Dagsordenspunkt 61-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
9. mødedag, mandag den 17. marts 2003, kl. 15:05
Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Kuupik Kleist, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Jeg har fremsat forslag til Grønlands
forårssamling, Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at
arbejde for, at Grønland får fuld ejendomsret til den grønlandske undergrund.
Ved at opnå fuld ejendomsret til undergrunden og
ressourcerne vil Grønlands muligheder for økonomisk selvbærenhed ved udnyttelse af råstoffer og andet vil
blive forbedret. Og jeg foreslår så, at Landstinget pålægger Landsstyret ved
først givende lejlighed, at påbegynde forhandling med den danske regering om
retten til ejendomsretten til undergrunden.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og så er det Landstyremedlemmet for Erhverv og
Råstoffer, der kommer med en besvarelse.
Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Atassut.
Tak. Til det fremsatte beslutningsforslag om
ejendomsretten til Grønlands undergrund skal jeg indledningsvis fremhæve, at
Landsstyret vedrørende undergrunden og
ressourcerne fra undergrunden har opstillet følgende mål for det politiske
arbejde i denne valgperiode:
For det første, at man skal arbejde på
anerkendelse og vores ejendomsret til vort land Man skal virke for udnyttelse
af vort land og dets ressourcer lovgivningsmæssigt alene bestemmes af
grønlandske myndigheder. Det er Landsstyrets opfattelse af disse mål har meget
til fælles med det fremsatte forslag.
Landsstyret tager dette som udtryk for en bred
enighed blandt Landstingets partier om, at udnyttelsen af ressourcerne i
Grønlands undergrund bør styres som et grønlandsk anliggende.
Jeg kan oplyse, at Landsstyret allerede har
rettet til den danske regering for at indlede forhandlinger om en ny
råstofordning.
Vi har konkret tilkendegivet overfor den danske
regering, at udnyttelsen af vort land og dets ressourcer lovgivningsmæssigt bør
ske med de grønlandske myndigheder som ansvarlige for lovgivningen og
forvaltningen. Dette er i øvrigt i god overensstemmelse med de ønsker der
bliver fremsat af det tidligere Landsstyre.
Vi har således lagt op til forhandlinger med de
klare mål, at dobbelt administrationen på råstofområdet mellem Grønland og
Danmark skal høre op. Vi ønsker kort og godt en normalisering af forholdene på
råstofområdet, så det styres efter samme principper, som vores selvstyre på
andre samfundsområder her i landet.
Jeg forventer, at det første møde mellem
Landsstyret, og den danske regering om denne sag vil finde sted her i foråret
2003. Vi ved både i forhold til vores egen Hjemmestyrelov og blandt andet fra
diskussion af Færøernes råstofordning, at spørgsmålet om ejendomsretten til
undergrunden indeholder flere aspekter, dels et statsretligt aspekt, som
handler om Grundlovens og Hjemmestyrelovens rammer for, hvor langt den danske
stat kan gå for at overdrage beføjelser og rettigheder til Grønlands
Hjemmestyre. Dels et folkeretlig aspekt som handler om den grønlandske
befolknings rettigheder til landet, og undergrunden i henhold til
internationale konventioner.
Efter Landsstyrets opfattelse er dette en
diskussion som mest hensigtsmæssigt hører hjemme i forbindelse med den kommende
debat om vores selvstyre og Grønlands fremtidige status indenfor
Rigsfællesskabet. Denne diskussion går
langt videre end en reform af råstofordningen.
Endvidere ved vi, at der kan være forskellige
opfattelse af, hvordan man fortolker Hjemmestyrelovens bestemmelser og
præmisser for råstofordningen mellem Grønland og Danmark.
Landsstyret har med sit initiativ til at forhandle
en ny råstofordning lagt vægt på, at det er os der skal skabe udviklingen i
vort land, det er os der har behov for arbejdspladserne og indtægterne. Det er
os der skal leve med konsekvenserne for miljø og samfund, derfor er det efter
Landsstyrets opfattelse kun rimeligt, at det også er os her i Grønland der
tager ansvaret.
Konkret vil det være ønskeligt, at hvis man
f.eks. valgte at ændre den nuværende råstoflov til en bemyndigelseslov som
giver Grønlands Hjemmestyre kompetencen til selv at administrere råstofområdet
i praksis. Det er et arrangement vi i forvejen kender fra andre områder, hvor
Folketinget ved en særlig bemyndigelseslov overdrager den lovgivende og
administrative kompetence til Landstinget og Landsstyret på en række nærmere
fastsætte vilkår. Herefter vil Landstinget ved landstingsforordning selv kunne
lovgive om de konkrete vilkår for råstofudnyttelsen i vort land.
Dette kunne efter Landsstyrets vurdering kunne
være en deling af ansvaret og kompetence som både kan imødekomme det overordnede
hensyn til Rigsfællesskabet, og som samtidig giver os her i Grønland det
faktiske ansvar og kompetencen til at administrere et området som først og
fremmest vedrører det grønlandske samfund. Det er blandt andet synspunkter som
disse som Landsstyret har til hensigt at præsentere overfor den danske
regering.
Vi bør efter Landsstyrets opfattelse søge en
sådan reform på råstofområdet gennemført nu, uden at afventer diskussionen om
en ny selvstyreordning. Jeg håber på Landsstyrets vegne, at Landstinget deler
denne opfattelses, og at man tilslutter sig Landsstyrets bestræbelser på at
søge den politiske og administrative kontrol med udviklingen på råstofområdet
her i landet overdraget til grønlandske myndigheder. De kommende forhandlinger
mellem den danske stat vil så vise hvilke muligheder vi har for at nå vores
mål.
Med disse bemærkninger skal jeg endnu engang
fremhæve den principielle enighed der synes at være i dette spørgsmål, fordi
Landsstyret lægger vægt på, at der snarest muligt sker en reform af kompetencen
på råstofområdet. Landsstyret finder som sagt, at spørgsmålet om ejendomsret
til undergrunden som en større og mere principiel sag, bør drøftes under
Landstingets behandling af Selvstyrekommissionens betænkning.
Landsstyret håber, at hr. Kuupik Kleist kan
tilslutte sig Landsstyrets synspunkter samt at Landstinget tilslutter sig
Landsstyrets besvarelse af dette fremsatte beslutningsforslag.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og vi går så over til partiernes og Kandidatforbundets
bemærkninger. Først Jens Napaattooq, Siumut.
Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.
Forslag til landstingsbeslutning om, at
Landsstyret pålægges at arbejde for at Grønland får fuld ejendomsret til den grønlandske undergrund fremsat af Kuupik
Kleist har vi følgende bemærkninger fra Siumut.
Siumut har siden starten arbejdet ihærdigt på, at
Grønland får ejendomsretten til undergrunden, således at vi i Grønland får få
fuld ejendomsret til vort land. At vi får fuld ejendomsret til Grønland har i
de seneste år været genstand for store politiske diskussioner, og i og med at
Siumut har deltaget i denne, så kender vi til sagen.
I 1978 da i Rigsfællesskabet, så husker Siumut
fuldt ud, at danskerne satte sig på bagbenene for ikke at få den godkendt, og
vi finder, at der på nuværende tidspunkt, så er der mulighed for at få den
overdraget i forbindelse med hjemmestyreordningen
Og dette i henhold til hjemmestyreloven har vi så
opnået flere ting, og fra Siumut er i sikre på, at vi indenfor Rigsfællesskabet kan opnå noget i respekt for hinanden,
idet Danmark som en der har haft koloni har en forpligtigelse til og følelse
til, at når Grønland får ejendomsretten, at den kan gå videre i tryghed,
Fra Siumuts mener vi, at en af de vigtigste
skridt blev realiseret i 1997, idet man dengang blev enige om at
Råstofdirektoratet i 1998 skulle overdrages til Grønland. Fra Siumut er vi
glade for denne sag, og der skal ikke herske tvivl om, at vi i Siumut vil
arbejde som foregangsmænd i det kommende arbejde.
Og derfor med hensyn til at Landsstyret allerede
har givet en meddelelse til den danske
stat omkring dette om hvordan man lovgivningsmæssigt kan få ejendomsretten til
undergrunden, og som sagt har vi fra Siumut sagt, at disse
lovgivningsinitiativer kan føres af de grønlandske lovgivere. Kort sagt, så
skal vi selv stå for driften af ejendomsretten, og at denne sag, at men her til
2003 til foråret, og der skal det første møde mellem den danske regering og Landsstyret så holdes, og der
håber vi så på, at de kan få en god debat.
Og med disse bemærkninger med hensyn til at
Landsstyret arbejdet med fuld ejendomsret og at man først til afvente
diskussionen af Selvstyrekommissionens betænkning og efterfølgende diskutere
dette forslag, så støtter vi forslaget, og støtter Landsstyrets besvarelse til
forslagsstilleren fuldt ud fra Siumut.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og den næste er Aqqaluk Lynge fra Inuit
Ataqatigiit.
Aqqaluk Lynge, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Det er til forslag om landstingsbeslutning om at
Grønland overtager det fulde ansvar og myndighed over ejendomsretten til
Grønlands undergrund fremsat af Landstingsmedlem Kuupik Kleist, der har Inuit
Ataqatigiit følgende bemærkninger.
Det har ellers været det grønlandske folks opfattelse,
at vi har det den fulde ejendomsret og retten til ubegrænset udnyttelse af vort
land. Denne grundlæggende holdning har hidtil været den mest fremherskende. Det
skyldes først og fremmest mener, at Grønland er vort eget land, og derfor
mener, at det grønlandske folk har den kollektive ejendomsret til landet. Dette
indlysende synspunkt står desværre i kontrast med gængs dansk lovgivning, der
ikke anerkender denne ret, idet vi for 50 år siden via ændring af Danmarks
Riges Grundlov blev indlemmet som en
del af det danske rige, og derved blot videreførte kolonimagtens beføjelser,
ved at fastslå at det er staten der har det fulde ejerskab, og den fulde
myndighed over Grønland.
Ved Hjemmestyrets indførelse i 1979 formåede den
danske stat at fastfryse situationen ved at nægte at anerkende det grønlandske
folk som et folk med fuld ejendomsret over jordet og undergrunden, idet
råstofordningen fastslog statens fortsatte overhøjhed.
Dette er den egentlige grund til uenighed, som
fortsat giver grobund herfor, så længe det grønlandske folk ikke står samlet om
en løsning af konflikten. Inuit Ataqatigiit støtter Kuupik Kleists forslag om
en landstingsbeslutning om dette spørgsmål på baggrund af folketingsdebatten i
november 2002.
Vi finder Landsstyrets svar noget tyndt, idet vi
kan konstatere, at en egentlig myndighedshandlen ikke har fundet sted, idet
forslaget alene har været til høring idet direktorat, der har med råstofsager
at gøre. Det er vores opfattelse, at det foreliggende forslag rettelig hører
hjemme i Landsstyreformandens regi, idet spørgsmålet er af vigtig national
karakter. Sådanne vigtige og principielle spørgsmål bør undgå en grundig
myndighedsbehandling, hvorfor vi venligst vil opfordre Landsstyret her til.
De enkelte landstingsmedlemmer er i forvejen
blevet pålagt at fremkomme med grundige bearbejdede forslag. På den baggrund er
det ganske indlysende, at medlemmerne har krav på kompetent og seriøst
behandling af deres forslag fra Landsstyrets side. Når vi fremhæver dette, så
skyldes det spørgsmålet om ejendomsretten af landet ved oversættelsen til dansk
alene er drejet derhen, hvor det udelukkende drejer sig om den aktuelle
administration af råstoffer i Grønland.
Fra Inuit Ataqatigiits side skal vi slå fast, hvorfor vi mener, at det er
nødvendigt at tage spørgsmålet op i dag. Den 18. november havde Folketinget en
debat på baggrund af de to folketingsmedlemmer Kuupik Kleist og Lars Emil
Johansens beslutningsforslag. Under behandlingen af dette punkt i Folketinget
udæskede forslagsstillerne Statsministeren om at give en begrundelse for,
hvorfor Grønland ikke i lighed med Færøernes overtagelse af hele området i
1990’erne kunne få den fulde ejendomsret til landet.
