|
Dagsordenspunkt 81-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
13. mødedag, mandag den 24. marts 2003, kl. 13:01
Forslag til forespørgselsdebat om genfordeling af byrde‑ og opgavefordelingen mellem Grønlands Hjemmestyre, kommunerne og bygdebestyrelserne med henblik på en mere fleksibel og billigere ordning.
(Kuupik Kleist)
Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Kuupik Kleist, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Jeg har stillet forslag til forespørgselsdebat, og jeg har følgende begrundelse:
I de senere år drøftes spørgsmålet om at offentlig forvaltning bør ske på en mere fleksibel, billigere og i bedre tilpasset måde for samfundet. Det er ligeledes et ønske fra alle sider, at kompetencen bliver decentraliseret igen.
Inuit Ataqatigiit mener, at det for at opnå disse mål nøje bør undersøges og drøftes, om hvilke arbejdsområder i landets regioner, kommuner og Grønlands Hjemmestyre, der kan decentraliseres.
Erfaringen viser også, at det bør fastlægges nærmere, hvilke instanser der er ansvarlige for hvilke områder.
Og med hensyn til anlægsområdet, så kan jeg nævne, at med hensyn til det offentlige boligbyggeri m.v. gælder en medfinancieringsordning. Når der er tale om større anlægsarbejder, sker det, at direktorater og kommuner afventer hinandens initiativer, hvilket resulterer i, at anlægsarbejdet ikke kan færdiggøres til planlagt tid.
Det må sættes som et mål, at anlægsmidler til kommunerne i sin helhed bliver bevilget til kommuner eller regioner. Derved vil kompetencespørgsmålet afgøres klart, beslutninger vil ske tættere på befolkningen, og man kan så håbe på, at anlægsarbejder bliver gennemført hurtigere.
Og med hensyn til skatteforholdene, så kan jeg sige, at i og med, at befolkningsgrundlaget i vort land er lille, kunne skatteforvaltningen uden større problemer placeres i ét direktorat. Dette direktorat skulle så sørge for skatteinddrivelsen, med efterfølgende fordeling til kommunerne.
Satser vi på en samlet ordning, bør der indføres ens skattegrundlag i hele landet. I henhold til herskende forhold er mindrebemidlede kommuner de kommuner, hvor skatteprocenten er højest, og hvor borgerservicen er mindst. Omvendt betales der mindst skat i økonomisk bedre stillede kommuner.
Og med hensyn til kompetenceforholdene for bygdebestyrelserne, så kan vi sige, at vi har erfaret, at de kompetenceforhold, der overlades til bygdebestyrelserne varierer alt efter viljen til at overføre kompetence fra de enkelte kommunalbestyrelser. Ansvar og pligt til bygdebestyrelser bør gøres mere ensartede, uden at lade kommunalbestyrelserne være afgørende. Og der bør sættes mindstekrav for bygdebestyrelsernes ansvarsområder på landsbasis.
Andre eksempler der kunne nævnes, kunne være om kommunerne hver for sig bør have teknisk forvaltning? Om det er muligt at forbedre sundhedsbetjeningen ved omlægning af organisationen , og om borgerservicen kunne forbedres ved større samarbejde kommunerne imellem, og om kompetenceforholdene dermed kunne decentraliseres.
På baggrund af ovennævnte eksempler vil jeg spørge Landsstyret, om det har vilje til at fremlægge en samlet plan for Landstinget, samt hvornår det kan ske?
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og det er Landsstyremedlemmet for finanser der kommer med en besvarelse.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.
Landsstyrekoalitionen har aftalt at der i denne valgperiode skal arbejdes for en ny kommunalreform i tæt samarbejde med KANUKOKA.
Landsstyret har endvidere som mål, at der skal arbejdes for nedbringelse af de offentlige udgifter til tjenesteydelser samt en bedre styring af anlægsudgifter. Byrde- og opgavefordelingen mellem Hjemmestyret, kommunerne og bygdebestyrelserne skal revurderes i samarbejde med KANUKOKA og Bygdeforeningen med henblik på yderligere spredning af beslutningsprocessen. Endelig skal der arbejdes på en bedre koordinering af Hjemmestyrets og kommunernes tjenesteydelser med henblik på at undgå dobbelt administration. Landsstyret er således enig i en række af de synspunkter som Landstingsmedlem Kuupik Kleist giver udtryk for i sit forslag.
En kommunalreform er dog et endog meget omfattende arbejde, og landsstyret har i de cirka to måneder, vi har siddet måtte koncentrere indsatsen omkring de punkter, som ikke blev færdiggjort på Landstingets efterårssamling i 2002, herunder også Forslag til Finanslov for 2003. Landsstyret vil arbejde med en kommunalreform.
Men jeg vil gerne benytte mig af lejligheden for at nævne to konkrete initiativer som Landsstyret har igangsat på dette område. I forbindelse med bloktilskudsforhandlingen med KANUKOKA om bloktilskuddet for 2004 har parterne aftalt, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal udarbejde forslag til regelsæt omkring anlægsaftaler.
I Direktoratet for Infrastruktur og Boliger er der nedsat en arbejdsgruppe, som arbejder med procedurer, metoder og værktøjer med det formål at sikre en hurtigere og mere effektiv og overskuelig sagsgang. I denne arbejdsgruppe deltager KANUKOKA. Anlægsområdet kan givetvis organiseres mere hensigtsmæssigt end i dag. Men Landsstyret finder det også vigtigt at holde fast i en samlet central prioritering af anlægsmidlerne, for at sikre en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig anvendelse af anlægsmidlerne og for at det store offentlige kapitalapparat bliver vedligeholdt.
På skatteområdet pågår der i øjeblikket drøftelser mellem Skattedirektoratet og KANUKOKA om et selskabsligningsprojekt, hvor arbejdsgiverkontrol og selskabsligning centraliseres i Skattedirektoratet. Hvis Skattedirektoratet skal overtage disse opgaver fra kommunerne kan erfaringerne herfra indgå i eventuelle overvejelser om en fælles ligning af personskatterne. Vi skal dog ikke glemme at lokalkendskabet og nærheden til borgerne også spiller en vigtig rolle.
Med disse bemærkninger ser jeg frem til debatten i Landstinget.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Vi går over til partiernes ordførere. Først Jens Napaattooq, Siumut.
Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.
Tak. Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Hr. Kuupik Kleist på vegne af Inuit Ataqatigiits forslag til forespørgselsdebat om genfordeling om byrde- og opgavefordelingen mellem Grønlands Hjemmestyre, kommunerne og bygdebestyrelserne med henblik på en mere fleksibel og billigere ordning.
Med hensyn til forespørgselsdebatten med henblik på en ordning, kan der ikke herske tvivl om og der kan ikke sættes spørgsmålstegn ved, at det grønlandske samfund lever i et meget langstrakt land der ikke umiddelbart kan sammenlignes med andre land, og derfor er der meget væsentligt i vores udvikling og tilpasning, at der gennem grundige forbedringer af samfundets økonomi, i de vidt forskellige vilkår og miljø for befolkningen i det grønlandsk bosteder uden af skade den nære kompetence er meget væsentligt, at vi som folkevalgte med vedvarende nye tiltag gør nye forbedringer.
På dette grundlag er vi i Siumut på flere områder enig i og tilfredse med den fremlæggelse som Landstingsmedlem Kuupik Kleist gør i sit forslag. Uden at gentage Landsstyrets svarnotat til forslagsstillerens forslag skal vi blot nævne, at der til denne vigtige opgave og med respekt for den lokale kompetence også skal lade dem deltage i processen, glæder vi os i Siumut til med sædvane at deltage i arbejdet med udstikkelsen og det næste skridt er videreudvikling.
Hvis vi ser tilbage i vores historie, hvor KGH blev drevet samlet under et til i dag, hvor der er sket en fordeling af organer, selskaber og tænker man på vores nuværende status, udføres der i dag en meget omfattende administration. Fra Siumuts side er vi glade for at der er vilje til at reducere den omfattende administration så den tilpasses til det grønlandske samfund på 56.542 borgere, og at det ikke kun bliver ved ord. Og vi glæder os til at deltage i dette arbejde.
Endvidere er vi glade for, at A/S Boligselskabet INI’s monopolvirksomhed inden for byggeriet nu i dag bliver historie igennem forordningen, og at man derved undgår dobbeltadministrationen, og således på den måde parerer dobbeltadministrationen i de mindre byer og bygder.
