|
Dagsordenspunkt 69-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
12. mødedag, fredag den 21. marts 2003, kl. 17:08
Mødeleder: Isak Davidsen, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Aqqaluk Lynge, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
I henhold til § 32 i forretningsordenen for Grønlands Landsting fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag. Forslag til landstingsbeslutning om at landsstyret forelægges arbejde for indførelsen af identitetskort for alle fastboende i Grønland. Og begrundelsen lyder som følger:
Det er blevet meget nødvendigt at have officielle identitetskort for borgerne i vort land som kan benyttes til identifikation ved forskellige situationer og som på almindelig og på en fleksibel måde kan benyttes ved servicering fra det offentlige. Især er der nu krav om at have identifikationspapirer ved ombordstigning ved flytransport.
Da brug af pas i Grønland i forvejen er meget begrænset og da pasmyndigheden ligger hos staten, er der ikke realistisk at kræve at samtlige skal have et pas. Og her er der tale om at man på sådant identifikationskort også kan se et billede af vedkommende.
På den baggrund foreslår jeg, at det identifikationer der mod betaling kan købes eller erhverves ved henvendelse hos kommunen erstattes med et identifikationskort, hvor der udover almindelig identifikationsforhold kan indsættes oplysninger om bopæl og også for eksempel andre forhold, valgretsforhold, jagtbevis og lignende. Og uddannelsesbevis med videre.
Et identitetskort med foto har mange fordele og ved brug af sådant identitetskort vil vi få adgang til at rejse ind på den anden side af Davidsstrædet.
Jeg henviser til vedlagte brev fra Mitsimattalik Komiteen i Qaanaaq samt det danske udenrigsministeriums svarskrivelse til nævnte som indeholder der er egnet til dette forslag.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Så er det landsstyreformanden der kommer med en besvarelse til denne.
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
Tak. Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge har fremsat forslag til beslutning om indførelse af et identitetskort for alle fastboende i Grønland. Beslutningsforslaget og vedlagte korrespondance mellem Inuit Circumpolar Conference og udenrigsministeriet omkring krav til identitetsbeviser ved indrejse fra Grønland til Canada. Forslaget knytter sig til spørgsmålet om brug af identitetspapirer ved indrejse fra Grønland til Canada og ved indrejse fra Canada til Grønland, samt et generelt spørgsmål om brug af identifikationsdokumenter i Grønland.
Det er et almindeligt krav ved indrejse til andre lande, at der kræves forevist pas til brug for personlig identifikation. Herudover kan der for eksempel stilles krav om visum, krav om gyldig returbillet, krav om dokumentation for at den indrejsende er i stand til at forsørge sig selv under opholdet i landet.
Ved Danmarks tiltræden af Schengen-konventionen blev det i tiltrædelsesaftalen bestemt, at konventionen ikke finder anvendelse for Grønland. Det blev endvidere bestemt at der ikke udføres kontrol af personer der rejser mellem den ene side af Grønland og på den anden side de lande, der har tilsluttet sig Schengenkonventionen og samarbejdsaftale med Norge og Sverige.
Derfor er der i dag muligt at rejse mellem Grønland og Danmark og en række andre lande uden brug af pas. Retten til at rejse mellem Grønland på den ene side og på den anden side de lande, der har tilsluttet Schengenkonventionen og samarbejdsaftalen mellem Norge og Sverige forudsætter imidlertid, at der udføres en effektiv overvågning og kontrol af de øvrige grænser i Grønland. Ved indrejse til Grønland fra et ikke Schengen-land, for eksempel Canada, stilles der som alt overvejende hovedregel krav om personlig legitimation i form af pas. Dette gælder for alle indrejsende personer, herunder også personer med fast bopæl i Grønland.
Den særlige ordning for Grønland som opretholdte muligheden for at rejse mellem Grønland og Danmark uden paskontrol i forbindelse med Danmarks indtræden i den praktiske Schengen-samarbejde blev tiltrådt af Grønlands Landsting på efterårssamlingen 2000 i forbindelse med behandlingen af dagsordenspunkt 64, forslag til landstingets udtalelse til forslag til anordning om ikrafttræden for Grønland af udlændingeloven.
Landsstyret finder det hensigtsmæssigt og naturligt at mulighederne for at rejse mellem Grønland og Canada er underlagt så få restriktioner som hensyn til sikkerheden tillader det. Landsstyret har på den anden side også forståelse for at man fra canadisk såvel som grønlandsk, dansk side stiller krav om personlig identifikationspapirer så myndighederne er klar over hvilke personer, der rejser mellem Canada og Grønland.
