|
Dagsordenspunkt 50-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
12. mødedag, fredag den 21. marts 2003, kl. 15:08
Mødeleder: Aqqaluk Lynge, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Per Berthelsen, Demokraterne.
Tak. Nuværende forslag om at indføre et grundtilskud, som kan bruges til ansættelse af en partisekretær er ikke nyt. Den tidligere lovgivning på dette felt fra 1995 tildelte hvert parti et beløb svarende til 210.000 kr. til ansættelse af en partisekretær. Det vil være hensigtsmæssigt at genindføre dette.
Begrundelsen er følgende: Tiderne har ændret sig. Det politiske arbejde har ændret karakter, hvilket har resulteret i, at de politiske udfordringer til landstingspolitikkerne er stadig en del i relation til problemstillingernes kompleksitet. Derfor er vores hidtidige måde at strukturere landstingsarbejdet på ikke længere tidssvarende.
En løsning som delvis kunne opveje problemet er, hvis partisekretariaterne bliver styrket med en kvalificeret partisekretær.
Partierne har i dag ansat en partisekretær. Dennes arbejdsopgaver er hovedsageligt kontorarbejde, såsom kopiering, omdeling af papirer samt oversættelser. Dette er ikke nok, hvis partierne skal kunne løfte deres opgaver på tilfredsstillende vis. Derfor forestiller jeg mig, at en partisekretærs arbejdsopgaver skal defineres meget bredere, således at vedkommende kan varetage andre opgaver og fagrelaterede opgaver end de gør i dag.
Arbejdsopgaverne kunne være følgende:
- Udarbejdelse af udkast til taler og lovforslag og forskellige former for analyse og udredningsarbejder
- Politisk sparing af partiets landstingsgruppe.
At få tilknyttet en partisekretær til hvert parti eller Kandidatforbund indebærer en lang række fordele, hvoraf kan nævnes: Højne det politiske niveau. Partierne vil stå stærkere overfor Landsstyret og interesseorganisationer.
At viden og magt efterhånden er ved at udvikle sig til en kliche, men selvom udsagnet bliver gentaget et utal antal gange, bliver det ikke mindre rigtigt. Derfor er det efter min opfattelse vigtigt at få styrket parlamentarikerne overfor Landsstyret og interesseorganisationerne, da landstingsmedlemmerne er de folkevalgte. De folkevalgte bliver derfor nødt til at være i besiddelse af de nødvendige værktøjer for at kunne tjene befolkningen på bedst mulig vis.
Da behovet for en faglig dygtig partisekretær er ens uanset partiernes størrelse, bør de modtage de samme grundtilskud. Med de nuværende tilskudssystem til partierne er det nemlig ikke muligt for de mindste partier at ansætte en tilstrækkelig kvalificeret partisekretær til at varetage ovennævnte opgaver. Dette er ikke hensigtsmæssigt, hvorfor der bør ske en ligestilling på dette punkt.
Hvis partierne skal kunne tiltrække kvalificerede ansøgere til partisekretærstillingen skal vederlaget afspejle de krav, der stilles til sådan en stilling, hvorfor en stilling i deres vederlag vil være passende.
For en god ordens skyld bør det præciseres, at beslutningsforslaget kun er rettet mod partier og ikke mod løsgængere i Landstinget. Det vil ikke være bedre, hvis de skulle modtage så stort grundtilskud. Deres tilskud bør være på det nuværende niveau på 100.000 kr.
I denne forbindelse har jeg haft en samtale med en jurist, hvor jeg kan fremhæve, at denne vurdering har været fremme i efteråret, men nu er forholdene anderledes. På baggrund af de oplysninger jeg har fået, så vil jeg indrømme som forslagsstiller, at vurderingen af Kandidatforbundet måske ikke er passende, hvis vi uddyber emnet nærmere. Så partier og Kandidatforbund, altså disse bemærkninger inkluderet. Det jeg fik forklaring på, at Kandidatforbundet som er repræsenteret med en person, så har de også brug for et fungerende partisekretariat, også fordi de skal have en suppleant, som også skal kunne varetage deres arbejde.