Ud af Statsministerens undvigende manøvre kunne
man forstå, at i forhold til Grønland var det danske overhøjhedsret, der var
det afgørende. Og dette kan kun opfattes som bevist forskelsbehandling indenfor
Rigsfællesskabet. Og det må forstås således, at den danske stat vil fastholde
sine egne statslige principper uden respekt for det grønlandske folks
rettigheder.
De øverste folkevalgte organer i Grønland har
ikke ændret Landsrådets udtalelse fra 1975 vedrørende det grønlandske folks
ejendomsret til landet, mens forskellige forhold har ændret sig. Siden dengang
har verdenssamfundet vedtaget ILO-konvention nr. 169, der er en international
aftale der vedrører verdens oprindelige folk. På forslag af daværende
folketingsmedlem Hans Pavia Rosing tiltrådte Danmark denne konvention i 1996
med Landstingets tilslutning.
Konventionen indeholder principielle forhold for
så vidt angår forholdet mellem det
grønlandske folk og den danske stat samt vores rettigheder som oprindeligt
folk. De nye aspekter består i, at vi på trods af, at vi betegner os som et
folk, så foreskriver den nye konvention, at vi har grundlæggende rettigheder
som oprindeligt folk i forhold til den danske stat. Og dette skal forstås
således, at staten ved ratificeringen af denne konvention forpligter sig til at
efterkomme bestemmelserne. Og dette er det centrale punkt i Kuupik Kleists
forslag på vegne af Inuit Ataqatigiit.
Grønlands Landsting bør derfor foreholde staten
om ILO-konventionen nr. 169?s artikel 14
stk. 1, som fastslår, at staten har pligt til at efterkomme konventionens
bestemmelser om oprindelige folks ejendomsret og fri brugsret over landet på
grundlag af anerkendelse af deres hævdvundne rettigheder.
Nærværende beslutningsforslag indeholder det
principielle spørgsmål om denne ret, og drejer sig ikke alene om udnyttelsen af
ressourcerne. Det afgørende i dette spørgsmål er nemlig netop ikke vores egen
overbevisning om dette er vort land, men verdenssamfundets anerkendelse af
denne ret. I et retssamfund kan dette kun ske igennem en lovgivning.
Grønland er meget aktive i det internationale
samarbejde gennem FN. Gang på gang har vi set at Danmark i udlandet fremhæver
deres behandling af grønlændere som et oprindeligt folk, som noget andre lande
bør efterligne. Men efter sagen om
tvangsflytningen af Thules befolkning for 50 år siden, og den ulovlige
fratagelse af deres rettigheder, og efter at sagen nu er fremme ved Højesteret
har de oprindelige folk fået en mere realistisk forståelse af grønlændernes
statsretlige stilling i det danske rige. Denne udvikling forventes at fortsætte
specielt igennem den nylige oprettede Permanent Forum For Oprindelig Folks
Sager i FN. Forskellige internationale konventioner under FN sikrer vort
grønlandske folks rettigheder, der hvor Folkeretten taler om et folk.
Under de nuværende statsretlige forhold har der
været forskellige holdninger til, hvilke af FN’s konventioner der gør sig
gældende specielt fordi Landstinget hidtil ikke har taget principielle
beslutninger i netop disse spørgsmål.
I november 2002 under folketingsdebatten, så har
den danske Statsminister Anders Fogh Rasmussen sagt flere gange fra
talerstolen, at han har nogle intentioner om at ændre Hjemmestyreloven uden at
gøre rede for, hvordan han vil ændre den Vi ved godt når den danske regering,
at når de taler om ejendomsretten, så tænker de kun på råstofferne, det er
ligesom om, at regeringen ikke står mål i forhold til deres tankegang. Fordi et
folks tænkemåde ikke kun beror sig på økonomien, men den beror sig på vore
identitet, og vores åndelige liv og ikke kun begrænser sig til regeringernes
måde at se på selve problematikken på.
Efter Inuit Ataqatigiits mening, så må Danmarks
påberåber sig ejendomsret til undergrundsretten, det stemmer ikke overens med
FN’s resolutioner, og det må vi som et folk i Grønland være mere overvågen
overfor, og lægge op til, at den danske regering kommer med klare meldinger om
dette punkt uden af de skal tale tvetydigt.
Og selv i Folketinget har man første gang kommet
med en så klar et forslag, og det viser også, hvor tilbageholdende den danske
regering er for at gå ind for det. Det er som om, at den danske regering er
bange for, at man løfter dette spørgsmål op og debattere det åbent. Og det kan heller ikke vente til at
Selvstyrekommissionens betænkning
fremkommer. Men den danske regerings forhaling tyder blot på, at de har svært
ved at tage stilling til det, og dermed også blot bliver til en administrativ
opgave. Og det vi mangler er et reelt politisk svar på selve problemet.
Med henvisning til mine indledende bemærkninger
skal vi fra Inuit Ataqatigiits side opfordre til, at når denne sag er blevet
bearbejdet mere grundigt fra politisk side, at vi så til efteråret 2. behandler
det i Landstinget.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut
Og den næste taler er så Jensine Berthelsen fra
Atassut.
Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.
Til forslag til Landstingsbeslutning om, at
Landsstyret pålægges at arbejde for, at Grønland får fuld ejendomsret til den
grønlandske undergrund fra Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit, har Atassut følgende
bemærkninger:
Det er værd at konstatere, at forslagsstillerens
krav er, at Landstinget under nærværende møde skal træffe beslutning om, at
Landsstyret bemyndiges til at indlede forhandlinger med den danske regering med
henblik på at opnå fuld ejendomsret til undergrunden.
Forslagsstilleren argumenterer med, at man ved at
opnå fuld ejendomsret til undergrunden og ressourcerne vil forbedre Grønlands
muligheder for økonomisk selvbærenhed ved udnyttelse af råstoffer og andre
ressourcer.
Atassut konstaterer også, at forslagsstilleren
ikke har fremlagt kalkulationer på almindelige administrationsomkostningerne i
forbindelse med forundersøgelser, undersøgelser og ved udvinding, såfremt
Grønland får den fulde ejendomsret til undergrunden. Og det til trods for at
han udtaler, at rettigheden vil medføre forbedring af økonomisk selvbærenhed.
Og udfra det vi har konstateret i Atassut, er de økonomiske konsekvenser ikke
blevet beregnet i forbindelse med eventuel overtagelse af ejendomsretten til
undergrunden.
Der er således stor behov for underbyggelse og
sikring af omfangsrige sager i relation til kravet om fuld ejendomsret til
undergrunden. Vi skal derfor fra Atassut anbefale, at Landsstyret snarligt
påbegynder undersøgelsen af disse tiltag.
På baggrund af ordningen i dag har vi stor gavn
af danske selskaber såsom DMU, Danmarks Miljøundersøgelser samt GEUS,
forskningsmæssige geologiske undersøgelser ,og om det bliver nødvendigt at
etablere lignende selskaber i forbindelse med overtagelsen af ejendomsretten til
undergrunden, eller om man i forbindelse med forhandlingerne med den danske
regering vil kunne forhandle sig frem til en mere fordelagtig ordning for vort
land, skal vi her ikke gætte om.
Men når vi siger det, betyder det ikke, at vi i
Atassut ikke prioriterer overtagelsen af ejendomsretten højt ”sådan er
det ikke”, når vi opnår den fulde ret
til undergrunden er det yderst vigtigt, at tage de rigtige beslutninger om,
hvem der må udnytte hvilke ressourcer, og ikke mindst hvem og hvornår, og til
hvilken pris de må udnyttes. Ikke mindst finder vi det yderst vigtigt i
Atassut, at vi selv har kompetencen til
at sikre, at udvinding af de fundne sker miljømæssigt forsvarligt.
Da folketingsmedlemmerne Kuupik Kleist og Lars
Emil Johansen har fremlagt lignende forslag i Folketinget, er det værd at
bemærke, at forslaget fik fuld opbakning fra vort land, og Statsministeren har
således selv bekræftet, at Landsstyret har rettet henvendelse vedrørende ønsket
om fuld ejendomsret til Grønlands undergrund og at konsultationerne foreløbigt
er udskudt indtil Selvstyrekommissionens samlede anbefalinger er blevet
modtaget.
Atassut vurderer dette som et konstruktivt
skridt, og vi skal samtidig her meddele vores tilslutning til Landsstyrets
ønske om, at forslaget bliver genstand for drøftelse i Landstinget, når
Selvstyrekommissionens samlede anbefalinger haves i hænde.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut
Og den næste er Per Berthelsen fra Demokraterne.
Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.
Da vi uf fra Landsstyrets svarnotat kan se, at
der allerede foregår aktiviteter for at fremme opnåelsen af forslagets
egentlige mål, skal vi fra Demokratiernes side indstille, at man lader det
igangværende arbejde gå sin gang, således at vi ikke laver unødige
overlapninger af denne.
Fra Demokraternes side skal vi præcisere, at vi
finder det meget vigtigt, at området behandles med yderste varsomhed og
omtanke, således at vi hen af vejen hele tiden sikrer, at vi har fuld styring
med, at en overtagelse sker med grundlag i at vi har de nødvendige økonomiske,
mandskabsmæssige, uddannelsesmæssige samt facilitetsmæssige områder forsvarligt
på plads. Det drejer sig om områder der
indeholder store potentialer for Landets fremtid, men det er samtidig områder,
hvor der hele tiden skal ske store investeringer i efterforskningen, så tingene
må ikke haste igennem. Vi skal hele tiden sørge for at sikre, at vi ikke hæmmer
udviklingsmulighederne på områderne som følge af en overivrig trang til
overtage det her og nu. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut
Og den næste er Anthon Frederiksen fra
Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Jeg har på vegne af Kandidatforbundet følgende
bemærkninger til Folketings- og Landstingsmedlems Kuupik Kleists interessante
forslag.
Jeg kan bemærke, at forslaget allerede er
behandlet i det danske Folketing som beslutningsgrundlag, og jeg kan endvidere
konstatere, at samtlige danske partier i princippet har forstået forslaget, og
tilslutter sig dette, at Grønland får fuld ejendomsret til undergrunden er
danskerne åbne overfor - selvfølgelig, men ud fra de fleste danske partiers
synspunkt i det danske Folketing er det således kun et spørgsmål om, at Grønlands Hjemmestyre retter henvendelse til den
danske regering, og så vidt jeg kan forstå, er Folketinget imod at træffe en
beslutning hen over hovedet på de grønlandske myndigheder, og det til trods
for, at den politiske myndighed og kompetence ligger hos Folketinget.
Men alligevel undrer det mig, at den danske
regeringsleder ikke har ville givet fyldestgørende svar på, hvorfor der er
divergenser omkring færingernes og grønlændernes ret tin ejendomsretten tl
trods for, at de er med i
Rigsfællesskabet.
Jeg skal derfor udtale min tilfredshed med at
forgængeren til det nuværende
Landsstyre allerede skriftligt har rettet henvendelse til den danske regering
med anmodning om forhandling af Råstofområdet.
At det siddende Landsstyre i deres svar også
tilkendegiver nu, at man hurtigst muligt må foretage regulering på
kompetenceområdet betragter jeg som et meget naturlig tiltag. Jeg er dog af den
opfattelse, at man ikke kan sætte spørgsmålstegn ved, og der formuleres en
henvendelse om, at ejendomsretten til undergrunden skal overdrages til
Grønland. Jeg mener derfor, at det ikke er på sin plads at emnet forsøges
udskudt til Selvstyrekommissionens samlede rapport bliver fremlagt overfor
Landstinget.