Forslaget om indførelse af identitetskort for alle fastboende i Grønland er efter landsstyrets opfattelse ikke den rette måde, at løse problemer med personlig identifikation ved rejser med fly. Et identitetskort vil endvidere ikke opfylde kravene til en effektiv overvågning og kontrol ved indrejse til Grønland fra et ikke-Schengen-land for eksempel Canada. Her stilles som nævnt krav om pas.
Pas er det bedste identifikationsdokument dette giver sikkerhed for at personer fra Grønland uden vanskelligheder kan dokumentere at deres identitet ved rejser udenfor Grønland samt ved indrejse til Grønland fra et ikke Schengenland. Landsstyret skal op denne baggrund anbefale at personer som agter at rejse til udlandet herunder Canada, ansøger om et pas hos den lokale politistation. Personer bosiddende i byer eller bygder uden fast politistation, kan indgive deres ansøgning til den lokale kommunefoged.
Den teknologiske udvikling har mange muligheder som både er spændende, interessante, fascinerende. Indførelse af et identitetskort for alle fastboende i Grønland som kan samle det offentlige mange oplysninger om den enkelte borger, vil imidlertid stille nogle fundamentale krav til hele den offentlige forvaltning. Det ville være nødvendigt med gennemgribende digitalisering af hele den offentlige forvaltning som samtidig ville stille krav til organisering og ikke mindst finansiering.
Landsstyret er bevidst om at den teknologiske udvikling hurtigt kan tilbyde nye muligheder, det er efter landsstyrets vurdering vigtigt at de løsninger vi vælger er baseret på afprøvet og veldokumenteret teknologi som samtidig tager hensyn til vores behov i Grønland.
Landsstyret er derfor åben overfor at der på et tidspunkt i fremtiden indføres teknologiskbaserede løsninger som gør det lettere for den enkelte borger og samtidig kan give besparelser i den offentlige forvaltning. På nuværende tidspunkt kan landsstyret imidlertid ikke anbefale forslaget og skal henstille at forslaget ikke fremmes yderligere. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Vi går nu videre til partiernes ordfører Enos Lyberth, Siumut.
Enos Lyberth, ordfører, Siumut.
Vi har i Siumut til landstingsmedlem Aqqaluk Lynges forslag til landstingsbeslutning om at landsstyret forelægges arbejde for indførelsen af identitetskort for alle fastboende i Grønland, følgende bemærkninger:
Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge fra Inuit Ataqatigiit fremsætter et krav om, at alle fastboende i Grønland ved indrejse fra Grønland til Canada og ved indrejse fra Canada til Grønland skal have identitetspapirer. Landsstyrets henvisning i deres svarnotat, at der her drejer sig om fåtal af mennesker, har vi i Siumut forståelse for.
Med Siumuts forståelse for landsstyrets svarnotat skal vi henvise til, at der indtil i dag ikke er besværligheder med brugen af pas ved indrejse fra Grønland til Canada og ved returrejser.
Og derfor skal vi fra Siumut meddele, at vi ikke tilslutter os Aqqaluk Lynges forslag. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste der får ordet er Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.
Ane Hansen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge foreslår at det er på høje tid, at arbejde for indførelsen af identitetskort for alle fastboende i Grønland.
I dag har borgere i Grønland mulighed for at rejse rundt i Skandinavien uden pas uden de store hindringer. Men de nuværende forhold ændres hastigt på grund af terror er sikkerheden øget internationalt og i denne sammenhæng er der lande som hidtil ikke har krævet pas fra os, begyndt at kræve identitetspapirer. I denne sammenhæng rammes især folk fra vort land som rejser på hospitalsophold i Danmark eller som rejser på uddannelsesophold eller i forbindelse med deres arbejde.
Blandt de der rammes er fangere fra Qaanaaq som tidligere ikke har haft problemer i mange år, når de på fangstrejser og besøg hos stamfrænder skal krydse grænsen til Canada. Ved Inuit Circumpolar Conferences henvendelse vedrørende sagen til udenrigsministeriet, er det blevet oplyst, at indførelse af et identitetskort kan være med til at løse problemet.
Inuit Ataqatigiit mener, at såfremt identitetskort indføres, så vil det afhjælpe på de mange krav hvor vi bliver afkrævet et bevis på vores identitets. Inuit Ataqatigiit er desuden vidende om, at man lande i dag benytter sig af identitetskort og idet det er vigtigt at vort land følger i den internationale udvikling, er der nu på tide at vi også indfører identitetskort.