Tak.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Så er det Landstingsformanden med en besvarelse.
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Den gældende lov om økonomisk tilskud til politisk arbejde er baseret på tildeling af tilskud eller efter repræsentation i Landstinget som resultat af det senest foretagne valg. Tilskuddet beregnes efter antallet af mandater, og der ydes et årligt tilskud på 100.000 kr. for hvert mandat. Loven tilstræber ligelig behandling af partier, Kandidatforbund og enkeltkandidater valgt uden for partierne.
Ligeledes tilstræbes ligelig behandling af enkelte medlemmer, der i løbet af en valgperiode måtte udtræde af et parti eller Kandidatforbund. I alle tilfælde er udgangspunktet et tilskud pr. mandat pr. år på 100.000 kr. Tilskuddet er et tilskud til landstingsarbejde, uden loven opstiller nærmere regler for tilskuddets konkrete anvendelse for udgiftskrævende aktiviteter.
Det af Landstingsmedlem Per Berthelsen fremsatte forslag til ændring af den nugældende lovgivning lægger afgørende vægt på en ændret fordelingsnøgle for tilskud til politisk arbejde.
Forslaget ligger op til en højnelse af kvaliteten i Landstingets arbejde ved styrelse af partisekretariaterne. Forslaget indebærer fastsættelse af tilskuddets anvendelse for den del af tilskuddet, der angår aflønning af en partisekretær og betyder især en forholdsmæssigt stor forhøjelse af tilskuddet til de mindre partier, Kandidatforbund og enkeltkandidater.
Den nugældende lovgivning indebærer udgifter til økonomisk tilskud til politisk arbejde på 3.100.000 kroner.
Det fremsatte forslag vil i Landstingets nuværende sammensætning indebære udgifter på 4,125 mio. kroner. Det bemærkes, at den gældende lovgivning indebærer en helt forudsigelig udgift for Landskassen på 3,1 mio. kroner, uanset Landstingets sammensætning.
Det her behandlede forslag til ændring indebærer, at udgifter til tilskuddet varierer, afhængig af Landstingets sammensætning, hvor udgiften afhænger af antallet af partier, Kandidatforbund og enkeltkandidater.
Endvidere bemærkes, at tildeling af et bolignummer til en ansat partisekretær er lagt på plads, således at hvert parti er tildelt et bolignummer til en partisekretær.
Formandskabet ønsker ikke at afgive nogen indstilling til forslagets 1. behandling, men imødeser med interesse Landstingets tilkendegivelser og mulige ændringer af kriterierne for tildeling af tilskud til landstingsarbejdet og de deraf beløbsmæssige ændringer af tilskud.
Tak.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Så
går vi videre til partiernes ordførere. Jens Napaattooq, Siumut.
Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.
Tak. Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Per Berthelsens på vegne af Demokraterne forslag til landstingsbeslutning om ændring af ' 2 i Landstingslov nr. 1 af 31. maj 2001.
Vi er i princippet enige med forslagsstillerens fremlæggelse, hvorfor vi ønsker at benytte os af muligheden for revurdering af arbejdet i Landsstyret og Landstinget.
Vi er i Siumut af den opfattelse at indenfor vores parlamentariske forretningsgang og betjening må tilpasses de nuværende forhold, ligesom fordeling af opgaverne mellem Landstingets Sekretariat og partierne må revurderes.
Derfor betragter vi i Siumut det interesant at deltage tæt på forbedringen af det spændende og udfordrende landstingsarbejde, men vi kan ikke godkende forslaget i dets nuværende form, ligesom vi ikke kan tilslutte os til nedsættelse af det nuværende tilskud til 75.000 kr. pr. medlem, men vi vil opfordre til en ny vurdering og udformning til behandling i udvalget.
Per Rosing-Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Dernæst er det Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.
Aqqaluk Lynge, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit har følgende bemærkninger til ovennævnte forslag.
Den nugældende partistøtteordning ser vi ikke umiddelbar grund til at ændre, idet Inuit Ataqatigiit støtter de grundliggende principper i ordningen.
