|
Dagsordenspunkt 56-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
3. mødedag, torsdag den 6. marts 2003, kl. 13:01
Isak Davidsen, forespørger, Atassut.
Jeg skal stille mit spørgsmål som lyder således, hvor langt er Landsstyret nået i deres vurdering af effekten af Landstingsforordning nr. 3 af 31. maj 2001 om boligsikring i lejeboliger?
Landstinget vedtog under forårssamlingen 2001 Landstingsforordning nr. 3 om boligsikring i lejeboliger samtidig vedtog Landstinget, at der skulle indføres omkostningsægte huslejer i udlejningsboliger. Formålet med den nye boligsikringsordning var, at etablere et system til regulering af huslejen i stedet for bedre at øge boligbørnetilskuddet og boligsikring.
Og for det andet at husstande med høje indkomster end den nuværende grænse på 128.000 kr. kan modtage boligsikring. Og for det tredje, at boligbørnetilskud fjernes i udlejningsejendomme. For det fjerde at der fastsættes en egenbetaling på grund af den skattepligtige husstandsindkomst og antallet af børn. Boligsikringsordningen vil blive givet som et direkte tilskud til den pågældende husstand, og vil blive beregnet ud fra husstandens årlige skattepligtige indkomst og antallet af børn under 18. år med fast bopæl i husstanden. Sådan at egenandelen nedsættes i forhold til antallet af børn i husstanden.
I Landsstyret forelæggelsesnotat til 1. behandlingen af forslaget om boligsikring, blev det oplyst, at gennemførelsen af denne forbedrede boligsikringsordning samtidig med indførelse af mere omkostningsægte husleje i det offentlige ejede udlejningboliger skulle have følgende konsekvenser:
God 30 % af alle vil opleve en lettelse som følge af omlægningen. Godt 40 % vil opleve en huslejestigning på mindre end 400 kr. om måneden. Omkring 20 % vi l opleve en huslejestigning mellem 400 og 1.000 kr. om måneden. Mindre end 10 % vil opleve huslejestigninger på over 1.000 kr. om måneden.
Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg opfordrede i deres betænkning til 2. behandlingen af forslaget til Landstingsforordning og boligsikring i lejeboliger, Landsstyret til ét år efter forordningens ikrafttræden, at foretage en samlet vurdering af, om de målgrupper som ordningen samlet skulle tilgodese, blev tilgodeset, og om der skulle være faldgrupper i ordninger. Udvalget ønskede at blive orienteret om vurderingen. Landsstyret lovede at efterleve opfordringen.
Til forårssamlingen 2002 fremlagde Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet et beslutningsforslag om genindførelse af boligsikringsordningen, og det var punkt 47. Under 1. behandlingen påpegede Landsstyret, at Landsstyret til efterårssamlingen 2002 vil fremkomme af en vurdering af den nye boligsikringsordning. Jeg mener, at det er vigtigt, at der foretages en samlet vurdering af boligsikringsordningen set i lyset af indførelsen af omkostningsægte husleje, således at der snarest muligt kan rettes op på eventuelle uhensigtsmæssigheder for lav- og mellemindkomstgrupperne. Endvidere mener jeg også at det er vigtigt, at Landstinget oplyses om denne vurdering.
Derfor vil jeg gerne have oplyst, hvor langt Landsstyret er nået i deres vurdering ?
Landsstyremedlemmet for Familier har en besvarelse.
Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.
Jeg siger tak til forespørgslen fra Landstingsmedlem Isak Davidsen. Jeg har følgende besvarelse.
I forbindelse med vedtagelsen af forordningen har Landstingets Socialudvalg ønsket, at der efter et år fra forordningen ikrafttrædelse foretages en vurdering af den samlede effekt af forordningen eller en vurdering af den samlede effekt af Landstingsforordningen om boligsikring i lejeboliger samt Landstingsforordning om lejeboliger, for at vurdere om de målgrupper som ordningen skal tilgodese virkelig er blevet tilgodeset, og om der er faldgrupper.