Med disse bemærkninger indstiller vi at sagen føres til landstingets lovudvalg med det formål at det bliver realiseret. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste der får ordet er Ellen Christoffernsen, Atassut.
Ellen Christoffersen, ordfører, Atassut.
Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge har fremsat forslag til landstingsbeslutning om at landsstyret forelægges arbejde for indførelsen af identitetskort for alle fastboende i Grønland.
Fra Atassut støtter vi landsstyrets besvarelse, hvor de nævner, at der ved indrejse til lande er stillet krav om personlig legitimation i form af pas. Fra Atassut støtter vi de i landsstyrets svarnotat nævnte og vi skal fra Atassut udtrykke, at vi er enige med landsstyret i, at der er åbne overfor at der på et tidspunkt i fremtiden indføres løsninger på området.
I Atassut er vi enige i landsstyrets besvarelse og støtter deres indstilling til at forslaget ikke fremmes yderligere.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste der får ordet er Marie Fleischer, Demokraterne.
Marie Fleischer, ordfører, Demokraterne.
Hos Demokraterne mener vi, at man indfører identitetskort for alle fastboende i Grønland ikke er passende idet man siger som grundlag, der er nogle der gerne ville tage til Canada. Og her vil vi gerne indstille til at man henvender sig hos politiet for at få et pas.
Vi kan godt se, at der ville være fordele ved et identitetskort, fordi man ellers ville lette de enkelte personers forhold og mange offentlige forvaltninger ville også få nogle lettelser i deres arbejde. Men landsstyret siger at det også ville stille krav til offentliges forvaltninger og det er vi også enige i fra Demokraternes side, idet man ikke har set på forskellige hindringer der måtte være. Vi vil gerne være afventende med tiden og også ville se på de erfaringer som lande som allerede har indledt identitetskort.
Med disse bemærkninger skal vi gøre udtryk for, at vi ikke støtter forslaget.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og så er der Kandidatforbundet, Anthon Frederiksen.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Til landstingsmedlem Aqqaluk Lynges forslag har Kandidatforbundet følgende bemærkninger:
Efter at have nøje gennemlæst både forslag, bilagene og landsstyrets besvarelse og efter en nøje vurdering af forholdene, så skal jeg meddele, at jeg er mere enig i Landsstyrets besvarelse, idet jeg synes, at pas som identitetskort er det bedste.
Og med disse bemærkninger tager jeg Landsstyrets besvarelse til efterretning og indstiller, at forslaget overgår til andenbehandling i sin nuværende form.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og så er der forslagsstilleren Aqqaluk Lynge.
Aqqaluk Lynge, forslagsstille, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Også til landsstyrets besvarelse vil jeg også gerne sige tak for. Jeg er meget glad for at man på et eller andet tidspunkt måske i fremtiden kan indfører det. Det kan godt være, at jeg ikke lige på nuværende tidspunkt men måske i fremtiden. Men jeg skal understrege, at det ikke er et identitetskort som et folk, men jeg synes, at vi allerede har forstået at manglen på identitetskort er en ulempe på mange områder.
Man kan for eksempel med hensyn til Mitsimmattalik besøgende fra Qaanaaq, der kræver man fra canadisk side, der har det offentlige holdt møde om det, og der er det ikke nødvendigt, at de skal vise pas, når de rejser ind i Canada. Det er en gammel ordning som stammer helt tilbage fra Knud Rasmussens tid, fordi fangerne fra Avanersuaq Thuleområdet har ret til at komme ind på fangstområder overalt. Men det blev først ændret i 1978. Og i dag er det sådan, at når man skal på besøg fra Qaanaaq til Mitsimmattalik idet der er mange ældre personer, som ikke har pas ikke bare i Qaanaaq men overalt på kysten.
Og der er mange der får problemer, når de skal ombord på flyveren i Kangerlussuaq. For eksempel når de skal ombord i Atlantflyveren i Kangerlussuaq. Og der er det så de syge og de ældre som får problemerne. Og derfor er nærværende problem ikke et fremtidigt problem, fordi problemer allerede på nuværende tidspunkt eksistere.
