover.
Selvstyrekommissionen kommer med sin betænkning snart. Den efterfølgende debat i befolkningen og i landstinget på efterårssamlingen vil givetvis afstedkomme en række forslag til emner og initiativer som der skal tages hånd om i årene der kommer. Eksempelvis kan veje mod selvstyre kræve initiativer som styrker erhvervslivet også på områder der rækker udover de rent erhvervspolitiske. Det er aftalt mellem statsministeren og landsstyreformanden at der nedsættes et udvalg der har til formål, at undersøge de forhold som virker begrænsende på udviklingen af det grønlandske erhvervsliv, samt komme med anbefalinger til hvordan dette kan ændres. Udvalget skal desforuden komme med anbefalinger til hvordan grundlaget for erhvervsvirksomhed kan styrkes. Arbejdet skal været til endebragt i efteråret 2003 og resultaterne vil efterfølgende blive forelagt såvel regeringen som landsstyret og landstinget.
EU og Grønland har en fiskeriaftale som løber frem til udgangen af 2006. I øjeblikket pågår der er midtvejsevaluering af denne aftale. Fra EU’s side er der udtalt ønske om, at aftalen mellem EU og Grønland skal have en anden form end i dag. For den resterende periode af den igangværende aftale kan det forventes at der udover EU skal specificeres den politik indenfor fiskerisektoren, som Grønland ønsker at følge fremover. Fra EU’s side har man gjort det klart, at man ikke vil blande sig i udformningen eller indholdet af en sådan politik, men at eksistensen af politikken er en forudsætning for fremtidige aftaler mellem EU og Grønland.
I forbindelse med politiske økonomiske beretning for 2003 som blev præsenteret og debatteret 12. marts 2003 lagde landsstyret op til en bred debat af landets strukturpolitik. Beretningen indeholdt således en gennemgang af de områder hvor der allerede er taget strukturpolitiske initiativer samt en oversigt over de initiativer landsstyret vil prioritere i et arbejde i denne valgperiode.
Debatten i forbindelse med politisk økonomisk beretning gav opbakning til landsstyret om den førte kurs og der blev givet signaler om at strukturpolitik også i fremtiden er et væsentligt element i den politiske styring af landet.
Landsstyret følger op på denne opgave gennem det omfattende arbejde der pågår på emner som for eksempel strukturtilpasning i fiskeriet, omlægning af prisen på el, vand og fjernvarme, tilskud fra hjemmestyret og mobilitetsfremmende ydelse. For disse emner udarbejdes oplæg til politisk beslutning. Landsstyret vil ikke foregribe anbefalingerne fra disse udredningsarbejder der er sat i gang.
Derfor finder Landsstyret det formålstjenligt, at opdatering af strukturpolitisk handlingsplan, afventer resultaterne af og debatterne om ny fiskeriaftale med EU, det af statsministeren foreslåede erhversudvalg og selvstyrekommissionens betænkning samt de øvrige nævnte arbejder.
Tak Til denne forespørgselsdebat om revision
og opdatering af Landsstyrets Strukturpolitiske Handlingsplan vil jeg
indledningsvis bemærke, at der i denne tid pågår en række arbejder, som kan få
indflydelse på strukturpolitikken i Grønland i årene frem.
Selvstyrekommissionen kommer med sin
betænkning snart. Den efterfølgende debat i befolkningen og i Landstinget på
efterårssamlingen vil givetvis afstedkomme en række forslag til emner og
initiativer, som der skal tages hånd om i årene, der kommer. Eksempelvis kan
vejen mod selvstyre kræve initiativer, som styrker erhvervslivet også på områder,
der rækker ud over de rent erhvervspolitiske.
Det er aftalt mellem Statsministeren og
Landsstyreformanden, at der nedsættes et udvalg, som har til formål at
undersøge de forhold, som virker begrænsende på udviklingen af det grønlandske
erhvervsliv samt komme med anbefalinger til, hvordan dette kan ændres. Udvalget
skal desforuden komme med anbefalinger til, hvordan grundlaget for
erhvervsvirksomhed kan styrkes. Arbejdet skal være tilendebragt i efteråret
2003 og resultaterne vil efterfølgende blive forelagt såvel regeringen, som
Landsstyret og Landstinget.
EU og Grønland har en fiskeriaftale, som løber
frem til udgangen af 2006. I øjeblikket pågår der en midtvejsevaluering af
denne aftale. Fra EU’s side er der udtalt ønske om, at aftalen mellem EU og
Grønland skal have en anden form end i dag. For den resterende periode af den
igangværende aftale kan det forventes, at der udover for EU skal specificeres
den politik indenfor fiskerisektoren, som Grønland ønsker at følge fremover.
Fra EU’s side har man gjort det klart, at man ikke vil blande sig i
udformningen eller indholdet af en sådan politik, men at eksistensen af
politikken er en forudsætning for fremtidige aftaler mellem EU og Grønland.
I forbindelse med Politisk-Økonomisk Beretning
for 2003, som blev præsenteret og debatteret den 12. marts 2003, lagde
Landsstyret op til en bred debat af landets strukturpolitik. Beretningen
indeholdt således en gennemgang af de områder, hvor der allerede er taget
strukturpolitiske initiativer samt en oversigt over de initiativer Landsstyret
vil prioritere i sit arbejde i denne valgperiode. Debatten i forbindelse med
Politisk-Økonomisk Beretning gav opbakning til Landsstyret om den førte kurs,
og der blev givet signaler om, at strukturpolitik også i fremtiden er et væsentligt
element i den politiske styring af landet.
Landsstyret følger op på denne opgave gennem
det omfattende arbejde, der pågår på emner som for eksempel strukturtilpasning
i fiskeriet, omlægning af prisen på el, vand og fjernvarme, tilskud fra
Hjemmestyret og mobilitetsfremmende ydelse. For disse emner udarbejdes oplæg
til politisk beslutning
Landsstyret vil ikke foregribe anbefalingerne
fra de udredningsarbejder, der er sat i gang. Derfor finder Landsstyret det
formålstjenligt, at en revision og opdatering af Strukturpolitisk Handlingsplan
afventer resultaterne af og debatterne om ny fiskeriaftale med EU, det af
statsministeren foreslåede erhvervsudvalg og Selvstyrekommissionens betænkning
samt de øvrige nævnte arbejder.
Landsstyret forventer derfor, at en revision
og opdatering af Strukturpolitisk Handlingsplan tidligst vil kunne foreligge i
2004.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Vi går over til partiernes ordførere. Først er det Jens Napaattooq, Siumut.
Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.
Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansens forslag til forespørgselsdebat, har vi fra Siumut følgende bemærkninger til.
Vi lægger i Siumut vægt på, med udgangspunkt i samfundsstrukturen, på befolkningens deltagelse, ikke mindst i spørgsmålet om hvad det er for et samfund, man ønsker at skabe og hvilken vej vi skal tage sammen med befolkningen. I dag kører der flere spændende sager, som skal udrede og pege på hvilken måde strukturen skal ændres hen imod.
Eksempelvis som det første:
Selvstyrekommissionen skal komme med sin betænkning.
For det andet:
Det er aftalt mellem den danske Statsminister og Landsstyreformanden, at der nedsættes et udvalg, som har formål med at undersøge de forhold, som virker begrænsende på udviklingen af det grønlandske erhvervsliv samt komme med anbefalinger til, hvordan dette kan ændres.
For det tredje:
Der pågår midtvejsevaluering af aftalen mellem EU og Grønland, som løber frem til udgangen af 2006, og fra EU=s side er der ønske om og budskab om en anden form.
Disse overskrifter skal alle danne grundlag for den Strukturpolitiske Handlingsplan og vil være meget væsentlige for det næste skridt.
Efter disse bemærkninger vil vi fremkomme med følgende.
Den Strukturpolitiske Handlingsplan som blev fremlagt i september 2000, indeholder ikke færdigarbejdede 10-15 års handlingsplaner. Dertil sker udviklingsændringen i Grønland om i omverdenen alt for hurtigt. I og med vi bliver mere fremtidssynede, bliver det for os mere og mere vanskelligt helt eksakt at sige hvad og hvilke tiltag, vi skal tage.
På den anden side bliver vores pejlemærker i vores ønskede udvikling fastsat gennem den Strukturpolitiske Handlingsplan. Alligevel er det hensigten i strukturpolitikken at erhvervslivet i Grønland skal have det bedste vilkår, således den økonomiske udvikling, beskæftigelsen og udkommet kan højnes.
Heri er nogen af skridtene blandt andet færre og gennemskuelige tilskud, ophævelse af ensfragtprisen, privatisering, organisering af udstyrene i infrastrukturen og så videre. Med disse visioner på strukturpolitikken som udgangspunkt er mange af handlingsplanerne nu realiseret og taget som det næste skridt, og vi er på vej til flere, som er udfordrende og spændende.
I den kommende tid er vi i Landstinget på vej til anstrengende og alvorlige politiske opgaver, en af anstrengelserne vil være, at vi formentligt i de nærmeste år er på vej til en økonomisk afmatning. Det økonomiske påvirkninger, er det områder, som vi ikke er herre over og der er de områder, som vi selv kan råde over.
I forbindelse med behandlingen af punktet om den Politisk-Økonomiske beretning 2003, er vi i Siumut tilfredse med den gennemgang af de områder, hvor der allerede er taget strukturpolitiske initiativer samt en oversigt over de initiativer Landsstyret vil prioritere i sit arbejde i denne valgperiode.
I dette videreudvikling vil vi fra Siumut benytte denne lejlighed og opfordre til at en landsdækkende planlægning skal videreføres med kommunerne og bygdernes planer, og planer for andre ressortområder, såsom uddannelsesplanlægning, erhvervs-, anlægs- og trafikplanlægning, herunder også den regionale planlægning.
Da vi lægger vægt på disse, skal vi til sidst fra Siumut meddele at vi i fuld omfang er enige med Landstyret med deres afsætning af tid til det videre arbejde, drøftelser med EU og den danske regering, og ikke mindst debatten af Selvstyrekommissionens betænkning.
Med disse bemærkninger glæder vi os til at deltage i debatten.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste er Kuupik Kleist fra Inuit Ataqatigiit.
Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Debatten om samfundsstrukturen og en stadig fornyelse af de fælles mål er et af de centrale elementer i udviklingen af Inuit Ataqatigiits politik. Vi hilser derfor forslagsstillerens ønske om en debat af den Strukturpolitiske Handlingsplan af 2002 velkommen. Emnet ligger da også fint i forlængelse af en række andre sager som vi har drøftet på denne forårssamling.
Vi har således tidligere drøftet en revurdering af ansvars- og opgavefordeling mellem Hjemmestyret, kommunerne og bygdebestyrelserne og mulighederne for en mere effektiv og billigere drift af den offentlige administration, ligesom vi har diskuteret bygge- og anlægsområdet samt spørgsmålet om lokal-, regional eller centraludvikling af landet.
Det eneste ærlige ved disse debatter har været, at Landsstyret ikke har nået til enighed om konkrete anbefalinger. Men vi har diskuteret meget, og det er i sig selv ikke noget i vejen, med, men det ville i sandhed også have været sjovere om vi også havde opnået konkrete resultater ved disse debatter. Vi er enig med forslagsstilleren i, at det er godt at have visioner, og at man har planer for, hvordan disse visioner skal implementeres. Men når det er sagt, så må man også tage det næste og vigtigste skridt, som er at beslutte, hvem der har ansvaret for at udføre planerne og hvad der skal ske og hvornår.
Det er desværre kendetegnende for Grønlands politik, at især det sidste og væsentlige skridt ikke bliver taget. Det er den direkte årsag til, at gode visioner og planer tit ikke føres ud i virkeligheden. Netop disse år stiller os derfor krav om at tage væsentlige skridt som Landsstyreformanden altså ikke i går, men som han har sagt, så afventer samfundet faktisk på, at vi tager os sammen og realiserer de politiske mål.
Jeg skal her kommer ind på de få konkrete eksempler. Vi ønsker alle, at vi udvikler en højere grad af økonomisk selvforsyning, og det er et uomtvistelig ønske at et ønske om større politisk frihed, også medfører behov for større økonomisk selvstændighed, mere effektiv udnyttelse af ressourcerne, og ikke mindst en større selvforsyningsgrad af madvarer ligger lige for. I mange år har vi lovprist vor fisk, kødressoucer, landdyrene og fuglene, og vi har kun lovord til hvor sunde disse madvarer er, hvor godt de smager, og hvor meget der er af dem. På trods af alt det har vi aldrig haft en så stor import af madvarer, og vi udvikler os i modsat retning af det erklærede mål, og vi må spørge, hvad er de strukturelle problemer, og hvorfor nærmer vi os ikke målet.
Med få års mellemrum er der varslet snarlige prisreduktioner i trafikken, men alle priser bliver ved med at stige, og selv da et flyselskab med hjemsted i Grønland fik et faktisk monopol, das faldt priserne ikke, men tværtimod sted de igen. Vi har fået udarbejdet et hav af rapporter der alle havde til hensigt at afdække mere fleksible og billigere måde at drive trafikken på, men hvad har vi brugt dem til.
Vi omtaler Air Greenland som et grønlandsk selskab, men i virkeligheden ejer vi kun 37,5 % af selskabet, mens de resterende 63,5 % ejes af staten og SAS. Er det der problemet eller hunden ligger begravet eller et helt andet sted.
Vi holder mange taler om demokratisering og decentralisering af magten. Vi tror også på at processen mod selvstændighed kun kan gå via demokratiet og hvis vi lytter til hinanden. Alligevel oplever flertallet at magten bliver mere og mere centraliseret og centralstyringen bliver stærkere og stærkere.