Derimod er Inuit Ataqatigiit villig til at diskutere den administrative og juridiske støtte, der kan gives til det enkelte landstingsmedlem, med henblik på at få undersøgt muligheder for at at forbedre det lovgivningsmæssige arbejde og højne kvaliteten i landstingsarbejdet. Dette formoder vi kan ske i perioden fra nu af til næste samling i efteråret.
Med disse bemærkninger erklærer vi os enige i, at Landstingets Formandskab tager sagen med henblik på endelig beslutning til efterårssamlingen.
Tak.
Per Rosing-Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Dernæst er det Jakob Sivertsen, Atassut.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Tak. Fremlagte forslag fra Per Berthelsen, Demokraterne, om at kandidater der bliver valgt ind uden tilhørsforhold til partier og kandidatforbund, men som enkeltkandidater, lægger op til betydelige konsekvenser for Landskassen i forhold til i dag.
Politiske organisationer og organisationer uden tilknytning til partier får i dag et offentligt tilskud på 100.000 kr. pr. indvalgt medlem.
Per Berthelsen stiller forslaget med henblik på ændring af denne ordning. Men faktum er, at eksempelvis Demokraterne, som i dag har fem repræsentanter i Landstinget kan få 500.000 kroner i tilskud om året. Hvis ændring bliver godkendt som foreslået, så vil dette tilskud stige til 735.000 kroner, altså en stigning på i alt 235.000 kroner for fem landstingsmedlemmer. Men konsekvensen i det hele bliver, at partier med flere indvalgte repræsentanter får langt mindre fordel af ændringen.
Eksempelvis vil Kandidatforbundet, som i dag har ét indvalgt medlem i Landstinget opnå et tilskud på 435.000 kroner, men partier med flere indvalgte repræsentanter vil altså fortsat få mindre gavn af en eventuel ændring.
Med disse bemærkninger skal vi udtale, at vi ikke tilslutter os forslaget i dens nuværende form.
Tak.
Per Rosing-Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Dernæst er det Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.
Astrid Fleischer Rex, ordfører,Demokraterne.
Efter Demokraternes opfattelse er det et perspektivrigt forslag forslagsstilleren er fremkommet med. Med forslaget vil der være muligheder Y såsom Landsstyret, interesseorganisationer og de større hjemmestyreejede virksomheder.
Tiden har jo vist, at det ikke er partierne der fastsætter den politiske dagsorden i dag, men ovennævnte omgivelser. En udvikling som ikke er tilfredsstillende ud fra et demokratisk perspektiv. Derfor vil det være relevant, hvis partisekretariaterne kunne blive styrket med en kvalificeret partisekretær, som kunne være med til at afhjælpe dette problem.
I den teoretiske litteratur støttes ovennævnte synspunkt ligeledes af selvstyrekommissionens formand Jakob Janussen, som i et vågent demokrati og magt i Grønland. På side 48 i den danske version fremfører følgende, og jeg citerer, ”det politiske partiers mulighed for at fastsætte den politiske dagsorden hæmmes af løse partiapparater for de svagt bemandede sekretariater.
Dette gælder især de partier, der ikke er repræsenteret i landsstyret, idet partier repræsenteret i landsstyret i kraft af deres direkte adgang til landsstyrets administrative apparater, har meget bedre muligheder for at dominere den politiske dagsorden end de partier, der ikke har adgang til apparatet”.
Som det anføres i citatet, så er det et problem med de svagt bemandede sekretariater. Så hvis man mener noget alvorligt med det grønlandske demokrati vil det være en logisk konsekvens at styrke de institutioner, der har den folkelige legitimitet, hvilket ville sige en styrkelse af partierne.
Til sidst har jeg nogle kommentarer til svarnotatet. Der har åbenbart indsneget sig en fejl i svarnotatet idet der påpeges at forslaget ville betyde en forholdsmæssig stor forhøjelse af tilskuddet til de mindre partier, Kandidatforbund og enkeltkandidater.