Fordi vi ligesom i Danmark ikke har identitetskort og vi har ikke sygesikringsbevis, dem har vi heller ikke. Og nogle gange kan vi blot få en bopælsattest. Og derfor mener jeg, at partierne ikke har set på det brev der er skrevet fra indenrigsministeriet til Hjalmar Dahl, hvor man præciserer, at, når man rejser fra Grønland til Canada, hvor man ikke behøver et pas, at så vil man være taknemmelig at man havde identitetskort af anden art.
Derfor mener jeg, at de eksisterende problem ikke bare er et fremtidigt problem, men selvfølgelig kan vi snakke om det i fremtiden. Især når det er i interesse for alle.
Og jeg skal også nævne at man i forbindelse med rejse og når man skal ind til USA, når man så også kommer fra Grønland, især når man rejser med sælskindstøj, så skal vi komme med et bevis om, at vi kommer fra Grønland. Og det som myndighederne i USA er kommet især når du har et pas, hvor der står Kalaallit Nunaat, Danmark, så vil vi være i stand til at besøge vore stammefrænder i Alaska. Men da man ikke må indføre sælskindstøj og heller ikke har lov til at bære dem, når man rejser ind i USA og denne lovgivning Animal Protection Art, MPA, men i henhold til det, så har den fastboende befolkning i Grønland fået den mulighed for at beholde deres sælskindstøj.
Men når man ikke har dette identitetskort, der er jo mange folk i Grønland de har et dansk pas, og netop for at komme over det problem, så bør man så også vide, at man skal have et pas fra Grønland. Idet der er 3 forskellige muligheder for at få et pas. Og jeg håber at man på et eller andet tidspunkt i fremtiden også nøje undersøger nærværende forslag og vender tilbage til det. Fordi behovet er stigende.
Det kan også være besværligt at få et pas, man skal henvende sig hos politiet. Der hele skal sendes videre til Danmark, og det er også meget dyrt at få et pas, det koster over 600,00 kr. Og nærværende punkt identitetskort vil også indeholde en masse rettigheder, nemlig at man så også har identitetskort der siger, at det er faste beboere i Grønland.
Og identitetskort bliver jo også brugt i mange lande, men hvis det ligger for langt i fremtiden, så vil jeg være ked af det.
Men jeg håber så også at landsstyret på en anden måde kan hjælpe især når vi tænker på de hindringer, der eksistere for Qaanaaqbeboerne, når de skal rejse til Mitsimmattalik. Jeg håber, at man på et eller andet tidspunkt finder en løsning. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste der får ordet er Landsstyreformanden.
Hans Enoksen, Siumut, Landsstyreformand, Siumut.
Tak. Med hensyn til Aqqaluk Lynges forslag, der bemærker jeg, at partierne kommer med en melding om og støtter landsstyrets besvarelse. Og forslagsstillerens begrundelse i sit forslag, der siger vi selvfølgelig, at vi selvfølgelig skal følge med i problematikken selvom Aqqaluk Lynge selv siger, at han måske lever i fremtiden. Det kan godt være at vi også lever med i fremtiden. Men vi vil selvfølgelig også være med til at løse problemerne.
Men med hensyn til ændringerne rundt omkring i verden, så er det rigtigt nok man strammer op omkring at kunne identificere sig. Ser vi på krigen, så er der også sikkert, at kravene yderligere bliver strammet især med henblik på den øgede terror rundt omkring i verden. Og derfor skal vi også være klar til at se på disse ting, således at det ikke bliver et problem for de fastboende i Grønland. Vi har allerede sagt, at vi følger med i udviklingen og også vil se på de bedst løsninger i fremtiden.
Med hensyn til at kunne få pas, så er det heldigvis sådan at der ikke er de større hindringer for at få det. Og skal man se på befolkningens økonomi, så kan vi godt se at det for nogen kan være ret dyrt, især når det er de lavestlønnede, så er 600,00 kr. mange penge.
Men med hensyn til at man selv udnytter muligheden for at få et pas, der synes jeg, at den mulighed bør udnyttes og vi skal opfordre til at flest mulige får anskaffet sig et pas, fordi man på den måde også kommer ud for færre problemer end ellers.
Men med hensyn til Qaanaaqbeboerne og de ting som forslagsstilleren også har taget, dem er vi selvfølgelig også helt enige i, især når man tænker på de udøver deres erhverv og tager på fangstture og der vil vi også være med til at finde en løsning for disse og jeg håber så også, at det vil kunne lykkedes idet gensidige besøgsrejser bliver jo gennemført hvert eneste. Og såfremt vi så kan finde en løsning som ikke kræver for meget administrativt arbejde, så vil vi også være tilfredse med at finde disse muligheder.