Med udgangspunkt i den nuværende status for byrde- op opgavefordelingen mellem Grønlands Hjemmestyre, kommunerne og bygdebestyrelserne befinder vi os midt i spændende opgaver. Det næste skrift med tværkommunalt samarbejde mellem kommunerne, muligheden for at kommuner kan slås sammen samt regionalt udvikling er en af de spændende opgaver.
Vi ligger i Siumut vægt på, at der ved beslutninger på dette område, er en deltagelse mellem parterne gennem et tæt samarbejde, og i Siumut glæder vi os til at deltage i Landsstyrets arbejde med kommunalreformen.
Vi er ikke i tvivl om og finder det hensigtsmæssigt at skridtene i tæt samarbejde med befolkningen, vil blive taget i henhold til valgkampens målsætninger i tæt samarbejde med de relevante parter med opnåelse af gode resultater.
For at der kan ske undersøgelser af flere spørgsmål om ansvarspåtagelse i regionerne, vil vi opfordre Landsstyret snarest muligt til at nedsætte et hurtigt arbejdende arbejdsgruppe i tæt samarbejde med KANUKOKA og andre parter.
Endvidere vil vi fra Siumut opfordre til at arbejde for udbygning af bygdebestyrelsernes kompetence og deres økonomiske medansvar med kommunerne.
Med disse bemærkninger glæder vi os til at deltage i forespørgselsdebatten.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste er Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. I betragtning af, at de kommunale udgifter i årene 1998 til 2003 er steget med 105 mio. kr. fra 390 til 495 mio. kr. ville det være af interesse at få belyst årsagerne til den voldsomme stigning. Stigningen er på 26-27 %, dertil vil det være retfærdigt at konstatere, at en så stor stigning i driftsudgifterne er en gennemsnitlig beregning.
Ifølge KANUKOKA’s oplysninger skyldes en så stor en stigning hovedsagelig Nuuk Kommunea forøgelse af sine udgifter med op til 60 %. Er dette mon et bevis på, at de enkelte kommunernes gode økonomiske muligheder ved en tilfældighed er blevet en afgørende faktor i disse forhold?
Derfor er Landstingsmedlem Kuupik Kleists forslag et bevis på, at det er overordentligt nødvendigt med en reform af fordelingsproceduren. Skyldes dette udelukkende de gunstige konjunkturforhold, det vil sige fra slutningen af 1990’erne til og med 2000, hvor der var en konjunkturstigning i Grønland eller hvor en betydning har Hjemmestyrets overdragelse af byrde igennem en landstingslov til kommunerne haft ved en så stor en stigning.
Ifølge kommunernes landsorganisation oplysninger skal alene huslejereguleringen udregnes på ny for 3. gang i år før marts i samtlige kommuner med administrative byrde til følge. Det er således at de store byrde kommunerne belemres med - blandt andet skyldes at Hjemmestyret ikke altid velovervejede beslutninger. Hjemmestyret forhandler hvert år med Kommunernes Landsorganisation om de kommunale bloktilskud. Dette har været kutymen i adskillige år.
Inuit Ataqatigiit mener, at det er tiden til en fastlæggelse af retningslinier på lang sigt med hensyn til de mål, der er sat til samfundsstrukturen, i forbindelse med hvilke ansvar kommunerne og Hjemmestyret skal varetage.
Som det også fremgår i Landsstyrets eget svarnotat til vort forslag, er det ikke vores forventning eller formål, at Landsstyret på nuværende tidspunkt fremlægger sine planer omkring de kommunale reformer. Det er af større vigtighed, at landstingspartierne får mulighed for bl.a. at tydeliggøre deres mærkesager fra sidste valgkamp, og dette dokumenterer jo også af at det er en forespørgselsdebat og ikke et beslutningsforslag..
Det er af overordentlig betydning, at parterne er beredte ved ændringer af procedurerne omkring kompetence- og ansvarsfordelingerne mellem Hjemmestyret og kommunerne. Såfremt de tiltag til forenklinger, billigere drift samt bedre servicering af forbrugerne, ikke er velforberedte, kan det have en modsat effekt end formålet, som forsøgsordningen sidste år med kommunernes overtagelse af bevillingskompentencen til handicapforsorgen har vist.
Ifølge det foreløbige regnskab for 2002, hvor bevillingerne til ordningen var på 68 mio. kr., har udgifterne beløbet sig til 92 mio. kr., en forøgelse på 36 % end forventet. Ved sådan en overskridelse af udgifterne til sådan et godt formål, nemlig realisering af nærdemokratiet, kan man konstatere, at det hovedsagelig skyldes, at direktoraterne ikke har udarbejdet tilfredsstillende retningslinier til kommunerne for overtagelse af ansvaret, og ved en reform af byrde- og ansvarsfordeling bør man drage lære af dette.
Det er glædeligt at få oplyst fra Kommunernes Landsorganisation, at bestræbelserne for kommunernes indbyrdes større samarbejde samt centralisering af andre opgaver allerede er med i deres overvejelser.
KANUKOKA erkender, at kommunernes muligheder for at færdiggøre alle opgaverne på tilfredsstillende vis er begrænsede. Derfor har vi fra starten konstateret, at en projekt om centralisering i Skattedirektoratet af erhvervsvirksomhedsligning allerede er med i Kommunernes Landsforenings overvejelser. Landsforeningen regner med, at det alene ikke vil være en forenkling for kommunerne, men en årlig indtægtsforøgelse på op til 10 mio. kr. årligt. Dette er formodentligt et bevis på fornuften i vor meninger om at centralisere hele skatteområdet B ligesom det er vores mening fra Inuit Ataqatigiit..
Af andre vigtige ansvarsområder, som kan uddelegeres til regionerne B første omgang nabokommunerne imellem B kan eksempelvis være byggeri og anlæg samt erhvervsudvikling. Dette harmonerer med Inuit Ataqatigiit=s forslag i midten af 1990-erne om regional udvikling, som blev tiltrådt af Landstinget.
Deri ligger ventelig en større samarbejdsvilje kommunerne imellem, som sandsynligvis kan munde ud i ønske om kommunesammenlægninger. Dermed kan der banes vej for fælles planlægning nabo kommuner imellem.
Uddelegering af større ansvar til bygdebestyrelserne, som blev fastlagt allerede i midten af 1990-erne, og som føres ud i livet ude i kommunerne med store forskelle, harmonerer ikke med målet om uddelegering af ansvar og forpligtelser. Inuit Ataqatigiit skal derfor opfordre Landsstyret i samarbejde med Foreningen for bygdebestyrelserne til, at der med det første udarbejdes ensartede retningslinier for kommunerne med henblik på uddelegering af ansvar og forpligtelser.
Kontakter med de bygdebestyrelser som har fået større beføjelser, taler deres tydelige sprog om glæden og lettelsen over endelig at blive fri for de mange telefoniske og skriftlige henvendelser til kommunalbestyrelsen eller dennes forvaltninger, hvor de fleste normalt aldrig bliver besvaret. Glæden over endelig at blive fri for denne skyggeboksning bør haste det med at få ikraftsat også for alle de andre bygdebestyrelse.
Det burde være en selvfølge, at bygdebestyrelser i mange bygder får deres lovhjemlede beføjelser i lighed med andre folkevalgte. Følelsen af ingen beføjelser at have for anliggender vedr. den bygd og befolkning for hvilken, man er valgt til at forvalte, får mange til blot at opgive deres kamp for efter nærhedsprincippet at rette op på mange forhold, som alt for mange kommunalforvaltninger ingen forudsætninger eller meget begrænsede forudsætninger for at forstå.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste er Jensine Berthelsen, Atassut.
Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.
Landstingsmedlem Kuupik Kleist fra Inuit Ataqatigiit´s, forslag til forespørgselsdebat, som berører samfundsstrukturen og er interessant, går på genfordeling af byrde- og opgavefordelingen mellem Grønlands Hjemmestyre, kommunerne og bygdebestyrelserne med henblik på en mere fleksibel og billigere ordning, og til det har vi fra Atassut følgende bemærkninger:
Først gennem finanslovsforslaget for i år og dernæst gennem fremlæggelsen af den politisk økonomiske redegørelse anbefaler Landsstyret tiltag til ændring af samfundsstrukturen, idet det ikke alene er vigtigt at føre en forsvarlig økonomisk politik, men at vi også i vore bestræbelser for på alle områder at få og bane vejen for større selvbestemmelse, hele tiden må genvurdere de processer vi gennemgår og de veje vi har valgt, for at sikre fremtiden, og ligeså meget for at sikre de næste generationers videre drift af vort land. Foranlediget af nævnte grunde må vi være indstillet på at finde fælles fodslag.