Vi har jo ingen grund til at betvivle om hvem der
har kompetencen og ejendomsretten til den jord vi betræder til daglige, det er
altså os grønlændere. Da emner er af stor betydning for vort land og for
samfundet skal jeg anbefale overfor både Landsting og Landsstyre, at
Landsstyret sender en delegation til den danske regering bestående af begge
folketingsmedlemmer, en repræsentant udpeget af hver af landstingspartierne og
Kandidatforbundet.
Med disse bemærkninger skal jeg udtale min fulde
tilslutning til forslaget, og skal anbefale, at forslaget bliver behandlet i
relevant udvalg inden 2. behandlingen.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut
Forslagsstilleren Kuupik Kleists, Inuit
Ataqatigiit.
Kuupik Kleist, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Jeg siger tak til Landsstyrets besvarelse og
andre ordførerindlæg. Først synes jeg, at det er beklageligt, at min intention
i mit forslag måske på grund af måske en eventuelt lidt lemfældig oversættelse
er blevet lidt fordrejet. Som Inuit Ataqatigiits ordfører var inde på, så har
man fordrejet det hen imod, at det kun drejer sig om råstoffer, selvom
ejendomsretten til jorden indeholder en masse andre ting. Og i mit
beslutningsforslag er det jo også indeholdende i de andre områder.
I mit forslag er det en mere tvetydig betydning,
hvor det er undergrunden og rigdommen der befinder sig der, og i Landsstyrets
besvarelse, så har man drejet det hen til at det kun er råstofferne man tænker
på, og ikke andet, det er selvfølgeligt beklageligt.
Men efter at have sagt det, så skal jeg også
sige, at Landsstyrets intention, der kan jeg som forslagsstiller overhovedet
ikke stille mig imod, idet der ikke skal være en dobbeltadministration i
Landsstyrets arbejde vedrørende råstofferne, idet vi fuldt ud støtter at vi
fuldt ud støtter, at vi skal have ejendomsretten til undergrunden.
Landsstyret sagde blandt andet i deres besvarelse
om nogle statsretslige aspekter, hvor man også kom ind på en berøring af
Hjemmestyreloven, det er også rigtigt nok, men set vi på forholdene mellem
Grønland og Danmark, og det der så vil opstå som et problem som vi skal løse og
nå, og jeg er jo overbevist om, at det er noget som vi vil rette op på såfremt
v har viljen, det er Danmarks overhøjhedsret over Grønland eller hvordan
Danmark benytter sig af Grønland, og her tænker jeg også på det man bruger
Grønland til sikkerhed med mere.
Og her tænker jeg også på, at Danmark har givet
USA lov til at benytte sig af Grønland, og der har de grønlandske myndigheder
ikke noget at skulle have sagt. Igennem mit forslag var det ellers min
intention at vi også fik fuld myndighed over det, også på det
sikkerhedspolitiske område.
Og i Landsstyrets besvarelse er jeg også enig i
det punkt når de siger, at det er på tide, at man retter op på råstofområdet,
ligesom Landsstyremedlemmet også sagde, at man også venter på
Selvstyrekommissionens arbejde, og at man ikke skal afventer diskussionen af
det. Men det centrale i mit forslag er, at Landsstyret bør tage en beslutning,
men i det hele taget bør fortsætte diskussionen her til efterårssamlingen, og
det er det Landsstyret ligger op til. Landsstyret bør kunne forberede sig til
det, således at det ikke kun drejer sig om råstoffer.
Og med hensyn til de enkelte partiers
bemærkninger, og uden at kommentere dem enkeltvis, så skal jeg nævne, at
partiernes ordføreres indlæg har taget udgangspunkt i Landsstyrets besvarelse,
og dermed nærmest kun drejer sig om råstoffer, hvorfor jeg ikke kan komme
dybere ind på dem, på grund af mine allerede før nævnte argumenter.
Men jeg bemærker, at Atassuts ordførers
bemærkninger, hvor det ser ud til, at de er mere enige i Anders Fogh Rasmussens
ind mig, selvfølgelig kan man sige det, men selvfølgelig er jeg ked af, at de i
stedet for at være enige med mig, er enige med Anders Fogh Rasmussen.
Og Demokraternes ordfører, hvor han blandt andet
også siger, at man ikke skal komme ind på nogle unødige overlapninger, og til
det skal jeg sige, at det overhovedet ikke er min intention, jeg tror, at
nærværende forslag vil få en god indvirkning på Grønland, og Landstinget bør
også arbejde med denne problematik, ligesom Folketinget også behandler det. Det
er Folketinget der skal foretage denne beslutning, og såfremt Folketinget ikke
vil komme ind på denne problematik, så kan Landstinget ikke alene gøre det. Men
Landstinget bør behandle nærværende problematik.
Og jeg vil gerne takke Anthon Frederiksens fulde
støtte til mit forslag, men spørgsmålet om, hvor mange mennesker der skal
sendes til forhandling, det er ikke noget, jeg herfra kan tage stilling til.
Men jeg
mener, at når Anthon Frederiksen har sagt det, så bør samtlige
landstingsmedlemmer være baggrund for behandlingen af nærværende sag, og som
Landsstyret også var inde på det, så er det en stor opgave, man ikke uden
videre kan opnå, der er mange ting vi skal arbejde hårdt for, der er mange
hurdler vi skal igennem, også fordi det eventuelt kan være, at det også har
nogle berøringsflader med den danske Grundlov, som Dansk Folkeparti også var
inde på, men det skal vi have afdækket.
Og jeg er overbevist om, at vi på et tidspunkt
opnår fuld ejendomsret til undergrunden og de rigdomme der ligger der i, det er
jeg overbevist om.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut
Og så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv.
Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Atassut.
Jeg siger også tak til den opbakning Landsstyret
fik i forhold sin besvarelse til forslagsstillerens forslag, og det er så
flertallet af partierne der skal støtter det. Og jeg kan også konstatere, at
Inuit Ataqatigiit udtaler sig som sådan, fordi jeg allerede har regnet med det,
fordi det er fuld ejendomsret fordi vi kun fokuserer på råstofferne. Og
beslutningen om fuld ejendomsret til landet, så bør vi her afvente på
Selvstyrekommissionen som vi har fået oprettet, og den har været bekostelig, og
deres arbejde vil blive fremlagt overfor Landstinget om kort tid, og når vi har
fået diskuteret den, så skal vi ind på den, og have en diskussion om alt dette.
Og derfor er jeg overhovedet ikke forundret over,
at flertallet går ind for Landsstyrets svarnotat. Og jeg er blandt andet også
glad for, at forslagsstilleren indledningsvis nævnte at vi har skrevet et brev
til den danske regering med hensyn til forhandlinger omkring råstofordningen,
og vi håber så på, at vi kan have en god forhandling med den danske regering,
og et er så mit store håb på det område.
Her med hensyn til vores folketingsmedlemmer Lars
Emil Johansen og Kuupik Kleist, og at de lyder som om, at de har fået afslag på
forslaget. Jeg forstår det sådan, at regeringen har besvaret med, at det er de
berørte parter, at det er regeringen og Landsstyret, jeg forstår det ikke
sådan, at det er sådan at man har givet afslag på det, fordi det er regeringen
der har behov for en henvendelse fra Landsstyrets side, selvfølgelig vil vi fra
Landsstyrets side også ønske, at når et flertal har taget en sådan en
beslutning, så regner jeg så med, at efter at Selvstyrekommissionen har fremsat
sit arbejde, og når vi har fået det behandlet, at vi skal have nogen kontakt
til vores folketingsmedlemmer omkring denne sag.. Og det er så den
arbejdsmetode vi skal bruge, det regner jeg med.
For selvfølgelig kan jeg også gå fuldt ind for
Demokraternes ordførerindlæg, at vi så vidt muligt skal lave nogle
overlapninger, da sagen allerede pågår, vi er allerede blevet enige om, at vi
skal have overtaget ejendomsretten til landet, og her er man endt ikke startet
med forhandlingerne endnu, og derfor med hensyn til at man gentagne gange
fremsætter nogle forslag, at der så kan komme sådanne nogle bemærkninger, at
der kan ske overlapninger, det skal jeg fuld ud gå ind for, at der ikke sker
sådanne nogle overlapninger ? sagerne
pågår, og vi regner så med, at vi i enighed i fuld enighed kan gå ind for
overtagelse af ejendomsretten, også fordi vi alle er blevet enige om det.
Og selvfølgelig man vi ikke før opgaverne er
blevet færdige, så kan vi ikke sige noget om, hvordan resultatet bliver, og vi
må så afvente det som Landsstyret og flertallet af partierne har sagt, at det
er når Selvstyrekommissionen er færdig med deres arbejde, så kan vi vende
tilbage til det, og få en meget stor debat omkring dette forslag efterfølgende.
I henhold til vores fra Landsstyret omkring den
danske regeringsleder ikke har givet direkte afslag, det er sådan vi har
forstået det. Selvfølgelig når Landsstyret har rettet henvendelse, så skal i
tage denne sag uanset at folketingsmedlemmerne har fremsat sådan nogle forslag,
og uden at forstå det som en afslag, så kan vi få det undersøgt, og hvilke
argumentationer der har været, at de har givet afslag på et beslutningsgrundlag
helt hen over hovedet på myndighederne, det er det, men jeg er glad for, at
Landsstyrets bemærkninger får fuld opbakning, det er jeg glad for.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut
Og den næste er
Per Berthelsen, Demokraterne, og efterfølgende Jensine Berthelsen,
Atassut. Og så er det Per Berthelsen.
Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.
Når vi begynder at konkurrere nogle gange, så kan
det nogle gange sætte spørgsmålstegn ved at vi nogle gange skal aflevere vores
ordførerindlæg skriftligt, men nogen gange er det jo blot på sin plads, fordi
vi nu har noget at henholde os til.
Jeg er slet ikke enig med Kuupik Kleist i hans
bemærkninger. Og at nærværende forslag vil være en hindring for de sager der er
under behandling. Men det er blot et bredt fundament vi gerne vil have til
nærværende forslag, som Landsstyret også kom ind på, således at der ikke sker
overlapning sted, og dermed også undgår, at man kommer i tvivl i sin
behandling, og Demokraterne har allerede været inde på det, hvorfor vi
opfordrer til denne arbejdsgang, fordi vi ved, at der er mange andre ting over
de daglige problemer, som vi også skal behandle, og det er også for ikke at
give alt for tidskrævende store arbejdsopgaver, som allerede pågår.
Vi synes ikke at Kuupik Kleists forslag er en
problemskaber, den er helt på sin plads, og jeg er overbevist om, at vi inden
for den nærmeste fremtid også kommer til at have en bred debat, og det er jo
også noget som vi også er klar til at deltage i.
Det er blot en berigtigelse, fordi det ikke skal
forstås sådan, at vi blot skøjter let henover nærværende forslag. Vi siger
blot, at vi respekterer det arbejde der allerede pågår, således at vi undgå
overlap på de arbejdsopgaver der allerede er igangsat.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut
Så er det Jensine Berthelsen, Atassut. Derefter
er det Jens Napaattooq, Siumut, men først Jensine Berthelsen.
Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.
Der er sikker tvivl blandt tilhørerne, at man
snakker om ejendomsret her, og her skal jeg præcisere, at de ting som Kuupik
Kleist har vedlagt som bilag, også har medtaget en debat i Folketinget
vedrørende Grønlands undergrund, men vi skal ikke bruge det som en undskyldning
for, at vi snakker om selve undergrunden.
Men Kuupik Kleist skal ikke få folk til at tro,
at vi tror mere på Anders Fogh Rasmussen, vi har brugt det som en
sidebemærkning i vore ordførerindlæg, og når vi det så læser det bilag der, så
har det været en lidt ubehagelig debat i Folketinget, selvom Statsministeren
Anders Fogh Rasmussen har været inde på, at man allerede har påbegyndt en debat
vedrørende denne sag, således netop fordi at når vi begynder at diskutere, så
kan vi blot komme til at hindre hinanden, og i vores mål må det være sådan, at
vi har en åben dialog med Folketinget, og også undersøger de politiske forhold,
og så skal man også vurdere om man er uenig i en given sag, men alt i alt så er
der ingenting, vi er uenige om ejendomsretten til Grønland. Men selvfølgelig
skal arbejdet også pågå meget meget minutiøst men såfremt vi går efter Kuupik
Kleists forslag, så kommer vi blot til at bruge en masse midler til det, og det
vil så også betyde, at vi kommer til at overtage en masse arbejdsopgaver, som
den danske regering for tiden sørger for.