Har vi for svag en vilje til forandring elle er vi bare for svage til at føre vores ønsker ud i livet. Har vi lovgivet os selv ind i en blindgyde ? Der er ingen fornuftige argumenter imod ønsket om mere lige vilkår for befolkningen, tilstanden i dag viser at der er meget lidt bevægelse i de meget ulige vilkår vi levet under.
Alene denne forårssamling har vi konstateret, at forslag om yderligere fordeling af samfundets rigdomme ikke nyder fremme trods flertallet af Landstinget til gengæld er der opbakning til småjusteringer til fordel for smågruppe uden at der er sikkerhed for at det er de grupper der har størst behov. Spørgsmålet om omfordeling er i høj grad knyttet til organiseringen af vores samfund, vi ved at de bedstestillede har de bedste muligheder, det kræver megen omtanke, hvis vi ikke skal risikere at forrykke den skæve balance yderligere.
Vi har et stort uddannelsesefterslæb på alle områder. Vi har ikke tilstrækkelig med uddannet arbejdskraft, alt for mange afbryder deres uddannelse i utide, og vi har stor mangel på grønlandsksproget personale. Uddannelsessystemet er ikke tilstrækkelig tilpasset udviklingen fra fanger til fiskersamfund til industrisamfund og videre til servicesamfundet. Nye tider, nye strukturer medfører også nye opgaver og krav om nyuddannelse, og de krav må vi tilpasse os til.
Sådanne forholder det sig også med hensyn til opførelsen af et stort vandkraftværk, hvor der er skabt forventninger om billigere elforsyning. Her ca. 10 år efter er der ikke sket væsentlige ændringer i elpriserne, og der er ingen intentioner om at ensprissystemet på elpriserne afskaffes. Og det finansieres alt efter Ydyr, og det vil nok ikke være et meget forkert gæt, at priserne visse steder herefter vil stige. De grundlæggende strukturelle problemer og den største paratviden hvad angår den erhvervsmæssige og økonomiske udvikling hænger meget sammen med den enstrengede erhvervsstruktur, hvor alt bygges op omkring fiskerierhvervet. Det stiller uafviselig krav om, at der banes vej for en mere varieret erhvervsstruktur.
Set under et synes det som om, at samfundsstrukturen er stivnet i en form som nærmest er blevet uforanderligt. Ændringer kræver stor og stærk politisk vilje.
Med disse få eksempler skal jeg meddele, at Inuit Ataqatigiit fortsat deltager i strukturpolitikken. Det bliver selvfølgelig meget interessant at høre, hvilke visioner forslagsstilleren selv har, hvilke anbefalinger han vil give og ikke mindst, hvordan han forestiller sig sine visioner blive realiseret.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste er Isak Davidsen, Atassut.
Isak Davidsen, ordfører, Atassut.
Tak Atassut har følgende bemærkninger til Jørgen Wæver Johansens forslag til forespørgselsdebat.
Forslagsstilleren fremlægger sit forslag med blandt andet ønske om revision af Landsstyrets Strukturpolitiske Handlingsplan.
Atassut har gennemgået Landsstyrets besvarelse. Vi kan på Landsstyrets svar konstatere, at de afventer Selvstyrekommissionens forestående betænkning, og dette svar har vi efterhånden hørt flere gange. Det blev udtalt, at redegørelsen vil være klar til efteråret 2003, og at resultatet af redegørelsen vil blive præsenteret den danske regering, Landsstyret samt Landstinget. Atassut kan konstatere, at Landsstyret har planer om fremlæggelse af Strukturpolitisk Handlingsplan i 2004, og det ser vi frem til i Atassut.
Atassut vil ikke undlade at bemærke, at Landsstyret også omtaler, at Landsstyret er gået i gang med at forhandle fiskeriaftale med EU, som skal gælde indtil 2006. Her har man bemærket, at EU har givet udtryk for, at der er behov for regulering af indholdet til gavn for EU i forhold til i dag. Dog udtaler Landsstyret, at der foreløbig ingen planer er om politiske indblanding, og det er Atassut tilfreds med.
Landsstyret udtaler videre i deres besvarelse samt gennem finanslovsforslaget for 2003, at der i den strukturpolitiske plan er indarbejdet planer om borgermøder om handlingsplanen. Atassut vil betegne dette som et godt stykke arbejde.
I den aktuelle Strukturpolitiske Handlingsplan kan det ses at de politiske målsætninger i indeværende valgperiode er prioriteret højt af Landsstyret, og Atassut mener at dette er vigtigt.
Atassut tilslutter sig fuldt ud Landsstyrets målsætning omkring strukturændringer i samfundet.
Atassut skal ligeledes med glæde afvente Landsstyrets bebudede fremlæggelse i 2004 af forslag til ændring af samfundsstrukturen.
Atassut finder nærværende punkt interessant og skal udtale at vi vil sidde klar ved behandlingen.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste er Per Skaaning fra Demokraterne.
Per Skaaning, ordfører, Demokraterne.
Tak. Fra Demokraternes side har vi følgende kommentarer til Hr. Jørgen Wæver Johansens forespørgselsdebat om en revidering af Landsstyrers Strukturpolitiske Handlingsplan.
Den Strukturpolitiske Handlingsplan fra år 2000 er et glimrende oplæg til, hvordan vores samfund kan udvikle sig hen imod et mere selvbåren samfund. Et synspunkt som mange sikker er enig med mig i. Der er bare et problem, den bliver ikke rigtigt fuldt. Det vil den tidligere og måske nuværende koalitionsregering måske protestere imod og henvise til deres gode gerninger på området. Men indtil videre har vi kun småjusteret strukturen. Vi mangler stadigvæk at få foretaget de store strukturændringer i vores samfund eller hvert fald som minimum, at få dem påbegyndt.
Her tænker jeg blandt andet på de store erhvervstilskud, ensprissystemet og servicekontrakterne.
I forelæggelsesnotatet til den Politisk-Økonomiske Beretning fremkom Landsstyret med en vifte af initiativer i relation til den Strukturpolitiske Handlingsplan som forventes at være færdiggjort snarest muligt eller som det står citeret på side 32 i den danske version, og jeg citerer: ”Der forventes ikke en endelig afklaring af alle emnerne allerede til finanslovsforslaget for 2004. Men Landsstyret har prioriteret, at arbejdet igangsættes straks”, citat slut.
Det er efter vores mening bare ikke godt nok. Det er ikke fremtidige hensigtserklæringer vi har brug, det er handling der er brug, vi kan ikke blive ved med at vente. Derfor vil jeg foreslå overfor Landstinget og Landsstyret, at vi på den kommende efterårssamling får fastsat nogle helt klare tidsfrister på, hvornår hvilke emner i handlingsplanen skal være gennemført. Det er vigtigt for både politikere embedsmand og ikke mindst befolkningen af have nogle pejlemærker at rette sig efter.
Til tider har man den fornemmelse, at hvis vi ikke foretager os noget, så vil situationen forblive uændret. Dette er desværre ikke korrekt. Hvis vi ikke foretager os noget, vil vi som samfund blive fattigere og fattigere, og omvendt hvis vi foretager de nødvendige strukturændringer, så er der en stor sandsynlighed for, at vi som minimum kan bevare vores nuværende levestandard og højest sandsynligt vil opleve en velstandsstigning. I den sammenhæng vil det måske være en god idé at koncentrere os om, at få gennemført handlingsplanens anbefalinger hurtigere end forventet. Vi skal tillige huske på at handlingsplanen snart er 3 år gammel, og allerede dengang den blev lavet skreg samfundet efter strukturændringer.
Men når det er sagt så bør vi også vurdere, hvorfor handlingsplanen ikke er blevet gennemført i et hurtigere tempo. Hvad er det for nogle emner der har forhindret os i at gennemføre handlingsplanens anbefalinger.
Et muligt svar kunne være, at vi ikke har ønsket eller ikke tør, at tage en reel diskussion af konsekvenserne ved en ændring af strukturen. Om man vil foretage så store strukturændringer i vores samfund, så bliver vi også nødt til at se i øjnene at visse personer bliver berørt i denne periode B uden at dette skal lyde som en overraskelse eller et diktat fra oven, kunne jeg godt forestille mig, at i løbet af en årrække vil være færre bygder der er i dag.
En tilsvarende udvikling er pågået i de lande, vi normalt sammenligner os med. Her har befolkningen også koncentreret sig om de større byer, da disse byer tilbyder en lang række muligheder indenfor beskæftigelse, uddannelse, bolig og kultur. En gradvis afvikling af ensprissystemet må også forventes at forstærke denne udvikling. Men når vi i dag og adskillige gange tidligere har erkendt behovet for gennemførelsen af Strukturpolitisk Handlingsplan, og at vi på samme tidspunkt har en forventning om konsekvensernes omfang, vil det så ikke være på sin plads, at få identificeret og igangsat nogle tiltag som kunne afbøde nogle af de negative virkninger som uundgåelige kommer ved at gennemføre handlingsplanens anbefalinger. Sagt med andre ord så skal vi have en plan for, hvordan og hvorledes det hele skal foregå.
I den sammenhæng er det vigtigt at få sagt, t hele den nødvendige proces skal foregå i et tæt dialog med alle de berørte parter i samfundet. Lad os komme i gang med den spændende proces med nogle konkrete initiativer som for alvor vil komme til at ændre vort land hen imod selvbærenhed og selvstændighed.
Til sidst vil jeg lige knytte nogle enkelte kommentarer til Landsstyrets svarnotat. Svarnotatet er præget af, at man vil afvente en lang række afgørelser, herunder ikke mindst Selvstyrekommissionens endelige rapport inden man vil komme med sine holdninger. Det er ærgerligt, at Landsstyret ikke har det nødvendige mod til at fremkomme med egne holdninger på området allerede nu. Landsstyret må da have gjort sig nogle overvejelser over, hvordan og hvorledes tingene skal foregå.
Fra Demokraterne glæder vi os personligt til, at Selvstyrekommissionens rapport bliver offentliggjort, således at Landsstyret ikke bliver ved med at henvise til den kommende rapport, hver gang de ikke ønsker at besvare omtålelige spørgsmål.
Med disse ord glæder vi os til at deltage i debatten.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Jeg har med interesse undersøgt Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansens forslag og har følgende bemærkninger på vegne af Kandidatforbundet.
Først så skal vi på vegne af Kandidatforbundet gøre opmærksom på, at vi i Kandidatforbundet heller ikke set overhørigt om, hvordan man kan få ændret samfundsstrukturen samt på hvilke områder den har nogen indflydelse samt ikke mindst de politiske tiltag og beslutninger, hvordan disse har indflydelse overfor forskellige områder på samfundet, at vi også følger godt med i disse.
Derfor er jeg på vegne af Kandidatforbundet glad over, at Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansen med hensyn til det meget spændende spørgsmål og med hensyn til Landsstyrets Strukturpolitiske Handlingsplan om, at den bliver undersøgt og opdateret, og han så fremsætter dette.
I det forslagsstilleren nævner helt klart, at man bør vide med klarhed på hvilke vej samfundet vil gå ind til, vi er vidende om i Kandidatforbundet, at man ved en meget nøje planlægning og prioritering må gennemføre hvilke som helst opgaver, og dette vil medføre tryghed overfor samfundet. Derfor med hensyn til samfundsstrukturen og at man fremsætter planerne åbent og får dem debatteret, det vil jeg opfordre til på vegne af Kandidatforbundet, idet det ud fra samfundets krav og ønsker, at vi skal udføre vores opgaver her i salen.
Vi er vidende om, at da vi blev valgt, så har vi også givet en forpligtigelse til at tage en samfundsmæssig beslutning som følge af dette naturligt, men de meget vigtige samfundsopgaver om, hvor langt stadet er nået, og hvordan man driver dem, så bør man i det mindste fra Landsstyret orientere til Landstinget, og det bør Landstinget også vide noget om, idet spørgsmålet så vidt muligt vedrører samfundsstrukturerne, det mener vi fra Kandidatforbundet, at samfundet også bør være med til at debattere dette. Idet som er bekendt, så er Kandidatforbundet et af de vigtigste mål, at man laver høringer over for samfundet, og derfor vil jeg gerne støtte forslagsstilleren fuldt ud, idet han sagde, at vi må have en revideret udgave af den Strukturpolitiske Handlingsplan til behandling på Landstingets efterårssamling 2003.
Og afslutningsvis så skal jeg lige udtale, at samfundets strukturpolitik og hvilken indflydelse det har på beslutningerne og den politik der føres, og med hensyn til det, så bør vi politikere også vide det, og man kan tage et eksempel på dette område, som f.eks. boligforhold som også blandt pressen debatteret i stort omfang, idet sådanne forhold viser jo, at politiske beslutninger, om hvilke indflydelse det har for den enkelte og samfundet, og det må vi også vide.
Og her kan man også tage som et eksempel, at Landskassens Regnskab for 2002, at det overskud indeholder også noget som eller kunne tilføres boligsikringsordningen, hvor det er at Landstinget ved deres beslutning, så mener jeg, at Landstinget også bør være vidende om, hvor vigtigt det er, en sådan beslutning, fordi vi må spørge, hvorfor skal Landskassens have et flere millioners boligsikringsordningsoverskud, og hvilken konsekvens har det, og hvor mange er blevet smidt ud af deres boliger.
Og med disse bemærkninger, så ser jeg frem til en debat, og med støtte til forslag om revision og opdatering af Landsstyrets Strukturpolitiske Handlingsplan.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og så er det forslagsstilleren, Jørgen Wæver Johansen, Siumut.
Jørgen Wæver Johansen, forslagsstiller, Siumut.