Jeg fortsætter, men det er korrekt som svarnotatet påpeger, at de mindre partier med nærværende forslag ville få en anelse mere ud af det, end de større partier. I den sammenhæng skal man jo huske på, at uanset om man er et stort eller et lille parti, så skal man jo forholde sig til det samme antal problemstillinger, hvorfor det kun er rimeligt, at der kun er mindre forskel i beløbsstørrelserne.
Demokraterne støtter forslaget og ønsker, at forslaget bliver videresendt til udvalgsbehandling i lovudvalget inden andenbehandlingen.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Til landstingsmedlem Per Berthelsens forslag har jeg på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger:
Jeg kan i princippet godt forstå forslaget, idet forslagsstilleren har ret, at arbejdet i landstinget er ens uanset hvor mange et parti eller kandidatforbund får indvalgt, forstået på følgende måde:
Eksempelvis varetager jeg alene det samme arbejde som et parti med 10 medlemmer også skal udfører at det er så inklusive de administrative opgaver som opstår hen af vejen, og som slet ikke er et landstingsmedlemsopgave. Når jeg siger det, betyder det ikke, at jeg anklager eller klager, men sådan er de faktiske forhold endnu engang. Og jeg må indrømme, at det for mig er umuligt at ansætte administrativ assistance så længe de politiske tilskud er indrettet som de er nu.
Hvis man derfor skal servicere borgerne på den bedst mulige må, så må landstingsmedlemmerne også have mulighed for at følge med i det der sker udenfor denne store bygning. Og jeg er ikke i tvivl om, at andre partier med flere medlemmer har denne mulighed. Men muligheden er minimal når man er alene. Og det er derfor nødvendigt at partier og kandidatforbund får lige vilkår med hensyn til administrativ assistance.
Med dette synspunkt vil jeg ligeledes synliggøre nødvendigheden af tilpasningen af de politiske tilskud til administrativ assistance. Vi kan derfor ikke komme udenom dette, hvis landstingsmedlemmerne skal gives de bedste muligheder for at varetage deres erhverv som landstingsmedlemmer og ikke mindst med hensyn til servicering af borgerne. Jeg skal derfor anbefale landstingets formandskab inden andenbehandlingen, at det uden nødvendigvis at forhøje tilskuddet til landstingets politiske arbejde bestræber sig på, at finde frem til den bedst egnede måde at yder lige muligheder for administrativ assistance for alle. Idet et landstingsmedlem i forlængelse af det politiske arbejde ikke bør varetage de administrative opgaver.
Med disse bemærkninger skal jeg anbefale, at det der også er medtaget i forslaget nemlig at man skaffer et bolignummer til sekretærerne, men det er korrekt for partierne, men det ikke tilfældet for at man giver et kontor til rådighed. Det er endnu en forskel. Derfor er der ved selve forelæggelsen og henhold til den gældende lov, så er det formålet at landstingsmedlemmer får ens vilkår, hvad angår administrativ assistance. Men desværre mens jeg er alene, så er det ikke helt hensigtsmæssigt og jeg regner også med, at landstingsmedlemmerne også er klar over hvilke forhold der eksisterer.
Med disse bemærkninger skal jeg anbefale at punktet bliver genstand for seriøs gennemgang i landstingets formandskab inden andenbehandlingen.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste der får ordet er Per Berthelsen, forslagsstilleren.
Per Berthelsen, forslagsstiller, Demokraterne.
Tak. Først vil jeg gerne sige, at jeg er glad for uanset hvilke udfald vedkommende har, så er der stor forståelse for princippet i mit forslag.
Til formandskabet kan jeg godt forstå, at jeg godt forstå ikke at komme med en indstilling, idet det jo er de enkelte partier der skal vurdere selve forslaget. Og jeg skal overfor formandskabet meddele at nærværende forslag er fra efteråret, og det er også helt korrekt, at såfremt man har en sekretær, så har formandskabet også fundet en løsning, hvilket vi også er taknemmelige for.
Og så vil jeg så lige komme ind på de enkelte partiers ordføreres kommentarer.