Vi er overbevidst om at det ikke er noget, som
kan ske fra den ene dag til den anden, hvorfor vi fra Atassuts side skal
opfordre til som Demokraterne var inde på det, således at vi ikke kommer ind på
konfrontationer, vi må koordinere og tilrettelægge.
I disse dage er der en masse forslag, som også
har berøringsflade med selvstyrekommissionen, der er også nogen ting der
vedrører retsvæsenskommissionens arbejde. Hvorfor gør man det, når vi til
efteråret kommer til at behandle disse store betænkninger, i stedet for at
bruge en masse tid på det her og nu.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut
Jens Napaattooq, Siumut og efterfølgende Aqqaluk
Lynge, men først Jens Napaattooq.
Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.
Inuit Ataqatigiits ordfører begrunder sine ting i
en folketingsdebat og ud fra forholdene fra Færøerne. Og der mener jeg, at vi
må sige at vi nu holder møde her i landstinget og ud fra de mål landsstyret og
landstinget har sat sig, så har vi også meget utvetydigt begrundet vores
argumenter i vores indlæg.
Og det er vedrørende råstofferne og brændsel og
det er jo også det som vi har sat os som mål, og det er det vi også har været
inde på.
Man er tilbøjelig til at tro at Færøerne og her
skal vi også sige, at først allerede sidst i 40’erne fik Færøerne hjemmestyre
og først sidst i 70’erne.
Og det betyder så også, at det er nogle
forskellige historiske forløb vi har været igennem, og som eksempel skal vi
sige, at da nordmændene forsøgte at overtaget Nordøstgrønland fra Danmark, hvor
vi blot stod som tilskuere uden at kunne gøre noget, så gjorde danskerne det,
så har de i Haag fået en gennemtruffet en retssag, der betød at nordmændene
tabte og danskerne fik rådighedsretten over Nordøstgrønland.
Allerede i 1975 har man også fremsat et forslag
om ejendomsretten til jorden, hvorefter den daværende statsminister Anker
Jørgensen sagde, at der overhovedet ikke var noget at rafle om. Men da
forholdene har ændret sig og som man også flere gange var inde på. Så sagde
Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit, og Lars Emil Johansen, Siumut har også
stillet forslag, hvorefter det blev
behandlet under et åbent møde, i stedet for et lukket møde. Men Kuupik Kleist
siger, at nogen også er lidt utvetydige meninger, hvorfor vi også vil opfordre
ham til at han skal komme med nogen helt utvetydige forslag, som man ikke kan
misforstå under behandlingen. Men arbejdets gang.
Den daværende landsstyreformand Jonathan
Motzfeldt var blandt andet også inde på at rette en henvendelse til Danmark
vedrørende undergrunden. Og efterfølgende så har Mikael Petersen også rettet en
henvendelse med deltagelse fra Inuit Ataqatigiit og efterfølgende, da der kom
et nyt landsstyre, så har det nuværende landsstyremedlem Finn Karlsen også
rettet henvendelse.
Og vi har ikke fremsat vores ordførerindlæg blot
for at forhale sagen, men fordi vi ønsker at sagen bliver behandlet grundigt og
meget varsomt, som Atassut også var inde på og kom med nogle forskellige
argumenter. Og derfor kan vi ikke færdiggøre arbejdet hverken i morgen eller i
overmorgen, men vi skal finde den allerbedste løsning til det bedste for hele
det grønlandske samfund.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut
Den næste der får ordet er Aqqaluk Lynge og efter
ham Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, men først Aqqaluk Lynge.
Aqqaluk Lynge, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Nærværende forslag er et forslag som er
velargumenteret som vores folketingsmedlem har stillet, og det er sådanne
forslag af den art, vi ønsker her i salen. Og det vi behandler her er interessant
ved at den danske statsminister i sin besvarelse også tog et par uklare ting
op, hvor man blandt andet kom ind på at Grønland ikke kan behandles som
Færøerne og da der så blev spurgt om hvorfor forholdene var sådan, kom der ikke
noget klart svar. Men i hans besvarelse under folketingsdebatten kan man blandt
andet set, at staten mener, at det der er foregået på Færøerne har været en
fejltagelse, fordi grundloven har man blandt andet overtrådt, det er der flere
professorer der har nævnt.
Dengang husker jeg udmærket, da vi også snakkede
om dem her, hvor man foreløbig stoppede ved det. Og der er råstoflovgivningen
og at hele området bliver overtaget af Grønland. Og den sag har pågået i rigtig
mange år, og det daværende.
Og jeg håber også på, at når landsstyreformanden
får tid til at være tilstedeværende her i salen, så vil han måske kunne svare
de spørgsmål om hvordan man forholder sig til ejendomsretten til Grønland.
Og det man skal skelne mellem er den nuværende
hjemmestyreordning og der er det sådan, at vi ikke bliver godkendt som et folk,
så kan vi ikke blive behandlet som et særskilt folk, men som et ”almindelige danske borgere”. Og det vi ellers kom ind på ILO nr. 169, nemlig
konventionen, hvor man skal redegøre for hvordan vi står som et folk. Og vi
skal også huske på, at når vi prøver at se på spørgsmålet fra den måde, og det
har landsstyret også allerede redegjort for deres initiativer, og det er selve
det det drejer sig om råstofferne og administrationen af det.
Men de mest grundlæggende rettigheder med
ejendomsret til landet, og at det så også fremkommer i lovgivningen, det skal
behandles i folketinget. Hvordan skal vi prøve på at begrænse vores
folketingsmedlemmer om hvad de skal kunne tale om dernede. Som Kuupik Kleist og
Lars Emil Johansen har haft fremlagt i folketinget som medlemmer af det ting,
der håber jeg så på, at landsstyret også ville kunne færdiggøre den del af
arbejdet der også vedrører råstofferne.
Men hvad angår den del der vedrører vores
rettigheder som folk, der håber jeg så også på, at det så vil blive taget op
igen under selvstyrekommissionen betænkning, når den bliver diskuteret.
Vi i Inuit Ataqatigiit vil gerne sige tak til
alle partierne, idet de også lægger vægt på nærværende spørgsmål og sagen her
stopper jo ikke ved afslutningen af denne debat. Og jeg er også overbevidst om,
at man også ville vende tilbage til den i folketinget, når statsministeren også
har nævnt, at han er åben for en ændring af hjemmestyreloven. Det bliver så
spændende at se, hvad det er han mener med det.
Men det som vi må sige klart og kort om
regeringen eller landsstyret kan svare på det, hvorfor behandler man Færøerne
på en måde, mens man behandler Grønland på en anden måde? Kan man komme med et
svar på det?
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut
Den næste der får ordet er Anthon Frederiksen,
Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Det er meget ærgerligt i denne sag som er af så
stor betydning for både landet og dets befolkning, at man i debatten, at
landsstyreformanden ikke deltager i større omfang. Og ud fra det jeg kan se, så
bør han ellers være den der skal komme med nogen besvarelse i det meget vigtige
spørgsmål her.
Et af det, som jeg ikke har forstået i den sag
er, at ligesom man i folketingsdebatten og med hensyn til de forskellige
papirer der er vedlagt og ud fra det vi kan se, så er det et meget vigtigt
spørgsmål indenfor rigsfællesskabet der vedrører forskelsbehandling indenfor
rigsfællesskabet. Her blev der blandt andet sagt at overdragelsen af
ejendomsretten til Færøerne om formiddagen eller om eftermiddagen under en
kaffepause, så har man godkendt overdragelse af ejendomsretten til Færøerne.
Hvorfor skal man så have et så stort og besværligt arbejde med at få overdraget
ejendomsretten til grønlænderne, hvorfor skal det tage så lang tid?
Siumuts ordfører nævnte i sit indlæg blandt
andet, at det grønlandske samfund og vores ejendomsret og jeg citerer, ”at Siumut har siden starten arbejdet ihærdigt på
det” og der er så blandt andet det som de arbejdede
for, og vi er vidende om, at Siumut allerede har bestået det i 25 år. Om
ejendomsretten i løbet af 25 år, når man tager alvorligt, hvorfor man fra
hjemmestyrets indførelse siden 1979, hvorfor man ikke har fået det overdraget den
grønlandske ejendomsret. Skal vi mon vente 25 år endnu, når Færøerne sådan uden
videre, uden problemer kan overtage både kompetencen og ejendomsretten til
deres eget land.
Hvorfor skal Siumut bruge over 25 år med hensyn
til at behandle denne sag så vanskelligt? Det er ejendommeligt i denne
forbindelse. Derfor vil jeg blot opfordre Siumut i den forbindelse med hensyn
til den meget klare forslag og som ikke kan misforstås.
Hvorfor de 2 store partier fremlægger det som
noget der kan misforstås. Og det vil jeg gerne have klarhed over. Jeg har uden
at få en misforståelse og med klarhed ud fra de papirer, så kan jeg se, at det
er et meget klart forslag, og dertil kan jeg se, at det er kompetencen der
vedrører råstofferne.
Selvfølgelig
har tilknytning til det, men den har tilknytning til ejendomsretten og
kompetencen til undergrunden. Og landsstyret arbejder allerede med den sag og
at man ikke bør afvente betænkning fra selvstyrekommissionen, for det er en
meget klar sag.
Og ikke mindst med hensyn til kompetencen og dem
der skal tage beslutning om dem, at det er i folketinget og fordi de er deroppe
så sagde Inuit Ataqatigiits ordfører blandt andet at denne kompetence som vi
skal tage beslutning om, den ligger over i den danske regering. Og den debat
der er pågået i Danmark og ud fra det vi kan se, så går størstedelen af
folketingsmedlemmerne i princippet ind for forslaget.
Men de eneste som der har sat spørgsmålstegn ved
en henvendelse fra det grønlandske landsstyret. Det er det eneste som de har
sat spørgsmålstegn ved. Og det et derfor jeg støtter hvor mange tusinde procent
til Inuit Ataqatigiit, fordi jeg har fuld forståelse for sagen, og derfor
ønsker jeg, at det er så det samlede landsting i fuld enighed støtter en
snarlig henvendelse fra landsstyret til den danske regering. Fordi man kan jo
ikke sætte spørgsmålstegn ved det land vi betræder, hvem der ejer den og hvem
der skal have kompetenceordningen. Det er overhovedet ikke noget man kan være
usikker over.
Og derfor vil jeg blot håbe at udsagnet om at man
har misforstået noget, at det ikke er korrekt og jeg vil blot indstiller jeg,
at I læser der er vedlagt, det er meget klart og det kan ikke misforstås. Og ud
fra det jeg kan forstå, som forslagsstilleren også siger, så vil man eventuelt
fordreje sagen, således at de går over til lovgivningen vedrørende råstoffer.
Det er måske flertallet af jer, som har misforstået dette forhold.
Forslagsstilleren har meget klart foreslået, det
er ejendomsretten til landet, hvem der skal eje landet og have kompetencen over
den.
Og derfor som Inuit Ataqatigiits ordfører også
brugte dette ord, som man overhovedet ikke kan komme udenom, det må jeg lige
citere: …”at I vores gensidige tillid
og vores åndelige liv, at vi på alle områder har tryghed, det har
berøring med denne sag, som har meget stor tilknytning til os alle sammen”.
Med hensyn til denne sag, det er så
ejendomsretten til landet og fuld kompetence til landet. Og det vil give noget meget
stort både på det åndelige og kropslige til det grønlandske samfund. Den vil
give meget store kræfter til det grønlandske folk og derfor med hensyn til at
man stiller sig uforstående an, at man overvinder dette og man blot kræver over
for den danske regering, at grønlænderne nu gerne vil have både ejendomsretten
og kompetencen over for landet. Man bør ikke vente på den i flere år.