Tak. Først vil jeg gerne sige tak til partiernes, Kandidatforbundets og Landsstyrets bemærkninger til mit forslag til forespørgselsdebatten. Der er god forståelse for min begrundelse for sådan en forespørgselsdebat, og det er jeg taknemmelig for, og det viser nemlig også, at når vi udarbejder en handlingsplan for strukturpolitikken, så viser det så, at partierne også har hørt om, hvad for en kurs man gerne vil gå. Derved opnår vi så, at vi får en tilpasset strukturpolitik, der er tilpasset det grønlandske samfund.
Og partierne kommer også med mange støtteværdige meningstilkendegivelser, og jeg forstår det sådan, at den Strukturpolitiske Handlingsplan vil Landsstyret med god arbejdslyst gå i gang med den, men at det så er den nye der så bliver fremlagt overfor Landstinget i 2004, og en af begrundelserne er, at man ikke er færdig med forhandlingerne med EU, ligesom Landsstyret og Statsministerens arbejdsgruppe indstillinger først vil blive hørt, ligesom Selvstyrekommissionens betænkning ønskes behandles i Landstinget først.
Selvfølgelig selv om vi synes der er lang tid at vente til 2004, så kan vi godt forstå at Landsstyret vurderer det på den anden måde, men jeg er glad for at Landsstyret kommer ind på, at man inden da, d.v.s. inden 2004, og det er sådan jeg har forstået det, så vil Landsstyret udarbejde 4 ting. For det første en fiskeritilpasning, for det andet at man ser på ændringer til betaling til el, vand og varme, og for det fjerde tilskud fra Hjemmestyret man gerne vil ændre olm på, ligesom man også vil udarbejde mobilitetsfremmende tiltag, og det er jeg tilfreds med.
Men vi er vidende om, at når man skal lave sådanne nogle ændringer, det får stor indflydelse på befolkningen, således at de ting som vi politisk skal tage stilling til, og inden Landsstyret sætter sig fast, at Landstinget så først foretager sig en debat om det beviser alene debatten her.
Ser vi alene på omlægningen af prisen på el, vand og fjernvarme, og hvilke konsekvenser der ville være. Selvfølgelig ville vi i Nuuk have en fordel, såfremt man tager udgangspunkt i de reelle priser, og såfremt man gjorde det, så vil elpriserne falde til under det halve til 72 øre pr. kg. Watt, ligesom vandprisen også ville falde til det halve, men i resten af landet, så vil vi komme til at mangle flere millioner kroner for at holde priserne i deres nuværende stade i resten af Grønland. Og fortsætter vi med det, og dermed også forestiller os, at vi tager udgangspunkt i de reelle priser, så vil det f.eks. i Ittoqqortoormiit den vil så stige med 271 % i Ittoqqortoormiit, og kubikliterprisen i Ittoqqortoormiit den ville stige med 681 %, og i Qaanaaq ville vandpriserne stige 10-fold, og i Upernavik der ville de stige med 764 %, og bemærk, at vi tager udgangspunkt i Nukissiorfiits nyeste tal som er fra 2001. Hvad mon Landstinget og Landsstyret, hvilke stilling ville de tage med hensyn til det ? Selvfølgelig kan vi komme med særordninger i overgangsordninger, men hvad så senere ?
Såfremt vi opnår selvstyre, så må man heller ikke komme uden om, at man på ny laver nogle ændringer. Derfor er det helt sikkert, at i nogle af de beboede steder, så vil det i forhold til andre beboede steder, så vil det være langt mere attraktivt end i dag, det vil være det der bliver resultatet, og netop for at være forberedt på sådanne ting, så er Landsstyrets mobilitetsfremmende initiativer af vigtighed, og går vi ind for det, så må vi også huske på, at det hele hænger sammen, hvorfor i må kunne blive enige om, at de store byer i regionerne, så må de kunne tage initiativer for at investere mere i boligbyggeri m.m.. Og vi må også kunne erkende, at såfremt vi gør det, så vil nogle af de beboede steder, som bebos af de færreste indbyggere, så må vi indenfor en overskuelig årrække tage stilling til disse.
Og har man så kendskab til det, så må det efter min mening være pålagt os på forhånd have planlagt, hvad vi gør med disse ting, fordi vi ved, f.eks. at der er færre end 20 beboede steder som har mere end 100 beboere, og ser vi reelt på det, så har de alle sammen en chance, det kan ikke være tilfældet for dem alle sammen, og vi må også erkende, at nogle af dem, og måske endnu flere, at de ikke alle sammen er medborgere i et moderne samfund.
Det skal ikke ses som en kritik, men vi ved at alle har ret til at have et godt liv, hvorfor jeg mener, at vi må træffe en beslutning om, at vi m sætte minimumsgrænser for hvordan kvaliteten i livet skal være, og når det så går under denne nedre grænse, så må vi i Landstinget ikke bare være en rettighed, men en pligt til at vurdere det på ny, for at gøre et eller andet, fordi jeg allerede på nuværende tidspunkt kan regne ud, at vi ikke kan acceptere, at folk skal leve under dårlige vilkår sådanne steder.
Og derfor til fremtidens bygder, så må vi have disse minimumskrav, en god folkeskole med uddannede lærerkræfter, tilstrækkelig antal boliger, et produktionssted, børneinstitution, en sundhedsstation, en minihal, et servicehus, en god butik og gode trafikale forhold, og et alderdomshjem. Men det betyder også, at vi må prioritere, fordi vi kan ikke have alle disse ting alle beboede steder, og det må vi også som Landsting også erkende.
Vi vil gerne leve med i et samfund som er blevet udviklet, og som også kører demokratisk, velvidende at de rammer vi har for at kunne køre godt, at vi også er vidende om, at vi har et kvalificeret Landsting, som efter bedste vurderinger også træffer beslutninger på samfundsplan i stedet for - det er store skridt vi bliver nødt til at tage, og de er nødvendige.
Fra Inuit Ataqatigiits side efterlyser man blandt andet, hvilke visioner forslagsstilleren selv har, og hvilken retning han gerne vil pege på. Jeg har allerede været inde på nogle af dem. Inuit Ataqatigiit er måske sikker også vågen overfor, idet det Landsstyre som jeg også selv har opnået resultater med, men da min taletid er overstået vil jeg vende tilbage til det, når jeg kommer herop på talerstolen 3. gang.
Og jeg er sikker på, at Landsstyret også kan drage fordel af de bemærkninger, der er kommet vedrørende Landsstyrets Strukturpolitiske Handlingsplan.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste der får ordet er Landsstyremedlemmet for Finanser.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.
Tak. På vegne af Landsstyret med hensyn til vores besparelse til forespørgselsdebattøren, så sagde vi at vi fra Landsstyret fandt det vigtigt, at med hensyn til det vi allerede har fremsat og ud over det der skal behandles, så er der også nogle allerede igangværende arbejde, at det også får støtte fra salen. Og vi må først afvente den debat der skal ske her i salen, fordi vi sagde, at Selvstyrekommissionen har udført et omfattende arbejde,.
Og den vil fremlægge sin betænkning i løbet af få dage og afgive den, og Selvstyrekommissionen har lavet nogle undersøgelser om hvordan samfundsstrukturen kan blive ændret, og vi finder det vigtigt fra Landsstyret, at i og med at vi har haft en kommission til at arbejde for det, at vi efter nøje undersøgelse af de opgaver der er blevet udført, at efter at der så sker en god debat blandt samfundet og her i Landstinget. Det er ikke således at vi altid skal følge Selvstyrekommissionens betænknings indstillinger, men det er meget vigtigt, at når man har fået nogle i gang med så store opgaver, at man også medtager det i vurderingerne.
Fordi som forslagsstilleren nævne det, at man i fremtidens bygder og de levevilkår der vil være, om hvordan dette skal se ud, så er vi fuldstændigt vidende om, at Selvstyrekommissionen netop har behandlet disse forhold også. Derfor mener Landsstyret, at når man skal behandle hele betænkningen til efterårssamlingen, at vi også må afvente denne kommende betænkning i vores vurdering.
Og det sammen er gældende med hensyn til hvordan vi får en løsning på erhvervsområdet i fremtiden, og hvis vi skal udføre forskellige ændringer i erhvervsområdet, så er det meget vigtigt, at Landsstyreformanden og Statsministerens aftale, nemlig og som vi har konstateret, som bliver støttet af Landsstyret, at denne arbejdsgruppe færdigudføre deres arbejde, og det er meget vigtigt, at man også får vurderet det arbejde.
Og dermed er det også som vi også har sagt, at EU har ønsket at fiskeriaftalen med EU skal ændres, og derfor er man også allerede i gang med at se på, på hvilke områder vi kan have et samarbejde med EU i vores samfundsstruktur, og det skal også med i vores vurderinger. Derfor er det meget meget meget vigtigt, at i forbindelse med vores debat om ændring af vores samfundsstruktur og de store sager vi er gået i gang med, og det vi er blevet enig om, at vi fælles har en vurdering, og at det også skal med.
Og jeg er glad for at et absolut flertal har forståelse for det, og det bliver også støttet, således at når disse sager er blevet færdigbehandlet, at Landsstyrets udmelding om fornyelse af sagerne, at den blev velmodtaget, og det vil jeg rette en tak til.
Fra Demokraternes side, så blev det godt nok sagt, at man måske, at Landsstyret ligger i læ, så må vi sige, at når Landsstyret modtager sådanne nogle spørgsmål, så henviser man blot til en kommende betænkning. Jeg må siger, at det er meget vigtigt, at Landsstyret også ønsker at Landstinget deltager i forbindelse med udformningen af samfundsstrukturen. Derfor er det også vigtigt, at det meget vigtige spørgsmål i forbindelse med samfundsstrukturudformningen af Landstinget også er med i den vurdering af arbejdsgruppernes opgaver, og når der så er sket en sådan en vurdering, og med hensyn til de forskellige spørgsmål man har taget stilling til, så tager Landsstyret igen fat på opgaverne med hensyn til hvordan de forskellige forslag skal udmøntes i fremtiden, og hvordan disse kan løses, og hvor lang tid man skal bruge på det, ud fra de visioner fra Landstinget her har taget.
Og her skal man heller se det overhørig, og det har man ,, at i de kommende år som forslagsstilleren også nævnte, som vi har nævnt fra Landsstyrets side, som Landsstyret allerede har fremsat som noget der skal udføres, og her kan vi også ligge mærke til, at det også har fået fuld støtte af samtlige her i salen, at undersøgelsen af initiativerne, at når undersøgelsen bliver færdig, så skal de også blive behandlet her igen, når de er blevet fremlagt.
Men at man i princippet støtter disse initiativer, det har vi også lagt mærke til, at den støtte der er givet, og derfor gennemfører vi også forskellige sager fra Landsstyrets side.
Forslagsstilleren kom selvfølgelig også ind på det han nævnte, at det der er blevet taget med i forbindelse med strukturpolitikken fra 2000 omkring ændringen af el og vand og alt mulige andre ting, og selvfølgelig hvis man lade dem træde i kraft uden ændringer, så vil det også ramme samfundet på forskellige områder. Derfor med hensyn til vores forberedelsesarbejde i Landsstyret, så er vi overhovedet ikke i princippet ikke kendt disse, men vi mener at det er vigtigt, at man behandler sagen videre, hvis der skal ske en fremmelse af erhvervslivet i samfundet. Så må man også nedbringe erhvervsomkostningerne.
Men det skal ikke være sådan at andre borgere i samfundet også får større byrder i deres levevilkår. Selvfølgelig skal vi have en løsning, hvor vi også fremsætter minimums levevilkår, derfor mener jeg ikke, at de 4 vækstbyer, at man alene skal fokusere på dem, men jeg mener, at der også er nogle andre byer her i Grønland, som også har gode muligheder for erhvervsudvikling, som har gode muligheder for at byen kan udvikle sig, og derfor har vi heller ikke set dette overhørig.
Og på baggrund deraf mener jeg, at det grundlag, som vi vil bruge i vores videre arbejde fra Landsstyret, at flertallet støtter at Landsstyret først forventer, at fremlægge Strukturpolitisk Handlingsplan tidligst i 2004, og at man giver støtte til vores kommende initiativ. Det vil jeg også rette tak til.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Den næste er Jens Napaattooq.
Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.
Tak .Vi er i Siumut er overbeviste om, at når vi siden Hjemmestyrets indførelse, så har vi det samme mål om en større selvstændighed blandt det grønlandske folk, og i vores mål, så er det de folkevalgtes mål, at afstikke kursen for en sådan en udvikling, ved et sådan et mål, så må vi blandt os kunne komme i forståelse med hinanden om, hvilke delmål vi skal have, og derfor er den kurs man har afstukket sig, hvor vi efterhånden er ved at nå visse delmål, så er det også med hensyn til at det også skal være mere økonomisk selvbærende, og så længe, vi har bloktilskuddet fra den danske stat, så er vi det grønlandske folk forpligtet tl at forsyne hele Grønland, og give en mere ligelig levevilkår til hele det grønlandske folk.
Når vi går hen imod det mere selvstændige Grønland, og så længe vi henholder os til bloktilskuddet, så har man blandt andet været inde på Qaanaaq, Ittoqqortoormiit, det vil sige yderdistrikterne, hvor elpriserne kan stige drastisk, så kom man også ind på Ittoqqortoormiit og der nævnte en procent, som det kunne stige, og der må vi også sige, at elværkerne er blevet moderniseret, således at de er tilpasset, således at de til stadighed kan eksisterer i 20-30 år frem. Og kort sagt, for et par år siden, det der skete i Sisimiut, det problem er man heldigvis kommet over. Men den administrative drift, hvor der også sker dobbeltadministration, og det er noget vi må prøve på at finde billige udveje for.
