|
Dagsordenspunkt 82-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
15. mødedag, torsdag den 27. marts 2003, kl. 16:30
Mødeleder: Isak Davidsen, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Jørgen Wæver-Johansen, foreslagsstiller, Siumut.
Jeg skal lige spørge Formanden om jeg kan fremlægge forslaget i lidt forkortet udgave.
I medfør af § 35 i Landstingets fremsætter jeg følgende forslag til forespørgselsdebat:
Forslag til forespørgselsdebat om de fremtidige regler og visioner for pensionsordninger i Grønland.
Jeg mener, at de forskellige partier og Landsstyret angående nærværende emne, så er det nødvendigt, at der tages en politisk stillingtagen af alle partier i vort samfund. Og det er vigtigt for os i vores arbejde, at der skal opnås en stadig større omsætning af midler her i Grønland.
For at fremme pensionsomsparingen i samfundet, har det grønlandske samfund bidraget med en skattebegunstigelse. Skattebegunstigelsen består i, at indbetalinger til visse pensionsopsparinger er fradragsberettigede, mens udbetalingerne er skatte- eller afgiftspligtige. Skattebegunstigelsen består altså ikke i, at pensionsordningerne er skattefrie, men i, at beskatning først sker på udbetalingstidspunktet.
I dag kan bidrag til præmier til bestemte pensionsordninger således fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, uanset om indbetalingerne sker til et dansk eller grønlandsk livs- og pensionsselskab. Pensionsudbetalinger medregnes til den skattepligtige indkomst og for de personer, der er fraflyttet landet ved udbetalingerne af pensionen ophører skattepligten til Grønland.
Der ind- og udbetales mange millioner til og fra skattebegunstigede pensionsopsparingsordninger og hovedparten i dag er tegnet i danske livs- og pensionsselskaber. De grønlandske samfund bør derfor have en betydelig interesse i en vis regulering af disse pensionsopsparingsordninger, både fordi så store beløb kan have en væsentlig betydning for samfundsøkonomien og som bskatningsobjekter.
Det er derfor ikke ligegyldigt, set ud fra samfundsøkonomien, hvor pensionsopsparingen og beskatningen finder sted i rigsfællesskabet.
Derfor bør der rejses et politisk spørgsmål om det grønlandske samfund fortsat skal give afkald på beskatningsretten for de pensionsudbetalinger, der finder sted uden for Grønland.
I dag er SISA og PFA Soraarneq stiftet, hvorfor de institutionelle rammer for grønlandske pensionsopsparinger er til stede, lige som SISA og PFA Soraarneq er underlagt en lovgivning, der gennem lovens regler skaber størst mulig sikkerhed for, at et livsforsikringsselskab til enhver tid kan leve op til sine forpligtelser.
Derfor bør det være naturligt at ændre fradragsregler, således at der kun indrømmes fradragsregler til pensionsordninger i grønlandske pensionsselskaber/-kasser. Samtidig bør vi nøje overveje om ikke Grønland bør have beskatningsretten og dermed provenuet ved udbetaling af pensionen for personer, der er fraflyttet fra Grønland gennem indgåelse af en såkaldt kildelandsbeskatningsaftale med Danmark, således pensionsudbetalingerne kun kan beskattes i Grønland, og dermed undgå dobbeltbeskatning.
Som bekendt er der mellem Danmark og Grønland indgået en dobbeltbeskatningsaftale, som indebærer, at personer undgår dobbeltbeskatning, ligesom aftalen regulerer fordelingen af beskatningsretten mellem Grønland og Danmark for personer, indkomster m.v. med tilknytning til begge lande.
Det bør dog være et centralt ønske fra grønlandsk side, at have retten til at beskatte fraflytttede personer, som ”medens de var skattepligtige i Grønland” har fået fradrag ved grønlandsk beskatning, når de senere efter at have været fraflyttet til Danmark får udbetalingerne fra pensionsordningen. I gennem de senere år er det da også tendensen inden for EU, hvor landene, f.eks. Danmark, har søgt at indgå kildelandsbeskatningsaftaler med de øvrige europæiske lande for at undgå skatteflugt for pensionister.
Jeg er af den grundlæggende opfattelse, at alle selvsagt skal have ret til at placere deres pension, hvor de nu finder det bedst, men i de tilfælde hvor samfundet bidrager med skattebegunstigelse af en pensionsopsparing under opsparingsperioden, bør samfundet have ret til at beskatte udbetalingerne af pensionerne.
Men jeg er af den opfattelse, at skattereglerne bør være udformet på en sådan måde, at alene dem, der placerer deres pensionsopsparing i et grønlandsk pensionsselskab/ -kasse skal have ret til at fratrække indbetalingerne i skat, ligesom Grønland alene bør have beskatningsretten og dermed provenuet ved udbetaling af pensionerne for fraflyttede peersoner ved at søge at indgå en kildelandsbeskatningsaftale med Danmark og de øvrige nordiske lande.
Med dette indlæg skal jeg herved søge partiernes vurderinger desangående samt Landsstyrets samlede visioner og planer for dette område.
Med ønsket om en god debat.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..