Fra Siumuts side er de bemærkninger der er kommet, dem er jeg glad for, idet de meget klart siger, at man bør komme med en tilpasning af de nuværende forhold, idet de også meget klart siger, at selvom at man ikke kan forslaget i dets nuværende form og det ændrer heller ikke min oplysning, men jeg er glad for de oplysninger, der er kommet fra Siumut. Idet de opfatter, at man skal vurdere selve forslaget. Og jeg er også helt enig i, at den skal behandles i et udvalg. Det er jeg også glad for.
Og selvom Inuit Ataqatigiit ikke er helt enige i forslaget, så er man alligevel åben overfor en ny behandling og at man så tager en endelig beslutning til efteråret, hvor man er åben for en vurdering af forslaget. Hvorfor jeg også er glad for deres forslag.
Men desværre så har Atassut nok også misforstået lidt idet de mener, at enkeltkandidater vil være dyre for samfundet. Vi ved jo at der er enkelte personer, der også stiller op, og jeg tror heller ikke det ændre sig uanset om vi også forhøjer det. Og når de så også nævner de forskellige tal, så er det ikke helt på sin plads, at man nævner disse tal som sammenligning overfor forslaget.
Som forslagsstiller har jeg ikke efterlyst at komme ind på hvor meget partierne ville få, men det er en mere ligestilling af partiernes arbejde overfor borgerne og en styrkelse af det, fordi hos Demokraterne så må vi indrømme, at vi har en højtuddannet medarbejder og det er vi også glade for. Og det kører vi så også, hvor vi også som medlemmer selv yder en vis betaling, men det vil jeg også vende tilbage til på et senere tidspunkt.
Men, at Atassut ligesom lukker forslaget, der håber jeg så, at man i forbindelse med andenbehandlingen måske ville vurdere deres indstilling. Man skal ikke tænke på hvad enkelte personer ville få ud af det, men man skal tænke på den styrkelse det politiske arbejde, således at man opnår de bedste resultater for samfundet. Og jeg håber, at man ville have større forståelse ved den videre vurdering.
Selvfølgelig er jeg på vegne af Demokraterne glad for de flotte bemærkninger, idet der siges at der et perspektivforslag, men det er nok flotte bemærkninger. Men jeg vil blot nævne, at jeg arbejder ud fra et bedste evne. Jeg siger tak for den støtte som Astrid Fleischer Rex kom med.
Ligeledes er jeg også meget glad for Kandidatforbundets gode forståelse og støtte til forslaget, idet de kan se, at vi ikke har tænkt på Kandidatforbundet som enkelt. Men med hensyn til de ting som Anthon Frederiksen har fremført som også har grundlag i, at man gerne vil servicere borgerne på den bedste måde, fordi måske fra mit oprindelige forslaget måske ikke medtaget Kandidatforbundet, men det er ikke helt korrekt, fordi jeg tænker også på Kandidatforbundet i mit forslag.
Som forslagsstiller så er der den forhøjelse af udgifter ser vi fremad, så vil vi få dem tilbage igen, fordi de enkelte partier som ansætter en velkvalificeret og det er de velkvalificerede, er jo dem der også koster noget, så vil de også lette arbejdet i selve landstingets sekretariat også de mange overarbejdstimer, der så også bliver udført, de vil også blive færre i landstingets sekretariat.
Jeg kan måske sige, at som Per Skaaning også har fremført, at man ved en eventuel ansættelse af konsulenter, det ville så også løfte partiarbejdet, og det ligger også meget tæt på mit forslag. Og jeg er overbevidst om, at partierne i mindre udstrækning vil kunne bebyrde landstingssekretariatet. Og således at man også internt i partierne vil kunne arbejde mere målrettet og ved serviceringen af borgerne, så vil man også løfte serviceringen, hvilket i sidste ende ville betyde en bedre servicering af borgerne.
Jeg håber så også, at man vil have forståelse inden andenbehandlingen uden at tænke på hvad de enkelte partier vil få mere ud af det. Men jeg tænker på at partierne kommer til at servicer vælgerne på en bedre måde.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste der får ordet er Jakob Sivertsen, Atassut.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Det er fordi jeg ikke kan acceptere, at jeg som ordfører i Atassut er blevet vurderet som om jeg har misforstået noget.