Og betænkningen fra selvstyrekommissionen at man
skal afvente på den, det bør man jo ikke gøre. Hvis det er muligt, så kan vi
lige så godt have fået den ejendomsret siden i går og denne kompetence. Vi
kunne måske eventuelt have fået den siden 1979. Det bør have været sådan. For
hvem kan sætte spørgsmålstegn ved at Grønland og man kan end ikke sætte
spørgsmålstegn ved det.
Hvis vi skal udnytte vores ressourcer ordentligt,
altså kræfterne, fordi det blev også sagt, så skal vi ikke lave nogen
overlapninger af alle igangværende opgaver og måske ?ikke skabe unødige problemer?. Det blev der sagt blandt andet.
Selvstyrekommissionens betænkning vil blive
behandlet på efterfølgende tidspunkt, ja det er også helt i orden, vi skal nok
behandle den. Men det denne sag der er af så stor vigtighed for det grønlandske
samfund, den bør snarest og uden at sætte spørgsmålstegn ved er det nødvendigt,
at man gennemføre den og det vil jeg lige præcisere. Selvfølgelig så efterlyser
man en ordentlig forvaltning og det er heller ikke mærkeligt, som vi skal stile
hen i mod en ordentlig forvaltning.
At den daværende danske regeringsleder og hans udtalelser
omkring Grønlands ønske om fuld ejendomsret til landet, den ved vi. Han sagde
at det bør overhovedet ikke rafles om, at den danske regering har så stor
øvrighed over for os, det bliver blot dokumenteret ved at han har sagt sådanne.
Fordi det er ligesom at vi skal have nogen myndighed hvor vi er bange for og er
overgivende over for de danske.
Jeg mener, at disse dage er ovre nu og hvis vi
prøver på at leve hvor vi er lige i forhold til danskerne, selvom Siumuts
ordfører har nævnt, at Grønland først kom ud af kolonien i 1979. Det er ikke
tilfældet.
Grønland overgik fra kolonistatus den 5. juni
1953 i henhold til grundloven og det vil så sige 5 år efter at Færøerne ikke
længere var nogen koloni. Vi har kun 5 års forskel mellem Færøerne. De fik deres
kolonistatus ophørt i 1948. Derfor er der ikke noget grundlag for at tale om
sådanne.
Derfor vil jeg gerne have, at man har forståelse
for at det er meget alvorligt, vores alvorlige arbejde med hensyn til
ejendomsretten til Grønland. Jeg mener, at I bør tænke nærmere over det, fordi
det er jo et beslutningsforslag her om at det pålægges landsstyret retter
henvendelse. Selvfølgelig håber jeg på, at der ydes støtte til forslaget.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut
Den næste er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit og
den næste bliver så landsstyreformanden.
Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Selvfølgelig skal man være velforberedt i sine
forslag og velargumenteret og det lægger vi også meget vægt på i Inuit Ataqatigiit.
Og vi må også indrømme, at ved nærværende landstingssamling, så er mange af de
spørgsmål vi har været igennem her har været dårligt forberedte og dermed også
været tidskrævende for vores arbejde. Med nærværende forslag synes jeg ikke kan
siges at være sådan ubetydelig, der er af stor betydning, og selvom der er
nogen der har sagt, at der er nogle andre arbejdsopgaver der er mere
påtrængende, så synes jeg, at det for Grønland og også for fremtiden er et af
de mest påtrængende spørgsmål, spørgsmålet om ejendomsretten til undergrunden.
Og efter at have sagt det, så skal jeg også sige,
at jeg har bemærket at nærværende forslag også berører de følelsesmæssige på et
meget stærkt område, hvorfor jeg i debatten var tilbøjelig til at forblive
følelsesladet, og det havde jeg ikke troet man ville være meget enig og hvor
man også vil være med til at tage nogle beslutninger som var langsigtede. Men
jeg har også vedlagt en masse papirer hvor jeg også mente at de så også kunne
være med til at underbygge mit eget forslag. Havde det været et lemfældigt
forslag, så havde jeg blot givet et enkelt ark til mit forslag, men lad det
ligge.
Men at vi har folketingsmedlemmer fra Grønland,
så har man i de seneste dage, men også under vore landstingsdebatter her, så
har man også stillet spørgsmålstegn ved hvilke rettigheder man har om hvor man
også er tilbøjelig til at komme ind på deres rettigheder om hvilke forslag, det
måtte spille, hvor man nærmest har brugt talerstolen her til at være belærende.
Og det ville have været på sin plads såfremt
folketingsmedlemmet modarbejdede det grønlandske landsting og landsstyret og
jeg ved godt, at det førhen er sket på den måde. Men vi nuværende
folketingsmedlemmer også efter det jeg ved, så var vi ikke en eneste gang
selvom vi nogen gange står i oppositionen her
i landstinget, så har vi ikke en eneste gang stillet et forslag, der
modsagde landstingets politiske mål. Heller ikke landsstyrets mål.
Og derfor er jeg også enig i, at vi bør stå
samlet og støtte hinanden især når det drejer sig om sager som berører hele
Grønland og som berører hele befolkningen som helhed. Vi må ikke nå det punkt
at vi bliver uenige om sådanne sager. Jeg skal også sige, at jeg mener, at vi
må bruge alle veje for at få fremsat vores ønsker på vej mod selvstyre. Ikke
bare sådan at vi kun skal benytte talerstolen her, men vi må i det mindste
kunne fremføre dem overfor vores omverden, vore nabolande således at omverdenen
også får større kendskab til Grønland, således at man også får kendskab til
hvad for en vej Grønland har sat sig som kurs i sin videre udvikling.
Afslutningsvis skal jeg blot nævne, at man under valgkampene både til
folketinget og til landstinget så har Inuit Ataqatigiit meget klart lovet
overfor deres vælgere, men også til ikke-vælgerne at man til stadighed vil
følge denne sag indtil det bliver afgjort.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Også er der landsstyreformanden, hvorefter det
bliver Jonathan Motzfeldt men først landsstyreformanden.
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
Tak. Ved nærværende debat har man påpeget at
landsstyreformanden har været for lidt interesseret, men jeg må jo også følge
med i mit arbejde ligesom at jeg også hele tiden følger med i debatten gennem
det interne højtaleranlæg. Og da det var landsstyremedlemmet for erhverv, der
skulle fremlægge besvarelsen i henhold til vores arbejdsdeling og da jeg så er
blevet nævnt direkte, så skal jeg lige komme med en uddybning.
Og jeg kan mærke at ejendomsretten til undergrunden
er ikke noget man skændes og samtlige ordførerindlæg var også inde på, at det
er noget vi skal opnå, ligesom landsstyret også har vilje til at få dette
problem løst.
Det nuværende landsstyre Atassut og Siumut, det
er ikke dem der har taget arbejdet på det og det ved det daværende landsstyre
og andre partier som også har været inde på koalitionen. Og som Inuit
Ataqatigiits ordfører var inde på det, så hvor de sagde, at man arbejder på
embedsmandsplan og ikke på politisk plan. Det er jeg meget skuffet over, fordi
Inuit Ataqatigiit selv har været i koalitionen, hvor de også har haft til at
påpege de forskellige problemstillinger. Det er ikke sådan at denne
problemstilling er dukket op her på det seneste, den har eksisteret i mange år.
Det må alle kunne huske.
Med hensyn til ejendomsretten så sagde
Kandidatforbundet, hvorfor vi ikke har overtaget dette ansvarsområde allerede i
1979. Og til Kandidatforbundets ordfører skal også huske på, at det grønlandske
samfunds økonomiske situation ikke er det nemmeste.
Og med hensyn til ejendomsretten til
undergrunden, såfremt vi så skulle overtage det, så vil det så betyde, at vores
udgifter ville stige med 50-60 mill. kr. De forskellige forundersøgelser,
landkort med meget mere, der bekoster den danske stat omkring 50-60 mill. kr.
Såfremt vi allerede dengang havde overtaget det, så vil det have betydet, at vi
skulle betale alle disse omkostninger. Og det betyder så, at man indtil nu har
brugt omkring 1,5 milliarder kr. som den danske stat har bekostet. Såfremt vi allerede
dengang havde overtaget ansvarsområdet, så var der ikke meget vil ville have
opnået. Og det betyder så, at for eksempel at vi ville have bekostet
forundersøgelser og landkorttegning med meget mere.
Men vor forgængere i landsstyret har også arbejdet
ihærdigt på at få overtaget ejendomsretten, nu er man i færd med at overfører
råstofforvaltningen, det er også et tegn på at landsstyret har arbejdet
positivt, og vi må jo også rose dem. De har opnået en masse gode ting, og det
må ordførerne også have for tanke. Og det er nemlig også vigtigt, at vi står
sammen.
Men hensyn til det sikkerhedsmæssige område, og
vi kan stå samlet der, så er det endnu af større vigtighed at vi også kan stå
samlet om ejendomsretten til undergrunden.
Og jeg følger med i den debat der pågår her, og
jeg har med stor opmærksomhed lyttet til de bemærkninger der er kommet her. Det
er ikke sådan, at jeg bare fordi jeg ikke sad på min stol her i salen, så
betyder det ikke, at jeg ikke følger med i sagernes behandling. Men vil arbejde
for det bedste for Grønland, ligesom vi også skal samarbejde eller være med til
arbejdet for at få ejendomsretten til Grønland.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og så er det Jonathan Motzfeldt, Siumut.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Jeg synes, at landstingsmedlemmerne må kunne
forstå hvorfor jeg er kommet herop på talerstolen. Jeg tænker på de flere ting
da jeg selv var landsstyreformand og hvor man ligesom sætter spørgsmålstegn ved
dem.
Så skal jeg sige, at da Færøerne fik et større
ansvarsområde, da var jeg ikke landsstyreformand og dengang den daværende
landsstyreformand må have større kendskab til at komme mere nøjagtigheder.
Men når jeg skal sige noget kort om hvorfor vi
køre på den måde, som vi gør. Landsstyreformanden kom ganske kort ind på det,
og det er også helt korrekt, det han har været inde på. Det er sådan at de
ikke-levende ressourcer i Grønland som vi kan drage nytte af, forundersøgelsen
af disse og udnyttelsen af disse, når vi så når ind på det, så er den danske
regerings administration som er med til at bekoste disse gøremål. Og derfor er
den udgiftsfordeling også en fordel for os økonomisk.
Og jeg synes også, at Grønland såfremt det havde
vilje, så ville de også have opnået det samme som Færøerne, såfremt det havde
ønsket det. Men årsagen til at tingene går som de altid har gjort, er de
forskellige økonomiske problemer og som Grønland fuldt ud ikke kan påtage side
på grund af den prioritering man har lagt til grund for det.
Men den klare melding som landsstyret nu er
kommet med, det har vi stor forståelse for, os der følger med i Siumut. Det
ønske som landsstyret ønsker om en overtagelse af lovgivningsområdet er jo også
forståeligt og derudover så har vi også dannet en selvstyrekommission, hvor
spørgsmålet også bliver berørt. Også
uden at vente på dens betænkning.
At vi kan forny råstoflovgivningen er også et
skridt videre frem, som landsstyret også har sat op til. Og det er jo også en
af de veje som landsstyret påpegede. Derfor er ejendomsretten som vi ingen er
uenige om, men det er benyttelsen af det og selve lovgivningskompetencen og
vurderingen af det, det må vi også se på som er helt jordnært.
Jeg føler ikke, at jeg har sagt nogle
modstridende oplysninger. Vi stiler alle sammen efter, at vi fuldt ud skal have
ejendomsret over undergrunden og når vi så har overtaget det, og selv
administrere det og forvalter det, så får vi også et kæmpestort ansvar. Og
derudover så er vi også bundet til nogle internationale konventioner om miljø
og undergrund med meget mere og det betyder så også, at det kræve stor
administration og dygtige medarbejdere til at klare det. Hvorfor det er også på
sin plads at der så har pågået under den brede debat.
