|
Dagsordenspunkt 49-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
12. mødedag, fredag den 21. marts 2003, kl. 14:21
Mødeleder:
Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Per Berthelsen, Demokraterne.
Tak. Når et hus brænder rykker brandmændene ud for at slukke branden. Det er en helt naturlig rækkefølge, som man ikke tænker nærmere over. Og heldigvis for det. Derimod er det de færreste, som overvejer, hvilke risici, der er forbundet med at udføre hvervet som frivillig brandmand.
At være brandmand i dag er både et hårdt og et ikke helt ufarligt arbejde at udføre. Det er eksempelvis forbundet med en vis risiko, når de skal hente mennesker ud af brændende huse i forbindelse med redningsaktioner, eller når de skal bevæge sig rundt i det brændende hus med fare for nedstyrtning. Derfor er det magtpåliggende, at brandmændene modtager så god en uddannelse i brandtjeneste som muligt, således at de dels kan slukke brandene så effektivt som muligt, og dels udfører opgaven på en sådan måde, at risikoen for tab eller lemlæstelse af mennesker bliver så minimalt som muligt, både for dem selv og borgerne.
Ifølge en redegørelse fra Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur er der opgjort et efterslæb svarende til 8 mio. kr. Derudover kommer der en efterfølgende opdatering, som årligt vil være en udgift på 2,5 mio. kr.
Vores frivillige brandmænd udfører i dag en så vigtig samfundsopgave på så god en måde, at ovennævnte forøgelse af deres bevilling kun vil være på sin plads.
Da Hjemmestyrets økonomiske ramme forventes at være stram i år og de kommende år, vil det være hensigtsmæssigt at få forholdet bragt i orden over en periode på 3 år. D.v.s., at da man ikke kan regne med, at vi kan bevilge pengene samlet, så foreslås det derfor denne periode på 3 år.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut
Så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.
I marts 2002 færdiggjorde Direktoratet for Boliger og Infrastruktur en undersøgelse af uddannelsesefterslæbet i kommunernes brandvæsener. Undersøgelsens resultater indgik som bidrag til en samlet redegørelse for Landsstyrets Indenrigskontor om katastrofeberedskabet i Grønland.
Undersøgelsen fra Direktoratet for Boliger og Infrastruktur viser, at det vil koste ca. 8 mio. kr. at indhente det eksisterende uddannelsesefterslæb, såfremt direktoratets gældende normativer for uddannede brandfolk skal overholdes.
Undersøgelsen konkluderer desuden, at driften af branduddannelserne i forhold til de gældende normativer vil kræve en årlig bevilling på ca. 2,5 mio. kr., hvilket er ca. 1,5 mio. kr. mere end de seneste års bevillinger til området. Eksempelvis er der på Finanslovsforslaget for 2003 søgt 881.000 kr. til branduddannelser.
Det er vigtigt at præcisere, at uddannelsesefterslæbet ikke drejer sig om kvaliteten i de uddannelser, som de uddannede brandfolk har erhvervet sig. Funktionsuddannelsen, holdlederuddannelsen og indsatslederuddannelsen er alle fuldt anerkendte uddannelser. Det skal der ikke være tvivl om.
Uddannelsesefterslæbet består i, at der i de fleste kommuner ikke er uddannet et tilstrækkeligt antal brandmænd.
Det er Landsstyrets hensigt at sikre en tilstrækkelig uddannelsesindsats på dette vigtige område og i den forbindelse bringe overensstemmelse mellem på den ene side Landsstyrets krav om bemandingen af kommunernes brandstation og på den anden side Landsstyrets bevillinger til den nødvendige uddannelse af brandmændene.
Landsstyret agter derfor på baggrund af ovennævnte undersøgelse fra Direktoratet for Boliger og Infrastruktur at udarbejde en plan for det kommende års uddannelsesindsats på området. Uddannelsesefterslæbet skal gøres præcist op i forhold til personalenormativerne på stationerne i hver enkelt kommune, og når dette er sket, skal der udarbejdes et konkret forslag til hendholdsvis indhentning af uddannelsesefterslæbet og justering af den årlige bevilling til branduddannelserne. Forslaget skal indgå i Landsstyrets forberedende arbejde til Finanslovsforslaget for 2004.