Så er det Landsstyremedlemmet for Finanser, der kommer med en besvarelse.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.
Landsstyret deler Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansens principielle betragtninger om, at der kun bør gives fradrag for indbetalinger til grønlandske pensions- og livsforsikringsselskaber samt grønlandske pensionskasser, og at alle udbetalinger fra disse bør beskattes i Grønland, såfremt de har opnået grønlandsk skattebegunstigelse.
Da Landstinget på efterårssamlingen 2000 for at styrke pensionsopsparingen vedtog, at den indbetalte præmie til en rateforsikring i pensionsøjemed skulle kunne fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, blev det stillet som en betingelse, at de omhandlede rateforsikringer i pensionsøjemed skulle tegnes i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der havde hjemsted i Grønland. Dette var muligt, fordi PFA Soraarneq, Aktieselskabet, var blevet stiftet med virkning fra 1. juli 2000.
For rateforsikringer gælder således allerede det princip, at er kun er fradrag for præmier indbetalt til et grønlandsk livs- og pensionsforsikringsselskab.
At der ikke gælder det samme for pensionsordninger med løbende udbetalinger og for tjenestemandspensioner er historisk betinget.
Fra skattens indførelse i Grønland og frem til stiftelsen af SISA og PFA Soraarneq eksisterede der ikke pensionskasser eller livs- og pensionsforsikringsselskaber i Grønland. Dette var baggrunden for, at man bestemte, at der kun skulle være fradragsret for præmieindbetalinger til danske pensionskasser og livs- og pensionsforsikringsselskaber.
I 1979 indgik Landsstyret en dobbeltbeskatningsaftale med Danmark om, at pensionsudbetalinger fra danske pensionskaser og livs- og forsikringsselskaber til personer i Grønland, alene kunne beskattes i Grønland, mens Danmark omvendt kunne beskatte pensionsudbetalingerne til personer i Danmark, uanset at disse personer havde fratrukket deres pensionsindbetalinger i deres grønlandske indkomst.
En ændring af de skattemæssige regler fra fradrag og beskatning pensionsbidrag, som foreslået af forslagsstilleren, er ikke anbefalingsværdig, før tjenestemandspensionerne er hjemtaget og de indgåede overenskomster på arbejdsmarkedet er ændret vedrørende pensionsindbetalinger.
I dag er det sådan, at Hjemmestyret og Kommunerne afdækker pensionsforpligtelserne over for tjenestemænd ved at indbetale et månedligt beløb til Finansministeriet, som så udbetaler de løbende tjenestemandspensioner, når de bliver aktuelle.
For mange grupper af overenskomstansatte gælder, at Hjemmestyret og kommunerne er overenskomstmæssig forpligtet til at indbetale pensionsbeløbene til danske pensionskasser.
Såfremt tjenestemandspensionerne ikke er hjemtaget, vil det foreslåede principskifte medføre, at Danmark også vil kunne beskatte de tjenestemandspensioner, som udbetales til personer bosat i Grønland.
Såfremt overenskomsterne ikke ændres, vil det for de overenskomstansatte medføre, at de ikke vil kunne fratrække de indbetalte pensionsbeløb, og tillige må tåle en beskatning af de udbetalte pensionbeløb, når de bliver aktuelle.
Endelig vil det foreslåede principskifte medføre, at en væsentlig del af det årlige ”kompensationsbeløb” fra Danmark på ca. 20 millioner kroner vil bortfalde, fordi det ydes netop pga. pensionsordninger tegnet i Danmark.
Et er således principielle betragter. Et andet er praktisk virkelighed.
Som tilkendegivet indledningsvis deler Landsstyret Landstingsmedlemmets principielle betragtninger. Landsstyret følger således nøje udviklingen på området med henblik på relevante tiltag, når de bagvedliggende begrundelser er tilstede.
Adgangen til afgifsfrit at hjemtage danske pensionsordninger, senest ved ændring af den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale i juni 2002, er et sådant tiltag. Men et totalt principskifte vil for indeværende få ganske alvorlige negative økonomiske og arbejdsmarkedspolitiske konsekvenser. På det rigtige tidspunkt agter Landsstyret således at nå det principielle mål, som tilkendegivet af Landstingsmedlemmet.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..
Vi går over til partiernes ordførere. Først Ole Thorleifsen, Siumut.
**********
Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut.
ilanngaatigineqarsinnaanissaannik Inatsiartuni ilaasortap Jørgen Wæver Johansenip oqaluuserinninnissamik siunnersuutaanut Siumut-mit imatut oqaaseqassaagut.
Siumumit paasilluarsinnaavarput aningaasat nunatsinni uninngatinneqarnissaannik siunertalimmik eqqarsaatersorneq. Maannamut Namminersornerullutik Oqartussat ilitsersuutinut inissialiornermullu aningaasaliinissaat naatsorsuutigineqartuartarsimavoq.
Kisiannili tamatuma kingunerisimavaa inuit illuni inissianilu najugallit attartortutut inissisimajuaannarnerat. Periarfissaqaratik nammineq ininiminnik illuminnilluunniit pigisaqarlernissaminnut.