Og det er blot for at præcisere nogen ting, da
man alligevel har været inde og berører det.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Så er det Jens Napaatooq, Siumut for en kort
bemærkning.
Jens Napaatooq, Siumut.
Anthon Frederiksen sagde, at der er kun få år fra
1948 til 1953, det er også korrekt. Men 1948 så har Færøerne fået et
hjemmestyre, vi har fået hjemmestyre i 1979. Det har jeg præciseret.
Men i 1979 sagde vi helt klart i vores indlæg i
Siumut og i forbindelserne omkring hjemmestyret i 1978, så har den danske
regering sagt noget, at man ikke bør rafle om ejendomsretten, og det er det som
er sagt, men at vi i vore 25 årige politiske liv i Siumut, så er der jo et af
de vigtigste mål, så har vi arbejdet hen i mod den og nu kan du høre selv
stedet, at den danske regering på nuværende tidspunkt laver noget, og ønsker at
vi skal have nogen venlige samtaler omkring den. Derfor har vi opnået i løbet
af de 25 år og på baggrund af påvirkning fra Siumut. Og hvis man skal sige
sådan, så skal man også kunne vende den tilbage. Fordi du har ikke fremsat
noget i den forbindelse.
Jeg mener, at det er alt for let, blot at give
noget videre til andre partier.
At man har haft sådanne nogle rammer, at Færøerne
fik hjemmestyre i 1948, de har ikke haft hel ejendomsret dengang. Og derfor med
hensyn til at det kan være let at få den overtaget, det er ikke helt korrekt.
Og vi kan nok lave sådan en løsning om formiddagen.
I 1953 så gik vi fra kolonistatus, men så skal vi
også huske på, at det grønlandske samfund, hvis det har haft en folkeafstemning
i 1953, så kan man også forestille sig
med hensyn til den historiske placering. Så kan man også regne med, at grønlændere
blot vil gå ind for, at Grønland bliver en del af den danske stat. Og vi kan så
blot være glad over, at der er taget sådan en beslutning dengang.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Så er det Per Berthelsen, også med en kort
bemærkning.
Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.
Det bliver ganske kort. Selvom det kan være mange
ting, man gerne vil sige, fordi med hensyn til efter stor belæring fra Anthon
Frederiksen, vil jeg blot udtale, at med hensyn til den meget ensidige
fremlæggelse, så er det meget let, at sige noget, fordi vi skal jo ikke glemme,
at kompetence og forpligtelser går hånd i hånd med hinanden og her kan man ikke
komme uden om, at med hensyn til det, man vil diskutere og arbejde med hensyn
til omkostninger, at de giver byrde for Grønland.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og den næste bliver så Ellen Christoffersen,
Atassut.
Ellen Christoffersen, ordfører, Atassut.
Jeg føler, at det er nødvendigt, at jeg kommer
herop til denne talerstol, fordi fra ordførerens indlæg, så kom man meget ind
på, at Færøerne fik fuld ejendomsret over deres eget land i 1990, og at man så
vil prøve på at sammenstille Grønland og Færøerne.
Jeg mener, at det er vigtigt, at få præciseret i
1990, så var Grønlands vestkyst eller kyst og hvordan den er blevet kortlagt,
hvor langt man er nået i 1990 og i dag
alene med hensyn til kortlægningen af den grønlandske kyst, den er end
ikke færdig og først nu er ved at være færdig.
Jeg mener, at det er meget vigtigt også med
hensyn til det, at disse arbejder, der blev udarbejdet fra GUS, det må vi tage
med tak for. For hvis vi ikke har gjort det, gad vide, hvem der ville have
bekostet alt disse kortlægningsarbejder, som har været opgaver indtil dato. Vi
skal også huske på i Landstingsarbejdet, at man fra GUS er ved at gå i gang, at
man ud over den 200 sømilegrænse og op til 300 sømilegrænse, så laver man
undersøgelse af havområdet og får dem kortlagt.
Derfor er det også meget vigtigt, at disse
allerede igangværende opgaver, at man også er opmærksom på sådanne sager, for
hvis vi overtager sådanne ansvar for det, så er det også omkostninger, der vil
spille ind på det område. Derfor med hensyn til, at man sådan uden videre kan
få den overtaget eller bruge den, jeg mener, at man skal være påpasselig med
det og det blev også sagt klart fra Demokraternes side, at forpligtelser også
går hånd i hånd ved overtagelse af kompetencerne. Det er sådanne nogle områder,
man skal være meget opmærksom på. Og derfor med hensyn til sådanne store
kommissioner, og deres arbejde, som allerede er i gang, at man sådan utidig
kommer frem og fremsætter forslag. Så må man sætte spørgsmålstegn ved, om
Landstinget ikke skal holde op med at lave nogle kommissioner og lave noget
arbejde.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste bliver så Josef Motzfeldt, Inuit
Ataqatigiit.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Først med hensyn til det, der blev sagt fra Inuit
Ataqatigiits side, at det er Landsstyrets besvarelse, ud fra den overskrift,
man har fået i den danske og i gåseøjne, så har man fået den overdraget den
råstofforvaltning og efterfølgende, så er det jo partiernes indlæg, som er
kommentarer til Landsstyrets svarnotat. Og hvis man skal forfølge denne
forretningsorden, hvis man skal følge denne metode, så kan det være farligt og
det som Landstinget skal være opmærksom på. Fordi det er Landstinget, der laver
lovgivningsarbejde og det er så Landstinget, der skal diskutere deres egne
forslag. Her er det ikke det vigtigste, hvordan Landsstyret kommer med en
besvarelse.
Og med hensyn til at vi ikke skal nogle
overlapninger i diskussionerne og i politiske debatter, så må jeg endnu engang
præcisere, at her er der tale om to talerstole. Der er en talerstol i
Folketinget. Vi har også en talerstolen her i Landstinget. Og de to er
vigtigste i den her forbindelse, det er, at den danske regering gav jo ikke
fuld afslag. Men i hvilken som helst afstand?kan
man jo ikke se, hvad den danske regering mener.
Og derfor med hensyn til ejendomsretten og
spørgsmålet til ejendomsretten til undergrunden, det er den grønlandske
landsting, der skal behandle den. Folketingsloven., der er det Folketinget, der
skal behandle den. Men spørgsmålet om ejendomsretten til Grønland, den skal
komme fra Grønland. Og i Landsstyrets svarnotat, så kan man jo få den
præciseret, at man skal arbejde for, at det grønlandske samfund får
ejendomsretten til undergrunden.
Hvorfor vil man blot ikke tage vel imod dette
forslag om, der skal være en forhandling omkring dette spørgsmål. Jeg mener, at
oprettelse af kommissioner, at man bruger dem, som noget fejlende element her i
Grønland i misforståelse.
Jeg husker på, da vi oprettede den
Retsvæsenskommission, som var det den danske justitsminister, der skal få det
videre arbejde og det er så det, man oprettede en kommission. Og uanset om
kommissionens arbejde går i gang og hvis, der er noget, som man udmærket kan
se, hvor der kan laves nogle rettelser, så kan man også få dem. Hvorfor kan vi
bruge denne metode? Det siger jeg altid, at når denne og denne kommission er
færdig med sit arbejde på et eller andet tidspunkt, så kan vi tage dette
spørgsmål op.
Med hensyn til de vigtige spørgsmål omkring
ejendomsretten til Grønland. Det er et meget centralt placeret, i og med, at vi
skal behandles som et folk. Det er ikke første gang den kommer op, men i forbindelse med videreudvikling af
Landsting- og Landsstyrearbejdet, det må gå sammen. Det kan jo ikke være sådan,
at sagerne hænger jo sammen. Og nu mener vi ikke, at vi blot skal forhandle ud
fra, at der er en kommission, der arbejder med den.
Og at vi har sagt, at det er Landsstyreformanden,
at han vil have, at det skal koste 50-60 millioner kroner for at få den
overdraget. Og i hjemmestyret, så står der jo, at parterne ikke skal tjene
eller have nogen omkostninger i forbindelse med sådanne nogle overtagelser af
kompetencer.
Hvis den danske regering har indgået med hensyn
til kortlægning og lignende, så er det jo den danske regering, der har
forpligtelse til at lave nogle forhandlinger med Grønlands Hjemmestyre om at få
fordelt udgifterne.
Derfor med hensyn til, at man skal være bange
for, at vi ellers skulle have betalt 1,2 milliarder kroner, det er blot noget,
der er taget ud af luften og ikke i henhold til noget hjemmestyrelovgiving.
Selvfølgelig kan man prioritere forslagene om for eksempel med hensyn til, at
præsterne får hjælp i deres opvarmning i diverse kystbyer. Jeg mener, at man ud
fra sådan forslag, så er det meget beklageligt, man betjener dette forslag.
Og dermed om Grønland ikke længere har fået
kolonistatus og 1953 eller 1979, det vigtigste er jo, at man siden 1950?erne
med hensyn til den daværende danske regering, at man har haft en tvetydig
mening om atom. Og kolonien har man fortsat efter at man har ophørt, at
Grønland ikke længere er koloni.
Og det, der blev nævnt, at de danske folkevalgte
og arbejdet i Folketinget, og at man laver en retssag ud af det, så blev det
sagt i Folketinget, at i denne sal, der skal man ikke tage stilling til, så
længe retssagen pågår. Det bør ellers også være tilfældet med Hingitaq
53-retsagen til højesteret, hvor det er det grønlandske og Danmark, det er en
sag, som den danske regering arbejder med hele tiden. Og derfor med hensyn til,
at vi skal have ejendomsret, hvor vi så bliver et enigt samfund og så
Landsstyrets forslag om, at Landstinget bør tage en beslutning uden at få den
forhandlet. Det skal nok være på sin plads.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste er Jensine Berthelsen, Atassut. Det
skal være for en kort bemærkning.
Jensine Berthelsen, Atassut.
Der er ingenting vi skændes om. Jeg synes ikke,
hvorfor Inuit Ataqatigiit gerne vil skændes. Det er bare et spørgsmål om,
hvilken skridt vi skal tage, når vi går på usikker is. Vi vil gerne gå
forsigtigt og være klar til at være varsomme. Det kan være, at I gerne vil gå
og springe fra den ene isflage til den anden.
Vi kæmper alle sammen for, at vi skal have det
største ansvar for det. Vi har allerede flere gange henvist til den store
Selvstyrekommission. Den er allerede i gang med at fremkomme med deres
forelæggelse. Og det har også noget med vores prioritering. Vi har allerede
været inde på, at vi skulle holde afstemning om Grønlands selvstyre og det har
man også taget hul på. Og Landsstyret har endnu engang påpeget økonomien, men
vi må vurdere det sådan, at der ikke er grund til at skændes om den sag, men
når den rigtige baggrundsmateriale forelægger med Selvstyrekommissionens
betænkning, så skal vi nok behandle sagen. Vi kan ikke være uansvarlige over
for befolkningen.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og så er det Landsstyremedlemmet for
Infrastruktur og Boliger.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur og Boliger,
Siumut.
Jeg vil heller ikke undlade, at komme med nogle
præciseringer. Især når man har fulgt med i hele debatten, så kan man være
tilbøjelig til at finde noget uklart.
Først skal jeg lige gøre klart, som sidste taler
også var inde på det. Josef Tuusi
Motzfeldt har svært ved at forstå med hensyn til partiernes besvarelse og med
hensyn til Landsstyrets besvarelse. Forslagsstillerens overskrift er meget
klart. Det kan ikke misforstås, men forslagsstilleren har i sin forklaring til
i sin argumentation, det er jo også det, som han også har brugt i sin
argumentation, hvor han afslutter; …”at jeg foreslår Landstinget pålægger
Landsstyret ved førstgivne lejlighed at påbegynde forhandling med den danske regering
om ejendomsretten til undergrunden”.