Landsstyret ønsker, at der hurtigst muligt tages fat på at indhente de opståede uddannelsesefterslæb. Der er derfor allerede i indeværende år igangsat en forøgelse af uddannelsesindsatsen som vil blive finansieret over AEB-midlerne.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut
Vi går over til partiernes ordførere, Kalistat Lund, Siumut. Og den næste er Agathe Fontain fra Inuit Ataqatigiit.
Kalistat Lund, ordfører, Siumut.
Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Per Berthelsens forslag.
Det at være brandmand er meget krævende, og uden at nævne forskellige forhold, kan vi sikkert blive enige om dette.
Samfundet kan ikke undvære at have et brandvæsen, og det er e stor støtte og har forskellige krav og regler, som skal opfyldes af det offentlige.
Med brandvæsenet i Grønland, der som regel sker med udgangspunkt i folks frivillighed, er det væsentligt, at arbejdspladsen for personen er interessant og har muligheder for udvikling.
Med udgangspunkt i en undersøgelse af Direktoratet for Boliger og Infrastruktur om tilpasning af uddannelseskravene og uddannelsesefterslæbet, medgiver vi fra Siumut vores fulde støtte til Landsstyrets intension om at finde løsninger.
Det er vores opfattelse, at Grønlands Hjemmestyre og kommunerne sammen har pligt og ansvar til at arbejde sammen om brandmændenes uddannelse. Derfor er vi glade for Landsstyrets arbejde for at sikre uddannelserne allerede har indledt deres samarbejde med KANUKOKA. At en af formålene også her er behov for tilpasning af midlerne til uddannelserne.
Det er Siumuts opfattelse, at der i udviklingen af organiseringen af det grønlandske brandvæsen, at uddannelserne er placeret som væsentlige områder. Udover at brandmænd kan redde menneskeliv, har de omfattende pligter, som de som brandmænd må have egenskaber i.
Fra Siumut vil vi anmode Landsstyret om at revurdere, om uddannelsen af brandmændene er hensigtsmæssigt placeret under KIIIP, om det ikke er mere hensigtsmæssigt såfremt det er placeret under Direktoratet for Boliger og Infrastruktur.
Til sidst skal vi fra Siumut nævne det som forslagsstilleren efterlyser, at vi giver vores støtte til Landsstyrets løsning med deres igangsatte arbejde med målrettede bestemmelser.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut
Den næste er Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.
Agathe Fontain, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit mener, at brandtjenesten i vort land er af yderste vigtighed. Ligeledes mener vi, at uddannelsen af brandmænd er vigtig. Veluddannede brandmænd kan medvirke til redning af menneskeliv.
I dag er vi afhængige af frivillige brandmænd. Når man er vidende om arbejdets vigtighed, skal myndighedernes opgave være at give dem en kvalificeret uddannelse som svarer til dagens krav. Et af forudsætningerne for at blive uddannet som brandmand er, at disse også skal være uddannede som frømænd i Søredningstjenesten.
Det er nødvendigt at passe på brandudstyr og forskellige kemikalier, og viden om disse er også nødvendig.
Forslagsstilleren oplyser med baggrund i Indenrigskontorets redegørelse, at der i dag mangler op imod 10 mio. kr. Derfor vil vi med spænding afvente planerne fra Direktoratet for Boliger og Infrastruktur med hensyn til planlægningen af brandmændenes fremtidige uddannelse, og vi forventer, at der ikke bruges for lang tid til planlægningen.
Såfremt uddannelsen af brandmænd ikke skal forhales, er det nødvendigt med en kortsigtet planlægning.
Inuit Ataqatigiit mener, at nødtænkning er nødvendig under arbejdet for en fremtidig brandtjeneste. De gamle vaner og traditioner i dag viser, at de unges interesse daler. Ligeledes mener vi, at det bør tages op til vurdering om der kan skabes samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner for bedre at udnytte uddannelsen mere bredt, eksempelvis Jern- og Metalskolen og m.m.
Med hensyn til forbedringer af brandudstyret, kan man forestille sig, at uddannelserne til vedligeholdelse og en udvikling af brandudstyret kan foregå med deltagelse af uddannelsesinstitutionerne.