Kulegravning af og udarbejdelse af reguleringer indenfor fordeling af byrde- og opgavefordelingen mellem Grønlands Hjemmestyre, kommunerne og bygdebestyrelsernes er en del af meget tunge områder. Vi finder det yderst vigtigt i Atassut, at Grønlands Hjemmestyre, kommunerne og bygdebestyrelserne, og ikke mindst samtlige borgere i fællesskab bestræber sig på at finde fælles løsninger.
At Landsstyret til Landstinget vil fremsætte lovforslag på grundlag af de målsætninger der er nået i samarbejdet mellem KANUKOKA, KANUNUPE og Grønlands Hjemmestyre, og at man på sigt også vil arbejde for fremlæggelse af nødvendige lovreguleringer af eksisterende love, er vi i Atassut indstillet på at være med i og støtte. Der skal således heller ikke herske nogen tvivl om, at Atassut´s repræsentanter i byer og bygder ansvarsfuldt vil involvere sig og arbejde med.
Kuupik Kleist efterlyser realisering af tidligere debatter om, at den offentlige forvaltning bør ske på en mere fleksibel, billigere og i bedre tilpasset måde for samfundet, til det skal vi fra Atassut fremkomme med følgende bemærkninger til de enkelte punkter:
Kuupik Kleist udtaler, at der fra alle sider er ønske om at medansvaret skal decentraliseres igen. Vi vil helst fra Atassut udtale, at vi ønsker at medansvaret skal forøges. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at demokrati af mange bliver betragtet som påtagelse af medansvar. Så sent som for nylig blev det af Ungdomslandstinget understreget, hvor vigtig det er at realisere tanken om demokrati, og vi er i Atassut fortrøstningsfulde ved at konstatere, at de unges målsætning er at tage medansvar i lovgivningsarbejdet.
At det bør synliggøres, hvem der har kompetence til hvilke arbejdsområder udtaler forslagsstilleren, og det er fuldstændig korrekt. Vi må nøje vurdere, hvad der er mest hensigtsmæssigt omkring placering af kompetenceområderne. Når vi i Atassut har sagt det, skal vi videre sige, at vi fastholder at vi ikke skal decentralisere bare for at decentralisere, eller centralisere bare for at centralisere.
De områder der kan decentraliseres skal decentraliseret, hvis det kan betale sig, og nødvendige centraliseringer må foretages. Det må med omhu undersøges, hvordan kompetence kan decentraliseres til gavn for alle.
Med hensyn til byggeri sker der det, at afventning af hinandens initiativer resulterer i at anlægsarbejdet ikke kan færdiggøres til planlagt tid. Men Kuupik Kleists forslag om, at anlægsmidlerne til kommunerne i sin helhed fremover bliver bevilget til kommunerne, kan vi umiddelbart ikke tilslutte os i Atassut.
I stedet for at man fortsætter med at fjerne eller overføre de midler der er sat af i budgetoverslagsårene, må Anlægs- og Renoveringsfonden stå for, at midlerne bliver brugt efter hensigten.
Vi mener i Atassut, at vi må arbejde for at give Anlægs- og Renoveringsfonden større kompetence. Dette kan blandt andet ske ved, at der bliver etableret et koordineringsudvalg besat af personer udpeget af kommunerne og Grønlands Hjemmestyre.
Fordi vi foretrækker denne løsning betyder det ikke at vi er for forsinkelserne. Der bliver hvert år overført midler til fonden, og midlerne er som regel øremærkede, og der vil jo altid være midler i fonden, og med udgangspunkt i størrelsen af midlerne i fonden er det sikker, at midlerne kan få en større positiv effekt for samfundet, hvis der bliver oprettet effektiv styring.
Med hensyn til skatteområdet forslår Kuupik Kleist, at skatteområdet bliver placeret i eet direktorat og at dette direktorat skal stå for fordeling af skattemidlerne til kommunerne. Samtidig foreslår Kuupik Kleist blandt andet, at der bliver indført samme skat over hele landet, som vist nok har til formål, at man derved kan afhjælpe kommuner med økonomiske vanskeligheder. Vi mener i Atassut, at dette ikke er vejen.
Det er korrekt, at den store administration indenfor skatteområdet kan reduceres til gavn for alle, men vi kan i Atassut ikke tilslutte os tanken om samme skattegrundlag i hele landet. Når vi taler om decentralisering kan vi jo ikke i samme åndedrag fratage andre kompetencer.
VI må ikke fratage kommunerne deres selvstændighed i styring af økonomi. Vi må til gengæld hjælpe de økonomisk svagere stillede kommuner, der på ansvarlig vis arbejder for at rette op på deres økonomi, ved at de bedre stillede at kommuner og Grønlands Hjemmestyre sammen finder de mest hensigtsmæssige foranstaltninger. Det kan jo på ingen måde være vejen at straffe de kommuner, der ved eget initiativ konstruktivt har rettet op på deres økonomi ved at fratage dem kompetencer. Vi er i Atassut overbevidst om, at det må være muligt at, man med omhu kan finde afbalancerede metoder til gavn for alle.
Forslagsstillerens efterlysninger om mindstekrav for bygdebestyrelsernes ansvarsområder støtter vi i Atassut. Men da forholdene i vort vidtstrakte land kan variere meget, er vi dog i Atassut ikke indstillet på, og ser ingen grund til at amputere kommunerne muligheder for selv at tilpasse fordeling af kompetenceområder mellem kommune og bygder.
Vi er i Atassut ikke i tvivl om, at kommuner til enhver tid er indstillet og arbejder for at opnå det bedste for deres bygder, og vi er heller ikke i tvivl om, at kommunerne og bygderne indbyrdes er i stand til at fordele kompetenceområder med henblik på fortsat udvikling og bedst mulig servicering af borgerne.
Når forslagsstilleren siger, at ansvar og pligt til bygdebestyrelser bør gøres mere ensartede, uden at lade kommunalbestyrelserne være afgørende, kan vi i Atassut derfor ikke tilslutte os dette.
Med disse enkeltvise bemærkninger til Kuupik Kleist´s forslag, skal vi med hensyn til Landsstyrets planer om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes koordinering af kompetenceområder for at undgå dobbeltadministration udtale, at Atassut tilslutter sig dette tiltag fuldt ud.
Til sidst skal vi fra Atassut udtale, at vi ser frem til Landsstyrets forestående fremlæggelse af forslag til regulering af byrdefordelingerne mellem kommuner og bygdebestyrelser og sidder klar til at arbejde med.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste der får ordet er Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne.
Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.
I relation til nærværende debat omkring hvilket administrative niveau, der skal løfte hvilke opgaver,
Har Demokraterne følgende principielle kommentarer.
Demokraterne er af den opfattelse, at der bliver afsat for store ressourcer til den kommunale administration. Her er der virkelig mulighed for at opnå nogle besparelser til alles glæde. Som forslagsstil-
leren selv lægger op til, kunne man centralisere opgavevaretagelsen af skatteforhold, så kun ét direktorat varetager dette område. Det var bestemt en realistisk mulighed. Generelt bør man undersøge, hvilke afdelinger som man med fordel kunne sammenlægge. Udover en konkret besparelse, vil der også være den fordel, at man får samlet ekspertisen ét sted.
Efter at have sagt dette, så er vi ligeledes af den opfattelse, at flere af de grønlandske kommuner med fordel kan sammenlægges rentabelt. Vi håber, at Landsstyret er af den samme opfattelse og vil arbejde ihærdigt med at nå det mål, når de i tæt samarbejde med KANUKOKA skal udarbejde en ny kommunalreform.
Vedrørende forslagsstillerens ønske om, at der skal fastsættes mindstekrav for bygdebestyrelsernes
ansvarsområder på landsbasis, kan vi fra Demokraternes side ikke støtte dette. Det må være et område, som er op til den enkelte kommune at afgøre, hvordan og hvorledes det skal indrettes.