Det må være essensen i forslaget, idet han
foreslår, at Landstinget pålægger Landsstyret ved først førstgivne lejlighed at
påbegynde forhandling med den danske regering om ejendomsretten til
undergrunden.
Og derfor er Landsstyrets besvarelse ikke til at
misforstå. Man har lagt vægt på, at man afventer Selvstyrekommissionens
betænkning, hvor man også vil komme ind på en forhandling med den danske
regering vedrørende ejendomsretten.
Jeg synes, at Landsstyrets besvarelse er
utvetydig. De kom også med en melding om, at det er arbejde, der skal foregå
meget omhyggeligt, også i tilknytning til Selvstyrekommissionens betænkning, og
at det så også bliver behandlet i tilknytning til Landstingets besvarelse til
den kommende betænkning. Lige som man også skal være beredt på, at det får
berøringsflade med en masse andre ting, blandt andet Grundloven.
Og derfor er det underligt, at oppositionen lige
som nedgør det svar, de har fået fra de andre partier og fra Landsstyret. Og
derfor vil jeg gerne præcisere, at Landsstyret også samtidig lægger meget stor
vægt på, som Landsstyremedlemmet for Erhverv og Råstoffer også var inde på, at
med hensyn til ejendoms- eller spørgsmålet om ejendomsretten til jorden, så er
det vigtigt , at det bliver formet således, at det bliver til et
forhandlingsoplæg. Landsstyret lægger også vægt på, at både Landsstyret og
Landstinget har et godt samarbejde med Folketingsmedlemmerne.
Men med hensyn til krav, som Landsstyret også
stiller og også for at udnytte Kuupik Kleists forslag, at det efterhånden er
blevet hastende med de ting, som Grønland skal overtage, nemlig
administrationen af råstofferne, at vi så også selv får en selvstændig
lovgivning omkring råstoflovgivningen, hvor Landsstyret også ønsker, at det
bliver godkendt af Landstinget.
Jeg synes, at det absolutte flertal i Landstinget
går ind for disse ting, hvorfor behandlingen af Kuupiks forslag ikke har været
forgæves, men også betyder, at det også har givet grundlag til det videre
skridt, selvom så vidt jeg kan se, fordi det er et beslutningsforslag, så er
det et absolut flertal, der støtter Landsstyrets besvarelse. Det skal forstås
sådan, at man forkaster Kuupiks forslag, men fordi man er enig i den
besvarelse, som Landsstyret er fremkommet med.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste, der får ordet er Arqaluk Lynge, Inuit
Ataqatigiit for en kort bemærkning.
Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.
Ja, jeg skal nævne, at vi i Inuit Ataqatigiit
holder fast ved, at man nærmere redegør for de rettigheder, man har og på den
anden side også ser på den forskel, der er mellem den danske og den grønlanske
administration.
Og Landsstyremedlemmet, som lige var inde på det,
så har man den 8. januar 2003, hvor man henvendte sig til Erhvervs- og
Økonomiministrene i Danmark og anmodede om en forhandling omkring
råstoflovgivningen. Vi har ikke kendskab til, hvad for et grundlag, man har for
det, selvom vi dengang var i koalition. Det har vi ikke fået forklaring på, hvorfor vi ønsker og håber, at
Landsstyret også kommer med en nærmere redegørelse om det vedrørende dette
spørgsmål. Og lige som det arbejde, der er pågået, så måske er vendt om, da
ønsker vi så også, at nærværende spørgsmål bliver redegjort nærmere for, her i
Landstinget om, hvilke meldinger, man er kommet frem til med erhvervsminister
Bent Bentsen.
Det er kedeligt, at man ikke kom til enighed her
i Salen, men forholdene, men det forholder sig sådan, det synes vi er
beklageligt, fordi man ikke tager politisk stilling til vores forslag, men blot
modarbejder den, også fordi vi samarbejder med Landsstyret, når vi er enige i
sådanne ting, men at man fordrejer tingene, det kan vi selvfølgelig ikke
acceptere.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste, der får ordet er Anthon Frederiksen,
Kandidatforbundet. 2 minutter.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet
Ved nærværende debat, jeg ved ikke, hvordan det
kan siges, i gåseøjne trusler, millioner og milliarder, der har været nævnt og
overtagelser af ansvarsområder, hvor Demokraterne lige som var bange for at
tage et ansvar. Det undrer mig ikke, at Demokraterne er bange for, at overtage
sådant et ansvar. Men Hjemmestyre, når man ser på hjemmestyreloven, så kan man
også se, at ved overgivelse af forskellige ansvarsområder, så skal man
forhandle med den danske regering vedrørende økonomien bag disse. Og derfor
synes jeg, at den trussel er grundløs.
Siumuts ordfører sagde det godt nok og jeg må
også indrømme, at i mit medlemskab i Landstinget i 8 år, har jeg ikke selv
stillet nærværende forslag, men som Siumut
har jo også siddet i Landstinget i 25 år, så har de heller ikke selv
taget sådant et punkt op og dem, der tager sådant et punkt er Inuit
Ataqatigiit. Det ved alle og enhver, der har fulgt med i udviklingen.
Med hensyn til ønsket om overtagelse af sådant et
svar eller ansvar er, det er slet ikke på sin plads, at man betegner det som at
gå på usikker is. Vi går på fast is og Grønland er et land, som vi også bør
være sikre på og derfor er disse trusler, man overtager et ansvar er det samme,
som at gå på usikker is. Det er ikke på sin plads.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste, der får ordet er Kuupik Kleist, Inuit
Ataqatigiit også to minutter.
Kuupik Kleist, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Med hensyn til rettigheder og forpligtelser, det
må følges ad. Og det er vi også fuldstændig enig i og det glæder vi os til at
komme til at, det er ikke sådan, at vi får nogle forpligtelser, at vi så ikke
vil tage et ansvar. Nej, vi glæder os til ansvar og rettigheder kommer til at
følges ad.
Og det er så de forhold, som et helt menneske
gerne vil have. Og med hensyn til Selvstyrekommissionen, så glæder vi os
selvfølgelig til at snakke om deres betænkning. Jeg ved ikke rigtig, hvad for
en indstilling, de vil komme med, med hensyn til undergrunden og ejendomsretten
til det og jeg ved heller ikke om vi også kommer til at være enige i deres
indstilling. Og det er derfor, at jeg som medlem af Inuit Ataqatigiit er kommet
med mit forslag, som jeg selv går ind for, men det kommer vi til at diskutere
Selvstyrekommissionens betænkning, som også indeholder en masse andre ting. Og
vi vil så også komme til at arbejde i flere år for at realisere de
indstillinger, som Selvstyrekommissionen til den tid vil komme med her med
rekommendationer eller indstillinger.
Men med hensyn til indførelsen af hjemmestyret,
hvor der næsten er gået 25 år nu, så vil det også være på sin plads, at tænke
på, at dengang man ville indføre hjemmestyre i Grønland, så betalte vi med
ejendomsretten til undergrunden. Fordi den daværende gruppe netop for at opnå
hjemmestyre måtte betale med ejendomsretten til undergrunden. Det var det, vi
tabte og det er den, vi for at genopnå det, dengang tabte at vi har stillet
nærværende forslag.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og så er det Landsstyreformanden.
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
Tak. Hermed med hensyn til ordføreren fra Inuit
Ataqatigiit udover ordførerindlægget, så sagde Josef Motzfeldt, at jeg gerne
ville sælge ejendomsretten til undergrunden. Det er overhovedet ikke tilfældet.
Og sagde blot de reelle forhold, at de
omkostninger, vi har til forundersøgelser, dem bruger vi mellem 50-60 millioner
kroner og det er den danske stat, der bekoster den sag. Jeg sagde ikke vi skal
sælge Grønland. Og det skal vi aldrig gøre.
Og med hensyn til 1,2 milliarder kroner og at jeg
skulle have fremsat sådan noget trusler, at man får det til at lyde sådan. Det
er ikke tilfældet. Det er ikke nogen trussel. Det er reelle forhold, jeg
fremsætter og det må man også have forståelse for, for hvis vi har betalt for
dem, så kan vi sige, at det bliver meget, meget få forundersøgelser, vi vil
have gennemført.
Og med hensyn til, at man sammenstiller Færøerne
kan udmærket ligge inden for Nuuk-fjorden. Og det er meget anderledes og der er mange andre opgaver med
hensyn til forundersøgelser, af olieefterforskning og masser af andre, der skal
udføres. Det er helt anderledes. Og jeg mener, at man bør være glad for, at vi
er sammen med den danske regering eller spanske?, der gennemfører sådanne nogle
undersøgelser.
Og for et par dage siden, så blev det også sagt,
at de 50 millioner kroner, man ikke længere skal bruge til olieefterforskning,
så skal man bruge dem til noget andet. Og så vil jeg gerne spørge, hvorfra
betalingen af disse 50 millioner kroner vil komme. Fordi samfundet har jo ikke
råd til det. Og derfor kan jeg ikke acceptere, at man snakker om, at man vil
sælge noget. Vi vil være med og det er så det daværende Landsstyre, der har
igangsat arbejdet. Og det vil vi også fortsætte.
Og så med hensyn til Aqqaluk Lynges indlæg, at
det daværende Landsstyremedlem for Erhverv og hans skrivelse til Danmarks
minister og det er på baggrund af Landstingsdebatterne og deraf ønske, så er det daværende Landsstyreformand Jonathan
Motzfeldt, som også har skrevet brev og Mikael Petersen og Finn Karlsen har
også skrevet et brev. Det er ud fra Landstingets krav, fordi vi kan jo ikke
gøre anderledes. Landsstyret kan jo ikke lave noget uden om Landstinget. Og jeg
mener, at denne metode må respekteres og fortsættes, fordi det er overhovedet
ikke hensigten, at Landsstyret arbejder uden om Landstinget.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Ja, og nu skal vi være færdige med debatten af
dette dagsordenspunkt og så er det Josef Motzfeldt, der kommer med en
afsluttende bemærkning til dette punkt.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Selvom det er meget alvorlige debatter, så er det
også godt, at man siger noget, som kan trække på smilebåndet. Og selvfølgelig
Landsstyremedlemmet sagde, at jeg aldrig har haft den mening. Det er, så vil
det have kostet 50-60 millioner kroner med hensyn til ejendomsretten til
Grønland. Og det er det, jeg gerne vil udtale.
Det er spørgsmålet om man vil have ansvaret for
ejendomsretten og kortlægning og med hensyn til den grønlandsk-danske aftale,
som hjemmestyrekommissionen har aftalt, at det ikke skal være, hvor den ene
part enten ikke skal tjene eller have nogen omkostninger ved det. Det er det,
vi har prøvet at sige. Og så med spørgsmålet med hensyn til ejendomsretten til
undergrunden, så er det ikke spørgsmålet om hvor stort landet er, at Færøerne
kan ligge i Nuuk-fjorden. Og det er så samfundets ønske om at have
ejendomsretten til deres undergrund. Det er det, der er det afgørende og ikke
landets størrelse.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og den næste er Ellen Christoffersen, Atassut.
Ellen Christoffersen, Atassut.
Ja, jeg vil ikke gentage sagerne. Selvfølgelig
med hensyn til de forhold, vi diskuterer, også fordi jeg har været
Folketingsmedlem, så har jeg også fulgt godt med i sagerne, så vil jeg ikke
undlade at komme med nogle bemærkninger til den.
Selvfølgelig kan man blandt andet godt se, at der
fremsættes nogle trusler. Det er overhovedet ikke tilfældet. Det er blot for at
prøve at komme med nogle præciseringer om, hvilke ting man kan være bange over
og at det er så på baggrund af det, at vi er med i debatten. Og derfor med
hensyn til de allerede igangværende sager i kommissionen, at man så tager nogle
sager op i tide og utide. Og derfor med hensyn til det, vi vil arbejde for at
få formindsket omkostningerne, så hvordan kan vi så få realiseret, hvis man
hele tiden har sådan noget dobbeltarbejde. Det er ikke ansvarlig politik. I
forbindelse med overtagelse af ansvaret
og hvis man skal have forhandlinger om, at der skal nogen omkostninger med, at
hvis det er sådanne nogle overvejelser man skal have, så kan man sætte
spørgsmålstegn om man har overtaget ansvaret. Sådanne spørgsmål kan vi jo
debattere til evig tid.