Der foreslås at man afsætter 360.000,00 til en sekretær og at man nedsætter tilskuddet til en enkeltkandidat til 75.000,00 kr. Man skal ikke pådutte nogen, at jeg har misforstået noget. Og jeg skal også sige, at det politiske arbejde og i vores politiske arbejde, og når vi så også i vores politiske arbejde, der skal vi ikke blot henholde os til landskassen, men når landstinget arbejder fuldtids som landstingsmedlemmer, så kan man vurdere disse.
Som indvalgt i Atassut der tager vi med kyshånd imod de 100.000,00 kr. som vi får som tilskud, selvom det måske nogen gange kan føles at være nok så stort et beløb. Og man skal ikke pådutte nogen at vi har misforstået noget. Og vi vil så også komme med en mere udbyggende forklaring, når vi begynder at behandle punkt 51 internt under vores her, så er landstingssekretariatet altid klar til at vejlede os, og derfor må vi også udnytte det. Fordi vi også har købt de medarbejdere i sekretariatet, og når vi også bruger disse, så kommer vi også selv til at spare tid, og det kan andre partier også gøre.
Og med hensyn til at Kandidatforbundet ikke har administrativ assistance. Han får jo 100.000,00 selvom han er enkeltkandidat og det er de folkevalgte, der skal bestemme hvordan de vil bruge det beløb. Han kan eventuelt bruge det til en administrativ assistance under samlingerne. Og der er ingen der fortæller ham, hvordan han skal bruge disse midler.
Men som førnævnt, så holder vi i Atassut ved at forslaget vil indebære større udgifter for landskassen, hvorfor vi ikke kan støtte forslaget.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste der får ordet er landstingsformanden.
Jonathan Motzfeldt, Landstingformand, Siumut.
Flertallets melding er jeg tilfreds med personligt, og den melding der siger, at den stiler imod en højnelse af landstingsarbejdet og det er jeg også enig i.
Inden jeg går videre skal jeg nævne, ud fra de 360.000,00 kr. til partierne og Kandidatforbundet og med hensyn til det nuværende udgifter på 100.000,00 kr. som man har og spørgsmålet om det ikke kan nedsættes til 75.000,00 kr. og det betyder så at det ville være et resultat på 4,1 mill. kr. Men det skal vi ikke skændes her i talerstolen, men det vil blive undersøgt nærmere.
Men ordførerne i partierne og Kandidatforbundet går ind for at man revurdere forslagets konsekvenser.
Og jeg skal nævne, at jeg er glad for denne melding, fordi denne arbejdsplads som landstinget arbejder i er en arbejdsplads, som ikke uden videre kan sammenlignes med andre arbejdspladser, den er anderledes. Når man kommer ind her for at arbejde, så skal alle papirerne foreligger på grønlandsk og dansk og vi har accepteret denne tilstand.
Der står i vores forretningsorden, at det skal være sådan, så vi skal servicere borgerne med 2 sprog. Og ingen andre steder, arbejdspladser, arbejder så godt dobbeltsproget. Og derudover når vi ikke gør det godt, så må vi godt regne med at vi ville stå på forsiden af Sermitsiaq. Og det må vi sige, derfor må befolkningen også kunne forstå, at denne arbejdsplads er anderledes og det vil vi også vende tilbage til, når vi kommer til at snakke om landstingsmedlemmernes aflønning.
Jeg glæder mig rigtig meget til at vi har en forretningsorden som er moderne og fremadrettet, således at vi også har en attraktiv arbejdsplads med en god service som også opnår de bedste resultater. Og det er det vi skal danne grundlaget for, derfor er jeg glad for de meldinger, der er fremkommet i dag. Og derfor håber jeg også, at vi kan komme til at samarbejde omkring disse. Og jeg er også overbevidst om, at vi nok skal opnå resultater.
Afslutningsvis skal jeg blot nævne, at landstingsmedlemmerne om de så er nye medlemmer eller så har man behov for at have dygtige medarbejdere rundt omkring sig. Også på grund af det så ønsker man så også at man vurdere vores arbejde ud fra det.