Tamatumalu
kingunerisaanik Namminersornerullutik Oqartussat aningaasaataasa ?.. akueriuminaatsipparput. Taakku siunertanut allanut
atorsinnaagaluaratsigit.
Disse midler kunne blive brugt til andre formål. At have en målsætning om, at bane en vej for, at samfundet skal have større værdier, er det meget væsentligt, at have viden om, hvilken vej vi skal gå.
I disse år bliver en stor sum penge udført fra Grønland og for at kunne begrænse dette, anser vi i Siumut det eneste vej hertil, at åbne en vej for at pensions- og livsforsikringer forbliver i Grønland. Tvungen pensionsopsparing blev først indført i 1989 i Danmark og i løbet af forholdsvis kort tid er de store summer, som livs- og pensionsforsikringsselskaber begyndt at arbejde i samfundet.
Sådanne succesfulde erfaringer betragter vi som gode muligheder. Derfor vil vi fra Siumut blive ved med at fremhæve vores tidligere målsætninger og fremkomme med en anbefaling til hele Landstinget, at opsparingen med pensionsforsikringsselskaber samt en lovpligtig boligopsparing nu seriøst skal opnås.
Hvis der åbnes mulighed for, at Grønlands hjemmestyre kan sælge obligationer, så vil pensions- og livsforsikringsselskabers mulighed for at købe, blive en fordel for økonomien. Endvidere vil etablering af en boligbyggerifond, kan pensions- og livsforsikringsselskaber deltage som finansieringskilder.
Hvis befolkningen kan deltage med boligopsparing kan de få mulighed for med billigrente, at optage lån fra boligbyggerifonden, der er finansieret af pensions- og livsforsikringsselskaber samt fra obligationerne.
Siumut har sat sig som mål, at realisere børnetilskud med en pligt til opsparing, uafhængigt af familiernes indtægter. Ligesom dette kan ses af koalitionsaftalen mellem Siumut og Atassut. Ved at aktivere grønlandske pensions- og livsforsikringsselskabers midler her ii Grønland, kan det gennem medfinansiering i erhvervslivet og til boligbyggeri sikre, at folk tilskyndes til opsparing med henblik på, at eje deres egne huse. Vi må erkende, at opsparingen i samfundet pga. samfundsstrukturen har dårlige vilkår.
Vi vil i Siumut fortsat arbejde for, at vi kommer over dette, i arbejdet for at skabe et samfund, der har større selvtillid og større frihed. Det er Siumuts opfattelse, at vi ikke kun skal vente på den rigtige tidspunkt, men skal opfordre Landsstyret til at skabe for fradragsret for præmieudbetalinger for grønlandske pensions- og livsforsikringsselskaber. Tilstrømningen af midler til fonde og skabe mulighed for finansiering hører uløseligt sammen og derfor lægger vi vægt på, at styrke Grønlandske pensions- og livsforsikringsselskabers mulighed for medfinansiering i samfundet.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..
Og den næste er Jensine Berthelsen, Atassut.
Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.
Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansen efterlyser i sin forespørgselsdebat Landstingets tilkendegivelser af de fremtidige regler og visioner for pensionsordninger i Grønland og det har Atassut disse ord at sige.
Jørgen Wæver Johansen har ret i, at det er en fælles opgave, at man vedvarende skal arbejde for en stadig større cirkulation af midler her i landet. Også set i lyset af Grønlands ønske om større politisk og økonomisk selvbestemmelse.
En af vejene til større økonomisk råderum er, at give pensionsselskaberne gunstige vilkår for at lade opsparingerne cirkulere her i landet og grundlæggende er Atassut enig i Jørgen Wæver Johansens betragtninger om, at selskaberne her i landet kan skabe grobund for pensionsordningerne her i Grønland, kan være med til at fremme økonomien og dermed få samfundsøkonomisk fordel ud af disse ordninger. Derfor er vi i Atassut grundlæggende i disse betragtninger.
Jørgen Wæver Johansen påpeger i sit debatoplæg om det grønlandske samfund fortsat skal give afkald på beskatningsretten for de pensionsudbetalinger, der finder sted uden for Grønland og Jørgen Wæver Johansen påpeger, at det bør være naturligt, at ændre fradragsreglerne, således at der kun indrømmes fradrag for præmier til pensionsordninger i Grønlandske pensioner.
Endvidere mener Jørgen Wæver Johansen, at det fra Grønland bør være et centralt ønske, at have retten til at beskatte fraflyttede personer. Endeligt mener forslagsstilleren, at skattereglerne bør være udformet således, at alene dem, der kan sælge deres pensionsopsparing i Grønlands pensionsselskab eller ?kasse, skal have ret til at fratrække indbetalingerne i skat. Vi er i Atassut sikker på, at de ordninger, der her bliver efterlyst i fremtiden kan indføres, men vi er fra Atassut fuldstændig enig med Landsstyremedlemmet for Finanser, at arbejdet med sådanne ordninger skal bearbejdes med mådehold og at en hver skridt skal være velovervejet.
Derfor mener vi i Atassut, at tiden ikke er gunstig for at stavnbinde pensionsopsparingerne ved lovgivning til Grønland.