Med disse ord opfordrer Demokraterne til, at Landsstyret fortsætter deres arbejde hen imod en kommunalreform med ovennævnte intentioner. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste er Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Til Landstingsmedlem Kuupik Kleists forslag til forespørgselsdebat har jeg på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger.
En af Kandidatforbundets interesseområder, mærkesager og målsætninger er decentralisering i den offentlige administration for at mindske driftsudgifter, idet det jo er et faktum, at en del af administrations- og driftsudgifterne sagtens kan bruges til andre mere presserende behov.
Med udgangspunkt i Kandidatforbundets visioner kan vi se at der er mulighed for, at den offentlige administration med en masse indbygget dobbeltadministrationer som fordyrende elementer kan reduceres blandt andet ved at uddelegere kompetenceområder til kommunerne. På denne måde vil det blive muligt ved hurtigere og mere smidig administration, videre vil det bliver overflødigt med gentagne konsultationer hos Grønlands Hjemmestyre og efterfølgende forhandlinger med Landsstyret som igen vil betyde på rejser, den store kommunikation via telefon og korrespondancer.
Vi mener på baggrund af Kandidatforbundets mening, at en masse forenkling kan realiseres ved at man i forbindelse med Finanslovens godkendelse inkluderer bemærkninger til de enkelte områder, naturligvis i samarbejde med KANUKOKA.
Vi mener i Kandidatforbundet, at man uden at afvente regulering af kommunerne og bygdebestyrelsernes opgavefordeling kan man realisere en mængde arbejdsopgaver eksempelvis omkring administration af anlægsopgaver, hvor man ved uddelegering af ansvars. Og pligtområder sagtens kan billig- og smidiggøre procedurerne. Og som forslagsstilleren udtaler, at vi med et lille befolkningsgrundlag uden større problemer kunne placere skatteområdet i et direktorat. Dette kan i så fald eksempelvis placeres i Qasigiannguit eller i en anden by uden boligproblemer. Vi har jo allerede i dag gode og dyre tekniske faciliteter.
Jeg er overbevist om at overførsel af ansvars- og kompetenceområdet til kommunerne i forbindelse med decentraliseringen igen vil betyde større kompetence til bygebestyrelserne. Det er derfor efter Kandidatforbundets mening kun et spørgsmål om, hvorvidt Landsstyret er villig til at foretage tiltag.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste er så forslagsstilleren, Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.
Kuupik Kleist, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Jeg siger tak til de bemærkninger der er faldet. Først til Landsstyrets besvarelse, og som Inuit Ataqatigiit også har kommenteret, at man selvfølgelig efter et koalition på 2 år, så kan man ikke forvente, at man kommer med et gennemgribende reformforslag. Det er heller ikke det jeg har krævet, som forslagsstiller.
Men i forbindelse med forespørgselsdebatten, der er det formålet, at man overfor Landsstyret får nogle grundlag for at udføre det videre arbejde, således at vi også kan støtte dem i hvorledes de kan prioritere ud fra den debat der sker her, det er det der er mit primære forslag her.
Og heller ikke underligt, så kom de fleste ordfører ind på kommunernes selvbestemmelser, især med henblik på skatteområdet, og der er man så tilbøjelighed til at tro at kommunernes selvbestemmelse kun gælder når kommunerne skal hente midler fra borgerne og det så kun kan ske over skatterne.
En masse debatter viser også især her i Landstinget, at skatteområdet er noget man er meget forsigtig med, og at det også er det primære der tegner kommunernes magt. Og det synes jeg ikke er helt er det korrekte svar, fordi man kan stille sig selv det spørgsmål om de mindrebemidlede kommuner og som har den mindste skatteindtægt, hvad skal de så bruge denne selvbestemmelse til, når de ikke har råd til noget, så er det bare tomme ord.
Men på den anden side, så er det som Inuit Ataqatigiit har stilet efter, at man med ens skattebetaling og gennem en genfordeling af dem, så kan man hjælpe de mindrebemidlede kommuner, og også hjælpe, således at de også kan få større midler, så er det, at man reelt kan hjælpe kommunerne med deres selvbestemmelse.
Og det samme gælder med hensyn til bygdebestyrelserne og de bemærkninger der er faldet om disse. Det er nogle gange som om, at kommunerne skal betragte deres bygder som deres egne små kolonier, og dermed undlade at give dem ansvar. Vi kender godt sådanne forhold, også indenfor statens placering overfor Grønland, og det er som om, at man hele tiden prøver på at beskytte ansvarsområder som man allerede har. Man skal ikke være i tvivl om, at får man et større ansvar, så vokser også vores ansvarsfølelse, og det samme må også gælde for bygdebestyrelserne, hvorfor de også skal have mere ensartede forhold, og som ikke nødvendigvis bør bunde ud i de enkelte kommunalbestyrelsers mening. Dengang da bygdebestyrelserne blev dannet, så var det hensigten at man skulle revurdere deres ansvarsområder og pligt, og det er på tide, at man reelt tager det op igen.
Flere talere var også inde på KANUKOKA og KANUNUPE og at man skal have et tæt samarbejde, selvfølgelig skal man have det, fordi det er dem der skal have spørgsmålet om hvilke prioriteringsopgaver man skal prioritere, og hvordan man finder den bedst mulige løsning, og det er jo dem vi først og fremmest skal spørge. Og med hensyn til decentralisering af ansvarsområder, der vil det også passe overens med dette formål.
Men indtil videre, så vil jeg som sidste lige komme ind på skatteområdet, idet især i forbindelse med sidste valgkamp til Landstinget, så har vi bemærket, at flertallet støtter ens skattegrundlag i hele landet. Et af grundlagene her må være, at vi overfor Landsstyret kan pege på hvilke opgaver der skal prioriteres, og hvilke ting der ville være nemmest at gennemføre.
Med hensyn til selskabsskatten, der er det jo fortrøstningsfuldt med den melding som KANUKOKA er kommet med, og med hensyn til Landsstyrets bemærkning om, at det er noget vi kan lære af med hensyn til personskatten, det er et stort håb selvom koalitionen måske ikke er helt enige, men jeg mener dog at det er det første skridt vi bør kunne tage, fordi man allerede har vist, at der allerede er en stor rationalisering der derved er sket.
Med hensyn til den centrale Skattedirektorat og hvilken den i såfald skulle placeres, der mener Anthon Frederiksen, at det er Qasigiannguit, den bør sætte i. Det kan man selvfølgelig diskutere, men det er bare et spørgsmål om vi kan blive enige om, at ville nå et sådan et mål.
Med hensyn til Anthon Frederiksens sidste bemærkninger, hvor han blandt andet siger, at overførsler af ansvars- og kompetenceområder i kommunerne i forbindelse med decentralisering igen vil betyde større kompetence til bygdebestyrelserne. Jeg synes også godt at det er helt på sin plads, at det er de enkelte ordførere der skal påpege, hvilke områder man med fordel kan sætte ind på. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste der får ordet er Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Med hensyn til nærværende vigtige dagsordenspunkt, så er det vigtigt at påpege, at landstingslov nr. fra 1994 vedrørende kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser, den skal man have kendskab til, fordi ikke mindst kommunalbestyrelsernes og bygdebestyrelsernes forretningsgang, der er der nogle meget uklare bestemmelser, derfor kan man ikke komme uden om ved en reform at denne lovgivning også bliver tilpasset dagens Grønland.
Som forslagsstilleren har sagt det, så med hensyn til bygdebestyrelserne, så er det deres rettigheder, der er det så kommunalbestyrelserne der skal fastlægge dem, der står ikke engang, at kommunalbestyrelserne skal gøre det i samarbejde med bygdebestyrelserne, og det rimer ikke helt med det nærdemokrati som vi altid snakker om.
Og med hensyn til denne lov nr. 94, så bliver der citeret fra ' 53, at det er kommunalbestyrelsen der skal holde øje med bygdebestyrelsernes arbejdsopgaver sker i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens bestemmelser herom, og det betyder så, at denne bygdebestyrelse skal holde med noget som de ikke selv har været med til at foretage nogle beslutninger om, det vil sige, at det er kommunalbestyrelserne der suverænt gør det.