Når man ser på den i dag nuværende forhold, er der kun få fuldtidsbeskæftigede brandchefer på kysten. Derfor kan bl.a. kravene og de mål der er i forordningen ikke uden videre opfyldes. Inuit Ataqatigiit mener, at stillingen som brandchef i fremtiden bør være på fuld tid, således at et forebyggelsesarbejde kan blive muliggjort f.eks. på skolerne og andre.
Vi er enig med forslagsstilleren om at det vil være hensigtsmæssigt at få forholdene bragt i orden over en periode på 3 år.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut
Så er det Jakob Sivertsen fra Atassut.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Tak. Til Landstingsmedlem Per Berthelsens forslag har vi følgende bemærkninger fra Atassut.
Man kan ikke modsige de af forslagsstilleren fremsatte argumenter, fordi det kræves, at brandmændene altid er til rådighed og opgaverne kan være så vanskelige, ikke mindst i forbindelse med redningsaktioner, at det kan koste livet for brandmændene. Og dette er ikke et særsyn i Grønland.
Derfor er det nødvendigt, at brandmændene kontinuerligt dygtiggøres til så vigtig en opgave, og at deres materiel til enhver tid skal være tidssvarende til kravene, og ikke mindst hvad materiellet angår i bygderne er dette påkrævet.
Landsstyret har i sit svarnotat vist, at de allerede har igangsat undersøgelserne om at gøre uddannelsesefterslæbet mindre på området, hvilket Atassut er tilfreds med, ligesom man meddelte, at Direktoratet for Infrastruktur og Boliger har udført undersøgelsen allerede i 2002.
Vi har i Atassut altid krævet, at oplysninger og planlægninger skal være underbyggede efter realiteterne, vel vidende, at realistiske planlægninger giver den rigtige budgettering. Derfor har Landsstyret efter en grundig analyse foreslået, at der afsættes 8 mio. kr. i budgettet, og det støtter vi.
For at give den nødvendige udvidelse af kundskaber og til vedligeholdelsen og opgraderingen af uddannelserne, har Landsstyret i sit svarnotat foreslået, at der afsættes 2,5 mio. kr. i budgetoverslagsårene og at de senere års budgettal forøges med 1,5 mio. kr. årligt, støttes fuldt ud af Atassut.
At Landsstyret i sit svarnotat har understreget, at uddannelsesefterslæbet ikke har noget at gøre med de hidtidige uddannelsers resultater, er vi tilfredse med i Atassut.
At dagens brandmænd i byer og bygder har opnået optimale resultater i fuldførelse af deres opgaver i forbindelse med brand skal understreges, som vi i Atassut er meget tilfredse med.
At årsagen til brandmændenes uddannelsesefterslæb skyldtes, at flere kommuner ikke har arrangeret de nødvendige uddannelser for brandmændene efter Landsstyrets svarnotat, tager vi i Atassut til efterretning.
Med hensyn til brandmændenes uddannelsesefterslæb og mangel på tidssvarendegørelsen af materiellet tages fat for alvor, som Landsstyret gav udtryk for, er vi i Atassut som sædvanlig parate til at være med i at løse, idet vi i Atassut har den overbevisning, at man kan få de bedste resultater i samarbejdets ånd.
Udover katastrofeberedskaber, hvor politiet i Grønland har hovedansvaret, er brandmændenes deltagelse blevet mere almindeligt i de senere år. Og denne situation gør det endnu mere nødvendigt, at brandmændene kontinuerligt uddannes til at kunne løse de til enhver tid opdukkede situationer.
At Landsstyret vil udarbejde en uddannelsesplan udfra de enkelte kommuners uddannelsesefterslæb, og at de vil prioritere uddannelserne for de kommuner, der står tilbage i forbindelse med budgetudarbejdelsen for 2004, får fuld støtte fra Atassut.
Endelig i forbindelse med uddannelsesefterlæbet for brandmændenes uddannelse kom Landsstyret med planer om, at indsatsen vil blive finansieret over AEB-midlerne, hvilket støttes fuldt ud fra Atassut.
Med disse bemærkninger fra Atassut støtter vi Landsstyrets svarnotat og henviser sagen til udvalgsbehandling inden andenbehandlingen.
Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut
Den næste er Marie Flesicher fra Demokraterne.