Eksempelvis har Grønlands Hjemmestyre en meget for Grønland fordelagtig aftale med det danske finansministerium, når det gælder offentligt ansætte tjenestemænds pensionsopsparing samt det offentliges engagement i sådanne opsparinger.
Såfremt denne aftale skulle blive afskaffet er vi i Atassut ikke i tvivl om, at det vil gøre ondt ikke alene på Landskassen, men også kommunekasser, ikke nok med det, så vil det også gå ud over de personer, som er nået pensionsalderen og dermed retten til at bruge de opsparede midler.
Derfor er det yderst nødvendigt, at timingen for ændringerne skal være i overensstemmelse med landskassens og kommunekassens formåen. Forslagsstilleren har således fuldstændig ret i sine betragtninger om, at vi må bane vej for en stor intern cirkulation af midlerne, men realistisk må vi i dag konstatere, at de hjemmehørende pensioner, nemlig PFA, Soraarneq og SISA?s midler endnu ikke rigtig er begyndt at cirkulere her i landet.
De er forpligtet til at passe på midlerne og det er dermed forpligtet til at risikoen for tab ikke skal forringe medlemmernes indestående. Og Atassut er vidende om, at de hjemmehørendes pensionskassers midler i dag i stor omfang bliver kanaliseret bl.a. til danske obligationsmarkeder.
Vi skal fra Atassut udtrykke vores tilfredshed med Landsstyrets arbejde for at gøre det mere gunstigt, at bruge de grønlandske pensionskasser. Eksempelvis har Landstinget således i efteråret 2000 vedtaget, at den indbetalte præmie til en række forsikringer i pensionsøjemed, skulle kunne fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og det blev stillet som en betingelse, at de skulle tegnes i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted i Grønland.
Når det er sagt, så mener vi i Atassut, at det er vigtigt, at lønmodtagerorganisationen skal kunne bestemme hvordan de vil varetage deres medlemmers interesser, når det gælder fælles pensionsopsparinger. Derfor er det meget vigtigt, ikke at skade bevægelsesmulighederne for disse organisationer ved lovgivningsmæssigt at indkredse deres muligheder og såfremt Landstinget skulle vælge at tage sådanne lovgivningsmæssige skridt skal det ske så varsomt som muligt.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..
Den næste er Per Skaaning, Demokraterne.
Per Skaaning, ordfører, Demokraterne.
Fra Demokraterne har vi følgende bemærkninger til forslaget til forespørgselsdebat om de fremtidige regler og visioner for pensionsordninger i Grønland.
I en tid, hvor borgerne i Grønland stiller større og større krav til deres alderdom, er det glædeligt, at Landstingsmedlem hr. Jørgen Wæver Johansen stiller et forslag til en debat om fremtidige regler og ikke mindst visioner for pensionsordninger i Grønland.
Det er desværre beklageligt, at Landsstyret i sit svarnotat udelukkende koncentrerer sig om at redegøre for de nuværende regler og det, at vi slet ikke kommer ind på nogle af de visioner, som Landsstyret har vedr. de ældres muligheder for at modtage pension i fremtiden.
Men forslaget til forespørgselsdebat giver tanker til efterretning og rejser samtidig en lang række spørgsmål, som Landstinget her burde tage en god debat om. En af de spørgsmål, som falder mig først for er: Kan den unge generation, der vokser op i dag regne med at få udbetalt folkepension på samme niveau som i dag, når de engang forlader arbejdsmarkedet. Et umiddelbart svar er nej.
Ser vi på den befolkningsmæssige sammensætning i Grønland kan vi hurtigt konstatere, at vi i den nærmeste fremtid bliver flere og flere ældre medborgere i dette land. Et hurtigt kig i statistikken viser, at den ældre del af befolkningen stiger med næsten 300% inden for de næste 10 til 15 år. Det vil alt andet end lige betyde en massivt pres på Landskassen i form af forskellige offentlige ydelser, hvis vi ikke gør noget ved emnet. Og set i lyset af Grønlands nuværende økonomiske situation, vil det betyde, at vi vil være nødt til at prioritere langt anderledes, hvilket kan have ubehagelige konsekvenser.
Her er det også vigtigt, at huske på, at fremtidens pensionister har været til gode levevilkår og derfor må tænkes at stille større økonomiske krav til deres pensionstilværelsen end nutidens pensionister. Det rejser det spørgsmål, hvordan vi, politikerne, vil sikre den nødvendige levestandard for de stigende antal pensionister i fremtiden.
Som allerede nævnt vil vi i Grønland opleve en gradvis stigning af ældre medborgere i forhold til erhvervsaktive. Denne stigning vil fortsætte helt frem til år 2025. I dag forsørges hver pensionist af 3 erhvervsaktive. Når min generation forlader arbejdsmarkedet, vil der kun være 2 erhvervsaktive til at betale min pension.
Disse tal burde i sig selv give meget stof til eftertanke. Det kommende pres på Landskassen i form af stigende pensionsbyrde kan i princippet kun løses enten gennem en stigning i skattetrykket eller gennem en øget opsparing i samfundet. At hæve skatten er nok ikke en realistisk løsning eller den bedste vej frem.