Og med hensyn til Siumuts ordfører, der kommer man primært ind på, at de selvfølgelig vil have et tæt samarbejde med Landsstyret i dets initiativer, og her vil man gerne efterlyse om hvilke tanker landstingsmedlemmerne har gjort sig med hensyn til de prioriteringer som Landsstyret måtte have. Og her tænker man ikke kun på bygdebestyrelsens opgaver overfor kommunalbestyrelsen, men tænker man på selve bygdebefolkningen de har jo nærmest de store aktieselskaber som ligger over dem ,og bestemmer næsten alt henover hovedet på dem. Og en masse henvendelser med m eget mere til selskaberne i de centrale byer, og det er nået som vi altid hører om når vi rejser med Finansudvalget.
Noget man kan være nervøst for i dag, det er at uanset hvad vi gør, så taler vi altid om de store reformer. Men i forbindelse med Kommunalreformkommissionen, der dengang eksisterede og det blev sagt fra KANUKOKA, at den efterhånden er blevet forældet, denne betænkning er blevet forældet uden at man har realiseret mange af dem, og dette betyder så, at vi i vores snakke, blot skøjter henover dem og ikke realiserer dem.
Men fra Inuit Ataqatigiit forstår vi det sådan, at når vi laver sådan nogle store kommissioner eller uden at man nødvendigvis laver sådanne store kommissioner, så må der finde en dialog sted mellem Hjemmestyret og kommunerne, således at de kan komme med indstillinger om, hvordan de ændringer måtte være uden at vi sætter nogle årstal på, men at man til stadighed har en dialog i gang om hvordan det så kan ske, og det betyder jo, at når vi ikke gør det, så kommer vi til at arbejde uden at vi har nogle klare retningslinier.
KAHUKOKA vil gerne have et hurtigt arbejdende udvalg i samarbejde med KANUKOKA. Jeg ved ikke hvor gennemtænkt det er eller om hvilke retningslinier det så bør have, det kan ikke umiddelbart ikke fastsættes i løbet af et par møder.
Med hensyn til en decentralisering, så synes jeg, at med hensyn til anlægsopgaverne, hvor Atassut nærmest taler med 2 tunger, det er som om, at det kun er os der har kompetence til at gøre det, men det er vi fuldstændigt klar over i Inuit Ataqatigiit, at andre folkevalgte i Grønland, har lige så meget kompetence og viden rundt omkring på kysten. Skal man have et tæt samarbejde, og at man så også bevilger noget regionalvis i stedet for, at det skal være nogle penge til nogle hold kæft bolcher, men at det kan ske af større omgange.
Og som forslagsstilleren var inde på det, så kommer man altid til at tænke på kommunernes selvbestemmelsesret, hvad er det, det er en udefinerbart ting. At kommunerne selv er dygtige til at drive dem, men de kommuner der ikke har fået mulighederne, der er der måske mellem 5 og 10, eller hvis de blev reduceret til mellem 5 og 10, så kunne man eventuelt nærme sig ens skattegrundlag, man kunne nærme sig.
Og jeg skal afslutningsvis blot nævne, at der i nogle af kommunerne, hvor Finansudvalget efterhånden har holdt møde efterhånden i alle kommunerne, så bliver det mere og mere klart i flere og flere kommuner, at det er begrænsning for kommunernes samarbejdsvilje imellem dem, så bør man fra centralt hold diktere, hvilke kommuner der bør sammenlignes. Men jeg synes, at vi klart kan se, at der er kommuner der ikke har viljen til det, men der er flere og flere kommuner der ser det som en begrænsning, at der er kommuner der sætter sig på bagbenene.
Især med hensyn til lønberegninger og skatteberegninger, så kunne man som det første gøre det centralt.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste der får ordet er Jensine Berthelsen, Atassut. Dernæst er det Jens Napaattooq, men først Jensine Berthelsen.
Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.
Vi skal være påpasselig med at uanset hvilken stilling vi tager, at kommunernes organisation og bygdebestyrelsesforeninger, at vi helt uden om dem kommer med nogle forslag fra Landstinget, dette kan overhovedet ikke forsvares.
Og vi er også vidende om, at Landsstyrekoalitionen i deres samarbejdsaftale har medtaget, at kommunerne og Grønlands Hjemmestyre, og her er det så kommunerne og deres bygder, og det er meget klart, at de skal bane vej for, hvordan man i fremtiden kan have en bedre og mere rentabel og for samfundet mere forsvarlig drift.
Ned hensyn til kommunernes selvbestemmelsesret, det er ikke alene på skatteområdet, Kuupik du har ret, kommunernes selvbestemmelsesret på hvilke områder eller regionsvis og hos kommunerne med hensyn til dem der fastsætter vilkårene for samfundet, det er så dem B kommunalbestyrelserne og bygdebestyrelserne som de tætteste folkevalgte tager. At kommunalbestyrelserne ligesom bliver betegnet som storherrer og at man mistænkeliggør dem, det kan vi ikke leve med fra Atassut.
Men hensyn til at kommunerne og bygdebestyrelserne intern kan prøver på at finde på noget, for hvis en bygdebestyrelserne, at de ligesom kommunalbestyrelserne vil gå uden om, så har de en rettighed til at rette henvendelse til deres forening i bygdebestyrelsesforeningen og få den forstærket og så bruge den, og de kan også bruge KANUKOKA til at gøre det. Jeg mener, at vi fra Atassut ligesom vil pålægge kommunerne, at danne grundlag for at man vil pålægge kommunerne ovenfra, det skal vi ikke lave med.
Med hensyn til det første skridt vi skal tage her, nemlig en omlægning af samfundsstrukturen, det er det vi skal tage fat på. Med hensyn til skatteområdet, at de økonomisk mindrebemidlede kommuner kan få større midler, og at de kan hente nogle flere midler fra de større kommuner, at de kan hente mere midler end det hidtidige er tilfældet, så mener Inuit Ataqatigiit, at de kan indføres ved, at der indføres ens skattegrundlag i hele landet. Vi mener fra Atassut, at det ikke er tilfældet.
Med hensyn til kommunegrænserne og som de rige kommuner betaler ved tilpasningsstøtte, så kan Landsstyret kikke på dette forhold om man på en eller anden måde kan lave nogle forbedringer på det område.
Men med hensyn til ikke kun på skatteområdet men også til lettelser på administrationen, så følger vi interesseret med i dette, og derfor bør man også bane vej for at kunne gøre det, og vi er også overhovedet ikke i tvivl om, at man om kort tid kan finde noget uden at indføre ens skattegrundlag i hele landet.
Og hvis vi vender tilbage til bygdebestyrelserne så blev det nævnt fra Inuit Ataqatigiit og det har jeg lagt mærke til, at de enkelte kommunerne ser sig som koloniherrer i forbindelse med deres egne bygder, og det skal man sætte stort spørgsmålstegn ved, og vi skal fra Atassut erindre om, at når man så overetager et ansvarsområde, så skal man også gøre noget, det kan være på administration eller driftsområdet, hvor man skal gøre noget.
Med hensyn til administration, så er der også problemer i bygderne, alt dette bør jo rammes, hvis bygderne skal have større selvbestemmelsesret. Og i og med at de har overtaget servicen for borgerne, så bør de være parate på administrationsområdet, også med hensyn til at overtage større ansvarsområde.
Med hensyn til anlægsområdet, så siger vi fra Atassut, at denne bør tilrettelægges fra centralt hold, det står vi fast ved.
Med hensyn til byggeri, så pegede vi på, at man bør forstærke Bygge- og Anlægsfonden, og men hensyn til Bygge- og Anlægsfonden, så har kommunernes egen indflydelse meget stor, og når de vedlægger troværdige regnskaber i forbindelse med ansøgningerne, så er vi overbevist om, at det vil blive udført meget nøje her i Landstinget og hilst velkommen alle disse ansøgninger. Og kommunerne ved jo også hvordan de skal lave nogle prioriteringer, og dem gennemfører man jo også i respekt allerede i dag. Det er ikke således, at alt bliver bestemt oppefra om hvordan og hvorledes der skal bygges og hvor henne.
Og med disse bemærkninger så siger vi tak til de besvarelser vi fik fra forslagsstilleren til forespørgselsdebatten.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste er Jens Napaattooq, Siumut.
Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.
De forskellige drøftelser om kommunernes samarbejde om deres sammenlægninger og besparelser indenfor administrationen og driften, og med hensyn til debatten her, og at man nogen gange bliver nødt til at diktere en løsning, det vil vi ikke have et større medansvar for fra Siumuts side, men fra Siumuts side, så skal man også meddele, at vi fra Siumuts side også siger, at kommunerne bør sammenlægges, men vi vil ikke være med til at diktere det ovenfra.
