Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 78-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

11. mødedag, torsdag den 20. marts 2003, kl. 15:19

 

 

 

Dagsordenspunkt 78

 

Spørgsmål til Landsstyret om revalidering.

(Asii Chemnitz Narup)

 

 

Mødeleder: Isak Davidsen, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

 

 

Asii Chemnitz Narup, forespørger, Inuit Ataqatigiit.

Landstingsforordning vedrørende revalidering har nu været gældende i et helt kalenderår.

 

Nogle af hensigterne med uarbejdelsen af revalideringsforordningen var, at give alle borgere mulighed for aktiv deltagelse i samfundslivet gennem et arbejde, der stemmer overens med den enkeltes kundskaber og arbejdsevne samt at nedbringe antallet af førtidspensionister.

 

I henhold ti revalideringsforordningen har kommunerne pligt til at give Landsstyret statistiske oplysninger, jfr.§18 stk. 2.

 

Der stilles følgende spørgsmål til Landsstyret:

 

Hvilke oplysninger eller informationer har Landsstyret bedt om at få fremsendt fra kommunerne?

 

Hvilke  erfaringer er der indhøstet i 2002 med hensyn til mulighederne for at  revalidere?

 

hvilke forhindringer har der vist sig med hensyn til revalidering?

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

 Så er det Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed.

 

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Siumut.

Tak. Landsstyret takker for spørgsmålet, som leder opmærksomheden hen på det meget vigtige revalideringsområde og giver landsstyret lejlighed til at revurdere indsatsen på området.

 

Landstingsforordning om revalidering, der trådte i kraft den 1. januar 2002, har til formål at skabe mulighed for at flest muligt personer i den erhvervsaktive alder forbliver eller genindtræder på arbejdsmarkedet.

 

Ligesom det er formålet, at give kommunerne et incitament til at igangsætte revalideringstiltag frem for at overføre folk til passiv forsørgelse gennem førtidspension.

 

Som Asii Chemnitz Narup også siger, har kommunerne pligt til at give Landsstyret statistiske oplysninger, jfr. § 18, stk. 2.

 

Kommunen skal i forbindelse med administration af reglerne i kommunen udsende en vejledning, hvori der bl.a. fremgår, at statistikken kan indeholde oplysninger om revalidendens navn og CPR-nummer; om der er tale om revalidering, virksomhedsrevalidering eller fleksjob; tidspunktet for hjælpens påbegyndelse, dens planlagte og dens faktiske varighed; hjælpens ugentlige antal timer; om der er tale om revalideringsydelse, løntilskud eller særlig støtte.

 

I 2002 er der kun 2 kommuner, der har anvendt muligheden for at revalidere efter forordningen med refusion fra Hjemmestyret. Hvorvidt andre kommuner har udnyttet revalideringsbestemmelserne i forhold til afklaringsperiode før revalidering, er ikke decideret nærmere undersøgt.

 

I de kommuner, hvor Familiedirektoratet har været på tilsynsbesøg, og som endnu ikke er begyndt at benytte revalideringsordningen har udtalt, at de ser revalideringsordningen som en oplagt mulighed som metode i arbejdet om at få sociale klienter tilbage på arbejdsmarkedet, men at det er et spørgsmål om at vænne sig til en ny metode i arbejdet. Erfaringen er, at der gennem de første måneder i 2003 har været en stigende motivation for at anvende revalideringsordningen og det er derfor Landsstyrets opfattelse, at det er et spørgsmål om tid, inden kommunerne begynder at betragte ordningen og de muligheder, der ligger deri, som et naturligt led i det sociale og arbejdsmarkedsrelaterede arbejde.

 

Hvilke forhindringer, der har været for en optimal udnyttelse af ordningen, er lidt for tidligt at konkludere, idet forordningen kun har været i kraft i lidt over 1 år.

 

Landsstyret vil derfor overfor KANUKOKA anbefale, at revalideringsområdet drøftes på kommende socialchefkonference i april måned.

 

Asii Chemnitz Narup, forespørger, Inuit Ataqatigiit.

Jeg siger tak til Landsstyremedlemmets besvarelse, men skal blot kommentere nogle ting. Og jeg skal lige på forhånd meddele, at de statistiske oplysninger vil vi vende tilbage til, især med hensyn til revalidendens navn og cpr.nr., fordi det er fortrolige oplysninger, som om de stemmer overens med registerloven. Og Inuit Ataqatigiit mener, at vi bør vende tilbage til disse ting og man skal også huske på, at forordningsforslaget vedrørende revalidering og under forarbejdet, satte Landstinget meget sin lid, hvordan den ville fungere, især med hensyn til de ting, som Ane Hansen satte som et dagsordenspunkt i går, hvor arbejdsløshedsprocenten i Grønland måske også vil betyde, at en del af de langtidsledige måske vil kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Familier.

 

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Siumut.

Tak. Jeg siger tak, fordi man er tilfreds med vores besvarelse og med hensyn til de sidstnævnte, så ved vi alle sammen, at man ikke uden videre kan offentliggøre CPR-numre og det er vi i direktoratet fuldstændig klar over. Og med hensyn til forordningen vedrørende revalidering, så ved vi, at førtidspensionisterne, da prøver man så, at give dem en ny mulighed, fordi når man stadigvæk har mulighed for at kunne arbejde og har evnerne til det, de skal gives mulighed og det er selvfølgelig i alles interesse, at en revalidering og forordningen herom bør kunne benyttes af  flere, fordi vi ved, at førtidspensionisternes antal måske kan synes, at være lidt for stort. Og gennem revalidering så vil man også kunne give mulighed for at få disse folk i arbejde. Og det anser vi i Landsstyret for at være af vigtighed.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og dermed er spørgsmål til Landsstyret punkt 78 færdigbehandlet.