Derfor bør vi koncentrere os om, at øge opsparingen igennem fordelagtige pensionsordninger. Opsparing til egen alderdom i form af pensioner og forsikringsordninger har aldrig rigtig vundet indpas i Grønland. Vores forbrugsmønster synes stadig at være forankret i den gamle økonomi, hvor man bruger det, man har tjent enten ved arbejde eller fangst.
Et folkeligt engagement og medvirken er imidlertid nødvendigt for, at vi i fremtiden skal have mulighed for at løfte den forsørgerbyrde, som uundgåeligt bliver en realitet i de kommende år. En succesfuld løsning af forsørgerbyrden kræver således, at hvert enkelt borger i Grønland forstår betydningen af og aktivt bidrager til opsparingen i samfundet.
En sådan forståelse stiller store krav til Landsstyret i form af oplysning og ikke mindst udformning af et attraktivt og gennemskueligt pensionssystem. For borgeren selv får mulighed for at vælge, hvordan den enkelte ønsker at indrette sin kommende pension.
Med de nuværende regler gives der desværre ikke borgerne nået incitament til at spare op til sin alderdom. Man får rigtig nok fradrag til sin pension, men da fradraget i skatten er på 40% og beskatningen ved udbetalingen af de sammen 40%, gives der ikke nogen økonomisk gevinst ved at spare op.
Vi fra Demokraterne mener, at vi bliver nødt til at igangsætte helt andre initiativer. For det første handler opsparing til egen pension om tillid. Tillid til at de regler, som vi i dag fastsætter også er gældende, når pensionen skal udbetales. Der må således ikke herske det mindste tvivl blandt borgerne i Grønland om, hvordan den fremtidige beskatning vil være.
Derudover er det nødvendigt, at vi snarest øger opsparingen i samfundet. Det kan gøres ved, at etablere en pensionslovgivning, hvor den enkelte borger får en økonomisk gevinst ved at spare op.
Et eksempel kunne være, at man får fuld fradrag med skatten ved indbetaling og at den fremtidige pensionsudbetaling beskattes lavere. Man kunne også forestille sig en ordning, hvor de grønlandske banker eller andre pensionsinstitutter i Grønland gives mulighed for at tegne kapitalpensioner med de førnævnte fradragsmuligheder.
Det vil yderligere give den gevinst, at jo længere tid bankerne vil kunne disponere over indlåne, jo længere tid vil de også kunne låne dem ud til f.eks. køb af andelsboliger og andre større forbrugsgoder.
Dette vil således kunne understøtte den boligreform, som Landsstyret har igangsat og samtidig akkumulere kapital i samfundet, som vil være gavnligt i den selvstændigsproces, som Grønland er i gang med.
En anden og langt mere drastisk måde at øge opsparingen på er ved at etablere en tvungen opsparing for alle borgere på f.eks. 5 eller 10% af den månedlige lønindkomst. Problemet med en tvungen opsparing er imidlertid, at den sjældent vil have befolkningens opbakning og let kan føre til et forøget lønpres ved kommende overenskomstforhandlinger.
Men det er en mulighed, som Landsstyret må have med i overvejelserne, når den fremtidige pensionspolitik skal tilrettelægges. Pension skal planlægges mange år før pensionstidspunktet. Det gælder både for samfundet og får den enkelte borger. For samfundet gælder det om, at sikre forsørgelsen for den stigende antal pensionister og for den enkelte borger drejer det sig om at tilrettelægge sin opsparing, så den modsvarer de ønsker, man har til sin pension.
Det er derfor Landsstyrets ansvar, at man får folk til at forstå hvilken fordel, det er ved at spare op til sin alderdom, men også at understrege det perspektiv, der ligger i at fremme den økonomiske vækst ved at kunne stille de opsparede midler til rådighed til investeringer i det grønlandske samfund.
Med andre ord en øget opsparing skal sikre vores kommende levestandard. Landsstyret har som tidligere nævnt koncentreret sig om præcisering af de nuværende regler i sit svarnotat. For Demokraterne kunne vi derimod godt tænke os at høre Landsstyrets tanker og overvejelser over nogle af de problemstillinger, jeg har skitseret i dette indlæg.
Jeg vil slutte vores indlæg med nogle bemærkninger til den forespørgselsdebat med at skitsere et nøgletal, som anvendes inden for pensionsbranchen. Hvis du ønsker at opretholde bare din nuværende levestandard, så skal dit pensionsbidrag udgøre 15% af din månedlige indkomst fra den dag, du fylder 25 indtil den dag du går på pension. Tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..
Jeg skal lige udtale, at vi skal passe på med, at vi ikke snakker for hurtigt for vi skal også tænke lidt på tolkene.
Den næste er så Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet. Jeg skal også lige gøre opmærksom på, at når man fremfører noget på dansk, så skal man prøve på, at tale lidt langsommere, således at tolkene også kan følge med.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Med hensyn til Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansens bemærkninger, så har jeg følgende bemærkninger. Jeg er fuldstændig enig med forslagsstilleren, når han siger, at det er vigtigt for alle samfundsparter, at man tager en stilling til spørgsmålet.