Marie Fleischer, ordfører, Demokraterne.
Som forslagsstilleren Per Berthelsen også peger på, så er det at være brandmand i dag både et hårdt og ikke ufarligt arbejde. Når der er brand, eller når det er nødvendigt med redningsaktioner, så finder vi det blot at være naturligt, at brandmændene rykker ud til at lave redningsaktioner. Derfor skal uddannelserne have de bedst mulige for at være brandmand. Derfor skal vi også i det arbejde sikre sikkerheden og dermed også minimere risikoen for tab eller lemlæstelse af mennesker.
Med hensyn til uddannelsesefterslæbet på kommunerne og den undersøgelse som Direktoratet for Boliger og Infrastruktur har vist, at Landsstyret vil lave planlægning for at komme uddannelsesefterslæbet til livs er glædeligt for Demokraterne. Og det er ligeledes glædeligt for Demokraterne, at for at sikre uddannelsesefterslæbet, så vil Landsstyret gøre noget hurtigst muligt, nemlig at igangsætte udbygningen af uddannelsen for brandmændene.
Med disse bemærkninger støtter vi forslaget fra Demokraterne.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut
Og den næste er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Til Landstingsmedlem Per Berthelsens forslag til opgradering af uddannelsesniveauet for brandmænd, som jeg i øvrigt fuldt ud tilslutter mig, har jeg på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger.
Som forslagsstilleren også udtrykte, og først med hensyn til det at være brandmand er meget hårdt, og at det er meget rosværdigt, at brandmændene udfører dette.
Som forslagsstilleren også udtrykte, så udtrykker Direktoratet for Boliger og Infrastruktur og Forsyning i sin rapport fra 2002 om brandmandskorpset, at der er et efterslæb på 8 mio. kr. i uddannelsen af brandmænd. Dette forhold kan naturligvis ikke bare accepteres, og undersøgelsen konkluderer jo også, at der er efterslæb i uddannelsen af brandmænd. Jeg skal derfor på vegne af Kandidatforbundet anbefale, at sagen bliver genstand for behandling i Finansudvalget inden 2. behandlingen, og at 2. behandlingen sker til efteråret i forbindelse med Landstingets behandling af finansloven for 2004.
Mit krav skyldes bl.a., at der også er tiltrængt behandling af de meget dårlige vilkår der er gældende for bygdebrandmændene.
Med disse bemærkninger anbefaler jeg, at sagen bliver genstand for behandling i Landstingets Finansudvalg inden 2. behandlingen.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut
Vi er færdige med partiernes ordførere. Så er det forslagsstilleren Per Berthelsen.
Per Berthelsen, forslagsstiller, Demokraterne.
Landsstyrets svarnotat og samtlige partiers og Kandidatforbundets bemærkninger tager jeg med glæde imod, fordi det vistnok er meget sjældent at vi er fuldstændige enige. Og det som man peger på kan vi nok i tryghed følge. Og derfor med tak til alle, vil jeg på vegne af brandmændene sige tak endnu engang.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut
Så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.
Tak. Også tak til partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger. Som forslagsstilleren sagde, at den bliver støttet af alle, og at man arbejder videre med den. Det skal vi nok også gøre. Jeg skal lige kommentere de enkelte ting, der blev nævnt i ordførernes indlæg.
Agathe Fontain kom ind på og opfordrede til, at man kan have et samarbejde med alle eksisterende uddannelsesinstitutioner. Jeg kan også sige, at det også er er tilfældet allerede. Uddannelsen af brandmænd er også under Jern- og Metalskolen, ligesom de også er et samarbejde mellem sygeplejeuddannelsesskolen.
Siumut kom også ind på om vi eventuelt i Landsstyret kan overveje, om uddannelsen af brandmændene ikke er mere hensigtsmæssigt at blive placeret under Direktoratet for Boliger og Infrastruktur. Det skal vi nok få undersøgt, fordi der er enkelte uddannelser der er med vigtig grund er placeret under andre direktorater, men det skal vi nok få diskuteret.
Tak til samtlige bemærkninger.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Punkt 49 vil så blive behandlet igen til efterårssamlingen. Forinden dette skal den først behandles i Landstingets Bolig- og Infrastrukturudvalg.