Og ser vi på vandet, så undrer jeg mig heller ikke over, at når man kan sige det så firkantet, fordi forslagsstilleren kom ind på, at vi på lige fod ikke skal få det være. Og årsagen til det er så dyrt i yderdistrikterne er, at vi ikke har råvandsledninger, og ved at man så i de større byer har råvandsledninger, så har det så gjort vandforsyningen billigere. I Ittoqqortoormiit f.eks. der kører vi vandvogne som kører fra til hus, selvom man også har regnet med, at vi skal finde en løsning på vandproblemet.
Derfor er der der når vi bruger bloktilskuddet fra Danmark på vej til vores større selvstændighed, så er det meget vigtigt,, at når vi er et samfund med så spredt en befolkning, at vi så afdækker de forskellige problemstillinger og nedbringer driftsudgifterne, og dermed kan man også sikre en stor del af vejen for større selvstyre, fordi vi kan ikke regne med at man affolker nogle af byerne, fordi man må regne med, at der gele tiden vil bo mennesker.
Og Siumut kom også ind på, at man regionsvis nord, øst, syd, at man så også udvikler også har en uddannelses-, erhvervs, anlægs- og trafikplanlægning, herunder også den regionale planlægning. Her ved status kommer man hele tiden ind på især fra oppositionens side, at Landsstyret foretager sig initiativer og ikke vil gøre det, men det er korrekt, at der ved efterårssamlingen, og ind i det nye år, så har der været større forvirring, men først efter den 20. januar har man så nedsat et Landsstyre, og ind til vi kunne aflevere vores forslag, så har vi kun 15 dage, men til trods herfor, så har Landsstyret gennem deres forskellige fremlæggelser også fremlagt nogle forskellige ting, og jeg er også meget glad for, at Landsstyret dermed også har gjort det klart, at man skal tage det næste skridt i tæt samarbejde med befolkningen.
Og kort sagt, så er det Selvstyrekommissionens betænkning når den så er blevet diskuteret her i salen, og derfor er det mål, der også får indflydelse på samfundet, der er jeg så overbevist om, at vi til den tid så vil befolkningen også være med til at drøfte disse ting.
Og derfor ud fra disse ting, så vil vi fra Siumuts side, at vi har opfordret til, at der skal være den der regionale planlægning. Og politisk kommer man også ind på nemlig Nordøstgrønland, verdens største nationalpark, at man så igennem økonomisk også med henblik på ekspeditioner, at man så kan drage mere nytte at det, og det er man ved at afdække de forskellige problemstillinger, hvor man blandt andet også har udarbejdet en hvidbog, hvor man ikke blot har registreret der hvor der er foruret, men at man også ser fremad, og det skal vi heller ikke glemme.
F.eks. i Folketinget, så kommer man ind på, at Mestersvig kunne være forurenet, og hvor man i Haag 1933 tog en beslutning om, så har man brugt ca. 20 mio. kr. både militært og driften af Mestersvig, hvor man også tænker på, at man blot vil tage disse midler, og derfor er det også på sin plads, at man tænker på hele Grønland politisk, og at man også afdækker de nævnte ting, som jeg har været inde på, hvor man også kom ind på de høje priserne som man var inde på, dem kan man eventuelt også nedbringe, måske ved hjælp af nationalparken.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Der er ikke andre der har bedt om at få ordet, men der er allerede en der har markeret. Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.
Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Som før nævnt, så er vi glade for, at forslagsstilleren har stillet sådan et forslag, og vi forstår det også sådan, at når et forslag tril forespørgselsdebat er sådan en størrelse som gerne skal munde ud i, at man overfor Landsstyret udstikker en kurs, og også gør opmærksom på, hvilke ting man skal være forsigtige med, og hvilke ting der bør løses.
Og derfor har vi så gjort det sådan under vores ordførerindlæg på vegne af Inuit Ataqatigiit. Og jeg mener heller ikke, at vi skal prøve på, at sige noget om hvem der har flertallet, selvom Landsstyremedlemmet for Finanser også kom ind på, at der var absolut flertal for denne.
Og jeg mener, at flertallets og mindretallets stillingtagen må være det, som må være udgangspunktet i Landsstyrets videre arbejde, fordi Landsstyret har sagt, at de agter at fremlægge og dermed også inddrager de meningstilkendegivelser der er kommet også fra mindretallets side, men det kan være, at man ikke går ind for det, men det får vi se når Landsstyret fremlægger deres forslag.
Især med henblik på økonomisk og erhvervsmæssig udvikling, der mener jeg, at vi må nøje huske på, at disse forhold er noget som vi selv har ansvaret for. Landstinget som også arbejder for det grønlandske samfund har ansvaret for at økonomien og erhvervene til stadighed udvikler sig. Såfremt og uanset om der skal forhandles med EU eller om Statsministeren som har foreslået det, at man danner et erhvervsudvalg, så er ansvaret grønlændernes eget ansvar som Landstinget inklusive også har ansvaret for, det må man ikke glemme.
Det skal jo ikke blive sådan, at disse fora til stadighed skal bestemme hvad for en kurs vi skal udstikke. Selvfølgelig kan de støtte os, men selve kursen skal vi selv udstikke, og selve denne struktur og hele planen og selve udformningen det er jo det vi selv skal tage beslutninger om. Og ser vi på historien, den nuværende eller den lange, så indeholder den ikke noget om, hvem der har skylden for hvad eller hint. Det vi har påpeget, og det vi anser for at være af problemer, det kan godt være, at det er en manglende koordinering, der er årsag til problemerne. Vi har som Landsting og landsstyremedlemmer under vores medlemskab forud, det har vi også et medansvar for. At komme med en kritik betyder ikke at man flygter fra ansvaret. Det er ikke tilfældet.
Forslagsstilleren diskuterede bygderne i stor udstrækning. Med hensyn til den sidste Strukturpolitiske Handlingsplan, og så har vi også diskuteret ensprispolitikken, og det vi fra Inuit Ataqatigiits side sagde var, at vi var enige i, at man afdækkede de reelle priser, og at man gerne skulle tage udgangspunkt i det. Men derudover, så må Landstinget også pålægge sig det ansvar ved at fastsætte hvem der skal have hvor stort et tilskud når der er de høje priser, og ikke mindst med hvilke formål, at man skal have disse tilskud. Selvfølgelig er koncentrationen og lukning af en masse bygder, så kunne vi sagtens gå ind for, at man kommer til at betale efter faktiske priser, og det vil så betyde, at en masse bygder ville blive lukket fra den ene dag til den anden.
Og dermed er tanken om, at man går efter reelle priser og hvordan vi nedbringer og det indeholder også nogle beslutninger om, hvor folk skal bosætte sig, det vigtigste politiske tiltag, der må ske i den retning er, at man undersøger hvor store og hvor meget tilskud der skal ske her. De faktiske priser det kan teknikerne finde ud af, det er de nemmeste at indføre.
Vi som forslagsstilleren, så finder vi det ellers ønskeligt, at Landsstyret vil fremkomme med deres forelæggelse på et lidt tidligere tidspunkt, men vi håber at vi indimellem kan komme ind på det vi diskutere her, også fordi det bør have en indflydelse på Landstingets beslutningstagen i forhold til en masse andre ting, også fordi det vil få indflydelse på en masse andre ting, også til den debat der vil pågå, og der vil vi så også vende tilbage til den, hvad det er for en kur vi går, hvorefter det så vil få indflydelse på andre ting. Tak.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Den næste der går ordet er forslagsstilleren, Jørgen Wæver Johansen.
Jørgen Wæver Johansen, forslagsstiller, Siumut.
Ja tak. Først selvfølgelig skal man ikke få nogle til at tro, at jeg foreslår at en hel masse bygder skal lukkes, men det er at man ud fra Landstingets partier også medtager de reelle priser i vurderingen. Og jeg er overbevist om, at vi stadigvæk går ind for, at vi skal have et solidaritetsprincip i vores drift, og det bør være formålet når vi så lever i så stor og spredt befolket land.
Men må have mod til at gøre det. Og om vi reel vil have selvstændighed, og hvis vi skal kunne gøre det, så skal vi heller ikke være overbevist om, at det kun vil være det glædelige beslutninger vi vil tage, der vil også være nogle kedelige og nogle usikre beslutninger vi skal tage. Her er det blot spørgsmålet om om vi politisk som folkevalgte, vurderer hvilke der er det mest gavnlige for samfundet.
Og her med hensyn til det er blevet kommenteret, der vil jeg ikke kommentere samtlige ordførerindlæg, men jeg vil kommentere det som jeg finder m være vigtigt. Og som den sidste ordfører kom ind på, at man vender tilbage til disse spørgsmål i forbindelse med revisionen og opdateringen af handlingsplanen, og det er meget vigtigt, og ligeledes er det også meget vigtigt, at når Selvstyrekommissionen har fremsat deres arbejde, at Landstinget får mulighed for, at have en god tid til at debattere det, fordi at man kunne færdiggøre i løbet af få timer eller i løbet af en eftermiddag, det synes jeg ikke er nok. Vi skal have noget klart og godt og god tid, således at vi kan have en god og udbytterig debat. Og derfor håber jeg selvfølgelig også at Landstinget og Landsstyret vil vurdere dette, at når Selvstyrekommissionens arbejde bliver behandlet i god tid, og at man tager en beslutning om man eventuelt kan få dem fordelt i overskriftform på forskellige dage, og en af overskrifterne skal være, hvilken økonomisk struktur vi vil tage i fremtiden.
I løbet af en uge eller to uge, så havde vi en debat omkring pensioner, og her selvom denne dag var Inuit Ataqatigiit i strejke, så mener jeg, at de også var med i Landstingets debat, at de stillede nogle store krav til Landsstyret, selvom det godt nok ikke var et beslutningsforslag, så krævede man alligevel at Landsstyret i forbindelse med deres udarbejdelse af Strukturpolitiske Handlingsplan, at de også arbejder for, at man å vidt muligt har så stor en omsætning i Grønland også med hensyn til pensionsordningerne.
Og at de også gør det på andre områder, det kan man ikke komme uden om, og derfor når vi skal til at diskutere vores strukturpolitik, så må vi også diskutere i gåseøjne ”overskudsmål”, disse 37 mio. kr. hvor gavnlige vil de være når Grønland går ind i en katastrofal tid, det vil nok være bedre, hvis man lagde disse penge til forsøgsfiskeri eller fiskeriet eller forsøgsudvikling på erhvervsområdet, det vil måske have større indflydelse, det er sådanne nogle ting, som vi må tage beslutninger om. Fordi det vil være bedre, at man lader pengene arbejde i stedet for, at man stiler hen imod en lige ringe vilkår, hvis man lader dem stå, og det må være op til os at huske på, at vi ikke kan udvikle os, så længe de ikke arbejder. Og derfor er det også vigtigt, at pengene også arbejder i Grønland.
Og at man har denne kurs i forbindelse med fornyelsen af Strukturpolitiske Handlingsplan, og når det så bliver .., så kan man ikke komme uden om dette, og ikke mindst når Selvstyrekommissionens arbejde fremlægges, så kan man også få at vide, at hvor mange midler der blot går ud af Grønland før end de er kommet helt ind i Grønland, og hvilke initiativer man kan tage for at lade disse arbejde i Grønland.
Alt dette er vigtigt, og alt det der vedrører økonomien, det er vigtigt, fordi jeg mener, at det er vigtigt, at man forstår omsætningen af midlerne i Grønland, det må indebære, at der oprettes flere arbejdspladser. Når vi gennemfører forsøgsordninger, så opregner vi flere arbejdspladser, det kan også være, at hvis vi gennemfører tid, så er der måske 5-6 der ikke lykkedes, så vil det være godt nok, hvid der blot var 3 eller 4 der bliver en succes, og hvis vi ikke harm en sådan en tankegang, så kan vi ikke være med til at oprette flere arbejdspladser. Og hvis vi ikke er med til at oprette flere arbejdspladser, så vil vores debatter om større selvstændighed blot være en drøm.
Jeg mener, at vi på mange områder, så har vi noget som vi kan samarbejde om Landsting og Landsstyre imellem, og derfor med hensyn til sådanne dagsordenspunkter, så man så skal kunne vende tilbage til dem, og at man også baner vejen for det.
Og afslutningsvis så vil jeg blot udtale, at jeg mener, at vi i landstinget ønsker at når en Selvstyrekommissionen fremsætter sit arbejde, at vi har en nøje debat, og ikke en hastebehandling, og det er vist det vi ønsker. Tak.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Og den næste er Landsstyremedlemmet for Finanser.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.
Til Inuit Ataqatigiits ordfører Kuupik Kleist nævnte, at flertallets støtte den takkede jeg for, men jeg mener ikke debatten her kun skal dreje sig om flertallet, men forslagsstilleren ønsker, at få støtte af Landsstyret allerede i 2003 fremsætter et forslag om en revision og opdatering af Landsstyret Strukturpolitiske Handlingsplan, men jeg er overbevist om, og Landsstyret mener også, at sådan en forelæggelse er nødvendigt, men at det så ikke kan ske i efteråret 2003 blandt andet fordi, at der er store udvalg eller kommissioner som vi har skabt, og deres arbejde skal vi i Landstingets tage stilling til, og det er nødvendigt, hvorfor vi ikke forelægger i efteråret 2003, men først i 2004, og det er det jeg har takket for, at et flertal støtter.
