|
Dagsordenspunkt 79-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
11. mødedag, torsdag den 20. marts 2003, kl. 13:31
Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstisngsformand, Siumut.
Asii Chemnitz Narup, forespøger, Inuit Ataqatigiit.
Tak. På landstingets efterårssamling 1999 fremlagde jeg forslag om at vi bør have en lov om psykologer her i Grønland. Et flertal i landstinget dengang bestående af Atassut, Kattusseqatigiit og Inuit Ataqatigiit støttede under debatten i landstinget den 13. oktober 1999 forslaget om psykologer. Men af landsstyrets svarnotat daværende fremgik det, at landsstyret allerede var i gang med udarbejdelse af sådant forslag samt at fremlæggelsen snart ville være klar til fremlæggelse og i den forbindelse, så har jeg 2 spørgsmål til landsstyret.
For det første, hvornår fremlægges forslaget til psykologer i Grønland?
For det andet, hvilke initiativer agter landsstyret at tage skridt til med henblik på rekruttering og fastholdelse af psykologer i allerede normerede stillinger?
Inuit Ataqatigiit mener, at der bør gøres en ekstraordinær indsats for at få besat de eksisterende psykologstillinger samt for at forbedre arbejdsvilkårene. Initiativer der giver arbejdsglæde og mulighed for faglig udvikling. Et af vejene er udarbejdelse af lov om psykologer i hvilken forbindelse spørgsmålet om hvilke myndigheder, der kan fungere som autorisations-, og tilsynsmyndighed der kræver særlig bevågenhed.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Også er det landsstyremedlemmet for familier og sundhed, der kommer med en besvarelse.
Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.
Tak. Jeg har følgende besvarelse til spørgsmålet og spørgsmålet her, hvornår fremlægges forslag til lov om psykologer? Landstingsmedlem Asii C. Narup henviser til en debat i landstinget under efterårssamlingen 1999, hvor landsstyret dengang har oplyst, at man var i gang med at udarbejde en lovgivning om psykologer.
Et tilsvarende forslag til landstingsforordning blev den 26. januar 2001 sendt i offentlig høring og landstingets sundhedsudvalg modtog høringsmaterialet til orientering. Forordningsforslaget var blevet udarbejdet af en større gruppe til revision af den grønlandske sundhedslovgivning. Under høringsrunden meddelte landsstyrets lovkontor imidlertid en række væsentlige betænkeligheder ved forslagets udformning. Baggrunden var især den af styregruppen foreslåede tætte kobling til danske regelsæt og dansk myndighedsudøvelse, som ikke fandtes stemmende med principperne i hjemmestyrelovgivningen. Forslaget kunne derfor ikke fremmes i den foreliggende form. Lignende forhold gjorde sig i øvrigt gældende for en række andre af styregruppens forslag, såsom en lovgivning for tandplejere, kiropraktorer, optikere og kliniske diætister. Landsstyret har med brev af 6. april 2001 orienteret landstingets sundhedsudvalg om de opståede problemer ved lovforberedelsen.
Problemerne blev endvidere beskrevet i direktoratet for sundheds statusnotat til landstinget under efterårssamlingen 2001, hvor det også blev oplyst, at udarbejdelsen af alternative regelsæt ville indgå som en del af direktoratet for sundheds samlede opgaveprioritering. Landsstyret finder det fortsat stærkt ønskeligt, at der tilvejebringes en tilsvarende lovgrundlag for de faggrupper, der arbejder i alle sundhedsvæsenet med videre. Dette gælder ikke alene de 5 ovennævnte faggrupper, hvor der var taget initiativ til nye regler. Behovet gælder også en lang række andre faggrupper, såsom læger og tandlæger, hvis forhold er reguleret i rigsloven fra tiden fra sundhedsvæsenet hjemtagelse pr. 1. januar 1992.
Landsstyret vil arbejde for at sundhedspersonalets forhold reguleres gennem en samlet overskuelig og let forståelig lovgivning, som tager udgangspunkt i det nutidige grønlandske samfunds forhold. Det må samtidig erkendes, at der er tale om en omfattende opgave som skal prioriteres indenfor begrænsede ressourcer.
Landsstyret prioritere for tiden revision af sundhedslovgivningen på områder der har af umiddelbar betydning for patientsikkerheden, såsom lægemidler og strålesikkerhed samt patienternes retssikkerhed såsom sundhedsvæsenets ydelser, patientklagesystemet og tvangsanvendelse i psykiatrien.
Endvidere forbereder landsstyret en bekendtgørelse om sundhedsfremmende ordninger for børn og unge for at styrke indsatsen på dette vigtige område. Under hensyn til omfanget af disse prioriterede opgaver, er der ikke udsigt til at landsstyret i den nærmeste fremtid kan fremlægge et forslag til en revideret lovgivning for sundhedsvæsenets personale. Landsstyret agter imidlertid at holde fast i målsætningen om en regulering af dette område.
Med hensyn til det andet spørgsmål, hvilke initiativer kan landsstyret tage skridt til med henblik rekruttering og fastholdelse af psykologer i allerede normerede stillinger.
Landsstyret kan indledningsvis oplyse at hjemmestyrets institutioner ikke har meddelt problemer med at rekruttere eller fastholde psykologer i de allerede normerede stillinger. På familieområdet råder hjemmestyret over 4 psykolognormeringer, hvoraf 2 på døgninstitutionsområdet. De 2 andre normeringer findes i henholdsvis regionalkontor Nord-, og Sydgrønland. Stillingen i regionalkontor syd har hidtil ikke været besat på grund af lokaleproblemer, men disse løses ved kontorets flytning til nye lokaler pr. 15. marts 2003.