Men med hensyn til partisekretærernes bolig, der skal jeg nævne, det har vi fundet en løsning på og såfremt Kandidatforbundet har en sekretær, så skal vi nok sørge for, at der bliver skaffet et bolignummer til vedkommende. Og det må vi kunne finde en løsning for.
Med disse bemærkninger, så skal jeg give udtryk for at det en god arbejdsplads vi bør stile efter, som alle kan være tilfredse med og således at vi også kan komme over høkler vi eventuelt kan komme ud for, således at det bliver en god arbejdsplads uanset om man er grønlandsksproget eller dansksproget. Og det er jo disse forhold vi allerede lever under.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste der får ordet er forslagsstilleren Per Berthelsen, Demokraterne.
Per Berthelsen, forslagsstiller, Demokraterne.
Tak. Først siger jeg tak til landstingsformandens meget klare bemærkninger og tager dem til efterretning. Og jeg vil slet ikke skændes om, idet flertallet allerede har taget en beslutning og at den så også fortsætter.
Og derfor vil jeg også blot sige, at jeg er ked af, såfremt nogen har misforstået det. Jeg ved ikke om det er misforståelse, om vi har tydet det meget forskelligt Jakob Sivertsen og jeg, men jeg synes selv at målet er klart nok. Jeg klager overhovedet, men jeg kommer blot med et forslag, som jeg vurdere, som vil få et godt resultat overfor borgerne. Men jeg er glad for at landstingsformanden meget klart siger, at et absolut flertal ønsker, at man bruger nærværende forslag som udgangspunkt til det videre arbejder.
Tusind tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste der har bedt om ordet er Jens Napaattooq, Siumut.
Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.
Tak. Forslagsstilleren sagde blandt andet i sit forslag, sagde det meget klart at partierne og Kandidatforbundet. Der havde jeg ellers regnet med at Kandidatforbundet også ville være taget med. Men ud fra de papirer vi har, som vi har brugt som udgangspunkt og med den berigtigelse han så er med, så undre det mig heller ikke, at vedkommende også kommer med en berigtigelse, det vil sige, at der er et mindre beløb på 360.000,00 kr. Men efter at have sagt det, så er det endnu mere betænkeligt, når man tale om styrkelse og selvom vi er enige i det. Så har forslagsstilleren meget klart en melding, om at nedsætter beløbet fra 100.000,00 kr. til 75.000,00 kr., hvor vi i Siumut er betænkelige ved dette, idet Kandidatforbundet vil være dem der bliver hårdest ramt.
Kommer de så ned med deres tilskud fra 100.000,00 kr. til 75.000,00 kr. mens vi får et større tilskud for resten. Jeg synes, at det bør ikke være noget der stopper os i det videre arbejde, idet formandskabet nok kommer til at arbejde videre med punktet. Men med den melding om at det er jo også dyrt for samfundet med alle de sekretariater, men jeg synes, at vi ville komme med gode argumenter.
Som jeg sagde, så er det også støtteværdigt, at man styrke de administrative arbejde og også det vil så også et godt grundlag i det videre arbejde. Og ser man så på selve forslaget, så fremkom forslagsstilleren at det vil betyde, at man også vil betyde besparelser i selve sekretariatet og det må vi også kunne afveje mod hinanden. Og såfremt partierne havde mulighed for bedre vejledning internt.
Og jeg skal meddele, at punktet skal behandles videre i landstingets formandskab inden andenbehandlingen.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Jeg kommer med en præcisering. I mit indlæg så sagde jeg, at de gældende tilskud til landstingsarbejdet og til landsstyret og uden at få dem forhøjet, så at der sker en tilpasning som det også ses i mit indlæg. Og her som fra formandskabets side og med henhold til den gældende lov og den hensigt der er, så blev det også nævnt, at partier der har landstingsmedlemmer og Kandidatforbundet og deres administrative service, at der ikke sker en forskelsbehandling og det er den, man vil gerne opnå. Og det er også meget kort at høre det, men når vi ser på de reelle forhold, så er jeg nødsaget til at tage mig selv som et eksempel, det kan jeg ikke komme udenom.