Og Inuit Ataqatigiits ordfører Kuupik Kleist siger også, at EU forhandlingerne og de forskellige udvalg, og at man ikke blot skal vente på dem, fordi de ikke skal udstikke vores politik. Det mener Landsstyret heller ikke, men vi vil bruge disse, således at den fremtidige Strukturpolitiske Handlingsplan, der har vi brug for en forudgående politisk debat, derfor står vi fast ved, at også fordi vi anser for disse debatter, for at være vigtige og meget interessante arbejder, og når vi så først har diskuteret disse, så kan Landsstyret fremkomme med en Strukturpolitisk Handlingsplan, ud fra den debat der allerede er pågået her.
Og såfremt vi ikke gør det, så kan vi regne ud, at det vil være et hurtigt udarbejdet plan, og dermed også blot skabe uenighed blandt befolkningen. Vi ønsker, at man har været igennem en bred samfundsdebat, således at vi kan fremkomme med en Strukturpolitisk Redegørelse med baggrund i en bred debat i samfundet. Og derfor regner vi med, at vi i 2004 kan fremkomme med det, idet de mange ting undersøgelser og analyser og ud fra de resultater efter EU-forhandlingerne, og såfremt vi ikke venter på dem og fremkommer med denne redegørelse til efteråret, så kan vi regne med, at vi i løbet af debatten, så vil man så også komme med yderligere ændringer, hvorfor det er vigtigt, at de store spørgsmål som også kommer til at have indflydelse, dem bliver vi nødt til at vente på, selvom mange mennesker måske er ved at være trætte af at vente, men vi anser det for at være vigtigt at vi gør det fra Landsstyrets side.
Og det som forslagsstilleren var inde på, at man lade som om, at man har overskud i Landskassen, men jeg mener, at Landskassen skal vi styre og det er også vigtigt, at man også har et overskud, og vi ved at de år, vi går i møde, der kommer vi også til at have store samfundsudgifter, dem skal vi også være forberedte på. En helt anden ting ville være, at når man skal give et tilskud til eller en bevilling til, og når vi så kan se, at det igen vil give tilbage til samfundet, så vil det være en god investering.
Men vi skal heller ikke glemme, at for nogle år siden, da Landskassen også fik et stort underskud, så havde det også en negativ indflydelse ikke bare på Hjemmestyret men også for samfundet, hvor man også fik smerten at føle, og det skal vi undlade at komme ind på, hvorfor vi også må føre en forsigtig forvaltning eller en omhyggelig forvaltning af midlerne, således at vi til stadighed også budgettere med overskud, og ikke mindst, at vi også nedsætter driftsudgifterne blandt andet ved at man også kommer væk fra dobbeltadministrationen ved den offentlige administration. Og vi har allerede sagt, at vi foretager nogle undersøgelser herom, således at det også kan resultere i, at man nedbringer samfundets driftsudgifter.
Men som før nævnt, så glæder Landsstyret til, at når vi har taget stilling til de store spørgsmål som vi skal tage stilling til, at det så også har været debatteret i samfundet, at vi så kan tage endelig stilling til det.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Den næste der får ordet er Ole Dorph, Siumut.
Ole Dorph, Siumut.
Tak. Det bliver ganske kort. Først med hensyn til strukturpolitisk handlingsplan, som Jørgen Wæver Johansen også har foreslået og det er jeg også meget glad for og det er også helt på sin plads, at man diskuterer det. Og jeg skal nævne, at jeg støtter dig og jeg vil også altid støtte dig. Det skal du være sikker på.
Og med hensyn til Landsstyrets besvarelse, dem tager jeg til efterretning, selvom jeg er lidt skuffet over det, idet det primært siger, at der ikke er nogle initiativer i gang. Vi har en selvstyrekommission, der snart kommer med en betænkning. EU er man ved at forhandle og Landsstyrets og statsministeren er ved at nedsætte et udvalg. Lad os vente og vente.
Jeg synes, det er lidt skuffende, men landet her, det er jeg glad for at leve i og jeg vil altid leve heroppe, men når jeg rejser kortvarigt her fra mit land og ser til andre lande, så kan jeg se, hvor hurtigt de udvikler sig. Alene, når vi kommer til Danmark, så kan vi godt sige, så kører vi nærmest 200 kilometers fart. Og det samme er tilfældet i Island.
Her i Grønland, der spadserer vi med en stok. Og det bør ikke være sådan. Det bør gå hurtigere og vi må også have større planer. Vi er alle sammen i dag det mål, at vi opnår et større selvstyre. Og det skal også være tilfældet. Og vi ved også, at vi har begrænset brændstof til det. Vi må også alle sammen sikre, at vi udnytter det, vi har. Vi må sige til os selv, hvor er det bedst, at udvikle. Hvor opnår man de bedste resulter. Fordi vi kan jo ikke udvikle hele Grønland på samme måde overalt. Det har vi ikke råd til.
Når vi siger det, så er det lige frem, at lyve for os selv. Fiskeri, turisme, råstoffer og andre ting, som hvor får vi mest udbytte af dem? Og såfremt det skal være tilfældet, hvor er det så udviklingen skal pågå. Det bør være sådan, at hvad der går godt, så må vi animere dem til, at køre endnu bedre ved at støtte dem. Ikke ved at sige, at den og den er for hurtig. Så må vedkommende have et godt overhovedet, således at det ikke går så hurtigt.
Det vil være en fejl. Vi må også B vi kan også se, at folk bør være mere mobile og vi erkendte også her forleden dag under vores debat, at ældre bliver flere og flere. Og vi må afsætte flere og flere midler til dem. Og derfor såfremt vi skal forvalte og prioritere økonomien, det kan vi ikke komme uden om. Vi bliver nødt til at sammenlægge kommunerne. Det har vi diskuteret i mange år, uden at gøre noget. Det må vi komme væk fra.
Ensprissystemet, det må vi se nærmere på. Vi må se på vores styrke, fordi der er regioner, som gerne vil køre hurtigt, dem må vi ikke holde tilbage. Vi må sige til dem: Værsgo’, og så ved vi, at når I gør det, så vil I få en hurtigere udvikling end andre. Og der er en, der også rigtigt sagde, at vi også må se på samfundets ønsker.
Men skal vi opfylde det hele, så har vi ikke råd til det. Og det er politikernes primære opgave er at prioritere. Det, vi har råd til får vi råd til, men det er nødvendigt, at vi prioriterer. Politikerens opgave er, at afstikke nye spor og det er en politikers største opgave.
Vi er ved at blive lidt forvænte til, som om, at vi er bange for hinanden. Det må vi væk
fra.
Vi er alle sammen bange for hinanden, når vi ikke kommer over det, så kan vi ikke gå videre. Derfor synes jeg også, at opgaven her er meget interessant. Og vi skal nok samarbejde om det i fremtiden. Tak.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Aqatigiit.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet. Og efter ham er det Landsstyreformanden. Men først Anthon Frederiksen. Værsgo’.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Ja, i mit indlæg og uden at gentage mine ordførerindlæg, men så er jeg også glad for,
at man også har lagt mærke til mine indlæg af nogle af ordførerne.
Jeg mener, at det er vigtigt i denne debat, som man også glemmer og det er, at et af de store kommissioner endnu ikke har fremsat noget overfor Landstinget, nemlig Retsvæsenskommissionen. Det vil nemlig også være meget afgørende omkring, hvordan vores samfundsstruktur bliver i fremtiden.
I dag har vi fået hjemmestyre, men der er også stadig nogle ansvarsområder, som bliver stadig drevet af den danske stat, og at man så ikke nævner disse områder. Det vil jeg lige erindre om. Det må jo også spille med i den vurdering, der skal ske og det koster også nogle penge og driften af disse ansvarsområder. Det koster også noget.
Derfor med hensyn til forskellige vigtige ting, som også skal med i vurderingen. Det, jeg mener, at vi har en forpligtelse til at medtage alle disse ting. Og derfor med hensyn til bygderne, som vi har diskuteret og debatteret i masser af år, hvor man blandt andet kom ind på mobilitet, dem begyndte man at diskutere og at man også kan flytte andre folk, hvor man betaler for dem. Selvfølgelig når der er tale om alvorlige arbejder, og at man så vidt muligt ikke blot flytter nogen, blot for at flytte nogen. Det vil vi følge med fra Kandidatforbundets side.
Men jeg finder B jeg mener, at det vigtigste i den forbindelse er, at hvis man skal flytte folk fra sted til sted, så må man også have en større debat omkring hvilke konsekvenser, det vil have. Som et eksempel blev det nævnt, at byer, hvor der findes fabrikker og hvor der findes fiskere, som mangler arbejdskraft i sommerperioden. Vi kan tage Ilulissat som et godt eksempel.
I sommerperioden, når fabrikken kører på fuldt drøn, så plejer man at mangle medarbejdere, men i vinterperioden, når fabrikken ikke længere kører på fuldt drøn, så er der også omkring 3-400 flere arbejdsledige. Vi kan måske som et eksempel nævne, at fordi der var nogen mangel på arbejdskraft i sommerperioden, så tog vi to familier fra Østkysten og heldigvis til Ilulissat og de kom så på arbejde. Og da de havde arbejdet der og når så fabrikken lukker i vinterperioden, hvad skal vi så gøre ved dem? Hvor skal vi beskæftige dem. Skal vi blot smide dem over til de 3-400 arbejdsledige og så sørge for deres omkostninger.
Jeg mener, at sådanne nogle muligheder og rettigheder, det må også betragtes og ikke mindst de konsekvenser, det vil have både for samfundet og enkeltpersoner. Det bør nøje vurderes. Og bør nøje overvejes.
Og med hensyn til bygderne, så vil man også sige, at da denne bygd ikke er rentabel, at vi ikke kan yde tilskud til driften, og at nogle af produktionsstederne bliver jo så blot lukket, fordi man kan ikke have en rentabel produktion på det sted. Og det er så et oplagt eksempel, som for eksempel i Qeqertaq, hvor man i en snart 10-årig periode, så har man fået lukket produktionsstederne fra de offentlige. Efter at den så har ligget stille i en periode, så ud fra bygdebeboernes selv havde viljen og så overtog produktionen, så viste de, at det kan drives rentabelt.
Her er det så helt afgørende spørgsmål, hvilke og hvor store muligheder man har med hensyn til at kunne drive erhverv og ikke mindst, at man i forbindelse med reformen af ESU, så må man nøje vurdere driften, således at man ikke kan komme uden om, at man har en fornuftig, fordi vi har regnet med fra Kandidatforbundet, at vi hertil vores forårssamling vil den med hensyn til i ESU-lovgivning, så har man vurderet, at den vil så blive fremlagt her til forårssamlingen, men det blev ikke gjort.
Jeg mener også, at man fra kommunernes og andre erhvervsudøvere, dem er man ved at være trætte af at vente på den vurdering, der skal ske af lovgivningen. Og derfor med hensyn til de forskellige grunde, som er meget afgørende for samfundets drift, det er der masser af, som ellers kan debatteres.
Fordi man kan jo ikke bare køre på fuldt drøn hele tiden og så bare glemme alt. Man bør også se på og kigge på hvilke forskellige man skal lade følge med. Derfor når vi så tager et skridt frem, så må vi også vide til hvilken grund, vi skal tage det næste skridt til. Og vi ved, at det kommer lidt tættere på, når vi så gør sådan noget.
Og derfor med hensyn til udvikling af samfundet, så sagde jeg også i mit indlæg, at når man debatterer vigtige ting i samfundet, at man gennemfører større samfundshøringer. Jeg mangler lidt, at der ikke kom en besvarelse på det. Jeg mener, at det er sundt, at så længe vi snakker om demokrati, at man også lader samfundet debattere nogle vigtige samfundsbeslutninger. Og det kan man ikke komme uden om.
Og med hensyn til næste dagsordenspunkt, så mener jeg, at vores debat her, den har sammenhæng med de kommende dagsordensdebat og man snakker om, at de 4 vækstbyer, dem skal man udvikle og udbygge i stort omfang, men man glemmer, at for eksempel at Nuuk, hvordan den er placeret i dag og hvor mange, der mangler bolig. Vi følger vist nok med alle sammen, der er mangel på byggegrunde, og at der ikke sker en centralisering af hjemmestyre-drevne virksomheder til et sted, men at man også kan få dem flyttet til mindre byer med faldende indbyggertal, hvor der ikke findes boligmangel. Hvorfor kan man ikke udnytte de allerede eksisterende, fordi jeg mener, at i stedet for at lave helt nyt, så mener jeg, at man også bør overveje brugen af det allerede eksisterende i forbindelse med strukturpolitisk handlingsplan.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Aqatigiit.
Så er det Landsstyreformanden.
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
Tak. Ja, denne spændende debat og så med hensyn til de skridt, der skal tages i fremtiden, det har det indhold, den kan vurderes meget forskelligt af samfundet og vi skal også huske på, at den strukturpolitiske handlingsplan, så har den været udarbejdet ved brug af mindre end et halvt og på baggrund deraf, med hensyn til det, som samfundet kan være med i arbejdet, det har man berørt hårdt.
Der har været gennemført store politiske tvistigheder, at med hensyn til de fire kommuner skal udbygges og på baggrund af det, at de skal kunne udvikles, så er det mindre svage kommuner, og som føler sig mindre, de er begyndt at føle sig som nogle anderledes. Og det er på baggrund af de mindre kommuner, gennemfører møder for at kunne rede sig i forbindelse med at have en sammenligning.
Og de større kommuner afholder så møder hvert enkelt. Derfor har man også berørt de områder, hvor man ellers skulle have haft et samarbejde. Fordi man gennemfører magtkamp, fordi det burde ellers være sådan, at vi havde lavet en ordentlig og fælles ordning, så ville man ikke have gennemført disse forhold. Vi skal ikke gentage fejltagelser. Og vi finder det meget vigtigt fra Landsstyret, at man medtager samfundet i udformningen af strukturpolitikerne.