På sundhedsområdet råder hjemmestyret over 4 psykologstillinger på Dronning Ingrids Hospital. Alle stillinger er besatte, på 2 stillingers vedkommende siden 1994. Og Dronning Ingrids Hospital har ikke konstateret problemer med rekruttering eller fastholdelse af psykologer.
På skoleområdet råder hjemmestyret over 6 psykolognormeringer der er placeret i de regionale PPR-rådgivningskontorer. Stillingerne har været svære at besætte, idet der i løbet af de sidste 2 år kun var 2 fastansatte i de 6 stillinger. Det var derfor nødvendigt at inddrage vikarer i opgaveløsningen. KIIIP forventer dog at kunne besætte alle psykologstillinger i løbet af 2 halvår 2003. Landsstyret kan ikke udtale sig om rekrutterings-, og fastholdelsmuligheder i de grønlandske kommuner eller i den private sektor.
Men for hjemmestyrets vedkommende kan landsstyret konstaterer, at rekrutterings-, og fastholdelsesmulighederne for psykologer samlet set forekommer acceptable og i alt fald ikke ringere end hvad der gælder for anden højtuddannet arbejdskraft. Landsstyret har derfor ikke umiddelbart planer om ekstraordinært tiltag for denne faggruppes vedkommende. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste er forespørgeren Asii C. Narup, Inuit Ataqatigiit.
Asii Chemnitz Narup, forespøger, Inuit Ataqatigiit.
Jeg siger tak til Landsstyrets besvarelse. Der er et par ting jeg gerne ville kommentere. Med hensyn til besvarelsen af det andet spørgsmål, der bemærker jeg, at man set under et, der mener Landsstyret med hensyn til ansættelse af psykologer, at der er problemer ved ansættelse af psykologer, at der så ikke har været meldinger om det. Og her fremgår det, at Familiedirektoratet har besat stillingerne, ligesom Sundhedsvæsenets 2 psykologer er besatte.
Men tænker man på skolerne, så redegør Landsstyremedlemmet, at de 6 stillinger under PPR efterhånden i mange år, der har der været 1 af 2 besatte stillinger, men at der så ikke er problemer med ansættelse. Men det er vi ikke helt enig i i Inuit Ataqatigiit. For nogen år siden under debatten under Atuarfitsialak, har vi ellers foreslået, at man skulle styrke besættelsen af stillingerne i PPR, fordi vi ved, at der bliver flere og flere, der bliver henvist til psykologbehandling under skolegangen. Men selvfølgelig takker vi for at der i sundhedsvæsenet og i direktoratet, der er stillingerne besat. Men set under et, så kan vi godt være lidt nervøse for stillingerne på skoleområdet. Det ville være glædeligt såfremt stillingerne blev besat under skolevæsenet indenfor de næste par år.
Også vedrørende om hvorfor vi mener, at der bør være lov om psykologer.
I andre lande er der lov om psykologer, således at man kan have en godkendelsesinstans, ligesom man også skal have disse registreret, idet de skal opfylde lovens betingelser. Vi ved at der er familier og enkelte personer som efterlyser højtuddannet hjælp til forskellige problemer, hvorfor vi mener, at disse medarbejdere, vores rettigheder skal klargøres og det vil være helt på sin plads at gøre det.
Det er også lidt betænkeligt ved landsstyrets besvarelse og det ligger i, at der i 1998-99 der var der en arbejdsgruppe i gang, der skulle på en revision af lovgivningen indenfor sundhedsvæsenet, og der blev udgivet en større bog i 2000 hvor den grønlandsksprogede udkom. Det er vigtigt at man udarbejder de forskellige lovgivninger på området, men landsstyremedlemmet meddeler, at man med hensyn til personalet og økonomien er så stram, at lovgivningen måske kunne blive færdig indenfor en lang årrække. Og lige det område er betænkeligt.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og så er det Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed.
Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Siumut.
Tak. Først skal jeg lige nævne, at som forespørgeren kommenterede. Selvfølgelig er vi fuldstændig enige om, at vi mangler psykologer til besættelse af de ledige stillinger. Vi bør besætte disse stillinger.
Og jeg har selv snakket med KIIIP for nylig hvor vi havde stillingsopslag i Danmark vedrørende psykologer, fordi vi ikke har psykologer i Grønland. Der har været 11 ansøgere og så spurgte jeg, fordi vi har oplevet at der ikke var ansøgere til opslåede stillinger. Men i dag er årsagen til at der var så mange ansøgere i år fra Danmark, er at man har nednormeret psykologstillingerne i Danmark, hvorfor vi nu har fået mulighed for at få stillingerne besat, og det er til orientering jeg nævner det.
Med hensyn til det første spørgsmål om hvordan psykologerne kan beskyttes indenfor lovgivningen. Og jeg er fuldstændig enig med dig i, at vi bør have en lovgivningen på området. Det er også korrekt at indenfor udviklingen indenfor sundhedsområdet, så skal vi have lavet lovgivningen på området. Men det er korrekt så længe økonomien ser sådan ud, så må vi have en stram prioritering og der er det så også ressourcemanglen der gør sig gældende. Men det skal vi ikke lade os bremse, men fortsætte med arbejdet indenfor området.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og dermed punkt 79 spørgsmål til landsstyret
færdigbehandlet.