Det er også fuldstændigt korrekt, at der skal være flere midler, der skal kunne cirkulere rundt i Grønland og det er sikkert også i alles interesse, at de gør det. Men jeg mener, at når vi ser på længere sigt, så er det vigtigt, at opsparing af eller pensionsopsparing og såfremt det skal gøres mere interessant, så må man også kunne tage nogle skattelettelser med. Og dermed så kan man gøre det mere attraktivt at folk foretager en pensionsopsparing, således at det vil indebære, at der er flere midler, der cirkulerer i Grønland.
Forslagsstilleren må vi også støtte, når han siger, at man indenfor Rigsfællesskabet og den pensionsopsparing, der sker inden for Rigsfællesskabet, og om hvor man foretager denne opsparing og hvor det så bliver beskattet henne. Det er noget, som ikke er uinteressant og det skyldes, at man inden for Rigsfællesskabet, så er det på tide, at man politisk foretager en reform og der skal så ske i samarbejde med de politiske organisationer og ikke mindst mht. til den med henblik på at finde en løsning på pensionsopsparingen.
For lige som forslagsstilleren så mener jeg, at pension med hensyn til pensionsopsparingen så er der mange penge, der blot bliver sendt ud fra Grønland. Så bør man på en eller anden måde og ikke mindst mht. pensionsordningerne i Grønland, som er ret nye, de bør også være med i denne ordning.
Jeg mener, at man på den måde, så kan vi opnå, at ikke så få midler på den måde forbliver i Grønland og det er nok noget af det, vi så på den måde kan opnå.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..
Den næste, der får ordet er Jørgen Wæver Johansen, forslagsstiller.
Jørgen Wæver Johansen, forslagsstiller, Siumut.
Tak. Først vil jeg sige tak til mit forslag til forespørgselsdebat om fremtidige regler og visioner for pensionsordninger i Grønland og til partiernes og Landsstyrets besvarelse.
Og for det andet har jeg i mit indlæg, så vil jeg godt lige kommentere de faldne bemærkninger.
Først så sagde Landsstyret i sit svarnotat, som jeg som det vigtigste har lagt mærke til, at det er Landsstyret, der i princippet støtter mine betragtninger. Og dette er heller ikke mærkeligt på den anden side, fordi man i Landsstyrekoalitionen står:
”Man skal virke for en situation, hvor vi agerer som en selvstændig nation med stadig forøgelse af pengecirkulation af samfundsskabte værdier”, citat slut.
Selvfølgelig har jeg også lagt mærke til, at Landsstyret fremsætter næsten ens forslag, nemlig i forbindelse med dagsordenspunkt 19 foreslår, at provenu fra udenlandske selskaber i forbindelse med skatteligning, så skal så er det ikke selskaberne, men det er kun provenuet, der bliver beskattet, når der bliver udbetalt provenu. Og her har man til formål, at øge så vidt muligt omsætning her i Grønland og det er også helt i orden. Og det bør også være tilfældet.
Jeg håber så på, at Landsstyret har lagt mærke til mht. mit forespørgselsdebat, at min hensigt er præcis det samme, at man så vidt muligt skal have en større omsætning af penge her i Grønland. Men jeg ærgrer mig lidt over, at et af de vigtigste i mit indlæg ikke har reageret på, fordi jeg nævnte i mit afsluttende:
Med dette indlæg skal jeg hermed søge partiernes vurderinger desangående samt Landsstyrets samlede visioner og planer for dette område. I forbindelse med Landsstyrets fremlæggelse med hensyn til de visioner, som bør opnås og planer, dem mangler jeg og her i debatten regner jeg ikke med, at med hensyn til de igangværende sager, så skal vi ikke ind på de tekniske eller paragrafmæssige emner. Og her er det jo det vigtigste, at man får en politisk målsætning omkring noget som de ansatte kan arbejde ud fra.
Det er embedsmændenes pligt og det bør da også være sådan. Og vi ønsker jo alle sammen, at hvilket som helst arbejder bliver udført omhyggeligt og forskellige realiseringer, som Landsstyret nævnte, at når den rette tid kommer, så vil det blive udført. Men vi mht. de politiske rammer og mål, det er jo de klare mål og rammer, vi skal arbejde uden blot at vente med det. Det er så på baggrund af disse med hensyn til realisering, så er det jo de embedsmænd, der skal bane vejen for klare rammer. Og først når det sker, så kan man først opnå den i gåseøjne den rette tid.
Derfor vil jeg godt spørge over for Landsstyret mht. tjenestemandspensionerne og mht. en pensionsordning med løbende udbetalinger. At hvilke planer de har mht. at Grønland får fuld råderet over, fordi hvis det ikke sker, så vil den rette tid nok aldrig komme.
Altså kort sagt, så kan vi, så mener vi, at lige som partiernes ordførere, at de målsætninger, som jeg har nævnt i mit forslag, det er vi enige om. Men vi må spørge, hvornår kan de så blive realiseret? Og jeg mener også som en forpligtelse for os alle sammen, at sikre, at pensionsordninger som landet støtter, at vi skal sørge for, at de har ens vilkår.