Såfremt det sker, så er det ikke kun den såkaldte kommunernes selvbestemmelsesret, men man bør snakke om, hvordan man på den bedst mulige måde kan servicere borgerne. Med hensyn til sammenlægning af kommunerne det har vi drøftet i mange år, og at man også bør tage de første skridt og eventuelt diktere noget ovenfra, hvor Inuit Ataqatigiit også kom ind på, hvor de også peger på nogle løsningsmuligheder, derfor er det så fra Siumuts side vi har opfordret til at der bliver dannet et hurtigt arbejdende udvalg, hvor bygderne og kommuner, de skal have et tæt samarbejde omkring det, således at man på en hurtigere måde kan finde løsningsmuligheder.
Der tog vi et eksempel med KGH, som blev drevet samlet under et, i dag har man fordelt det på forskellige selskaber, hvor der i de små kommuner er KNI, Tele med meget mere, som har hver deres kasse, og deres små kontorer, og det er blandt andet sådan nogle ting som skal ses på, om de i større udstrækning kan have et samarbejde, således at de eventuelt indgår en fælles kassefunktion, i stedet for at de skal have deres kontorer hver for sig.
Og vi er overbevist om, at da vi også komme ind på det i de videre drøftelser. Og selvom vi har god forståelse for Inuit Ataqatigiits bemærkninger, så påpeger vi blot, at vejene kan være forskellige selvom målene er ens, og det som Landsforeningen selv har været inde på blandt andet momsen, og en omfordeling af 90-120, hvor det eventuelt kan være 95-115 eller 105, og såfremt der skal være ens skattegrundlag, så har man også påpeget nogle andre løsningsforslag.
Vi i Siumut lægger vægt på, at vi ikke sætter os fast på nogle løsningsmuligheder, og selv om at man .. der har vi et solidaritetsprincip hos kommunerne også fordi vi skal finde de bedst mulige løsninger for hele samfundet.
Man snakker maget om de samfundsmæssige ting, hvor man også snakker om at bygdebestyrelserne skal have et større ansvar, det er der allerede en mulighed for, og at man så også har gået forbi den lovgivning, det er man også opmærksomme på, idet man allerede har dannet KANUNUPE, således at de kan få et større medansvar.
Ud over de kommuner der har været 18, så er der allerede over 60 bygder, skal de så have et større ansvar, skal man så danne dem som kommuner, mens man på den anden side snakker om, at vi skal sammenlægge kommunerne. Det kan godt betyde, at borgerne misforstår hvilke intentioner man har. At der skal være et solidaritetsprincip hos kommunerne, der er kommuner der er solidariske, men vi skal heller ikke glemme, at forskellige kommuner også har problemer.
Ser man på anlægsopgaverne så kommer man altid og sammenligner og ser på de mindre kommuners muligheder. Og ser vi på Nuuk Kommune, hvor der finder en stor tilflytning sted, deres folkeskoler er overfyldte, og hvis vi ser på andre større kommuner, f.eks. Ilulissat, der er folkeskolerne også overfyldte, og der er det så ikke kun de mindre kommuner vi skal se på i vores prioritering af anlægsopgaverne, og jeg nævner blot disse problemer der er, fordi Nuuk kommune og Ilulissat kommune har meget meget store problemer på folkeskoleområdet.
Man har ikke blot kommet eller skade disse, og heldigvis har man jo fået mulighed for at bygge en friskole, så kan man eventuelt løse en del af problemerne foreløbigt. Jeg vil nøjes med at nævne disse ting foreløbigt.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Så er det Landsstyremedlemmet for Finanser.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.
Med hensyn til vores bemærkninger fra Landsstyrets side, så præciserede vi, at vi ikke har været en landsstyrekoalition i længere tid for at påbegynde de initiativer vi måtte gå i gang med, men vi arbejder målrettet efter, som forslagsstilleren også kort var inde på, blandt andet man fra det offentliges side blandt andet fra Hjemmestyret og kommunerne, at man så også skal lægge deres driftsudgifter og en smidiggørelse, ligesom ansvarsområderne hvor der også sker en vis dobbeltadministration sted, og det skal der rettes op på, således at man finder den bedst mulige løsning for hele Grønland.
Og at vi også skal forbedre serviceringen af borgerne, det er et stort arbejde at gå i gang med, og det var det jeg nævnte i min besvarelse, at det arbejde skal ske i tæt samarbejde med kommunerne. Selvfølgelig hører vi de mange bemærkninger der er kommet her i salen, men vi kan heller ikke undgå, at vi i sagens videre gang, der skal vi have et tæt samarbejde med kommunerne.
Med hensyn til bemærkninger om fra Inuit Ataqatigiit eller fra forslagsstilleren, at kommunerne eventuelt behandler deres bygder som små kolonier, der mener jeg, at man også skal være lidt forsigtig der, fordi kommunerne har også et ansvar overfor Kommunernes Tilsynsråd, og de har også har et ansvar med at holde øje med kommunerne og dermed også har et ansvar overfor dem, hvorfor kravet om, at det hele skal være ens over det hele, det kan ikke uden videre realiseres.
Men selvfølgelig uanset hvor der er muligheder, så er demokrati og ansvar, så det er selvfølgelig det vi skal bestræbe os efter for at nå, og såfremt det kan resultere i en bedre servicering overfor borgerne og at det samtidig betyder mindre udgifter, det er jo det vi gerne vil opnå.
Med hensyn til skatteområdet, så var jeg inde på, at vi allerede er ved at afdække problemstillingerne i samarbejde med KANUKOKA, og det er selskabsligningsprojekter og det er så ud fra de erfaringer vi indhøster der, at den almindelige revision af skatterne, og at det så eventuelt kan køres fra centralt hold, såfremt vi kan finde grundlag for det, så vil arbejdet pågå selvfølgelig i dialog med kommunerne. Ved ethvert skridt, så må det primære sigte være om det kan betale sig for samfundet, og om det så også vil være det der er det mest økonomisk rigtige.
Inuit Ataqatigiit var inde på at nogle af ansvarsområderne, hvor man overdrog nogle af ansvarsområderne f.eks. indenfor handicapområdet, også fordi man ikke havde udarbejdet grundlaget nøje, så har det koster Hjemmestyret dyrt. Men det er korrekt, at når man overdrager et ansvarsområde, så skal man selvfølgelig også klargøre hvilke ansvar en overdragelse af et ansvarsområde det har, også det økonomiske, og det m man også regne med, at Hjemmestyret selvfølgelig også vil være vågen overfor denne problemstilling.
Men hensyn til ens skattebetaling, så mener jeg, at Atassut og Siumut allerede er fremkommet med et klart svar, og vi har dannet en arbejdsgruppe, som har arbejdet med, og denne gruppe er netop færdig med sit arbejde og denne gruppe har set på de forskellige problemstillinger indenfor skatteområdet, og der skal kommunerne selvfølgelig også se på hvilke resultater der så er kommet fra denne arbejdsopgave.
Men kort sagt, så vil vi gerne sige tak fordi partierne og Kandidatforbundet også har ydet med deres bemærkninger til denne debat, selvom der måske måtte være forskelligheder, så har de alle sammen et klar sigte, og det vil så også være med til at bidrage til de oplysninger som Landsstyret gerne indhøster.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste der får ordet er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.
Kuupik Kleist, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Ja man kan høre, at det emne vi diskuterer her, at det er meget vigtigt at få debatteret. Men på den anden side så mener jeg, at det er beklageligt, at med hensyn til at pege på noget konkret, og hvor Atassuts ordfører sagde, at vi er på vej hen imod det med et stort skridt, så mener jeg, at viljen til noget konkret, den er alt for meget begrænset. Og så med hensyn til udtalelsen om et stort skridt som Atassuts ordfører sagde, så viste de ikke fra Atassut, at de har viljen til at tage et stort skridt.
At man harm viljen er mange gange tomme ord, og her med hensyn til her at pege på noget konkret i denne debat, hvilke opgaver man først og lettest kan få ændret, og det er så forespørgselsdebattens forslag skal være med til.