Og jeg er fuldstændig enig med Kuupik Kleists indlæg her, at vi selv bør være med til at udforme vores strukturpolitik. Vi har allerede dokumentationer for, at vi ikke har lært af vores fejltagelser og at vi så blot viderefører driften, og at vi bruger erfarne konsulenter til samfundsstrukturen. Lad os blot tage et eksempel. Det er produktionssteder på bygderne, som man fik som gave fra KGH og som Landskassen betalte for udbygning, og da man så vil afskille produktionsstederne, så betalte Landskassen 125.000 kroner for at købe dem tilbage. Selvom de blev afgivet gratis fra samfundets side.
Og på baggrund deraf, så har man fået meget vanskelige produktionsforhold i bygderne og man gennemførte så stort omfang tilskudsgivning. Med hensyn til sidste år, så har man ydet 65 millioner kroner. Ud over det tilskud til bygderne og da NUKA A/S skal reddes, så ydede vi 40 millioner kroner oveni disse og derud over, så har vi også givet 269 millioner kroner til en 5-årig kapacitetstilpasningsordning til Royal Greenland, fordi man sagde, at man ved at bruge disse midler så skal man finde nogen steder, hvor det skal være rentabelt at have denne produktionsdrift.
Men i løbet af denne periode, så gav også en ekstra 200 millioner kroner, fordi de ikke kunne blive rentabelt, fordi den vil gå i betalingsstandsning, hvis man ikke havde sådan nogle drift. Det er så på baggrund af eksperternes rådgivning, at vi så spænder ben for os i vores udvikling. Og det kan vi ikke skjule. Og derud over et koordineret drift, også fordi det bliver også drøftet meget i bygderne. Det er vareforsyning til bygderne, som vi har givet 58 millioner kroner til og 58 millioner kroner til serviceaftale til Pilersuisoq og 65 millioner kroner til NUKA’s service og derudover så er der 161 millioner kroner, som man giver ud til ustruktureret drift og hvis man havde lavet noget koordineret drift, så kan man eventuelt spare flere millioner kroner.
Og på baggrund deraf, så har Landsstyret i fred og ro, hvor man også havde en planlægning sammen med borgerne, det er den vision vi har, selvom det blev sagt, at Landsstyret ikke gør noget og at Landsstyret ikke har nogle initiativer. Jeg mener, at sådanne nogle udmeldinger bør stoppes og så være med til et mere opbakning af samfundssamarbejde, fordi Landsstyret har til mål, at man så vidt muligt skal have bedst muligt rentabelt drift og at man så vidt muligt får nedbragt tilskuddene til absolut minimum. Og det er så det formål, vi har.
Og med hensyn til trafikken, så har vi omkring 110 millioner kroner i årligt tilskud til dem, der vil rejse. Dem, der vil rejse, de har ikke råd. Og trafikken sørges for i de største af det offentlige. Der er ikke nogen mulighed for en privat rejse, fordi priserne er så høje, selvom man oveni disse yder flere et hundrede kroners tilskud.
Da man ville omstrukturere Royal Greenland, så havde vi omkring 350 millioner kroners underskud. Det husker vi nok alle sammen. Det er så eksperternes rådgivning, endnu engang, som vi fulgte.
I forbindelse med KNI’s omstrukturering og da vi havde 400 millioner kroners tab på den, det husker vi. Ja, der er ellers masser af ting, som vi kan nævne og her med hensyn til INI A/’Ss service, den vil ændre i løbet af meget kort tid, for dengang så blev det ellers sagt flere gange, at denne skal løses i samarbejde med kommunerne. Og gå væk fra administration i masser af tid, men det havde man ikke noget imod og så fordi man helst vil have, at administrationen skal være mere omkostningstung. Det er vist det, man har haft formålet med.
Med hensyn til sammenlægning af kommunerne, så har jeg allerede sagt, at der er ved at ske større stridigheder blandt de store og mindre kommuner, så lykkedes ikke sammenlægningerne, selvom hvis der havde været gennemført gode dialoger og debatter, så vil det måske have lykkes. Så håber jeg så, at man nu i tæt samarbejde med KANUKOKA, kommunernes sammenslutning, at vi kan kunne fremsætte nogle løsningsmodeller, fordi vi må stoppe al snak om drift, fordi Landsstyret selvfølgelig har til formål, at man opretter et samfund, som kan stå på egne ben, og at man kan have en rentabel drift, det kan man ikke komme uden om.
Men vi må også huske, at vi ikke skal ofre nogen, også fordi det er medborgere i Grønland, som også står for samfundet. Vi må også huske på dette forhold. Fordi der er allerede dokumentation for, at de kommuner, som har stor drift, og at ud fra hjemmestyrets selskaber har flyttet til disse kommuner, at de så er blevet reddet, at de har medført et stort økonomi indtægt og stor beskæftigelse. Det må man huske på. At hvis og såfremt man har givet samtlige kommuner lige vilkår, så vil nogle kommuner måske have en bedre end det er tilfældet i dag.
Jeg mener, at man en af de kommende ændringer i strukturpolitikken, at vi må have en fælles og samlet debat. Selvfølgelig kan vi ikke komme uden om, at vi bliver nødt til at skændes, men vi skal også huske på, at det er samfundet under et og det er den drift, vi skal have her i landet. Og det kan man ikke komme uden om. Tak.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Aqatigiit.
Den næste, der får
ordet er Landsstyremedlemmet for Finanse.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanse, Atassut.
Tak. Ja, strukturpolitisk handlingsplan, som blev udarbejdet i 2000, det er den der er grundlaget for den drift, vi kører nu. Og som ført nævnt, så er det selvfølgelig med hensyn til samfundsstrukturen og den B af den ændring til stadighed sker, så er det nødvendigt, at de til stadighed tilpasses og det anser Landsstyret også for at være vigtigt, men som også før nævnt, så er det også vigtigt, at hvad der angår debatter forud for omstruktureringen, det er den debat, Landsstyret gerne vil vente på, før vi fremkommer en ændret handlingsplan.
Her er det vigtigt, at strukturpolitiske handlingsplaner bliver diskuteret her i Landstinget og når man så er kommet til enighed her i Tinget, så vil det så fra den ene dag til den anden, eller at man så ændrer om på dem i løbet af få år. Men inden for selve handlingsplanen så er der enkelte punkter, dem kan man blive nødsaget til at ændre på grund af omstændighederne, det kan man godt være sikker på.
Og derfor har vi så fra Landsstyrets side og de opgaver, vi er i gang med, og som vi før har været inde på, så har Landsstyret også udarbejdet en tilpasning med hensyn til el, vand og fjernvarmepriser og så en omlægning af det. Og så tilskud fra Hjemmestyret og mobilitetsfremmende ydelser. Disse opgaver pågår og man skal også være sikker på, at vi er meget omhyggelige med de opgaver, der er, ligesom alle de andre berørte områder også vil blive berørt.
Og uanset om man er træt af at vente, så synes jeg, at såfremt vi skal gøre det omhyggeligt, så kan vi heller ikke komme uden om det. At vi skal finde nye spor. Det efterlyser man og det er det, vi er i gang med. Det er jeg overbevidst om. Og de store debatter, dem nærmer vi os og de kan også få en indflydelse på, at sporene ændres. At de spor vi skal følge bliver ændret radikalt. Men det skal vi nok sørge for i Landsstyret og vi glæder os til at videreføre arbejdet.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Aqatigiit.
Den næste, der får ordet er Jens Napaattooq, Siumut. Du har to minutter.
Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.
Tak. Landstingsmedlem Ole Dorph kom ind på, at når han kommer til andre lande, så kører de med 200 kilometer i timen, mens vi bevæger os med en stok. Lad ham sige det på den måde, men siden Hans Egede kom til landet, så er det gået 284 år og siden Grønland ikke længere var en koloni, så er der kun gået 50 år. Og fra Hjemmestyrets indførelse, så er der gået 24 år.
Og det vil sige, at historisk er det så fra et fangersamfund til et arbejdersamfund. Det er vi gået videre til og det er jo ganske få år og derfor har vi udviklet os uden stok, når resten af samfundene har kørt med 200 kilometer i timen, så har vi måske kørt med 400 kilometer.
Og med hensyn til de ting, vi har nået og dem, vi har tabt, dem har vi også diskuteret meget kraftigt her. Og med hensyn til de kurser, man har, så har man også været inde på mobilitetsfremmende ydelser, og såfremt man skal sige, at man blot går med stok, så kan man også tænke på mobiliteten der. Man kommer også ind på de store byer og vækstcentrene og en af de ting, vi også bør snakke om er manglende byggepladser i Nuuk. Og man har store omkostninger ved at byggemodne. Da Ilulissat og Sisimiut og andre byer fra ikke islægsområderne, dem må vi også tænke på, især med hensyn til vandforsyning.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Aqatigiit.
Og taletiden er desværre ikke længere. Og vi diskuterer er ikke et beslutningsforslag, men er en forespørgselsdebat. Den næste, der får ordet er Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.
Ane Hansen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Ja, Ole Dorph. 200 kilometer i timen. Det er ikke noget nyt for mig, hvorfor jeg har fået lyst til at få ordet. Men det er ærgerligt, at Landsstyret ikke har taget en klar stilling til nærværende forespørgselsdebat. Fordi som forslagsstilleren har været inde på det, så har vi ikke bevæget os meget frem, og da Atassut ikke har sagt noget nærmere om det, dem vil jeg ikke kommentere.
Men til Siumuts ordfører, så har vi i mange år set på de 4 vækstcentre, men at man så skal tage stilling til hele Grønland. Og det er os, især Siumut har været tilbageholdende med at tage en stilling til det, og det er ved at være på tide, fordi i andre byer også ellers gerne vil deltage, men vi får en masse problemer, især gennem Finansloven, fordi man til stadighed prioriterer de 4 vækstbyer, selvom man ikke politisk har klart har taget hensyn til det eller stillingtagen til det.
Og der er en anden ting, jeg gerne vil kommentere, idet jeg har bemærket, at Landsstyret i deres forelæggelse også ser frem til Selvstyrekommissionens betænkning og også hele tiden lader sig bremse af den. Og jeg skal nævne, at den grundlæggende betænkning, så stod det klart og de ting, som den har påpeget, så er der alligevel en masse afdækningsopgaver, der skal foretages.
Og det er også grundlaget, at når vi tænker på omsætningen her i Grønland, der er det som om, at man tilbageholder nogle oplysninger til det, hvorfor den indstilling, der fremkommer i overmorgen, den indeholder til stadighed en masse afdækningsarbejde, men jeg håber til trods herfor så vil jeg ind på den nærmeste fremtid, altså Landsstyret, fremkomme eller komme med et fingerpeg om hvad for et kurs, man gerne vil gå.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Aqatigiit.
Så er det Ole Dorph, Siumut.
Ole Dorph, Siumut.
Tak. Det er en ting, jeg gerne vil kommentere. AT man ikke blot skal flytte folk, blot for at flytte dem. Selvfølgelig skal man ikke flytte folk, bare for at flytte dem. Og vi behøver ikke engang at spilde tid på det, at folk, der gerne vil flytte på frivilligt basis, de bør have mulighed for det.
I dag er det sådan, at folk, som er ansat hos det offentlige og som også flytter på deres arbejdsgivers regning. Vi ved, at der desværre er mange folk, både i bygderne og i byerne, som er arbejdsløse en stor del af året. De prøver på at opretholde livet efter bedste evne. Vil det så ikke være bedst, såfremt de flyttede til andre byer, som har bedre muligheder, således at de i længere perioder af året, måske op til 8 måneder selv kan forsørge deres familie gennem arbejde, så kan man så bo resten af tiden til yderligere dygtiggørelse ved afholdelse af kurser m.m.
Og man plejer at sige, at disse fire byer, det er som om, at det er en forbrydelse og vi må huske på, at i de 4 byer, der bor halvdelen af Grønlands befolkning og det er ikke nogen forbrydelse at bo der.
Og det er folkene flytter hen, fordi folk tiltrækkes de steder, hvor der er andre steder, og derfor må vi også støtte de mennesker, som flytter fordi de gerne vil bedre forhold. Man kan også sige som et eksempel, at folk tager til Hotel Godthåb om aftenen, fordi man gerne vil møde andre mennesker.
Og vi kan også se på, hvordan udviklingen foregår i Island og Færøerne. I Reykjavik bor halvdelen af Islands befolkning og i Færøernes Thorshavn, der er der 18.000 mennesker og derfor skal man ikke undre sig over, at folk flytter til de steder, hvor der er andre mennesker. Det er fordi folk flytter efter de muligheder, der er. Det bliver vi nødt til at støtte, i stedet for at modarbejde det.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Aqatigiit.
Den næste, der får ordet og som den sidste er Palle Christiansen, Demokraterne.
Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.
Jeg har nogle forespørgsler både til vores Landsstyre, til Siumut og sidst ikke mindst til Atassut.
Lad os tage det sidste først. Det er hurtigst overstået. Jeg har læst Jeres indlæg igennem. Jeg har forgæves søgt efter visioner. Det eneste jeg gør er, at I beskriver, hvad der står i Landsstyrets svarnotat. Det er simpelthen for visionsløst. Y.af LandsstyretY.det er hvad det er.
Vi kunne godt fra Demokraternes side og det samlede samfunds side ønske Atassut, at melde klart ud, hvad deres egne visioner var, ikke bare gentage hvad Landsstyret siger. Det kan de selv gøre, men komme med på deres parties vegne, Jeres visioner. Det ville være glædeligt. I skal komme med Jeres bud på nogle tiltag til, hvordan vi får en strukturpolitiske handlingsplan i gang. Og så nogle eventuelle tidsplaner.