Og det er sikkert også sådan, at når vi skal forhandle i Pituffik og også kommer ind på handels og uddannelsesmæssige muligheder, så håber vi så også på, at de unge som tager på uddannelsesrejse til USA, at deres problemer så også bliver mindre.
Men at alle i Grønland fastboende skal have et identitetskort, der siger vi, at da mulighederne er begrænsede og såfremt de så skal træde i kraft, så vil det så betyde en masse administrative opgaver.
Og med hensyn til de tekniske muligheder bliver jo også bedre og bedre. Og det er jo også noget, som vi nøje skal følge med i.
Og med disse bemærkninger vil jeg gerne takke partierne for, at de støtter Landsstyrets besvarelse, men med hensyn til forslagsstillerens krav, da skal jeg også nævne, at vi selvfølgelig vil følge disse ting.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og så er det Landstingsformanden.
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
Vi bør have et pas og Landsstyret skal også finde løsningsmuligheder for de nævnte ting.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste er så Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.
Ane Hansen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
At man gør noget, mens man har tid til det, det finder vi som meget vigtigt fra Inuit Ataqatigiits side. Og jeg er lidt forundret over, at de partier, som sætter noget nyt, og som sender noget vigtigt, at man kan kunne rejse til udlandet og deres interesse for forslaget er så lille. Og her med hensyn til hele samlingen, så tager man ikke stilling til forslagsstilleren, som er et forslag fra Atassut, men tager stilling til Landsstyrets besvarelse. Det er det, jeg har lagt mærke til.
Og dette forslag B i et civiliserede lande og som man kan sammenlignes med vort land, så bruger man identitetskort uanset om det er pas eller ej. Man bruger også forskellige identitetskort i Danmark. F.eks. så uanset på hvilke som helst i Danmark og det bliver også mere tilY. Her i Grønland, når man tager til læge eller til bibliotek og hvis man skal hente og indløse en check i banken, så kræves der, at man skal have et identitetskort med billede.
Og jeg mener, at det er et problem for mange i Grønland, fordi man ikke altid har noget identitetskort, som man uden videre kan have i lommen. Og ikke mindst mht. passagerer, der rejser til Rigshospitalet i Danmark og andre og især ældre, så har de jo altid et stort problem på dette område. Som et eksempel hvis en af vore ældre skal være i længere tidspunkt i Rigshospitalet og hvis man skal have en mobil til den gamle, så er man jo ikke tilfreds med et bopælsattest. Og her er det jo et borgerkort, man kræver mere og mere i Danmark, som kan bruges som identitetskort.
Og derfor med hensyn til, at vi også skal kunne følge med i udviklingen i de andre lande, også fordi vi gerne vil følge med, så er det også, at dette forslag enten kan blive vurderet eller udvalget.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste er Ellen Christoffersen og efterfølgende Astrid Fleischer Rex.
Ellen Christoffersen, ordfører, Atassut.
Ja, det bliver ganske kort. Til forslagstilleren landstingsmedlem Arqaluk Lynge og jeg vil komme med en rettelse, fordi jeg finder det vigtigt, og at man også her til fremlæggelsen og Landstinget har brug af korrekte oplysninger.
Det er således, at et pas i Grønland koster ikke over 600 kroner. Den koster præcis 400 kroner og man har en mulighed, at havde et pas, så kan man også få et midlertidigt pas, hvis man ikke kan vente på det.
Og derfor med hensyn til udgifter til billigere eller til foto, koster almindeligvis 50 kroner og så 400 kroner til pas. Det er blot for at præcisere dette, også fordi der er behov for korrekte oplysninger her i Landstingssalen.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste, så vil jeg gerne kræve, at de står parat ved bordet, når de skal til at holde tale, så er det Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.
Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.
Det er med hensyn til Arqaluk Lynges beslutningsforslag, så har vi siden i morges mig og Marie mht. at vi skal have en god besvarelse, så har vi jo ellers flere gange, og så sagde han, at han henviser til Mitsimatalik-borgernes skrivelse og udenrigsministerens. Dem har vi ikke kunnet finde og først da vi spurgte om dem, så stod det som et bilag til den danske svarnotat fra Landsstyret. Det er heller ikke tilhæftet den grønlandske udgave.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Der er så ikke flere, der har bedt om ordet. Og dermed er behandlingen af punkt 69 færdig og vi går så videre til næste punkt