I forbindelse med huslejereformen blev huslejer samt boligsikring ændret med virkning pr. 1. januar 2002. Landsstyret har foretaget en undersøgelse af boligreformens virkning. Dette er sket ved at indhente data fra A/S Boligselskabet INI om brutto og netto huslejen før og efter boligreformen hos de samme personer. Undersøgelsen omfatter 8.352 husstande. De beboede den samme bolig i juli måned i 2001 og 2002. Derfor kan de umiddelbart sammenlignes.
- 3.840 husstande havde ikke boligsikring i hverken 2001 eller 2002
- 2.317 husstande havde boligsikring i både 2001 og 2002.
- 1.908 husstande fik som noget nyt boligsikring i 2002
- 287 husstande mistede deres boligsikring i 2002.
Analysen af konsekvenserne af ændringerne har vist, at nogle husstande med indkomster på under 100.000 kr. har oplevet en stigning i deres huslejebetalinger, hvilket ikke var hensigten med reformen. Derfor agter Landsstyret at ændre skalaen for egenbetalingen af huslejen for de personer der har indkomster på under 100.000 kr., således at de kan modtage et større beløb i boligsikring end i den nuværende ordning.
Afhængig af huslejens størrelse, antal af børn i husstanden og den skattepligtige indkomst for husstanden vil ændringen betyde, at den enkelte husstand vil få et sted mellem 100-400 kr. mere i boligsikring om måneden. Dette betyder en samlet merudgift for Hjemmestyret og kommunerne på ca. 9,4 mio. kr. pr. årsbasis, hvoraf de 5,6 mio. kr. er Hjemmestyrets udgift.
I henhold til § 6, stk. 3 i Landstingsforordning nr. 3 af 31. maj 2001 om boligsikring i lejeboliger har Landsstyret bemyndigelse til at fastsætte grænsebeløb, egenandel og minimums- og maksimumsbeløb for boligsikring. Dette er opfyldt i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 34 af 13. september 2001. Hvis egenandelen for huslejebetaling skal ændres for husstande med indkomster på under 100.000 kr. kan dette ske i medfør af Landsstyrets bemyndigelse ved at ændre bekendtgørelsen. Dette kan dog kun ske, at såfremt udgifterne ved ændringerne er i Finanslovens rammer.
Forventede merudgifter ved ændring af bekendtgørelsen er indarbejdet i forslag til Finanslov 2003, der er til behandling i denne forårssamling. Dette betyder, at Hjemmestyrets bekendtgørelse først kan ændret for Finansloven for 2003 er godkendt. Umiddelbart efter Finansloven for 2003 er godkendt agter Landsstyret at ændre Hjemmestyrets bekendtgørelse om grænsebeløb, egenandel og minimums- og maksimumsbeløb for boligsikring med virkning fra 1. juli 2003.
Kommunerne har behov for mindst 2 måneder og helst 3 måneder før ændringen træder i kraft, til omberegning af boligsikring. Før husleje opkræves skal boligsikring modregnes i huslejen og huslejen opkræves månedsvis forud. Derfor vil ikrafttrædelsesdato før 1. juli 2003 ikke være hensigtsmæssig, af hensyn til de enkelte husstande med indkomster på under 100.000 kr., der her vil tilgodeses. Tak.
Vi siger tak til Landsstyremedlem Ruth Heilmann. Så har Isak Davidsen mulighed for at fremkomme med korte bemærkninger.
Isak Davidsen, forespørger, Atassut.
For en meget kort bemærkning. Jeg siger tak til Ruth. Også fordi jeg finder det væsentligt, at det bliver undersøgt i forbindelse med huslejestigninger i de senere år, at også INI A/S også skal inddrages i disse undersøgelse. Jeg vil også takke for at de 3 mio. kr. samt 5,6 mio. kr. i 2004 som er blevet afsat til disse undersøgelser. Med disse korte bemærkninger siger jeg tak til Ruth Heilmann.
Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger tak til Isak Davidsen, Atassut, og dermed er punkt
56 færdigbehandlet.