Til Landsstyret. Vi har tidligere stillet spørgsmål til Jer skriftligt, så I har haft god tid til at svare på dem. Så derfor vil jeg gerne tillade mig igen i dag at efterlyse svarene på dem. Vi ønsker svar på nogle meget nemme spørgsmål. Hvad er Jeres konkrete planer? Hvad kommer de konkrete planer til at koste? Og når man har lagt nogle planer, så har man også nogle deadlines, nogle datoer for, hvornår det omgivende samfund kan måle om I har gjort Jeres arbejde godt nok. Det mangler vi fortsat.
Med andre ord, så vil vi gerne have Jeres visioner, konkret. Det vi har hørt i dag og det vi har hørt siden vi så Jeres berømte koalitionsaftale, der har I konstant danset om den varme grød.
Det I skal gøre som landsstyre, det er I skal tage de tabu-emner op, som er her i det her samfund. Der er ikke nogen tvivl om, at hvis man følger den strukturpolitiske handlingsplan, så vil den ramme dele af befolkningen forskelligt . Det er meget nemt at regne ud.
Det I skal fortælle, det er hvordan vil disse mennesker kunne mærke forskellen i deres dagligdag. Hvem vil det gavne og hvem vil være nødt til at lægge deres nuværende livsstil om. Og til dem, der skal lægge deres livsstil om, hvad har I så af tilbud til de sidstnævnte. Hvordan vil I gøre overgangen blidere. Det kunne vi godt have tænkt os, at landsstyret svarede på.
Så har vi nogle spørgsmål til Siumut og Siumuts ordfører, nu er han jo godt nok gået, men jeg håber, at han kan høre den, derfra hvor han sidder. I skriver og jeg citerer fra deres ordførerindlæg, at de vil undersøge de forhold, som virker begrænsende for udviklingen af det grønlandske erhvervsliv, samt komme med anbefalinger til, hvordan dette kan ændres.
I spørgsmålet til partiet Siumut er så, om de er villige til at følge de anbefalinger, de får udstukket, for de vil helt sikkert stride imod det valgproblem, de havde da de gik til valg. Siumut skriver desuden og jeg citerer: ”I og med vi bliver mere fremtidssynet, bliver det også mere og mere vanskeligt helt eksakt at sige, hvad og hvilke tiltag vi skal tage. Jeg mener, at det burde være omvendt. Fordi, hvis nu man bliver mere og mere fremtidssynet, så burde det da være nemmere og nemmere at sige, hvad man skal gøre og hvornår.
De pejlemærker, man skal have i sådan her debat og i sådan her plan og for fremtiden. I skriver og jeg citerer igen: ”På den anden side bliver vores pejlemærker i vores ønskede udvikling fremsat igennem den strukturpolitiske handlingsplan”. Jamen, hvis pejlemærkerne er sat, hvorfor følger I dem så ikke?
Så skriver I også. Og det er ikke fordi jeg vil læse hele jeres side op. Men jeg synes, at I skriver en masse ting, men I forklarer dem ikke. I vil have færre og mere gennemskuelige tilskud. I vil have ophævelse af ensfragtsprisen og I vil have privatisering. Det lyder meget godt, men hvornår ser vi noget til noget af det? Når man fjerner ensfragsprisen, så vil det være dyrere for nogen at bo nogle steder og billigere for andre, at bo andre steder.
Hvad vil I gøre for dem for dem, hvem dagligdagen bliver dyrere? Mange af handlingsplanerne er nu realiseret, skriver I så. Så vil vi godt have et bud hvilke der I snakker om. Det synes jeg ikke er så tydeligt.
Og ganske kort til sidst og det er et direkte spørgsmål til Hans Enoksen. Hans Enoksen søger samarbejde. Det vil vi meget gerne, men for at kunne samarbejde, så skal I give os et udspil i form af nogle meget klare udmeldinger. Og det har vi savnet. Og til de spørgsmål, der er stillet til Siumut, der er begge fløje i partiet naturligvis velkomment til at komme med deres egne svar. Tak.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Aqatigiit.
Og den næste er så Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, men kun 2 minutter til rådighed.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Ja, med hensyn til befolkningens mobilitet, det har vi ikke nogen hindringer for fra Kandidatforbundet. Hvis flytningerne sker ude fra frivillighed.
Og jeg mener, at vort land ikke kan sammenlignes med Færøerne og Island i den forbindelse. Derfor med hensyn til mobilitet, at den kan sammenlignes med fredag aftens gåtur til Hotel Godthåb, det kan overhovedet ikke bruges som et eksempel. Og at samfundet bliver benævnt som et samfund, der går med stok. Det er overhovedet ikke hensigtsmæssigt. Der er mange, som er private næringsdrivende, som kører ordentligt uden at halte. Det må man huske på og det bør også roses, at de bliver benævnt, derfor kan man ikke acceptere, at samfundet bliver benævnt, som noget, der halter og har stok på.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Aqatigiit.
Så er det Landsstyremedlemmet for Finanser.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.
Tak. Med hensyn til Demokraterne og de spørgsmål, som Palle Christiansen stillede om, hvilke med hensyn til Landsstyrets visioner, så skal vi udtale, at vi gennem Finanslovsforslaget så mener jeg, at Landsstyret, hvor der skal ske en politisk udvikling og hvilke tiltag, der skal gøres. Det har vi gjort noget ved i forbindelse med Finanslovsforslaget.
Og jeg regner også med, at vi med Jeres deltagelse i Finansudvalget, at I kender meget nøje til dette arbejde og i den forbindelse, så skal jeg blot udtale, at Landsstyret finder det meget vigtigt, at Landstinget også deltager i debatten.
Vi sagde ikke, at samfundsstrukturen vil blive ændret i morgen, men at samfundsstrukturens ændringsudformning, det er og vi finder det meget vigtigt, at Landstinget også deltager, fordi det vil meget meget lettere for os i Landsstyret.
Hvis I selv udfører det. Men vi regner selvfølgelig med, at I selv vil være med til at kunne deltage i denne udformning. Og med hensyn til de visioner, der skal gælde for samfundsstrukturen, at I også vil deltage. Det er derfor, at Landstinget har nedsat en meget stor kommission, som vi også fra Landsstyret helst vil afvente, fordi vi vil gerne hære deres meninger om den kommission, vi har ladet arbejde. Og hvilke visioner, de vil pege på. De vil gerne medtage i forbindelse med vores udformning af samfundsstrukturen i fremtiden.
Og vi vil gerne have at disse medtages. Men jeg vil blot erindre om et enkelt punkt endnu engang. At den gældende strukturpolitiske handlingsplan for samfundet og det er på baggrund deraf landsstyret viderefører deres arbejde. Det har vi nævnt flere gange her fra denne talerstol. Og jeg er også vidende om og man ønsker også fra landsstyret, at man også viderefører disse kurs og det er på baggrund deraf, at vi laver vores arbejde følge disse spor, men vi er også vidende om, at det kan være nødvendigt med større radikale samfundsændringer. Men det vil tage udgangspunkt i en større samfundsdebat, hvor og hvis samfundet skal kunne føle, at de er med i denne ændring.
Det er jo ikke blot sådan, at vi fra landsstyrets side med hensyn til vores kurs og visioner, at vi lader dem træde i kraft, uden at spørge nogle andre i samfundet. Men det er meget, meget vigtigt, at man også fra samfundet med hensyn til omfattende planlægninger for samfundet, at man også tager stillingtagen til den. Og der gennemføres allerede omfattende debatter blandt pressen. Men den kommission, der har udarbejdet et stort arbejde, det er netop dette arbejde vil tage grundlag for, hvordan samfundet kan blive ændret. Det er et meget stort arbejde. Hvorfor skal vi ikke vente på den debat, I vil have omkring dette spørgsmål?
Vi fra landsstyret finder det vigtigt, at man også tager disse med i vurderingerne. Derfor med hensyn til fra Demokraterne og ikke mindst de spørgsmål, der stilles fra Atassut, hvilken visioner har I. hvorfor er det kun Landsstyrets svarnotat I læner Jer op ad. Vi kan måske sige, at Demokraterne også nu med hensyn til Landsstyrets strukturpolitiske handlingsplan og deres arbejde. I har fremsat nogle kommentarer i henhold til den Landsstyrets handlingsplan. Det er ikke anderledes. Derfor mener jeg, at det ellers er nødvendigt, at vi ikke blot har en tom snak, at med hensyn til strukturpolitisk handlingsplan, at den så bliver ændret og så ikke blot efterlyser I denne ændring, at man kan udvise samarbejdsvilje til initiativerne. Det kan vi fornemme fra Landsstyrets side.
Jeg kan fornemme, at I alle gerne vil deltage og så vise frem til de meget debatter, der skal gennemføres til efterårssamlingen, at vi så kan videreføre vores arbejde, hvor der eventuelt kan fremsættes nogle grundlag for en markant samfundsændring, og at man så kan behandle de beslutningsgrundlag, der vil være i kommissionens arbejde. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Lad debatten deltages fra samtlige i Landstinget. Så skal jeg også erindre om, at andre medlemmer, der ikke er ordførere kun har mulighed for at udtale sig to gange.
Så er det Palle Christiansen fra Demokraterne.
Palle Christiansen, Demokraterne.
Det er lidt kommentarer til Landsstyremedlemmet for Finanser. Hun beskriver, at Finansloven skriver Landsstyrets visioner. Så forstår jeg godt, at det var en ildevarslende rød farve, hun havde. Og så ser det ikke godt ud.
Der bliver desuden henvist til Finansudvalgets arbejde, og at det skulle illustrere det samarbejde, der er i det her Landsting. Alle dem, der arbejder her og dem, der har været vidne til, hvordan det er foregået ved også, at Finansudvalget kom med en betænkning, men at landsstyret ikke var interesseret i at følge denne, selvom den var underskrevet af et samlet udvalg.
Hvis de havde fulgt betænkningen, så havde der været flertal, hvis man havde taget udvalget og oppositionen med, så havde landsstyret stået i mindretal. Så henviser Augusta Salling til kommissioner. Jeg er ikke interesseret i, jo, det er jeg selvfølgelig også, men jeg gider ikke at vente på kommissioners visioner. Vi vil have Jeres visioner. Det er Jer, der skal herop og beskrive dem og ikke andre, der skal beskrive dem for Jer.
Til sidst så søger du samarbejdsvilje. Jamen, vi har prøvet og prøvet og samarbejde i udvalget, men så længe det bare bliver trampet ned fra Landsstyret, så er det jo næsten omsonst. Hvordan definerer I så samarbejdsvilje. Som jeg har set den måde, det bliver kørt på her i salen, så er samarbejdsvilje fra Jeres side, at der bare bliver gjort, hvad I siger. Det er vi ikke interesseret i fra Demokraternes side i hvert fald. Tak skal I have.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste, der får ordet er Isak Davidsen og derefter er det Per Berthelsen. Men først Isak Davidsen.
Isak Davidsen, ordfører, Atassut.
Tak. Først så skal jeg udtale, at det ikke er en beslutningsdebat, men er en forespørgselsdebat og det er derfor, at vi deltager roligt her i behandlingen. Men vi skal også udtale, at de mange fejltagelser, der er sket i forbindelse med samfundsstrukturen, det har vi oplevet. Og jeg skal også udtale til Demokraterne, at vi på nuværende tidspunkt ikke vil komme med en udmelding om lukning af bygderne. Og der er allerede opstået en meget vanskelig problem, hvor der var lukket en af byerne i Qullissat og nu er der snart gået 30 år, hvor det har givet meget dårlige erfaringer.
Hvis vi blot vil lave en samfundsstrukturændring og lukke byerne og så er der alt for mange, der vil få det dårligt. Og i denne debat og i vores deltagelse, så er det Selvstyrekommissionens arbejde, som vi også ser frem til at kunne debattere. Det vil vi gerne afvente til efterårssamlingen. Fordi til den tid, så vil der også ske en debat B beslutningsdebat. Det er derfor med hensyn til vores deltagelse i Jørgen Wæver Johansens forespørgselsdebat, at vi ikke vil have en meget stor debat, fordi vi ser hellere frem til en meget kommende stor debat i fremtiden. Og den vil vi helst afvente.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Per Berthelsen, Demokraterne og efterfølgende Kuupik Kleist for en kort bemærkning.
Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.
Tak. Fra vores side, det kan være, at man gentager det. Vi skal sige, at landsstyret har indgået en Landsstyrekoalition. Landsstyret efterlyser emner, hvor man kan have noget samarbejde om. Demokraterne kommer med en henvendelse og får at vide, på hvilke områder man gerne vil have en samarbejde, fordi de ikke ved, at i og med, at Demokraterne i forbindelse med deres udmeldinger vil gerne undgå en meningsløs debat.
Og man har fremsat et samarbejde i form af en udvalgsbetænkning og her er det meget let, at man fra landsstyrets side trygler udvalgsmedlemmerne og hvor de så vender på en tallerken. Det er derfor, at vi fra Demokraternes side for at undgå en formålsløs debat og for at undgå en formålsløs arbejde, at vi vil være tilbageholdende med at fremsætte med nogle spørgsmål, som de gerne vil have en besvarelse af.
Og på baggrund deraf, så vil Demokraterne kunne udvise deres samarbejdsvilje og gå i gang med et samarbejde. Derfor skal vi endnu engang efterlyse, hvornår får vi en besvarelse? Ja, vores ordfører sagde, vi kan jo ikke blot vente på, at alt og alle vente indtil Selvstyrekommissionen kommer med deres betænkning.