Det bliver blandt andet også sagt, at
forslagsstilleren er Folketingsmedlem eller Landstingsmedlem Kuupik Kleist, at
den er velargumenteret. Jeg vil gerne sætte spørgsmålstegn ved, om den er
veldokumenteret eller velargumenteret, fordi man har brugt få linier, også
fremsat forslaget og så tog man bilag indholdet af Folketingsdebatten og det,
der blev beskrevet i aviserne. Og det er så argumentationerne.
Når vi i fremtiden skal fremsætte nogle forslag i
Landstinget og så ud fra skriverier, er det så de argumentationer, vi skal
fremsætte. Han burde ellers have fremsat mere klare argumentationer. Han kom
ikke ind med klare argumentationer i Folketingsdebatten, så er det danske
udskrifter han blot har medtaget som argument for sit forslag.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste er Landsstyreformanden.
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
Tak. Ja, vi skændes overhovedet ikke om noget.
Med hensyn til det grundlag for det videre arbejde. Det er jo meget vigtigt, at
få det debatteret.
Og her med hensyn til Færøerne, så kan jeg lige
udtale, at man ikke har overdraget ejendomsretten til Færøerne, men de har
brugsretten. Og udnyttelsesretten man har fået overdraget. Og derfor med hensyn
til hvis der kommer olieudvinding, så skal man gå i gang med forhandlingerne
omkring ejendomsretten.
Og derfor med hensyn til, at vi skal stå sammen
med hensyn til at vi skal have et kurs. Det er meget vigtigt og ikke blot tage
Færøerne som et eksempel. Lad os som et særskilt folk ud fra landet, hvordan
landet er og hvordan samfundet. Det er det, vi skal tage forslaget her. Og jeg
mener, at vi i Landsstyret og jeg er overbevist om, at partierne er overbevist
om, at jeg ikke vil være med til, at vi skal sælge landet.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut
Arqaluk Lynge for en kort bemærkning.
Aqqaluk Lynge, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Jeg mener, at Ellen Christoffersens udtalelse med
hensyn til Inuit Ataqatigiits forslag og hendes kritikpunkt. Det har ikke nogen
grundlag for det. Altså vi påpeger, at det som vi ønsker, at der kommer et
besvarelse fra Landsstyreformanden for det er sådant et officielt arbejde.
Og det så er Landsstyremedlemmet for Erhverv,
også fordi det ikke ligger under hans ressort, fordi det spørgsmål om, at med
hensyn til de principielle rettigheder som folket har. Og de hører under
Landsstyreformanden. Og derfor med hensyn til det næste spørgsmål og når de så
fremkommer, så håber vi på, at vi kræver så, at det er Landsstyreformanden, der
arbejder med den. Fordi Landstingsmedlemmerne får ikke hjalp fra en meget stor
administration. Det kan man ikke kritisere. Vi har ellers masser af eksempler
med hensyn til ikke velargumenterede forslag.
Og derfor med hensyn til det forslag, der er
blevet fremsat, som ellers skulle tage udgangspunkt eller danne baggrund for en
meget seriøs debat, som ikke blev til noget. Det er meget beklageligt.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut
Og før debatten går videre, så skal jeg lige
udtale, at i henhold til forretningsordenen og i sådanne beslutningssager, så
har vi her i Landstinget godkendt, at når et medlem har snakket tre gange, så
skal det ikke gå videre og vi har oplevet, at der er nogen, der har sagt flere
gange. Og herfra nu er der nogle der har snakket tre gange, så kan de ikke
komme op på talerstolen igen.
Den næste er så Johan Lund-Olsen.
Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Ja tak. Det er en meget interessant debat. Og
selvom det ikke er planlagt, at jeg ville sige noget, at jeg vil udtale mig.
Jeg mener, at forslagsstillerens
forslag og når man læser den meget nøje og hvis man har hørt meget nøje efter,
så kan man overhovedet ikke misforstå noget. Fordi hans forslag, som
forslagsstilleren også nævnte i sit første indlæg, så kan det være det er
oversættelsen, at man har fået den oversat til dansk, så den kan forstås
anderledes.
Men det er jo den grønlandske udgave, også fordi
vi finder det vigtigt, at det er det, vi skal behandle ud fra det grønlandske
sprog. Også med hensyn til forslag og
så i vores samfundsliv. Og forslagsstilleren da han overgav sit forslag til
Landstingets Formandskab, så havde den følgende overskrift:
Hermed foreslår jeg, at til Landstingets
næstkommende møde, så er det fuld ejendomsret til den grønlandske undergrund,
at Landsstyret eller Landstinget tager beslutning om en kommende forhandling
til Landsstyret til den danske regering. Og den næste, så skriver
forslagsstilleren.
Så er det til landet og ressourcerne og fuld
ejendomsret for råstofområdet og på andre områder, hvor Grønland får større
økonomisk selvhjulpenhed. Og det er så hans argumentation.
Ja, vi skal lige adskille disse, fordi det
er tale, at til landet og til dets
ressourcer, det er to adskilte ting. Og de ressourcer, man snakker om her, det
er ressourcer, der ligger i undergrunden. Men ressourcer til landet, de andre
ressourcer. Jeg mener, at vi også skal overveje det meget nøje, fordi det er
også det, som forslagsstilleren er ude efter i sit forslag.
Fordi vi ved, at hvilken som helst, der ejer et
hus, at husets undergrund, det vil aldrig være deres egen private ejendom. Og
derfor kan vi bruge den. Fordi det er den danske regering, der har fuld
ejendomsret. Vi har kun brugsretten til den. Så vi kan aldrig komme til at eje
den, uanset hvor alvorligt vi arbejder for den. Og det er så det, som
forslagsstilleren også har medtaget, som skal vurderes og som burde have været
vurderet af Landstinget.
Men beklageligvis som også vores ordfører
allerede har kommenteret, så er det beklageligt, at Landsstyret i sit
svarnotat, så tager de udgangspunkt i ressourcer, der ligger i undergrunden. Og
det er blot det, de har taget udgangspunkt i deres besvarelse. Det er meget
ærgerligt. Og derfor er det også meget ønskeligt for denne sag skal jo gå
videre og den skal jo 2.behandles for der er jo tale om et beslutningsforslag. Derfor er det meget ønskeligt, at
2.behandlingen først sker til efteråret. For hen imod efteråret, så skal vi kun
diskutere ressourcer, der ligger i undergrunden, men også få vurderet alle de
andre med.
Og jeg vil også lige komme med nogle
præciseringer. Da man snakkede om Færøerne, også fordi Landsstyreformanden kom
ind på det flere gange. At hjemmestyreloven og for Færøerne og i vores
hjemmestyrelov, der er også forskel på disse, også netop fordi det er forsvarsområde.
Det er
med hensyn til brugsretten for ressourcerne. I Færøernes hjemmestyrelov, så er
det brugsretten til ikke-levende ressourcer. Den er med som et tillæg eller
bilag til hjemmestyrelovgivningen, som færingerne kan overtage, men vi i vores
hjemmestyrelov og så i bilaget, så er den overhovedet ikke med. Og det er det,
vi tabte i 1978 med hensyn til, at da hjemmestyreloven skulle behandles i
Folketinget, det var på det bund, vi tabte, og derfor med hensyn til den fulde
ansvar, så må vi sige, at det er den danske stat, som stadig har den og det er
det, at vi ellers burde støtte forslagsstillerens forslag i stedet og så samles
om den, i stedet for at skændes om den.
Og jeg skal også lige medtage, at med hensyn til
råstoflovgivningen, som er gældende i dag. Den er meget mærkelig i henhold til
vores miljølovgivning, hvor den er placeret ovenover den miljølovgivning. Og
fordi vores miljø kan blive forenet af råstofudvinding,
men råstoflovgivningen er en lov, som ligger over vores miljølov og derfor med
hensyn til den danske fællesråd, det er placeret højere også med hensyn til
miljøet. Hvis der udvindes nogle råstoffer. Det er også meget mærkeligt. Derfor
er det meget nødvendigt, at med hensyn til det beslutningsforslag, at det
bliver nøje behandles.
Og derfor vil jeg blot gentage, også fordi det er
ønskeligt, at den først bliver 2.behandlet til efteråret. Som sagt, så er det
ressourcer, der ligger under den grønlandske undergrund, men også ressourcer,
som ligger på landet og i landet og det er også det, der skal være med i
vurderingen.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut
Her i henhold til § 48, så er det, så kan man også acceptere, at andre kan udtale sig for
fjerde gang, så vil jeg også godkende, at Jensine Berthelsen kommer op for
fjerde gang.
Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.
Jeg vil ellers ikke gentage mig selv, men jeg
siger tak for muligheden. Så til Inuit Ataqatigiit skal jeg sige, at med hensyn
til 79-aftalen, så skal jeg blot nævne, at heldigvis så er den danske regering
første gang så åben over for Landsstyret og det må vi tage godt imod og støtte
vores Landsstyre, således at det opnår de bedste resultater for Grønland og
Grønlands befolkning med langsigtede løsninger, og ikke bare for det, der
ligger under klipperne, men også det, der ligger ovenpå. Det er først nu, at vi
kan koordinere det i Landstinget, i Folketinget og i Landsstyret. Der er ikke
andre veje.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut
Så er det Landsstyremedlemmet for Råstoffer.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Råstoffer, Siumut.
Tak. Det bliver ganske kort. Fordi man bliver ved
med at gentage, at det er den oversættelse fra grønlandsk til dansk. Vi har
ikke misforstået det, hvorfor vi i Landsstyret har sagt, hvor vi blandt andet
sagde, at det Landsstyret finder, at spørgsmålet om ejendomsretten til
undergrunden, som en større og mere principiel sag, bør drøftes under
Landstingets behandling af Selvstyrekommissionens
betænkning.
Og det er det, vi blot har sagt. Vi vil ikke
diskutere det nærmere, men fordi de netop er kommet med nogle bemærkninger
vedrørende råstofferne og derfor kan vi godt se, at det ikke er rigtigt, at
vores besvarelse har grundlag i en misforståelse. Men jeg er heller ikke enig
i, at man sammenligner os med Færøerne. Det er et spørgsmål om, hvor meget de
har haft i baggrunden til at forhandle om under deres forhandlingssituation og derfor er den sammenligning med
Færøerne, det anser jeg, at de ikke kan bruge det til noget. Og der er langt
mere ting, vi skulle have afdækket i forhold til Færøerne, lige som vi har
langt flere ressourcer heroppe. Og til nogle af ordførerne var inde på, at vi
yderligere skal vente i 25 år til. Det kan jeg heller ikke gå ind for og vi har
heller ikke noget at skændes om. Og vi skal heller ikke vente 25 år til for at
opnå de samme ting.
Nogen maler fanden på væggen og man vil ikke
bruge den økonomiske side af sagen til at male fanden på væggen. Og derfor har
jeg også selv svært ved at acceptere det, at man bruger den som argument.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut
Og dermed er behandlingen af nærværende punkt
færdig. Det vil sige, at Landsstyret har sagt, at man allerede har rettet en
henvendelse til den danske regering med henblik på en samlet lovgivning på
ressourceområdet eller råstofordningen.
Og alle ordførere ud fra de sidste bemærkninger
fra Inuit Ataqatigiits side, så må man regne med, at punktet først bliver 2.
behandlet til efteråret, fordi vi garanteret kommer til at diskutere nærværende
spørgsmål, når vi skal snakke Selvstyrekommissionens betænkning.
Men som sagt, så er
punkt her færdigbehandlet.