Den 3. december under landstingsvalget og da jeg så kom ind i landstinget, så fik jeg et kontor og tak for det. Og efter der var gået mindre end en måned, så blev jeg anmodet om at flytte til et andet kontor. Ja, og jeg flyttede, det er også helt i orden. Og på grund af en ”ulykke” har i salen, hvor der var et rør der sprang, så er jeg nødsaget til at flytte og på nuværende tidspunkt, så har jeg kontor alle mulige steder blandt embedsmændene, som er meget utrygge for mig. I forbindelse med at jeg vil udfører mit hverv som landstingsmedlem og udfører administrativt arbejde, det kan jeg godt udføre, og det skal jeg heller ikke lægge skjul på at jeg kan gøre det. Men jeg må udtale, at i forhold til andre, så har jeg helt anderledes administrative vilkår. Det er overhovedet ikke det samme som i et stort partis vilkår. Og det kan også blive meget klart og det kan også ses.
Og der skal ikke herskes tvivl om at med hensyn til de 100.000,00 kr. tilskud som Jakob Sivertsen nævnte. Så kan jeg ansætte en hjælp. Og hvis jeg ikke har ansat sådan en, så er det min egen skyld. Men indtil nu og ud fra mine erfaringer og med hensyn til at ansætte en sekretær til hele året og ved at bruge en del af disse 100.000,00 så er der meget meget vanskelligt at ansætte sådan en sekretær. Det er helt umuligt at ansætte en sekretær med en løn under 100.000,00 kr. om året. Det havde været lettere for os i den tidligere valgperiode og heldigvis for det. Men i dag med hensyn til anskaffelse af hjælp til mig, så kan jeg blot sige det, at det er helt umuligt.
Det er måske muligt for Atassut fordi de får nok mellem 7-800.000,00 kr. men når man er alene, så er forholdene jo helt anderledes. Og det vil jeg præcisere. Og derfor som jeg allerede har sagt med hensyn til tilskud og som kan ses i finansloven på 3,1 mill. kr. og uden at få dem forhøjet, at der sker en revurdering med hensyn til at opnå ligeværdige vilkår. Det er ønskeligt at man tager hensyntagen til dette punkt igen.
Med hensyn til sekretær, så er der jo kontor til sekretæren, det er det jeg har nævnt i mit forrige indlæg, det er et kontor til en sekretær, hvis man skal ansætte en. Fordi jeg ikke har mulighed for ekstra kontor fordi alle har en sekretær med egen kontor udover deres eget kontor. Men da den nye valgperiode startede, så har jeg spurgt efter dem, og hvis jeg skal have en sekretær, hvor skal vedkommende have et kontor henne. Så sagde de, at det ikke var muligt og jeg blev henvist til mit eget lille kontor og jeg udnyttede så dette lille kontor tilfredsstillende.
Og jeg må udtale, at jeg ikke vil fremsætte min klage og tænker heller ikke på at man skal forhøje støtten, men at man ligesom alle andre får samme vilkår, og det er det som jeg gerne ville behandles og det er jeg blot nævner og ikke mindst at landstingsarbejdet og at man skal have større tid til landstingsarbejdet. Det er således at et landstingsmedlem både skal være kontorperson og samtidig udfører kopier og almindeligt forfaldent kontorarbejde. Det er vist ikke hensigten da jeg blev valgt ind til landstinget og blev placeret her i administationsbygningen. Jeg mener, at sådanne forhold også bør overvejes nøje. Tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Jeg skal meddele, at vi ikke skal gå bort fra dagsordenspunktet.
Så er det Per Berthelsen, forslagsstilleren fra Demokraterne, så afslutte. Men han har trukket sig tilbage.
Og dermed er vi færdige med punkt 50 og at den inden andenbehandlingen overgives til behandling i formandskabet og der er også nogen partier som ønskede, at den skal til udvalgsbehandling, men det er formandskabet der skal indhente oplysninger fra et relevant udvalg.