Vi kom ind på enkelte forslag, som man kan tage stilling til, og der er ikke stort flertal for vores forsag fra landsstyrekoalitionspartnernes side, men der var heller ikke nogen der på den anden side pegede på,, hvad det så er for nogle opgaver vi skal tage først. Med hensyn til en reform om den kan mærkes eller udføres, jeg mener at med hensyn til denne debatform, at man fremsætter nogle politiske målsætninger, jeg mener at det bør respekteres, også med hensyn tl fremtidig stillingtagen. Men derfra og til at man vil gå over til at rose den, at man siger imod, at man fra talerstolen siger, at det ikke skal ligene sådan, at du ikke skal sige sådan og sådan, jeg mener at en sådan debatform ikke er hensigtsmæssigt til dagens Grønland.
Men hermed vil jeg blot vende tilbage til, at det ellers er meget ønskeligt, at såfremt man ikke er enig med vores forslag, hvilke man så kan pege på i forbindelse med ændringsforslag, hvad er det for nogle skridt vi skal tage med hensyn til hvis vi ikke skal lave nogle ændringer på skatte- og anlægsområdet , og hvis vi ikke skal ændre på det grundlæggende kompetenceansvar, hvad er det så vi skal ændre ?
Og her med hensyn til, at det er blevet sagt, at kommunerne er koloniherrer, det er kommunernes selvbestemmelsesret der har en lovhjemmel , og det er på grund af denne lovhjemmel kommuner laver, og denne lovhjemmel kan kun Landstinget ændre på. Og derfor med hensyn til at det blev sagt, at man skal tage nogle beslutninger ovenfra, det er ikke helt korrekt, jeg mener, at det har et modsat formål.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og forinden debatten går videre, så skal jeg lige erindre om de tidsfrister vi har. Det er 10 minutter til partiernes ordførere for 3. gang, og ordførere uden om partiordførerne så er det 5 minutter i 2 omgange.
Og den næste er så Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.
Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.
Det er med hensyn til bygdebestyrelserne, at kommunerne sætter sig som herrer, og de mistænkeligheder og de ord man bruger, og med hensyn til det, så vil jeg lige udtale, at når man deltager i generalforsamlingen for bygdebestyrelserne, så kan man ikke undgå at lægge mærke til, at bygdebestyrelserne ikke har kompetence for at styre sig selv, og det er det som de altid klager over, at de har meget begrænset selvbestemmelsesret, og det er derfor at med hensyn til at vi fra Inuit Ataqatigiit ellers har gode forhåbninger til, at da bygdebestyrelserne fik en forening at KANUNUPE vil tage imod disse vigtige og alvorlige opgaver, og gennemføre dem hurtigt. Men det har jo ikke været tilfældet indtil dato.
Men at man jo er nødt til at tage disse punkt, hvad man klager over, så har vi taget det op fra Inuit Ataqatigiit, og jeg vil gerne udtale, at så er der kun 2-3 kommuner, som øger selvbestemmelsesret til deres bygdebestyrelse, det er Aasiaat Kommunea og så to andre kommuner. Men her skal man lægge mærke til, at når bygdebestyrelserne får større medbestemmelsesret så vågner de mere, og når de begynder at udføre deres selvbestemmelse, så giver det også nogen besparelse for den kommune, hvor de er tilknyttet, fordi de prøver på at finde og fremvise at de selv kan betjene deres økonomi på den bedste og billigere måde, og man kan også lægge mærke til, at de kommuner der har overgivet større selvbestemmelsesret, det er de kommuner, hvor bygderne har størst fremgang på anlægsområdet, også fordi vi jo er en kommune, og også med hensyn til de debatter og opgaver vi har udført for KANUKOKA, og med hensyn til rationalisering på administrationsområdet hos kommunerne og de mange punkter der skal undersøges, de er allerede blevet undersøgt af KANUKOKA.
Og det næste skridt bliver det er så det vi vente med spænding på, at alt dette social- og skoleområdet uden at ramme alle disse. Så er det de ikke fysiske ting, så som skat- og lønningsområdet og forskellige anlægsforvaltninger har man jo i masser af år arbejdet for at kommunerne stillet forslag om, at de eventuelt kan blive sammenlagt. Og her med hensyn til Selvstyrekommissionen har jo også peget på, at hvordan vi i Grønland udfører omfattende administration både hos Grønlands Hjemmestyre og kommunerne og andre.
Og det næste skridt der så skal ske, er at der skal ske en rationaliseringsområdet i de kommende år og gennemføre en udgiftsformindskelse i administrationen, og derfor mener jeg, at Kuupik Kleists forespørgselsdebat kan man bruge til at tage et stort skrift fremad.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste er Josef Motzfeldt fra Inuit Ataqatigiit for en kort bemærkning, da det er 3. gang.
Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Med hensyn til Landsstyremedlemmet for Finanser, og hendes bemærkninger om, at man næsten går ind for vores bemærkninger omkring skatteforhold, det er vi galde for, og det vi så har nævnt, at man sammen med bygdebestyrelsernes forening, at man laver denne ordning. Det skal ikke forstås sådan, som et diktat ovenfra Det var blot en opfordring til samarbejde, men vi håber at denne forening går videre, men det er vist nok samtlige bygdebestyrelser der er medlemmer af den, og der er også mange bygdebestyrelser som sætter spørgsmålstegn ved deres medlemskab.
Jeg håber så på, at denne forening vil blive vellykket. Og med hensyn til Atassuts ordfører i sit sidste indlæg, at man bør styrke Anlægsfonden, hvordan kan man få den styrket når den indeholder så mange midler om man skal decentralisere både styringen og finansieringen af anlægsmidlerne, vi forstår ikke hvad det er man vil styrker.
Og derfor med hensyn til ensartethed, så sagde Atassuts ordfører, at med hensyn til bygdebestyrelsernes bestemmelser, så burde de være ens, og det kan Inuit Ataqatigiit ikke være imod, og her er det spørgsmålet om, hvordan kommunalbestyrelserne ser på deres bygdebestyrelser. Jeg mener, at hvis vi skal have nogle forskelligartede vurderinger fra Landstingets side, det er ikke på sin plads. Jeg mener at samtlige bygdebestyrelser bør have ens vilkår.
Og ligesom med hensyn til Jens Napaattooq udtalelser om, at han er utilfreds med vilkårene i de mindre bemidlede bygder, og at han helst vil flytte til Ilulissat af store byer, vi kan se hvordan udviklingen har været, og vi kan være med til at løse dem, hvis vi har viljen til eventuelt decentralisering af kompetencen af ansvarsområderne.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste er så Jensine Berthelsen fra Atassut også for en kort bemærkning, da det er for 3. gang.
Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.
Tak. At når vi siger, at vi skal give Landsstyret input, og dermed også skuffet over, at vi ikke kommer med større input, derfor har vi ikke nogen kommentarer til det, fordi det blot er et tegn for frustration fra forslagsstillerens side.
Men vi skal i det mindste ikke diktere noget ovenfra, hvad det er for et mål vi skal stille os, derfor har jeg svært ved at forstå Kuupik Kleist, at når vi samtidig siger, at vi skal give Landsstyret input, og at vi så ikke har et mål at gå efter. Vi kender vores mål også indenfor koalitionen.
Med hensyn til bygdebestyrelserne, og at de skal have et større medansvar. Det er noget vi også støtter, det skal jeg også præcisere, og at de bør have mere ensartede forhold. Mern i de forskellige regioner, der må kommunerne finde en løsning i samarbejde med deres bygder og når vi så tager det ansvar, så betyder det blot at vi tager et ansvar fra dem, det skal vi ikke komme ind på, det har vi ikke brug for.
Men på den anden side, så har vi respekt for kommunernes stilen efter, at vi skal have et større selvansvar, det er noget vi alle sammen skal være vågen overfor.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste der for ordet er Jens Napaattooq for en kort bemærkning, da det er 3. gang.
Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.
Med hensyn til de meldinger der er kommet, så synes jeg at vi alle sammen er meget enige, også med hensyn til de mål vi har sat os, og det hele skal ikke fordrejes bare med udgangspunkt i nogle enkelte ord.
Inuit Ataqatigiit siger også selv og påpeget, at kommunernes udgifter til administration er steget kraftigt, og med hensyn til de tal som Josef Motzfeldt var inde på det fra 1998 og 1999, det tyder på at de forskellige ansvarsområder, det er selvfølgelig noget dom også har kostet noget ved overdragelse af ansvarsområder. Men det betyder jo også, at når vi bestemmer noget fra centralt hold her, så betyder det større udgifter, og det må så også kompenseres. Når det er noget vi ikke selv har bestemt sig for.