Som eksempel så kan man også indbetale ratevis til Nanoq-konto, som i det daglige bliver benævnt ratepension, så har man i dag krav om, at disse betalinger, hvis og såfremt disse kan kunne fratrækkes i selvangivelsen, så skal man have oprettet en pensions- og forsikringsselskab i Grønland.
Og at disse krav er så hensigtsmæssige kan hvem som helst ikke stille spørgsmålstegn ved. Og derfor mht. andre pensionsordninger, så bør man også stille samme vilkår og det er vi vist nok alle sammen enig om.
Og den eneste, der skal realiseres, det er vist det, som vi med vilje bør arbejde for og overgive det som en opgave til tjenestemændene, fordi vi er enig, som det der står i Landsstyrekoalitionen. Man skal virke for en situation, hvor vi agerer som en selvstændig nation ved stadig forøgelse af pengecirkulation af samfundsskabte værdier.
Mht. partiordførerne der vil jeg også rette en tak. Jeg har lagt mærke til, at Siumuts ordfører blandt andet med hensyn til forskellige visioner omkring rettigheder vedr. pensionsopsparing, som er blevet oprettet i 1989 og man nævnte som Landsstyret kan medgive i deres overvejelser. Og Siumut og Demokraterne kom også ind på mht. opsparing til egen bolig om det ikke bør være en forpligtelse. Det er alle disse ting, som er meget interessant at få at vide om Landsstyret har nogle visioner og planer for at få realiseret.
Jeg har også mærke til, at Siumuts ordfører kræver, at man arbejder med hensyn til det grønlandske samfunds- og forsikringsselskaber er dem, der skal have fortrinsret for lige som Jensine Berthelsen fra Atassut sagde og i og med, at man i dag følger de regler, der er gældende for forvaltning, så er det jo penge, der skaber omsætning uden for landet, så bør vi også bane vejen for, at åbne muligheder for at disse midler kan cirkulere i Grønland.
For lige som det blev foreslået, hvorfor Danmark lige som Færøerne ikke kan have nogle obligationer i den danske børs. Så kan det grønlandske pensionsselskaber sælge deres obligationer og dermed også bruge midlerne til boligbyggeri i Grønland. Jeg mener, at det er sådan noget, som vi i henhold til min mening bør vurdere og bør udføre, i stedet for blot at vente på det hele tiden.
Mht. Atassuts ordfører, så kom hun også ind på, at man fra Atassut ikke mener, at tiden er ikke er gunstig at stavnbinde pensionsopsparinger ved lovgivning til Grønland. Og det er heller ikke min hensigt i mit forslag. Jeg mener, at hvem som helst person har ret til at have en opsparing på hvilken som helst område.
Men hvis vi gør noget uden for landet, så skal man heller ikke regne, at der skal være en skattebegunstigelse i Grønland. Og det er så de udenlandske krav, som er tilsvarende. Og jeg er heller ikke helt enig med Atassut, fordi de nævnte, at man fra den danske ministerium og hvis og såfremt vi kom til at stå for tjenestemandspensionerne, så vil udgifterne stige. Idet når vi overtager ansvarsområder fra Danmark, så tager vi også omkostningerne, lige som da vi overtog boligområdet fra Danmark eller da vi overtog andre områder, så tog vi også de udgifter, de har haft.
Og derfor bør denne ikke være nogen hindring, men den tid, der er begrænset da det er mit andet indlæg, så vil jeg kort kommentere de andre partiers indlæg, men generelt så vil jeg blot sige tak til de faldne bemærkninger.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..
Så er det Landsstyremedlemmet for Finanser.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.
Tak. Med hensyn til partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger, dem har jeg lyttet til og i vores vurdering i Landsstyret, så må vi selvfølgelig også medtage Landsstyrets betragtninger.
Med henblik på pensionsopsparing i Grønland, hvor vi også skal se på skattereglerne og det er så også noget, der skal medtages i skattereformen, lige som det også vil blive vurderet der. Og selvfølgelig er det så også noget, som Landstingsmedlemmerne også kom ind på. Og det er selvfølgelig noget, som skal med i den videre vurdering af sagen.
Med hensyn til boligopsparing og en forpligtelse hertil. Det er selvfølgelig noget, vi ikke kom ind på i vores besvarelse, idet det ikke er taget med i forslaget til forespørgselsdebatten, men for det kun er regler og visioner for pensionsordninger i Grønland eller i Danmark eller hvilken forskel, der skal være mellem Grønland og Danmark og hvilken ordning, man skal se på.
Og derfor er der mht. andre opsparingsformer og for at fremme disse opsparingsformer, det har vi så ikke taget med her. Og mht. obligationerne så er det korrekt, at vi på et tidligere tidspunkt under et af møderne også har diskuteret ud fra et forslag fra Per Rosing-Petersen. Og derudover så har vi der hvor flertallet af Landstingsmedlemmerne på det tidspunkt sagde, at vi ikke skulle tage det skridt, som Per Rosing-Petersen ellers foreslog.
