Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 60 -1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

3. mødedag, torsdag den 6. marts 2003

 

 

 

Dagsordenspunkt 60

 

Spørgsmål til Landsstyret: Hvordan kan det sikres, at anlægsopgaver, der finansieres af Hjemmestyret, bevilges på et realistisk grundlag?

(Otto Jeremiassen)

 

 

Otto Jeremiassen, forespørger, Atassut.

Jeg har tidligere bemærket, at når der bevilges midler til anlægsopgaver sker der underbudgettering, der medfører ekstraordinære udgifter til kommunerne når der ikke kan opnås ekstrabevilling, hvorfor et stort problemområde bør gennemføres på en mere realistisk måde.

 

Hvis vi tager et eksempel med en planlagt anlægsopgave, hvor 85% af udgifterne dækkes af Grønlands Hjemmestyre og 15 % af en kommune, og som drejer sig om opførelsen af et servicehus i en bygd, er disse bygninger prismæssigt på et højt prisniveau, hvad angår priserne på byggeri  i dag.

 

Som jeg allerede har sagt, så kan jeg mere præcist sige, at der er bevilget 1 million kroner fra Hjemmestyret til et servicehus i Ikerassarsuk, hvorimod værdien på anlægsopgaven kom op på 4,7 mio. kr., hvorfor man allerede kan se, hvor lidt realistisk bevillingssystemet er, og bør bringes i orden.

 

Endvidere blev der i år bevilget midler til en anlægsopgave i Iginniarfik, andet end det skal jeg ikke medtage da bevillingen er blevet sparet væk.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut.

Og det er Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger, der kommer med en besvarelse.

 

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger,

Det er et meget relevant spørgsmål Landstingsmedlem Otto Jeremiassen stiller, og Landsstyret må erkende, at der i visse tilfælde er optaget projekter med en for lille bevilling på Finansloven. Dette har været medvirkende til, forsinkelser af opgaverne, idet Landsstyret, når licitationsresultatet har foreligget, har måtte vende tilbage til de bevilgede myndigheder for at få tilstrækkelig bevillingsmæssig dækning for opgavens udførelse,

 

Landsstyret indførte derfor i finanslovsforslaget for 2002 en ny procedure for optagelse af anlægsopgaver i finansloven. Denne procedure går ud på, at der over hovedkonto 80.00.80. Dispositionsbeløb til påbegyndelse af projekteringer og hovedkonto 90.00.80. Dispositionsbeløb til påbegyndelse af projekteringen af renoveringsprojekter afsættes midler til indledende projektering af politisk prioriterede anlægsopgaver. Over disse hovedkonti afholdes udgifter til udarbejdelse af projektforslag med tilhørende B-overslag. Endvidere udarbejdes en foreløbig drifts- og vedligeholdelsesplan samt en udtømmende beskrivelse af følgeomkostningerne, eller om opgaven skal forkastes.

 

På baggrund heraf træffes beslutning om, hvorvidt den enkelte opgave skal optaget på det kommende års finanslovsforslag, eller om opgaven skal forkastes. Ved at følge denne procedure opnås, at der først træffes endelig politisk beslutning om et anlægsprojekts gennemførelse, når de fulde konsekvenser er afdækket. Denne fremgangsmåde blev påbegyndt med finansloven for 2002 og er yderligere blevet implementeret med Landsstyrets forslag til Finansloven for 2003. Landsstyret forventer således, at de problemer, Landstingsmedlem Otto Jeremiassen har påpeget, vil blive løst.

 

En ulempe ved denne nævnte fremgangsmåde er, at man f.eks. i finanslovsforslaget for 2003 ikke kan se det forventede afløb i overslagsårene af de opgaver, der er optaget til projektering i 2003. Dette hænger selvsagt sammen med, at Landsstyret endnu ikke har taget stilling til hvilke projekter, Landsstyret vil foreslå Landstinget, bliver optaget på finansloven. Dette vil først ske i forbindelse med udarbejdelsen af  forslaget til finansloven for 2004, idet det først er i løbet af 2003, at de fulde konsekvenser af projekterne bliver afdækket.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingformand, Siumut.

Forespørgeren, Otto Jeremiassen med en kort bemærkning.

 

Otto Jeremiassen, forespørger, Atassut.

Jeg siger tak til den forståelse og besvarelse som Landsstyremedlemmet  kom med i sin besvarelse, og jeg skal gerne følge sagen meget nøje i henhold til besvarelsen. Tak.