Og i Siumut kommer vi jo også med meget klare melding om, at man bør have et større administrativt samarbejde kommunerne og bygderne imellem også regionerne imellem, og når Inuit Ataqatigiit siger, at vi ikke peger på nogle konkrete ting, det synes jeg ikke er helt på sin plads, og jeg synes også at Inuit Ataqatigiit og forslagsstilleren også vil respektere sådanne forhold.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
I mit indlæg så har jeg blandt andet efterlyst forskellige ansvars- og kompetenceområder i forbindelse med overgivelse til kommunerne, at man i forbindelse med godkendelsen af Finansloven, at man kan bruge sådanne nogle gode muligheder.
Fordi vi er jo alle sammen vidende om, at når vi får godkendt Finansloven, så godkender vi den, hvor vi giver en hel masse bemyndigelse til Landsstyret. Jeg mener, at med hensyn til billiggørelse og rationalisering og smidiggørelse og hvis man kan gøre større brug af denne mulighed, at med hensyn til f.eks. anlægsområdet hos kommunerne. Nogle af kommunerne, så er det få kommuner, hvor man indgår nogle aftaler vedrørende anlægsopgaver, hvor de får større kompetencer indenfor anlægsområdet.
Men kan eventuelt øve sådanne nogle muligheder, og dermed kan man undgå dobbeltadministration og efterfølgende konsultationer til Hjemmestyret. Jeg mener, at man kan få det formindsket ved at indgå sådanne nogle anlægsaftaler. For vi er jo vidende om, at man fra forskellige kommuner og især under Landstingets samling, så kommer der kommunedelegationer til Nuuk for at indgå forhandlinger med Grønlands Hjemmestyre. At man kan få dem formindsket igennem rationalisering og smidiggørelse, så er jeg overbevist om, at man også der vil kunne have en meget stor besparelse.
Som jeg også nævnte i mit indlæg, så ærgrede jeg mig lidt over, at Landsstyremedlemmet for Finanser i sit svarnotat ikke kom ind på mit indlæg. Jeg vil ikke fremkomme med en stor debat, men ud fra det er jeg skuffet, også med hensyn til de næste svarnotater til dagsordenspunkterne, så mener jeg, at dette vil blive et større incitament til at lave nogle smidiggørelse og rationalisering, også med hensyn til det dagsordenspunkt det vedrører.
Og derfor med hensyn til KANUKOKA, Kommunernes Landsorganisation, at man i tæt samarbejde vil lave nogle løsninger, som Landsstyret også fremsætter, det er man også enig i men som forslagsstilleren var ind på, så bør man også udnytte andre muligheder, så kan man eventuelt ud over det arbejde der udføres i arbejdsgruppen gennemføre hurtigere rationaliseringer og billiggørelse.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste er Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.
Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.
Det er kommunerne og bygdebestyrelserne og deres retningslinier i deres forvaltning, det er noget Landstinget selv lovgiver om, og derfor hvis der skal ske nogen ændringer i forvaltningen, så kan man jo kun gøre det ved at få dem ændret. Og derfor, så kan man ikke betragte det som noget ovenfra, og også påpeger, at det er nogen diktater ovenfra, det er ikke korrekt.
At hvis og såfremt i forbindelse med stigningen af lønningerne hos bygdebestyrelserne, så kunne man eventuelt have lyst til at problemerne med forvaltningen for bygdebestyrelserne, så burde man ikke have så stor en debat i dag.
Og her med hensyn til mange forskellige ting som kan bekymre, med hensyn til udbygningsmidler, som bliver bearbejdet herfra, og som kommer til de enkelte kommunerne, også fordi man på mange områder kan se, at der er en skæv udvikling, f.eks. Nuup Kommunea med hensyn til sin plan omkring, hvordan byggeriet skal udvikle sig, og så men hensyn til hvilke hensigter og målsætninger, man vil arbejde hen imod, og her med hensyn til at man allerede i gang med at bygge en meget stor by, Qinngorputområdet, der vil have større indbyggerantal end Aasiaat Og derfor med hensyn til at man skal igangsætte et meget stort byggeri med så mange indbyggere, hvad er det for et grundlag, man har haft? Er det så politisk accepteret, at man også i fremtiden skal centralisere borgerne hertil, er det bygdebeboerne man vil centralisere her til, fordi i løbet af en 10-åerig periode, så kan man ikke regne med, at dem fra Nuuk vil være fordoblet i og med, at de formerer sig. Det er jo ikke sjovt, og det er sådanne nogle spørgsmål, man kan sætte tegn ved, og som kan være grundlag for en skæv udvikling, Det bør også debatteres.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste er Landsstyreformanden.
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
Tak. Det bliver ganske kort. Her med hensyn til det der bliver sagt, jeg mener at man i princippet er enige om dem, også fordi Landsstyrekoalitionen har til hensigt at kommunerne også får større selvbestemmelse også på administrationsområdet og også med henblik til forberedelsen af kompetencen til bygdebestyrelserne.
Da bygdebestyrelsens forening har meldt sig, holdt jeg møde med dem sidste gang den 7. februar her holdt vi møde omkring forvaltning og administration og forøgelse af bygdebestyrelsernes kompetencer og det er den dialog man startede og vi blev enige om, at når landstingssamlingen var færdig, så skal man have et møde med foreningen under et Og disse sager forfølger man også ud fra min egen tid, hvor jeg var i en bygd, og hvor jeg har nogle erfaringer, og ud fra de erfaringerne jeg har fået fra rejsende, så er der en alt for stor central styring, og der er mange kommuner som har alt for stor kompetence. Det er ikke blot for at få dette med, at det der skal følges på baggrund af lovhjemmel. Jeg mener, at vi i tæt samarbejde må løse det, så vi har nogle dokumentationer på mange områder, som f.eks. at Nanortalikbygder fik udvidet selvbestemmelsesret for flere år siden, så var det økonomien der i det store hele gav problemer, og man fratog sig igen ansvaret.
Hvis man skal sikre disse, så skal man først have sikret sig alt dette, også fordi kommunalbestyrelserne har jo også viden om, at de kan gøre ansvarlige, hvis man ikke følger lovgivningen, det ser man også meget tæt på.
Og her med hensyn til bygdebeboerne, så vil jeg opfordre dem til at de støtter deres forening, idet det er meget fåtallige medlemmer den har i foreningen. Og så snakker de om, at de vil have øget ansvarskompetenceområder.
Jeg mener, at hvis man brugt foreningen i større omfang så ville der være færre der snakker sådan, fordi det jo ikke kun er hos kommunerne men også ens egen vilje man må vise, det må bygdebeboernes forening udtale, at dengang vi skulle overtage bygdeadministrationen fra Sisimiut kommune, så var det ikke med et venligt smil at vi overtog den, men var igennem mange vanskelige forhandlinger. Og her kan man også påvise, det er bygdebeboerne selv der har viljen til at overtage.
Jeg mener ikke at der er noget vi kan skændes om, Landsstyret har også viljen til at få formindsket administrationen også med hensyn til kommunerne, og så ser vi også frem til at vi har et samarbejde med hensyn til de muligheder der bliver fremlagt.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste er Landsstyremedlemmet for Finanser.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.
Tak. Til Anthon Frederiksen Kandidatforbundet og til det han efterlyser, har jeg følgende bemærkninger, idet han kom ind på med hensyn til kommunerne og den rationalisering, smidiggørelse der skal til, og at man også kan løse det igennem bemærkningerne til Finansloven.
Men jeg skal fra Landsstyrets side sige, at opgaven her er stor, og at man derfor skal have et tæt samarbejde med kommunerne, og det er derfor at jeg indirekte svarede på det, idet jeg ikke mener at så store opgaver blot kan ordnes igennem bemærkningerne til Finansloven.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og dermed er behandlingen af nærværende punkt færdig, nemlig punktet siger forslag forespørgselsdebat om genfordeling af byrde- og ansvarsfordeling mellem Grønlands Hjemmestyre, Kommunerne og bygdebestyrelserne med henblik på mere fleksibel og billigere ordning.
Og Landsstyret er enig med forslagsstilleren, og derfor vil Landsstyret arbejde for at gennemføre nærværende forslag, hvor man også har efterlyst hvordan arbejde skal gøre ved hjælp eventuelt regionvist. Og der er således enighed om nærværende punkt.