Med hensyn til Isak Davidsen, du nævnte så, at lige som Demokraterne har nævnt omkring lukning af bygderne. Det er overhovedet ikke tilfældet, men tværtimod. Det måske Demokraterne vil foreslå omkring bygderne endnu mere end jer, men først høre hvilken kurs I har.
Demokraterne har planerne om, at fremlægge noget, men da Demokraterne er meget realistiske, så er de meget vidende om, hvordan man kan misbruge oppositionen, uanset hvor gode forslagene er. Blot fordi de kommer fra Demokraternes side, at de så kan komme i mindretal. Og både fra oppositionen og fra Landsstyrekoalitionen. Det er det, vi kan se og det er derfor, at med respekt det Landsstyrekoalition, så vil vi gerne høre hvilken visioner I har.
Hvad er det, I efterlyser med hensyn til samarbejde? Så kan vi tage en vurdering, i stedet for blot at tage noget frem på bordet, som måske allerede er overvejet eller som I måske allerede har forberedt Jer til. Det er en god udnyttelse af kræfterne i et samarbejde. Det er det, vi efterlyser.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Tilhørerne og dem, der er siddende her, så skal jeg erindre om, at punkt 84, at vi stadig har en debat om denne, som har denne overskrift: Forslag til forespørgselsdebat om revision og opdatering af Landsstyrets strukturpolitiske handlingsplan. Og det vil jeg godt erindre lidt om.
Kuupik Kleist for en kort bemærkning.
Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Først så vil jeg rette en tak til Landsstyreformanden, at han kom med en støtte omkring mine bemærkninger om, hvor ansvaret er, fordi det er meget vigtigt i forbindelse med udmelding af visioner, hvem der har ansvaret. Dem skal man heller ikke glemme.
Jeg skal endnu engang dokumentere, at Inuit Ataqatigiit har viljen til at samarbejde, uanset om vi er et mindretal eller opposition, fordi vi vil gerne have indflydelse i form af samarbejde.
Og så med hensyn til strukturpolitisk handlingsplan, uanset om vi ikke er med i handlingsplanen, så har vi viljen til samarbejde. Men så vil jeg blot minde om, at være tilpasselig, at Ole Dorph gerne vil bruge 200 kilometer og Jens Napaattooq vil bruge 400 kilometer i timen. Men man skal vist være påpasselig med at haste så meget, at man gør noget over evne. Og debatten viser, at hvor vigtigt det er også internt blandt partierne, at have en debat om, hvilken visioner man har.
Og efterfølgende med hensyn til de enkelte partier, så må de have en debat internt, så skal vi nok fortsætte i debatten her.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste er Jensine Berthelsen, Atassut.
Jensine Berthelsen, Atassut.
Forslagsstilleren Jørgen Wæver Johansen sagde som sin afsluttende bemærkning, at man efterfølgende skal forespørge Landsstyret om, at fremlægge en revideret udgave af den strukturpolitiske handlingsplan til behandling på Landstingets efterårssamling 2003, men vi skal også huske på, at man allerede er begyndt med store arbejdsopgaver og såfremt vi pålægger Landsstyret, så siger Palle Christiansen også og stoler så meget på Landsstyret, at det er dem, der skal udstikke det hele.
Men vi ved, at kommunerne og Hjemmestyret, der er man ved at udbygge samarbejdet. Landsstyret skal nok passe deres opgave. Landstinget skal nok lave deres lovgivning, men vi skal heller ikke kommunerne, fordi de også får stor indflydelse, fordi de også skal diskutere inden for deres egne rammer.
Vi skal ikke ovenfra pådutte dem noget og pålægge dem opgaver fra landsstyrets side om, hvordan den nye samfundsstruktur skal se ud. Vi skal alle sammen deltage i det hele. Vi ved, hvor ansvaret ligger. Ansvaret ligger hos Landstinget og når vi så har de rette redskaber, så skal vi nok træffe beslutningerne derefter. AT man så prøver på, at sige det ovenfra og siger, at man ikke har visioner, fordi uanset om ansvaret ligger hos lovgiverne, så må debatten først pågå hos Landstinget.
Og vi kan jo ikke gøre alting færdigt i løbet af så kort tid. Det må I også kunne se. Og vi har jo også medmennesker, som også gerne vil høres. Og de bør høres. Derfor synes jeg heller ikke, at det er på sin plads, at man fordrejer debatten her. Vi må give samfundet en chance for også at deltage i debatten.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste, der får ordet er Ole Dorph for en kort bemærkning.
Ole Dorph, Siumut.
Der er mennesker, som ikke vil forstå noget og ikke kan. Og uanset om man snakker ind i øret på dem, så kan man ikke få folk til at forstå, når de ikke vil forstå.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste, der får ordet er Landsstyreformanden.
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
Tak. Til Per Berthelsens bemærkninger med hensyn til de spørgsmål. Dem får I i morgen. Og det lover jeg jer, selvom du ellers har sagt, at du gerne vil vente til du fylder 54 år, men du får din besvarelse i morgen.
Og med hensyn til, at de enkelte Landstingsmedlemmer bliver påduttet tanker fra Landsstyrets side og det aldrig sket fra min side og jeg regner heller ikke med, at de andre landsstyremedlemmer gør det på samme måde. Det er udvalget selv, der skal varetage deres opgaver, men såfremt de så har nogle problemer og også lige vender tilbage til deres Landsstyremedlemmer.
Men det er slet ikke landsstyrets hensigt, at pådutte udvalgene, og såfremt det sker, så må Formandskabet overtage opgaven. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste, der får ordet er Kalistat Lund, Siumut.
Kalistat Lund, Siumut.
Det er først til Demokraterne i forbindelse med udvalgsarbejdet og deres kommentarer eller bemærkninger og dem vil jeg lige kommentere.
Fordi jeg er vidende om, at punkt 31 og 32, det er det, man vedrører og hvis de vil komme med en redegørelse, som udvalgsmedlemmer, så vil jeg henvise til, at det ansvar vi har, dem har vi allerede redegjort for og at man i udvalget med hensyn til det arbejde, vi har udført og da det blev besvaret og kommet med et forslag til fra Landsstyret, så har vi prøvet på at indgå et kompromis og det er på baggrund deraf, at vi har haft en afstemning her i salen.
Men hvis man skal have en debat omkring problemet, at de også læser referaterne og de bemærkninger. Og her under læsning af referatet i punkt 31, så vil vi også konstatere, hvad I selv har gjort.
Jeg mener, at dette problem på sådan en måde ikke skal gentages i de kommende 4 år, fordi jeg mener, at den redegørelse, der har været, det er allerede blevet redegjort for. Men det eneste man mangler er, at Demokraterne selv har forståelse for deres egne handlinger. Og i den forbindelse fra centralt hold kom ind på debatten, at man kom ind på det centrale, så kom man også ind på, at vækstbyerne, at man også skal være gavnlig for nabobyerne.
Jeg mener, at man på et tidligere tidspunkt ellers kunne have konstateret, at i forbindelse med oprettelse af sådanne nogle vækstbyer. Det er noget, man har efterlignet fra andre lande. Og grunden til, at der er nogle veje mellem byerne internt og på baggrund af transporten mellem de enkelte byer, at der sker en udvikling ud fra vækstbyen. Og det er med, at man prøver på, har prøvet på at opnå tilsvarende, så vil der ske det modsatte. Og det er så nabobyerne, der vil gå ind ad. Og det er ellers det, man ellers skal udvikle i forbindelse med oprettelse af disse vækstbyer.
Man regner med, at man vil bruge samtlige muligheder, så udvikler man samfundet og uanset om hvilken parti, man er, så er det jo det sted, hvor vi ikke kan komme uden om. Og med hensyn til debatten omkring bygderne. Hvorfor er det kun bygderne, det skal vedrøre. Fordi man bør have ens overvejelser med hensyn til om det er en bygd eller by. Og derfor med hensyn til den videre udvikling af landet, at man får den opdelt til regionvis, og at udviklingen sker derfra. Og det formål, der er, det vil jeg helst have, i stedet debatter omkring lukning af bygderne.
Fordi udviklingen i regionerne, det er på baggrund af disse forhold, så må udviklingen først ske på baggrund deraf og udviklingen vil så vise, hvilke regioner, der vil blive udviklet hurtigere eller om der skal være ens udvikling.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Jeg håber på, at man ikke vender tilbage til udvalgsarbejderne. Den næste er så Per Berthelsen, Demokraterne.
Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.
Hvor mange minutter? Jeg vil blot udtale, at der er begrænset taletid og i den debat, at med hensyn til Jensine Berthelsens sagde vil jeg blot udtale, at vi ikke fremkommer med noget, blot for at gøre noget kedeligt.
Men vi er meget kede af den besvarelse, vi fik. Det er ikke glædeligt. Det er heller ikke glædeligt, at man blot får et spørgsmål, når man stiller et spørgsmål. Selvom det burde ellers have været brugt den 6. maj og såfremt vi skal kunne modtage besvarelserne, så vil jeg glæde mig til det, selvom vi ikke har nogen gavn af dem, fordi debatterne allerede vil være færdige.
Men vi er overbevidst, at pressen med interesse vil kunne udnytte dem. Med hensyn til Kalistat Lund, så skal jeg blot udtale, at jeg regner med, at det er punkt 31 og 32, det er de, der er blevet behandlet i Boligudvalget. Og her vendte Demokraterne deres mening på baggrund af der er fremkommet med nogle korrekte oplysninger i utide. Og det så ikke harmonerer med de beslutninger, der er blevet taget tidligere. Der har vi været nødt til at ændre vores mening.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste er Arqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.
Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.
Ja, debatten fortsætter. Og vores ordfører kan ikke længere komme op på talerstolen, men jeg synes, at debatten er godt. Der er mange gode meningstilkendegivelser ud fra Jørgen Wæver Johansens forslag.
Jeg har lyttet til dem og på vegne af Inuit Ataqatigiit har jeg også set en masse ting, vi kan diskutere udfra forslaget, men der er ingen grund til, at alle kære Landstingsmedlemmer kommer her på talerstolen og blander sig og kommer med en debat, uden at have deltaget forud. Jeg hørte det blot som en meningstilkendegivelse, som siger, at man ikke vil acceptere andres mening og man ikke selv har forståelse for, hvordan man debatterer.
Vi bliver nødt til at lytte til modpartens tilkendegivelse, fordi det må være os, der er højborgen for demokratiet. Og derfor er jeg også tilfreds med Ole Dorphs’ bemærkninger. Jeg synes, at de ikke er velovervejet. Når debatten går, sådan som den skal, så må vi også prøve på at respektere, at de forskellige meningstilkendegivelser, afhængig af, hvor man står henne. Og ikke råbe ad andre og kritisere dem fordi de har en anden mening. Vi må have en dialog og det er netop det, der er grundlaget for demokratiet.
Jeg håber, at vi så vil lære at føre en god dialog.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og så er det, - vi skal snart have en afslutning på debatten. Og så er det forslagsstilleren for en kort bemærkning.
Jørgen Wæver Johansen, forslagsstiller, Siumut.
En god debat, som jeg synes har været spændende. Og der vil jeg gerne sige tak for som forslagsstiller.
Jeg synes, der er flere ting, vi alle er enige om. Blandt andet at såfremt grønlænderen arbejder, så kan grønlænderne opnå selvbestemmelse. Og det er det, vi gerne vil bruge vores kræfter til, uanset om det er svære beslutninger, vi skal tage, fordi vi ved, at det ikke kun er de morsomme ting, vi skal beslutning om.
Det er B vi er enige om, at vi skal have en strukturpolitisk handlingsplan og derfor må vi så også se på den i den nærmeste fremtid. Mobilitetsfremmende ydelser og andre ting, om vi skal have en landevej fra Sisimiut til Kangerlussuaq eller om det er vigtigere end landingsbanen i Paamiut. Det er mange af disse ting, vi skal have prioriteret.
Til Palle Christiansen har jeg en besvarelse, da han har stillet et spørgsmål. Siumuts grundlæggende politik og forslaget om regionsvise udvikling, som er et debatomlæg og Siumuts politiske planlægning og valgkampen fra 1999, det står alle sammen på grønlandsk og dansk og det står meget klart, hvad Siumut mener.
Og det, vi plejer at love, kan vi bevise, at vi realiserer. Og læs vores valgkamp og vores grundlag herfor i 1999 om, hvad det er for nogle ting, der er blevet realiseret. Og her vil du så se, at ud af de 79, så er det 76, som allerede er realiseret. Og tak for din interesse.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste, der får ordet er Jensine Berthelsen, Atassut.
Jensine Berthelsen, Atassut.
Tak. Når jeg har været nødt til at sige det så stærkt og hvor det har grundlag i, at Demokraterne siger, at vi ikke har en politik. Vi respekterer, fordi vi har allerede i gang med en masse opgaver, som også har noget med strukturpolitikken at gøre. Og derfor er det slet ikke på sin plads at vi begynder at snakke om den, når samfundet ikke har haft mulighed for at debattere det.
Men det er i alle sammens interesse, at vi har denne strukturpolitiske handlingsplan, men at vi ud fra en forespørgselsdebat skal tage nogle færdige tilkendegivelser. Det er ikke på sin plads. Det var derfor, jeg kom med disse bemærkninger til Demokraterne.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og dermed er vi nu færdige med behandlingen af dette punkt, nemlig forslag til forespørgselsdebat om den strukturpolitiske handlingsplan og Landsstyrets indstilling af det kan foreligge en handlingsplan i 2004.
Og i forbindelse med den debat om Selvstyrekommissionens betænkning. Det vil så blive inddraget i den videre debat.