Derfor håber vi så også på, at ud fra Grønlands økonomi og ud fra den udvikling, der er, så håber jeg, at vi vil være konkurrencedygtige mht. salg af obligationer. Og det kom Siumtus ordfører også ind på. Og det er blot den korte besvarelse til det.
Og jeg skal også lige komme ind på, at ordningen heroppe i Grønland ikke blot er det, at ordningen er arrangeret sådan, at fordi man ikke kunne foretage pensionsopsparing i Grønland, at man så blot gjorde det i Danmark. Men muligheden for at foretage pensionsopsparing, den mulighed er indført og så har vi også fået en løsning med den danske regering med hensyn til de penge, vi mister med den ordning, hvor vi får en refusion på ca. 20 millioner kroner om året.
Og såfremt vi skal lave om på det eller ændre det, så er det skattefradraget, der sker herfra og når man så flytter til Danmark og begynder at få udbetalt pension, så bliver det så kun skatteberettiget i Danmark og såfremt vi så skal ændre således at det bliver man skal betale skat af det i Grønland, så må vi så også være sikre på, at de penge, vi får refunderet, dem mister vi eller vi mister så de fleste af de penge.
Og derfor skal vi være meget omhyggelige i det videre arbejde og også se på alle de økonomiske konsekvenser. Og dem, der så er begyndt at foretage en pensionsopsparing, de skal så selvfølgelig også inddrages såfremt der skal ske ændringer og det mener jeg også, at Demokraterne meget klart sagde.
Og foretager man en pensionsopsparing, så må man også kunne regne med hvilke konsekvenser det måtte få og at det så også skal ske ud fra den start, man så var startet med.
Og da det meste af det, som Demokraterne har været inde på, at så Landsstyret så ikke ahr været inde på det. Og til det skal jeg nævne, at såfremt det har været grundlaget for forespørgselsdebatten, så var vi selvfølgelig kommet ind på det. Men pensionsopsparingen og beskatningen af disse, det er det, man principielt har været inde på. Og muligheden for at foretage opsparing og såfremt vi så skal gøre det som en forpligtelse således at såfremt man ikke placerer opsparingen i Grønland, men placerer dem i Danmark? Så kan de ikke fratrækkes i selvangivelsen og det er så det, der har været grundlaget for vores besvarelse.
Og jeg skal blot nævne igen, at partierne og Kandidatforbundets og de bemærkninger, de har sagt, der vil vi selvfølgelig, mens selvfølgelig også forslagsstilleren, der vil Landsstyret selvfølgelig også bruge som et grundlag i det videre arbejde. Men jeg håber så også på, at vi så kan finde en løsning, som vi alle sammen kan leve med.
Jeg er også glad for, at forslagsstilleren siger, at vi fra Landsstyrets side siger, at vi principielt er enig med forslagsstilleren og at det bl.a. nogle af de mål, vi har sat os i vores arbejde i Landsstyret.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..
Og så Jørgen Wæver Johansen.
Jørgen Wæver Johansen, forslagsstiller, Siumut.
Tak. Selvfølgelig er jeg ikke helt tilfreds med det svar, jeg har fået. Årsagen til mit forslag og grundlaget herfor står meget klart i begyndelsen af mit forslag, om hvilke visioner og fremtidige regler, Landsstyret har og da det så ikke ser ud til der er det, så vil jeg blot bede om, at man er opmærksom på, som samtlige ordførere var inde på, måske lige med undtagelse af Atassut, hvor man så overfor Landsstyret gav udtryk for, at Landsstyret bør foretage initiativer i det område.
Og jeg forstår fra Landsstyrets side, at man agter at gøre det, men jeg blot at høre hvornår man så i så fald vil fremlægge noget. Vi kan jo ikke vente i al evighed. Derfor vil det være dejligt om hvornår Landsstyret agter at fremsætte over for Landstinget, som kan danne grundlaget for den videre debat og jeg regner også med, at selvom Inuit Ataqatigiit ikke er kommet med kommentarer, at de måske vil kunne støtte det. Men jeg glæder mig til at forfølge alle disse spørgsmål på et senere tidspunkt og man skal også være sikker på, som Anthon Frederiksen på vegne af Kandidatforbundet også var inde på, at det ikke er så få midler, der her er tale om.
Og jeg glæder mig også til, at Selvstyrekommissionens betænkning, når den så udkommer, så har de også vurderet den omsætning eller pengecirkulation, der er i Grønland. Og her gør man også opmærksom på, at der er en masse midler, der blot går ud fra Grønland og dermed ikke cirkulerer i Grønland. Og derfor er nærværende forslag et af hullerne. Skal vi have en større omsætning i Grønland, så må vi arbejde mere ihærdigt for at få realisere noget og virkelig gøre noget ved det.
Og det er ikke sådan, at vi til evig tid skal vente på hvornår der så kommer denne fremlæggelse fra Landsstyrets side. Og jeg vil gerne sige tak til samtlige ordførere for deres bemærkninger og jeg håber også på, at vi på et eller andet tidspunkt hører noget om Landsstyrets visioner på området på et eller andet tidspunkt.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..
Og dermed er nærværende dagsordenspunkt færdigbehandlet og det samme gælder for selve mødet for i dag.